Anden Krønikebog 25

1 Amazja var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.

Amaziah el tokosrala ke el yac longoul limekosr, ac el leum in Jerusalem ke yac longoul eu. Nina kial pa Jehoaddin, sie mutan Jerusalem.

2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, dog ikke med et helt Hjerte.

Amaziah el oru ma su akinsewowoye LEUM GOD, tusruktu el tia oru ke insial nufon.

3 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen,

Ke pacl se ku lun tokosrai lal oan inpaol, el uniya mwet pwapa luo ma uniya papa tumal ah.

4 men deres Børn lod han ikke ihjelslaa, i Henhold til hvad der staar skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN paabyder: »Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd.«

Tusruktu el tiana uniya tulik natultal, a el fahsrna ke ma LEUM GOD El sapkin in Ma Sap lal Moses ma fahk mu, “Papa ac nina ac fah tia anwuki ke ma koluk lun tulik natulos, ac tulik uh ac fah tia anwuki ke ma koluk lun papa ku nina. Sie mwet ac fah anwuki ke ma koluk su el sifacna orala.”

5 Amazja samlede Judæerne og opstillede dem efter Fædrenehuse under Tusind— og Hundredførerne, hele Juda og Benjamin, og da han mønstrede dem fra Tyveaarsalderen og opefter, fandt han, at de udgjorde 300 000 udvalgte Folk, øvede Krigere, der har Skjold og Spyd.

Tokosra Amaziah el sap mukul nukewa in sruf lun Judah ac Benjamin ma yac longoulyak in kitakatelik nu ke kais sie un mwet mweun, fal nu ke sou lulap lalos. El sang in oasr captain fin tausin ac fin foko. Oasr mwet tolfoko tausin su solla ac akola nu ke mweun, ac elos mwet na sasla ke anwuk ke osra ac mwe loang.

6 Dertil lejede han i Israel 100 000 dygtige Krigere for 100 Sølvtalenter.

Sayen mwet inge, el srukak pac mwet mweun siofok tausin sin mwet Israel, ac lupan silver ma el sang moli nu selos akuran sun oalkosr tausin paun.

7 Men en Guds Mand kom til ham og sagde: »Israels Hær maa ikke følge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne;

A sie mwet palu som nu yorol tokosra ac fahk nu sel, “Nimet us mwet mweun lun Israel inge in wi kom. LEUM GOD El tia wi mwet inge su ma in Tokosrai Epang.

8 og hvis du mener, at du kan vinde Styrke paa den Maade, vil Gud bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at hjælpe og til at bringe til Fald!«

Sahp kom ac nunku mu elos ac oru tuh kom in kui ke pacl in mweun, tusruktu ku lun God mukena pa ac sot kutangla ku tia kutangla uh, na El ac lela mwet lokoalok lom in kutangkomla.”

9 Amazja spurgte den Guds Mand: »Hvad saa med de 100 Sølvtalenter, jeg gav de israelitiske Krigsfolk?« Og den Guds Mand svarede: »HERREN kan give dig langt mere end det!«

Amaziah el siyuk sin mwet palu sac, “Na ac fuka mani na yohk nga sang molelosla tari ah?” Mwet palu sac topuk ac fahk, “LEUM GOD El ku in folokonot yohk liki ma ingan!”

10 Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.

Ouinge Amaziah el supwala un mwet se el moli ah, ac sap elos in folokla nu yen selos. Na elos folokla ac arulana kasrkusrak sin mwet Judah.

11 Amazja tog nu Mod til sig og førte sine Krigere til Saltdalen og nedhuggede 10 000 af Se'iriterne;

Amaziah el sifacna oru elan pulaik, ac kolla mwet lal ah nu Infahlfal Sohl. Elos mweun we ac uniya singoul tausin mwet mweun lun Edom,

12 desuden tog Judæerne 10 000 levende til Fange; dem førte de op paa Klippens Top og styrtede dem ned derfra, saa de alle knustes.

ac sruokya pac mwet singoul tausin saya. Elos pwanla mwet mweun inge nwe fin fulu se in siti Sela, ac siselosla nwe ten, ac elos misa ke eot ma oan ten.

13 Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, saa de ikke kom til at følge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til Bet-Horon, huggede 3000 af Indbyggerne ned og gjorde stort Bytte.

In pacl se inge, mwet mweun Israel ma Amaziah el tia lela in welul ah, elos mweuni siti lun Judah ma oan inmasrlon Samaria ac Beth Horon. Elos uniya mukul tolu tausin, ac eisla ma wap pukanten.

14 Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder, tilbad dem og tændte Offerild for dem.

Ke Amaziah el kutangla mwet Edom ac foloko nu yen sel, el use ma sruloala lalos, oakiya ke acn se, alu nu kac, ac el akosak pac mwe keng nu kac.

15 Da blussede HERRENS Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profet til ham, og denne sagde til ham: »Hvorfor søger du dette Folks Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din Haand?«

Ma inge aktoasrye LEUM GOD, ouinge El supwala mwet sie palu nu yorol Amaziah. Na mwet palu sac siyuk suwoswosang nu sel, “Efu ku kom alu nu sin god saya su tia ku in molela mwet lalos sifacna liki ku lom?”

16 Men da han talte saaledes, sagde Kongen til ham: »Har man gjort dig til Kongens Raadgiver? Hold inde, ellers bliver du slaaet ihjel!« Da holdt Profeten inde og sagde: »Jeg indser, at Gud har i Sinde at ødelægge dig, siden du bærer dig saaledes ad og ikke hører mit Raad!«

Ke mwet palu sac srakna kaskas Amaziah el kutongol ac fahk, “Kut orala ngac mu kom pa ac fahk nu sin tokosra ma el ac oru? Nimet sifilpa kas, nga unikomi!” Mwet palu sac tui, tusruktu el fahkla kas se inge, “Inge nga etu lah LEUM GOD El wotela tari mu El ac kunauskomla, mweyen kom oru ma inge ac tia lohng ma nga fahk uh.”

17 Efter at have overtænkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud til Jehus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: »Kom, lad os se hinanden under Øjne!«

Tokosra Amaziah lun Judah ac mwet pwapa lal elos pwapani in lain mwet Israel. Na Amaziah el supwala kas nu sel Tokosra Jehoash lun Israel, su wen natul Jehoahaz ac nutin natul Jehu, ac el srike in purakulak in mweun lainul.

18 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar: »Tidselen paa Libanon sendte engang det Bud til Cederen paa Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyr løb hen over Tidselen og trampede den ned!

Jehoash el supwala top lal nu sel Amaziah ac fahk, “Sie pacl ah, sak kokul soko Fineol Lebanon el supwala kas se nu sin sak cedar soko ac fahk, ‘Ase acn nutum an in payuk sin wen nutik uh.’ Na kosro lemnak soko fahsryak lolongya sak kokul soko ah.

19 Du tænker: Se, jeg har slaaet Edom! Og det har gjort dig overmodig, saa du vil vinde mere Ære. Bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte baade dig selv og Juda for Fald?«

Inge, Amaziah, kom konkin mu kom kutangla mwet Edom, tuh nga fahk nu sum, wo kom in mutana yen sum. Efu kom ku purakak mwe tukulkul ma ac oru tuh kom ac mwet lom in musalla kac?”

20 Men Amazja vilde intet høre, thi Gud føjede det saaledes for at give dem til Pris, fordi de søgte Edoms Guder.

Tusruktu Amaziah el tia lungse lohng. Ma inge oakwuk lun LEUM GOD nu sel Amaziah, tuh in kutangyukla el mweyen el alu nu sin ma sruloala lun mwet Edom.

21 Saa drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda saa hinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;

Ouinge Tokosra Jehoash lun Israel el som in mweuni Tokosra Amaziah lun Judah. Elos osun in Beth Shemesh in acn Judah.

22 Juda blev slaaet af Israel, og de flygtede hver til sit.

Un mwet mweun lun Judah kutangyukla, ac elos kaingla nu yen selos.

23 Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's Søn Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, til Fange ved Bet-Sjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpaa nedrev han Jerusalems Mur paa en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;

Jehoash el sruokilya Amaziah ac usalla nu Jerusalem. Na Jehoash el kunausya pot lun siti uh inmasrlon Mutunpot Ephraim nwe ke Mutunpot in Sruwasrik. Lusen acn se ma musalla inge oasr ke yact luofoko.

24 og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte saa tilbage til Samaria.

El usla gold ac silver nukewa ma oan in Tempul, oayapa kufwa lun Tempul su karinginyuk sin tulik natul Obed Edom, wi pac ma saok in lohm sin tokosra, ac el us ma inge nukewa ac folokla nu Samaria. El usla pac kutu mwet sruoh welul.

25 Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten Aar, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas at Israel, var død.

Yac singoul limekosr pa Tokosra Amaziah lun Judah el moul loes lukel Tokosra Jehoash lun Israel.

26 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja fra først til sidst, staar optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.

Ma nukewa saya ma Amaziah el orala ke pacl el tokosra, ke mutawauk nwe ke safla, simla oasr in [Sramsram Matu Ke Tokosra Lun Judah Ac Israel].

27 Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj, men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.

Ke pacl se na ma Amaziah el oru ma koluk lain LEUM GOD ah me, oasr na pwapa koluk orek lainul in Jerusalem, pwanang el tuh kaingla nu in siti Lachish. Tusruktu mwet lokoalok lal ukwalla nwe we ac unilya.

28 Saa løftede man ham op paa Heste og jordede ham hos hans Fædre i Davidsbyen.

Utukla manol nu Jerusalem fin horse soko, ac pukpuki el inkulyuk lun mwet leum in Siti sel David.