Anden Krønikebog 25

1 Amazja var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.

Amazia ne ja-higni piero ariyo gabich kane odoko ruoth kendo norito Jerusalem kuom higni piero ariyo gochiko. Min mare ne nyinge Jehoadin nyar Jerusalem.

2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, dog ikke med et helt Hjerte.

Notimo gima kare e nyim Jehova Nyasaye to ok gi chunye duto.

3 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen,

Bangʼ ka pinyruodhe nosegurore maber, nonego jotelo mane onego wuon mare mane ruoth.

4 men deres Børn lod han ikke ihjelslaa, i Henhold til hvad der staar skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN paabyder: »Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd.«

Kata kamano ne ok onego yawuot jogo nikech noluwo chik manie Kitap Chik mar Musa mane Jehova Nyasaye oketo mawacho niya, “Wuone ok nonegi nikech ketho mag nyithindgi, bende nyithindo kik negi nikech ketho mag wuonegi, to ngʼato ka ngʼato nonegi nikech richone owuon.”

5 Amazja samlede Judæerne og opstillede dem efter Fædrenehuse under Tusind— og Hundredførerne, hele Juda og Benjamin, og da han mønstrede dem fra Tyveaarsalderen og opefter, fandt han, at de udgjorde 300 000 udvalgte Folk, øvede Krigere, der har Skjold og Spyd.

Eka Amazia nochoko jo-Juda kod jo-Benjamin kaachiel mopogogi tich kaluwore gi anywolagi kendo noyiero jotend migepe mag jolweny alufu achiel kod migepe mag mia achiel. Bangʼe nokwano jogo mahikgi piero ariyo ka dhi nyime kendo nonwangʼo ni ne gin ji alufu mia adek mane nyalo dhi e lweny kendo mane nyalo kedo gi tongʼ kod okumba.

6 Dertil lejede han i Israel 100 000 dygtige Krigere for 100 Sølvtalenter.

Bende nondiko jo-Israel mathuondi alufu mia achiel kochulo fedha ma pekne romo kilo alufu adek gi mia angʼwen.

7 Men en Guds Mand kom til ham og sagde: »Israels Hær maa ikke følge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen af Efraimiterne;

To ngʼat Nyasaye moro nobiro ire mowachone niya, “Ruoth momi luor, kik iyie mondo jolweny ma jo-Israel dhi kodi nimar Jehova Nyasaye ok ni kod jo-Israel ma jo-Efraim-gi.

8 og hvis du mener, at du kan vinde Styrke paa den Maade, vil Gud bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at hjælpe og til at bringe til Fald!«

To kata kidhi ma ikedo gi chir e lweny, to Nyasaye nomi wasiki loyi, nikech Nyasayeno nigi teko mar konyi kata miyo wasiki loyi.”

9 Amazja spurgte den Guds Mand: »Hvad saa med de 100 Sølvtalenter, jeg gav de israelitiske Krigsfolk?« Og den Guds Mand svarede: »HERREN kan give dig langt mere end det!«

Amazia nopenjo ngʼat Nyasaye niya, “To wabiro timo angʼo kuom fedha mapekgi romo kilo alufu adek gi mia angʼwen mane wachulo kuom jolweny mag jo-Israel?” Ngʼat Nyasaye nodwoko niya, “Jehova Nyasaye nyalo miyi mangʼeny moloyo mano.”

10 Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.

Eka Amazia noriembo jolweny mane oa Efraim mine gidok e miechgi ka igi owangʼ kendo gikecho malich gi Juda.

11 Amazja tog nu Mod til sig og førte sine Krigere til Saltdalen og nedhuggede 10 000 af Se'iriterne;

To Amazia notimo chir kendo nowuok motelone jolweny mage kagidhi e Holo mar Chumbi kama nonege jo-Seir alufu apar.

12 desuden tog Judæerne 10 000 levende til Fange; dem førte de op paa Klippens Top og styrtede dem ned derfra, saa de alle knustes.

Jolweny mag Juda nomako ji alufu apar kangima mi negiterogi ewi lwanda moro kendo negidirogi piny ma githo kendo gitur matindo tindo.

13 Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, saa de ikke kom til at følge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til Bet-Horon, huggede 3000 af Indbyggerne ned og gjorde stort Bytte.

To e sechego jolweny mane Amazia oriembo ni ok inyal dhi kode e lweny nomonjo miech Juda chakre Samaria nyaka Beth Horon. Neginego ji alufu adek kendo negipeyo gik moko mangʼeny.

14 Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder, tilbad dem og tændte Offerild for dem.

Kane Amazia odwogo koa nego jo-Edom nokelo nyiseche mag jo-Seir moketogi ka nyisechege kokulore nigi kendo notimonigi misango.

15 Da blussede HERRENS Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profet til ham, og denne sagde til ham: »Hvorfor søger du dette Folks Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din Haand?«

Jehova Nyasaye nokecho ahinya gi Amazia kendo noorone janabi manowachone niya, “Angʼo momiyo igeno kuom nyiseche mag jogi mane ok nyal reso jogi giwegi e lweti?”

16 Men da han talte saaledes, sagde Kongen til ham: »Har man gjort dig til Kongens Raadgiver? Hold inde, ellers bliver du slaaet ihjel!« Da holdt Profeten inde og sagde: »Jeg indser, at Gud har i Sinde at ødelægge dig, siden du bærer dig saaledes ad og ikke hører mit Raad!«

Kane pod janabino wuoyo, ruoth nowachone niya, “Bende waseketi jangʼad rieko ne ruoth? Lingʼ thi! Koso idwaro tho?” Omiyo janabi nolingʼ, to bangʼe nowacho niya, “Angʼeyo ni Nyasaye osechano ni mondo otieki nikech gima isetimo kendo ok isewinjo puonjna.”

17 Efter at have overtænkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud til Jehus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: »Kom, lad os se hinanden under Øjne!«

Bangʼe Amazia ruodh Juda nopenjo jongʼadne rieko mi nooro joote ir Jehoash wuod Jehoahaz ma wuod Jehu ruoth Israel kowacho niya, “Bi warom wangʼ gi wangʼ.”

18 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar: »Tidselen paa Libanon sendte engang det Bud til Cederen paa Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyr løb hen over Tidselen og trampede den ned!

To Jehoash ruodh Israel nodwoko Amazia ruodh Juda gi ngero niya, “Kuth alii man Lebanon nooro wach ne yiend sida man Lebanon ni, ‘Yie ichiw nyari ne wuoda mondo okendi.’ To le moro mar bungu mowuok Lebanon nokadho kanyo monyono kuth aliino gi tiende.

19 Du tænker: Se, jeg har slaaet Edom! Og det har gjort dig overmodig, saa du vil vinde mere Ære. Bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte baade dig selv og Juda for Fald?«

In iwuorori ni iseloyo jo-Edom kendo koro iwuoyo marach kisungori. To ber mondo ibed mana e dala. Angʼo momiyo imanyo lweny mabiro tieki kaachiel gi jo-Juda duto?”

20 Men Amazja vilde intet høre, thi Gud føjede det saaledes for at give dem til Pris, fordi de søgte Edoms Guder.

Kata kamano, Amazia ne ok odewo, nimar ne en dwaro Nyasaye mondo ochiwe e lwet Jehoash nikech negiluwo nyiseche mag Edom.

21 Saa drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda saa hinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;

Omiyo Jehoash ruodh Israel nomonje. Jehoash kod Amazia ruodh Juda ne joromo e lweny e dala mar Beth Shemesh man Juda.

22 Juda blev slaaet af Israel, og de flygtede hver til sit.

Jo-Israel noloyo jo-Juda kendo ngʼato ka ngʼato noringo kochomo dalane.

23 Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's Søn Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, til Fange ved Bet-Sjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpaa nedrev han Jerusalems Mur paa en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;

Jehoash ruodh Israel nomako Amazia wuod Joash ma wuod Ahazia, ruodh Juda e Beth Shemesh. Bangʼe Jehoash nokele Jerusalem kendo nomuko ohinga mar Jerusalem chakre e Dhoranga Efraim nyaka kama ohinga ogomogo, bor kama ne omuko ne romo fut mia abich gi piero ochiko gachiel.

24 og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte saa tilbage til Samaria.

Nokawo dhahabu gi fedha duto kod gik moko duto mane oyudo e hekalu mar Nyasaye mane Obed-Edom orito kaachiel gi keno mar ruoth kod ji moko mano mako e lweny, bangʼe nodok e piny Samaria.

25 Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten Aar, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas at Israel, var død.

Amazia wuod Joash ruodh Juda nodak higni apar gabich bangʼ tho Jehoash wuod Jehoahaz ruodh Israel.

26 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja fra først til sidst, staar optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.

To weche mamoko mag loch Amazia kar chakruokgi nyaka gikogi donge ondikgi e kitap ruodhi mag Juda kod Israel?

27 Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj, men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.

Chakre ndalo mane Amazia oweyo luwo Jehova Nyasaye, negichikone obadho e Jerusalem mi oringo odhi Lakish, to negioro ji bangʼe Lakish ma onege kuno.

28 Saa løftede man ham op paa Heste og jordede ham hos hans Fædre i Davidsbyen.

Noduog ringre kotingʼ gi faras kendo noyike but kwerene e Dala Maduongʼ mar Juda.