< Anden Krønikebog 28 >
1 Akaz var tyve Aar gammel da han blev Konge, og han herskede seksten Aar i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i HERRENS Øjne, som hans Fader David,
Двадесет година беше Ахазу кад поче царовати, и царова шеснаест година у Јерусалиму; али не чињаше што је право пред Господом као Давид, отац његов.
2 men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave støbte Billeder til Ba'alerne;
Јер хођаше путевима царева Израиљевих, и још сали ликове Валима.
3 han tændte selv Offerild i Hinnoms Søns Dal og lod sine Sønner gaa igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.
И сам кађаше у долини сина Еномовог, и сажизаше синове своје огњем по гадним делима оних народа које одагна Господ испред синова Израиљевих.
4 Han ofrede og tændte Offerild paa Offerhøjene og de høje Steder og under alle grønne Træer.
И приношаше жртве и кађаше на висинама и по брдима и под сваким зеленим дрветом.
5 Derfor gav HERREN hans Gud ham i Arams Konges Haand, og de slog ham og tog mange af hans Folk til Fange og førte dem til Darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges Haand, og denne tilføjede ham et stort Nederlag.
Зато га даде Господ Бог његов у руке цару сирском, те га разбише и заробише му велико мноштво, и одведоше их у Дамаск. Још би дат у руке цару Израиљевом, те га разби љуто.
6 Peka, Remaljas Søn, dræbte i Juda 120 000 Mennesker paa een Dag, lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt HERREN, deres Fædres Gud.
Јер Фекај, син Ремалијин, поби сто и двадесет хиљада Јудејаца у један дан, све храбрих људи, јер оставише Господа Бога отаца својих.
7 Den efraimitiske Helt Zikri dræbte Kongesønnen Ma'aseja, Paladsøversten Azrikam og Elkana, den ypperste næst Kongen.
И Зихрије јунак од Јефрема уби Масију сина царевог и Азрикама управитеља дворског и Елкану, другог до цара.
8 Israeliterne bortførte fra deres Brødre 200 000 Hustruer, Sønner og Døtre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de førte til Samaria.
И заробише синови Израиљеви браћи својој двеста хиљада жена и синова и кћери; и запленише велики плен од њих, и однесоше плен у Самарију.
9 Her boede en HERRENS Profet ved Navn Oded; han gik Hæren i Møde, da den kom til Samaria, og sagde til dem: »Fordi HERREN, eders Fædres Gud, var vred paa Juda, gav han dem i eders Haand; men I har anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der naar til Himmelen!
А онде беше пророк Господњи по имену Одид, и изиђе пред војску која иђаше у Самарију, и рече им: Гле, Господ Бог отаца ваших разгневи се на Јудејце, зато их даде у ваше руке, те их побисте љуто да до неба допре.
10 Og nu tænker I paa at faa Magten over Folkene fra Juda og Jerusalem og gøre dem til eders Trælle og Trælkvinder! Har I da ikke ogsaa selv nok paa Samvittigheden over for HERREN eders Gud!
И још мислите подврћи синове Јудине и јерусалимске да вам буду робови и робиње; а нисте ли и ви сами скривили Господу Богу свом?
11 Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjort blandt eders Brødre, thi HERRENS glødende Vrede er over eder!«
Зато послушајте ме сада, и вратите натраг то робље што заробисте браћи својој, јер се распалио гнев Господњи на вас.
12 Da traadte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, Johanans Søn, Berekja, Mesjillemots Søn, Hizkija, Sjallums Søn, og Amasa, Hadlajs Søn, frem for de hjemvendte Krigere
Тада усташе поглавари синова Јефремових: Азарија син Јоананов, Варахија син Месилемотов и Језекија син Салумов и Амаса син Адлајев на оне што се враћаху с војске,
13 og sagde til dem: »I maa ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i Sinde at øge vore Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har over for HERREN; thi stor er vor Skyld, og glødende Vrede er over Israel!«
И рекоше им: Нећете довести овамо то робље, јер би нам било на грех пред Господом што ви мислите домећући на грехе наше и на кривице наше, јер је велика кривица на нама и гнев се распалио на Израиља.
14 Da gav de væbnede Slip paa Fangerne og Byttet i Øversternes og hele Forsamlingens Paasyn;
И оставише војници робље и плен свој пред кнезовима и свим збором.
15 og de ovenfor nævnte Mænd stod op og tog sig af Fangerne, gav alle de nøgne iblandt dem Klæder af Byttet, forsynede dem med Klæder og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, der ikke kunde gaa, ride paa Æsler og bragte dem til Jeriko, Palmestaden, hen i Nærheden af deres Brødre; derpaa vendte de tilbage til Samaria.
И усташе људи именовани и узеше робље, и све голе између њих оденуше из плена; и кад их оденуше и обуше, нахранише их и напојише и намазаше, и одведоше на магарцима све изнемогле, и доведоше их у Јерихон, град где има много палми, к браћи њиховој, па се вратише у Самарију.
16 Paa den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hjælp.
У то време посла цар Ахаз к царевима асирским да му помогну.
17 Tilmed trængte Edomiterne ind og slog Judæerne og slæbte Krigsfanger bort.
Јер још и Идумејци дођоше и разбише Јуду и одведоше робље;
18 Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den judæiske Del af Sydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med Smaabyer, Timna med Smaabyer og Gimzo med Smaabyer og bosatte sig der.
И Филистеји ударише на градове по равни на јужном крају Јудином, и узеше Вет-Семес, и Ејалон и Гедирот и Сохот и села његова и Тамну и села њена и Гимзон и села његова, и населише се у њима.
19 Thi HERREN ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, fordi han havde ladet Tøjlesløshed opkomme i Juda og været troløs mod HERREN.
Јер Господ обараше Јуду с Ахаза цара Израиљевог, јер одвуче Јуду да грдно греши Господу.
20 Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bragte ham i Nød i Stedet for at hjælpe ham;
И дође к њему Теглат-Феласар, цар асирски, и ојади га а не утврди.
21 thi Akaz plyndrede HERRENS Hus, og Kongens Palads og Øversternes Palads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet.
Јер Ахаз узе део из дома Господњег и из дома царског и од кнезова, и даде цару асирском, али му не поможе.
22 Og selv da Assyrerkongen bragte ham i Nød, var Kong Akaz paa ny troløs mod HERREN;
И кад беше у невољи, он још већма грешаше Господу; такав беше цар Ахаз.
23 han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde slaaet ham, idet han sagde: »Aramæerkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil jeg ofre, at de ogsaa maa hjælpe mig!« Men de blev ham og hele Israel til Fald.
И приношаше жртве боговима дамаштанским, који га разбише, и говораше: Кад богови царева сирских њима помажу, приносићу њима жртве да би ми помагали; али му они бише на то да падне он и сав Израиљ.
24 Ogsaa samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker; og han lukkede HERRENS Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert et Hjørne i Jerusalem;
А Ахаз покупи судове дома Божијег, и изломи судове дома Божијег, и затвори врата дома Господњег и начини себи олтаре по свим угловима у Јерусалиму.
25 og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerhøje for at tænde Offerild for fremmede Guder; saaledes krænkede han HERREN, sine Fædres Gud.
И у сваком граду Јудином начини висине да кади боговима туђим; и гневи Господа Бога отаца својих.
26 Hvad der ellers er at fortælle om ham og hele hans Færd fra først til sidst, staar jo optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.
А остала дела његова и сви путеви његови први и последњи, ето записани су у књизи о царевима Јудиним и Израиљевим.
27 Saa lagde Akaz sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Jerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i Israels Kongegrave; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans Sted.
И почину Ахаз код отаца својих и погребоше га у граду Јерусалиму; али га не метнуше у гроб царева Израиљевих. И зацари се на његово место Језекија, син његов.