Anden Krønikebog 30

1 Derpaa sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENS Hus i Jerusalem for at fejre Paasken for HERREN, Israels Gud.

Ra Anumzamofo nonte Jerusalemi e'za, Ra Anumzana Israeli vahe' Anumzamo'ma Ozmahe Zamagatere'nea zanku eme antahimiza musenkase hihogu, maka Israeli vahetegane, Juda vahetegama kema erino vuno enoma hu vahera Hezekaia'a huzmantege'za nevazageno, ana zanke huno Efraemi nagategane Manase nagateganena avona kretregeno vu'ne.

2 Og Kongen, hans Øverster og hele Forsamlingen i Jerusalem raadslog om at fejre Paasken i den anden Maaned;

Hagi kini ne'ene, eri'za vahe'aramine, maka Jerusalemi kumapima nemiza vahe'mo'zanena, namba 2 ikante eme atru hu'za ne'zana kre'za nene'za Anumzamo'ma Ozmahe Zamagatere'nea zanku'ma antahiminaku antahintahia retroma haza zamo'a knare hu'ne.

3 thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem.

Ana kna fatgorera ne'zana kre'za nene'za musena osu'naze. Na'ankure ana knarera rama'a pristi vahe'mo'za zamazeri agrua osazageno, Jerusalemi kumapina vahera eme atrua osu'naze.

4 Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;

Hagi Ozmahe Zamagatere'nea zanku'ma antahimiza ne'zama kre'za nene'za antahimi antahintahima retro'ma hazazamo'a, kini ne'mofo avure'ene maka vahetmimofo zamavurera fatgo hu'ne.

5 derfor vedtog de at lade et Opraab udgaa i hele Israel fra Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre Paasken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den saa fuldtalligt som foreskrevet.

Ana hige'za mika Israeli mopafima sauti kaziga Besebati'ma marerino noti kaziga Dani moparegama mani'naza vahetmintega kea atre'za, maka vahera Jerusalemi kumapi eme atru huta Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamo'ma Ozmahe Zmagatere'nea zanku'ma antahimiza kre'za nenaza ne'za kreta neneta antahimiho hu'za hu'naze. Na'ankure kasegefima krente'nea kante ante'za ana maka vahe'mo'za ana kna kegava hu'za ovariri'nazanki, osi'a vahe'mo'za kegava hu'za avariri'naze.

6 Saa gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Haand og sagde efter Kongens Befaling: »Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han maa vende sig til den Levning af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Haand.

E'ina hu'negu kini ne'mo'a maka Israeli vahetegane, Juda vaheteganena amanage huno avona kreteno zamige'za avoma erino vuno eno'ma hu vahe'mo'za eri'za vu'naze. Maka Israeli vahe'mota ete rukrahe huta Ra Anumzana Abrahamune, Aisakine, Israeli vahe Anumzamofonte enkeno, osi'a nagama Siria kini ne'mo'ma tamavararigetama fre'naza nagara Ra Anumzamo'a rukrahe huno eno tamagrane emanigahie.

7 Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.

Hagi kote'ma tamagehe'zane tamafuhe'zanema Ra Anumzana tamagehe'i Anumzamofoma zamefi'ma humiza azeri arimpama hazageno, zamahe frigetama ke'nazazana osiho.

8 Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Haanden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede maa vende sig fra eder.

Tamagehe'zama hu'naza zana huta Anumzamofo kegura tamagu'a azeri hankave otita, Ra Anumzamofo agoraga nemanita, eri ruotge'ma hu'nea mono noma'afi eta Ra Anumzana tamagri Anumzamofo monora eme huntenkeno arimpama aheneramantea zamo'a ome amne hino.

9 Thi naar I omvender eder til HERREN, skal eders Brødre og Sønner finde Barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er naadig og barmhjertig og vil ikke vende sit Aasyn fra eder, naar I omvender eder til ham!«

Na'ankure Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a rimpa fru huno asunku Anumzankino tamagrama ete rukrahe'ma huta Agritegama esageno'a avresra huramanteno amagena huoramigahie.

10 Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og haanede dem.

Higeno ana avona, avoma erino vuno eno hu vahe'mo'za eri'za kumate kumate Efraemi mopafine, Manase mopafine, Zebuluni mopafi vahetmina zamiza vu'nazanagi, ana kegura hunte'za kiza zokago ke hu'naze.

11 Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;

Hianagi Asa nagapinti'ene Manase nagapinti'ene Zebuluni nagapinti'enena osi'a naga'mo'za anankema nentahi'za zmavufga anteramiza, Jerusalemi kumatera e'naze.

12 ogsaa i Juda virkede Guds Haand, saa at han gav dem et endrægtigt Hjerte til at udføre, hvad Kongen og Øversterne havde paabudt i Kraft af HERRENS Ord.

Ana'ma nehazageno'a, Anumzamo'a Juda naga'mofonte azana anteno zamagua eri mago hige'za Ra Anumzamo'ma kini ne'ene eri'za vahe'araminema zamasamige'za ome zamasmiza zana amage ante'za ana zana hu'naze.

13 Saa samlede der sig i Jerusalem en Mængde Mennesker for at fejre de usyrede Brøds Højtid i den anden Maaned, en vældig Forsamling.

Hagi namba 2 ikantera tusi'a vahe'mo'za Zo-ore Breti kre'za nene'za musenkase hu'naku Jerusalemi kumatera eme atru hu'naze.

14 De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle Røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal.

Hagi mika havi anumzante'ma Kresramana vu itaramine, mika mnanentake'za kre mnama vu itaramima Jerusalemi kumapima me'neana eri'za vu'za Kidroni agupofi ome atre'naze.

15 Derpaa slagtede de Paaskelammet paa den fjortende Dag i den anden Maaned. Præsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Brændofre til HERRENS Hus;

Hagi namba 2 ikamofo 14ni zupa Ozmahe Zamagatere'nea zanku'ma antahimi'za, sipisipi anentatamina ahe'naze. Ana'ma hazage'za pristi vahe'mo'za zamagazegu nehu'za zamagra'a zamazeri ruotge hute'za, kresramanama vu ofa eri'za Ra Anumzamofo nompi vu'naze.

16 og de stillede sig paa deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtog af Leviterne.

Hagi Anumzamofo eri'za vahe Mosese kasegefima me'nea kante ante'za, pristi vahetamine Livae vahe'mo'za eri'za kankamuzmire otitere hu'ne'za, Livae vahe'mo'za korana eri'za pristi vahe'ma eme zamizage'za eri'za kre sramnavu itarera ru tritri hu'naze.

17 Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelammene for alle dem, der ikke var rene, for saaledes at hellige HERREN dem.

Na'ankure ana vahe kevufina zamazeri agruma osu vahetmina rama'a mani'naze. E'ina hu'negu Livae vahe'mo'za Ozmahe Zmagatere'nea zanku'ma antahimiza nehaza sipisipi anentatamina mago mago vahe'mofo amente amente ahe'za zamazeri agru hu'naze. Na'ankure ana maka vahe'mo'za agrua osu'nazankiza Ra Anumzamofontera sipisipi afu anentamina ohe'naze.

18 Thi de fleste af Folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Paaskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias gik i Forbøn for dem og sagde: »HERREN, den gode, tilgive

Hagi Efraemi nagapinti'ene, Manase nagapinti'ene Isaka nagapinti'ene Zebuluni nagapinti'enema e'naza vahera, kini ne' Hezekai'a nunamuna huzmantetege'za, kasegea amagera ante'za zamagra'a zamazeri agru osu'nazanagi, Ozamahe Zmagatere'nea zanku'ma antahimi'za nenaza ne'zana amne ne'naze. Na'ankure Hezekaia'a amanage huno nunamuna hu'ne, Knare Ra Anumzamoka magoke magoke vahe'mofo kumira apasezmanto.

19 enhver, som har vendt sit Hjerte til at søge Gud HERREN, hans Fædres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kræver det!«

Hagi mono nomofo kasegema amage antezamo azeri agru osugahianagi, iza'o, Anumzamofonte'ma agu'ama anteno Ra Anumzana agehe'i Anumzamofoma amagema antesia vahera kumi'a apasento.

20 Og HERREN bønhørte Ezekias og lod Folket uskadt.

Anage higeno Ra Anumzamo'a Hezekaia nunamuna antahimino vahetmina zamazeri knare nehuno, kumizmia atrezmante'ne.

21 Saa fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne og Præsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.

Hagi Israeli vahetmima Jerusalemi kumate'ma atruma hu'naza vahe'mo'za 7ni'a knafi Zo-ore Bretima nenaza knaguma antahimi ne'zana kre'za nene'za, musena nehazageno Livae vahe'ene, pristi vahe'mo'za maka kna zavenaramina nehe'za zagamera hu'za Ra Anumzamofona maka hanavezmireti hu'za agi'a erisga hu'naze.

22 Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde udvist særlig Dygtighed i HERRENS Tjeneste; og de fejrede Højtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres Fædres Gud.

Hezekai'a knare antahintahima ante'za Ra Anumzamofo eri'zama eri'za Livae vahetmina zamazeri hankavetike zamasami'ne. Anagema hutege'za Israeli vahe'mo'za 7ni'a knama huhampri'naza knafi ne'zana kre'za nene'za zamarimpa fru ofa nehu'za, Ra Anumzana zamagehe'i Anumzamofona susu hunte'naze.

23 Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Højtid syv Dage til, og det gjorde de saa med Glæde,

Ana hute'za maka vahe'mo'za mago zamarimpa hu'za mago'ene 7ni'a zagegna erinte'za, Ozmahe Zmagatere'nea zankura ne'zana kre'za nene'za antahimi'naze. E'ina hige'za 7ni'a zagegnafi ne'zana kre'za nene'za musenkase hu'naze.

24 thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1000 Tyre og 7000 Stykker Smaakvæg, og Øversterne gav Forsamlingen 1000 Tyre og 10 000 Stykker Smaakvæg; og en Mængde Præster helligede sig.

Hagi kini ne' Hezekai'a Juda vahetmina, ofama hu'zana 1tauseni'a bulimakao afutminki, 7tauseni'a sipisipi afutminki huno zamigeno, kini ne'mofo eri'zama e'neriza kva vahe'mo'za 1tauseni'a bulimakao afutminki, 10 tauseni'a sipisipi afutminki hu'za zami'naze. Hagi rama'a pristi vahe'mo'za zamagra'a zamazeri agrua Anumzamofo avurera hu'naze.

25 Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;

Hagi maka Juda vahe'mo'zane, maka vahetmima Israeli mopafinti'ma e'naza vahe'mo'zane, pristi vahe'mo'zane, Livae vahe'mo'zane, maka ruregati'ma Juda mopafima enemaniza vahe'mo'zanena musenkase hu'naze.

26 og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;

E'ina higeno Jerusalemi kumapina vahe'mo'za tusi muse hu'naze. Na'ankure Israeli kini ne' Deviti nemofo Solomoni knareti'ma eno ana knare'ma ehanati'neana, e'inahu'zana Jerusalemi kumapina fore osu'nea knaza fore hu'ne.

27 og Præsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres Røst hørtes, og deres Bøn naaede Himmelen, hans hellige Bolig.

Hagi anante pristi vahe'mo'zane Livae vahe'mo'zanena oti'za ana vahetmina asomu ke huzmantageno, Anumzamo'a nunamu zamia antahi'ne. Na'ankure nunamu zamimo'a monafinka Ra Anumzamo'ma nemania ruotge kumapi mareri'ne.