Anden Krønikebog 20
1 Siden hændte det sig, at Moabiterne og Ammoniterne sammen med Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.
In kutu pacl tok un mwet mweun lun acn Moab ac Ammon, wi mwet Meunim su welulosyang, elos tuku mweuni acn Judah.
2 Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: »En vældig Menneskemængde rykker frem imod dig fra Egnene hinsides Havet, fra Edom, og de staar allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!«
Oasr mwet utuk kas tuku ac fahk nu sel Tokosra Jehoshaphat, “Sie un mwet mweun lulap lun acn Edom tuku lafalyat ke Meoa Misa in mweuni kom. Elos sruokya tari acn Hazazon Tamar.” (Sie pac inen acn se ingan pa Engedi.)
3 Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og søgte ham og lod en Faste udraabe i hele Juda.
Jehoshaphat el sangeng, ac el pre nu sin LEUM GOD in suk kasru. Na el sap mwet in mutunfacl sac nufon in lalo.
4 Saa samledes Judæerne for at søge Hjælp hos HERREN; ogsaa fra alle Judas Byer kom de for at søge HERREN.
Mwet in siti nukewa lun Judah elos sulaklak tuku nu Jerusalem in siyuk kasru sin LEUM GOD.
5 Men Josafat traadte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i HERRENS Hus foran den nye Forgaard
Na mwet Jerusalem ac mwet nukewa tuku saya me elos tukeni nu ke acn in tukeni sasu oan likin Tempul. Tokosra Jehoshaphat el som tu ye mutalos,
6 og sagde: »HERRE, vore Fædres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Haand er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!
ac el pre, “O LEUM GOD lun papa tumasr, kom muta inkusrao ac leum fin mutunfacl nukewa. Kom arulana fulat ac ku; ac wangin mwet ku in lain kom.
7 Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det for evigt?
Kom God lasr. Ke mwet lom Israel tuku nu in acn se inge, kom lusla mwet su muta inge, ac sang acn uh nu sin fita lal Abraham, mwet kawuk lom, in ma lalos ma pahtpat.
8 Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit Navn, idet de sagde:
Elos nuna muta inge ac musaela sie tempul in akfulatye kom, ke sripen elos etu
9 Hvis Ulykke rammer os, Sværd, Straffedom, Pest eller Hungersnød, vil vi træde frem foran dette Hus og for dit Aasyn, thi dit Navn bor i dette Hus, og raabe til dig om Hjælp i vor Nød, og du vil høre det og frelse os!
lah fin oasr mwe lokoalok lulap sikyak nu selos — ke mweun, ku mas upa, ku sracl — na elos ac ku in tuku ac tu ke mutun Tempul se inge, yen mwet uh alu nu sum we. Elos ac pre nu sum ke mwe lokoalok sikyak nu selos, na kom ac porongalos ac molelosla.
10 Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke,
“Inge mwet Ammon, mwet Moab, ac mwet Edom elos mweuni kut. Ke pacl se papa tumasr elos ilme liki acn Egypt, kom tia lela elos in utyak nu in acn ingan. Na papa tumasr elos kuhfla liki acn selos inge, ac tia kunauselosla.
11 se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!
Na inge elos folokin nu sesr ke ouiya se inge — elos tuku in liskutla liki acn se inge, su kom tuh ase nu sesr.
12 Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige Menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore Øjne er vendt til dig!«
Kom God lasr! Sang kai fal nu selos, mweyen kut tia ku in lain un mwet mweun na lulap se su mweuni kut inge. Kut tia etu lah mea kut ac oru, na pa kut nget nu sum in kasre kut.”
13 Medens nu alle Judæerne stod for HERRENS Aasyn med deres Familier, Kvinder og Børn,
Mukul nukewa in acn Judah, wi mutan kialos ac tulik natulos, elos tu ke mutun Tempul.
14 kom HERRENS Aand midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en Søn af Zekarja, en Søn af Benaja, en Søn af Je'iel, en Søn af Mattanja, af Asafs Sønner,
Ngun lun LEUM GOD ilyak nu in sie mwet Levi su muta inmasrlon u lulap sac. Inel pa Jahaziel, wen natul Zechariah. El sie sin mwet in sou lal Asaph, mweyen el ma in fwil natul Mattaniah, Jeiel, ac Benaiah, su fita lal Asaph.
15 og han sagde: »Lyt til, alle I Judæere, Jerusalems Indbyggere og Kong Josafat! Saa siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige Menneskemængde, thi Kampen er ikke eders, men Guds!
Jahaziel el fahk, “Leum Fulat, ac mwet nukewa lun Judah ac Jerusalem, LEUM GOD El fahk tuh kowos in tia fosrnga ku sangeng in lain un mwet mweun na pus se inge. Mweun uh oan inpoun God, ac tia inpouwos.
16 Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen ved Hazziz, og I vil træffe dem ved Enden af Dalen østen for Jeruels Ørken.
Mweunelos lutu, ke elos ac tuku ke Innek In Utyak Nu Ziz. Kowos ac sonolos ke saflaiyen infahlfal se ma fahla nwe uten acn ma oan apkuran nu Jeruel.
17 Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv staaende, saa skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men drag i Morgen imod dem, og HERREN vil være med eder!«
Kowos ac fah tia mweun ke mweun se inge. Akola na ac soano; kowos ac liye ke LEUM GOD El ac asot kutangla nu suwos. Mwet Judah ac mwet Jerusalem, kowos in tia alolo ku sangeng. Fahsrot na nu ke mweun an, ac LEUM GOD El ac wi kowos!”
18 Da bøjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Judæerne og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;
Na Tokosra Jehoshaphat el srimi nwe ten ac mutal sun infohk ah, ac mwet nukewa welul srimi ac alu nu sin LEUM GOD.
19 men Leviterne af Kehatiternes og Koraiternes Sønner stod op for at lovprise HERREN, Israels Gud, med vældig Røst.
Mwet Levi in sou lal Kohath ac Korah elos tuyak ac wola ke sie pusra lulap, ac kaksakin LEUM GOD lun Israel.
20 Tidligt næste Morgen drog de ud til Tekoas Ørken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: »Hør mig, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Tro paa HERREN eders Gud, og I skal blive boende, tro paa hans Profeter, og Lykken skal følge eder!«
Toang na ke lotutang se tok ah, mwet uh som nu wut in acn apkuran nu Tekoa. Ke elos mukuiyak, Jehoshaphat el fahk kas inge nu selos: “Mwet Judah ac mwet Jerusalem, kowos filiya lulalfongi lowos in LEUM GOD lowos, ac kowos fah tiana mukuikui. Lulalfongi ma mwet palu lal an fahk nu suwos, na ac fah wo ouiya nu suwos.”
21 Og efter at have raadført sig med Folket opstillede han Sangere til med Ordene »lov HERREN, thi hans Miskundhed varer evindelig!« at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog frem foran de væbnede.
Tukun tokosra el pwapa yurin mwet uh, el sap kutu mwet on in nokomang nuknuk loeloes ma elos nukum ke pacl in akfulat lalos, ac fahsr meet liki mwet mweun, ac on, “Kaksakin LEUM GOD, tuh lungse lal oan ma pahtpat!”
22 Og i samme Stund de begyndte med Jubelraab og Lovsang, lod HERREN et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs Bjerge, der rykkede frem mod Juda, saa de blev slaaet.
Ke elos mutawauk in on, LEUM GOD El arulana akfohsyauk mwet mweun ma tuku in lainulos.
23 Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge, og lagde Band paa dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.
Mwet Ammon ac mwet Moab elos forang lain mwet Edom, ac onelosla nufon. Na elos forani amweuni inmasrlolos sifacna.
24 Da saa Judæerne kom op paa Varden, hvorfra man ser ud over Ørkenen, og vendte Blikket mod Menneskemængden, se, da laa deres døde Kroppe paa Jorden, ingen var undsluppet.
Ke mwet mweun lun Judah elos sun sie tower su oan yen mwesis, elos ngetla nu yen mweun orek we ac liye tuh na mwet nukewa topelik infohk ah misa, ac wanginna sie selos kaingla.
25 Saa kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en Mængde Kvæg, Gods, Klæder og kostbare Ting. De røvede saa meget, at de ikke kunde slæbe det bort, og brugte tre Dage til at plyndre; saa meget var der.
Jehoshaphat ac mwet lal ah fahsryak in eis ma wap, ac elos liye lah pukanten cow, mwe mongo, nuknuk, ac kutu pac ma yohk sripa. Elos sisla len tolu in orani ma wap, ac ke arulana pukanten elos tia ku in us nufon.
26 Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder den Dag i Dag.
In len se akakosr, elos tukeni Infahlfal Beracah ac kaksakin LEUM GOD ke ma nukewa El orala. Pa inge sripa se sis pangpang infahlfal se inge “Beracah.”
27 Derpaa vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glæde, thi HERREN havde bragt dem Glæde over deres Fjender;
Jehoshaphat el kol un mwet mweun lal ac folokla nu Jerusalem ke engan lulap, mweyen LEUM GOD El kutangla fin mwet lokoalok lalos.
28 og med Harper, Citre og Trompeter kom de til Jerusalem, til HERRENS Hus.
Ke elos sun siti uh, elos alla na nwe ke Tempul, wi pusren on ke harp ac mwe ukuk.
29 Men en Guds Rædsel kom over alle Lande og Riger, da de hørte, at HERREN havde kæmpet mod Israels Fjender.
Mutunfacl nukewa su lohng ke LEUM GOD El kutangla mwet lokoalok lun mwet Israel, elos arulana sangeng.
30 Saaledes fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til alle Sider.
Ouinge Jehoshaphat el leum in misla, ac God El oru in oasr misla inmasrlol ac facl nukewa su apnulla.
31 Josafat var fem og tredive Aar gammel, da han blev Konge over Juda, og han herskede fem og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var Datter af Sjilhi.
Jehoshaphat el tokosrala fin acn Judah ke el yac tolngoul limekosr, ac el leum in Jerusalem ke lusen yac longoul limekosr. Inen nina kial ah pa Azubah, acn natul Shilhi.
32 Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne.
Jehoshaphat el oru ma suwohs ye mutun LEUM GOD, oana ke Asa, papa tumal, el oru.
33 Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke Hjertet til deres Fædres Gud.
Tusruktu nien alu lun mwet pegan tiana kunausyukla. Mwet uh tiana forla ke insialos nufon in alu nu sin LEUM GOD lun papa tumalos.
34 Hvad der ellers er at fortælle om Josafat fra først til sidst, staar jo optegnet i Jehus, Hananis Søns, Krønike, som er optaget i Bogen om Israels Konger.
Ma nukewa saya ma Jehoshaphat el oru, ke mutaweyen pacl el tokosra nwe ke safla, simla ke [Sramsram Matu lal Jehu Wen Natul Hanani, ] su oasr in [Sramsram Matu ke Tokosra lun Israel.]
35 Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin Færd;
Sie pacl ah Tokosra Jehoshaphat el orala sie pwapa in akupasri nu sel Ahaziah, tokosra lun acn Israel, su oru ma koluk na pus.
36 han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.
Eltal musaela oak in kalkal meoa ke nien oai in siti Eziongeber.
37 Men Eliezer, Dodavahus Søn, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: »Fordi du har slaaet dig sammen med Ahazja, vil HERREN gøre dit Værk til intet!« Og Skibene gik under og naaede ikke Tarsis.
Tusruktu Eliezer wen natul Dodavahu, sie mwet Mareshah, el sensenkakinul Jehoshaphat ac fahk, “Ke sripen kom kupasr nu sel Ahaziah, LEUM GOD El ac kunausla ma kom musaela.” Ouinge, oak inge nukewa musalla ac tiana orekmakinyuk.
