Anden Krønikebog 20
1 Siden hændte det sig, at Moabiterne og Ammoniterne sammen med Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.
Hathnukkhu, Moabnaw hoi Ammonnaw, hothloilah tami alouknaw hoi Jehoshaphat tuk hanelah a tho awh.
2 Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: »En vældig Menneskemængde rykker frem imod dig fra Egnene hinsides Havet, fra Edom, og de staar allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!«
Taminaw a tho teh Jehosaphat koevah, nang tuk hanelah tamihupui tuipui namran Siria lahoi a tho. Khenhaw! Hazezontamar vah ao awh, (hot teh Engedi doeh) telah atipouh awh.
3 Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og søgte ham og lod en Faste udraabe i hele Juda.
Jehoshaphat ni a taki teh BAWIPA tawng hanelah a kâpoe. Judah ram pueng dawk rawcahai hanelah a pathang.
4 Saa samledes Judæerne for at søge Hjælp hos HERREN; ogsaa fra alle Judas Byer kom de for at søge HERREN.
Hottelah Judahnaw ni BAWIPA kabawpnae tawng hanelah a kamkhueng awh teh, Judah kho tangkuem lahoi BAWIPA tawng hanelah a tho awh.
5 Men Josafat traadte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i HERRENS Hus foran den nye Forgaard
Jehoshaphat teh BAWIPA e im thongma katha hmalah, Judahnaw hoi Jerusalem kamkhuengnaw e hmalah a kangdue teh,
6 og sagde: »HERRE, vore Fædres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Haand er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!
Oe mintoenaw e Cathut Jehovah, nang teh kalvan kaawm e Cathut nahoehmaw, miphun tangkuem e uknaeram pueng ka uk e nahoehmaw. Na kut dawk hnotithainae hoi bahu ao teh, apinihai khang thai hoeh.
7 Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det for evigt?
Nang teh kaimae Cathut lah na o. Na tami Isarelnaw hete ram dawk a tho navah, hete ram dawk kaawm e alouke miphunnaw na takhoe teh, na hui Abraham e catounnaw koe hete ram teh, yungyoe e ram lah o hanelah na poe nahoehmaw.
8 Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit Navn, idet de sagde:
Athung vah kho a sak awh teh, athung vah nang hane hoi na min hanelah hmuen kathoung a sak awh.
9 Hvis Ulykke rammer os, Sværd, Straffedom, Pest eller Hungersnød, vil vi træde frem foran dette Hus og for dit Aasyn, thi dit Navn bor i dette Hus, og raabe til dig om Hjælp i vor Nød, og du vil høre det og frelse os!
Kaimouh koevah hawihoehnae, tahloi, lawkcengnae, lacik hoi takang a tho navah, hete im hoi na hmalah ka kangdue awh han. Bangkongtetpawiteh, nange na min teh hete im dawk ao. Ka temdeng navah nang koe ka hram awh vaiteh, nang ni na thai pouh vaiteh na rungngang han.
10 Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og tilintetgjorde dem ikke,
Khenhaw! Ammon, Moab hoi Seir mon dawk e taminaw, Izip ram dawk hoi a tâco awh navah, Isarelnaw ni tuk hanelah na pasoung hoeh niteh, a ban takhai e taminaw ni,
11 se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!
coe hanelah na poe e ram thung hoi pâlei teh moipathung hanelah a noe awh e na thai pouh haw.
12 Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige Menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore Øjne er vendt til dig!«
Oe kaimae Cathut, ahnimouh koe lawk na ceng mahoeh maw. Kaimouh tuk hanelah ka tho e hete taminaw heh ka ngang thai awh mahoeh. Bangtelamaw ti han ka panuek awh hoeh. Nang dueng doeh na khet awh telah a ratoum.
13 Medens nu alle Judæerne stod for HERRENS Aasyn med deres Familier, Kvinder og Børn,
Judahnaw abuemlah camo, yu, canaw hoi BAWIPA hmalah a kangdue awh.
14 kom HERRENS Aand midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en Søn af Zekarja, en Søn af Benaja, en Søn af Je'iel, en Søn af Mattanja, af Asafs Sønner,
Hat torei teh, tamimaya rahak kaawm e Jahziel koevah, BAWIPA e Muitha teh a tho. Ahni teh Zekhariah e capa doeh. Zekhariah teh Benaiah e capa doeh. Benaiah teh Jeiel e capa doeh. Jeiel teh Mattaniah e capa doeh. Mattaniah teh Levih miphun Asaph e catoun doeh.
15 og han sagde: »Lyt til, alle I Judæere, Jerusalems Indbyggere og Kong Josafat! Saa siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige Menneskemængde, thi Kampen er ikke eders, men Guds!
Ahni ni Judahnaw abuemlah, Jerusalem kaawm e abuemlah hoi siangpahrang Jehoshaphat nangmanaw ni thai awh haw, BAWIPA ni nangmouh koe telah lawk a dei, taket hanh awh. Na lungpout hanh awh. Bangkongtetpawiteh, tarantuknae teh nangmae nahoeh, BAWIPA e doeh.
16 Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen ved Hazziz, og I vil træffe dem ved Enden af Dalen østen for Jeruels Ørken.
Tangtho vah tuk awh. Khenhaw! Ziz kho dawk luennae lam dawk hoi a tho awh navah, Jeruel kahrawng teng, thingyei apoutnae koe na kâhmo awh han.
17 Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv staaende, saa skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men drag i Morgen imod dem, og HERREN vil være med eder!«
Hete taran teh nangmouh ni na tuk ngai mahoeh. Kacaklah kangdout awh. Nangmouh koe kaawm e BAWIPA e rungngangnae ma hah khen awh. Oe Judahnaw hoi Jerusalem e taminaw, taket hanh awh, na lungpout hanh awh. Tangtho vah tuk hanelah tho awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh nangmouh koe ao telah atipouh.
18 Da bøjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Judæerne og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;
Hottelah Jehoshaphat teh minhmai talai dawk kâbet lah a tabo teh, Judahnaw abuemlah hoi Jerusalem e taminaw abuemlah BAWIPA e hmalah a tabo awh teh, BAWIPA a bawk awh.
19 men Leviterne af Kehatiternes og Koraiternes Sønner stod op for at lovprise HERREN, Israels Gud, med vældig Røst.
Levih miphun Kohath catounnaw hoi Korah catounnaw teh kacaipounglah BAWIPA Cathut pholen hanelah a kangdue awh.
20 Tidligt næste Morgen drog de ud til Tekoas Ørken; og medens de drog ud, stod Josafat og sagde: »Hør mig, I Judæere og Jerusalems Indbyggere! Tro paa HERREN eders Gud, og I skal blive boende, tro paa hans Profeter, og Lykken skal følge eder!«
Tangtho amom vah a thaw awh. Tekoa kahrawngum vah a cei awh. A cei laihoi Jehoshaphat a kangdue teh, Oe Judahnaw hoi Jerusalem e taminaw, ka lawk thai awh haw. Nangmae BAWIPA Cathut hah yuem awh haw, caksak lah na o awh han. Profetnaw yuem awh haw tânae na hmu awh han, telah atipouh.
21 Og efter at have raadført sig med Folket opstillede han Sangere til med Ordene »lov HERREN, thi hans Miskundhed varer evindelig!« at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog frem foran de væbnede.
Taminaw pueng lawk a thui hnukkhu, ransanaw hmalah a cei laihoi BAWIPA pholennae la hoi thoungnae la ka sak hanelah a pouk awh. BAWIPA pholen awh, bangkongtetpawiteh a lungmanae teh a yungyoe a kangning, telah sak awh atipouh.
22 Og i samme Stund de begyndte med Jubelraab og Lovsang, lod HERREN et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs Bjerge, der rykkede frem mod Juda, saa de blev slaaet.
La saknae hoi pholennae a kamtawng navah, Judah taranlahoi ka tho e Ammon, Moab hoi Seir mon e taminaw BAWIPA ni a sung sak.
23 Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge, og lagde Band paa dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.
Ammonnaw hoi Moabnaw ni Seir mon dawk kaawm e taminaw thei hane hoi raphoe hanelah a taran awh. Seir mon dawk e taminaw koung a raphoe hnukkhu, amamouh hoi amamanaw kâtuk hanelah bout a kamtawng awh.
24 Da saa Judæerne kom op paa Varden, hvorfra man ser ud over Ørkenen, og vendte Blikket mod Menneskemængden, se, da laa deres døde Kroppe paa Jorden, ingen var undsluppet.
Judahnaw kahrawngum ramvengim a pha awh navah, taminaw koelah a kangvawi awh teh, khenhaw! tamiro teh talai dawk petkâkahai, ka yawng e buet touh boehai awm hoeh.
25 Saa kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de fandt en Mængde Kvæg, Gods, Klæder og kostbare Ting. De røvede saa meget, at de ikke kunde slæbe det bort, og brugte tre Dage til at plyndre; saa meget var der.
Hottelah Jehoshaphat hoi a taminaw ni hnopai a ceitakhai awh e la hanelah a cei awh. Ahnimouh koe e hnopai, khohna hoi talung aphu kaawm e moi a hmu awh. Phu thai hoeh totouh a la awh. Apap lawi a la awhnae koe hnin thum touh a ro awh.
26 Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder den Dag i Dag.
A hnin pali navah Berakah yawn dawk a kamkhueng awh. Hote hmuen koe BAWIPA a pholen awh. Hatdawkvah, atu totouh hote hmuen teh Berakah yawn telah ati awh.
27 Derpaa vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glæde, thi HERREN havde bragt dem Glæde over deres Fjender;
Hottelah tarannaw kong dawk BAWIPA ni lunghawinae a poe dawkvah, Jehoshaphat ni hma ahman teh, Jerusalem e taminaw hoi Judahnaw teh lunghawi laihoi Jerusalem khopui lah a ban awh.
28 og med Harper, Citre og Trompeter kom de til Jerusalem, til HERRENS Hus.
Hahoi tamawi, ratoung hoi mongka tumkhawng laihoi Jerusalem BAWIPA im dawk a pha awh.
29 Men en Guds Rædsel kom over alle Lande og Riger, da de hørte, at HERREN havde kæmpet mod Israels Fjender.
BAWIPA ni Isarel ka taran e naw a tuk tie a thai awh navah, uknaeram tangkuem kaawm e taminaw ni Cathut a taki awh.
30 Saaledes fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til alle Sider.
Hottelah Jehoshaphat uknae teh karoumcalah ao. Bangkongtetpawiteh, atengpam e taminaw koehoi BAWIPA ni roumnae a poe.
31 Josafat var fem og tredive Aar gammel, da han blev Konge over Juda, og han herskede fem og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var Datter af Sjilhi.
Hottelah kum 35 navah, Jehoshaphat teh Judahnaw koe siangpahrang thaw tawknae a kamtawng teh Jerusalem vah kum 25 touh a bawi. A manu e min teh Silhi canu Azubah doeh.
32 Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne.
BAWIPA e hmaitung vah, hnokahawi a sak teh, a na pa Asa e lamthung phen laipalah a dawn.
33 Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke Hjertet til deres Fædres Gud.
Hatei hmuenrasangnaw a takhoe hoeh dawkvah, taminaw pueng ni mintoenaw e Cathut koe pouknae hrueng awh hoeh.
34 Hvad der ellers er at fortælle om Josafat fra først til sidst, staar jo optegnet i Jehus, Hananis Søns, Krønike, som er optaget i Bogen om Israels Konger.
Khenhaw! Jehoshaphat e a tawksaknae pueng teh, kamtawngnae koehoi apout totouh, Hanani capa Jehu kong thutnae dawk thut lah ao. Hottelah Isarel siangpahrangnaw e cauk dawk pakhum lah ao.
35 Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af Israel, der var ugudelig i al sin Færd;
Hathnukkhu Judah siangpahrang Jehoshaphat teh, Isarel siangpahrang Ahaziah hoi a kambawng roi, ahni ni hawihoehnae ouk a sak.
36 han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.
Eziongeber vah Tarsis lah cei nahane lawng cungtalah rei a sak roi.
37 Men Eliezer, Dodavahus Søn, fra Maresja profeterede mod Josafat og sagde: »Fordi du har slaaet dig sammen med Ahazja, vil HERREN gøre dit Værk til intet!« Og Skibene gik under og naaede ikke Tarsis.
Hatei, Moreshah tami Dodavah capa Eliezer ni Jehoshaphat koevah, Ahaziah hoi na kambawng roi dawkvah, BAWIPA ni sak han na noe e na raphoe pouh e doeh, telah atipouh. Hottelah lawng koung a raphoe pouh teh Tarsis lah cet thai hoe toe.
