< Anden Krønikebog 19 >
1 Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit Palads i Jerusalem.
HOI mai la o Iehosapata ke alii o Iuda i kona hale iho ma Ierusalema me ka maluhia.
2 Da traadte Seeren Jehu, Hananis Søn, frem for ham, og han sagde til Kong Josafat: »Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENS Vrede over dig!
Hele ae la iwaho e halawai pu me ia o Iehu, ke keiki a Hanani ke kaula, olelo aku la i ke alii ia Iehosapata, E pono anei oe ke kokua i ka poe hewa, a e aloha i ka poe i inaina aku ia Iehova? No keia mea, aia maluna ou ka huhu, mai o Iehova mai.
3 Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af Landet, og du har vendt dit Hjerte til at søge Gud.«
Ua loaa no nae kekahi mau mea maikai iloko ou, no ka mea, ua kipaku oe i na kii o Asetarota mai ka aina aku, a ua hoomakaukau oe i kou naau e imi i ke Akua.
4 Josafat blev nu i Jerusalem, Saa drog han atter ud blandt Folket fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og førte dem tilbage til HERREN, deres Fædres Gud.
Noho iho la o Iehosapata ma Ierusalema, a kaahele ae la ia iwaena o na kanaka, mai Beereseba a i ka mauna o Eperaima, a hoohuli oia ia lakou ia Iehova i ke Akua o ko lakou poe kupuna.
5 Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befæstede Byer i Juda.
Hoonoho oia i mau lunakanawai ma ka aina, ma na kulanakauhale o Iuda i paa i ka pa a pau, ma kela kulanakauhale, keia kulanakauhale.
6 Og han sagde til Dommerne: »Se til, hvad I gør, thi det er ikke for Mennesker, men for HERREN, I fælder Dom, og han er hos eder, naar I afsiger Kendelser.
Olelo aku la oia i na lunakanawai, E noonoo oukou i na mea a oukou e hana'i; no ka mea, aole no na kanaka oukou e hooponopono ai, no Iehova no, a oia pu kekahi me oukou i ka hooponopono ana.
7 Derfor være HERRENS Frygt over eder! Vær varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!«
Nolaila e kauia mai ka makau ia Iehova maluna o oukou, e malama, e hana hoi; no ka mea, aohe hewa me Iehova ko kakou Akua, aole ia e manao mai i ko ke kanaka kino, aole hoi ia e lawe i ke kipe.
8 Ogsaa i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Præsterne og Overhovederne for Israels Fædrenehuse til at dømme i HERRENS Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.
A ma Ierusalema hoi, ua hoonoho o Iehosapata i kekahi poe o na Levi, a me na kahuna, a me kekahi poe luna o na makua o ka Iseraela, e hookolokolo no Iehova i na mea hoopaapaa, i ko lakou hoi ana mai i Ierusalema.
9 Og han bød dem: »Saaledes skal I gøre i HERRENS Frygt, i Sanddruhed og med redeligt Hjerte:
Kauoha aku la oia ia lakou, i aku la, Penei oukou e hana'i me ka makau ia Iehova, a me ka oiaio a me ka naau pololei.
10 Hver Gang der forelægges eder en Retssag af eders Brødre, der bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hjælpe dem til Rette, at de ikke skal paadrage sig Skyld for HERREN, saa der kommer Vrede over eder og eders Brødre; gør saaledes for ikke at paadrage eder Skyld.
A o ka hoopaapaa a pau a ko oukou poe hoahanau e noho ana ma ko oukou kulanakauhale e lawe mai ai io oukou la, mawaena o kekahi koko, a me kekahi koko, a mawaena o ke kanawai, a me ko kauoha, a me na olelo kupaa, a me ka olelo hooponopono, e ao aku oukou ia lakou i hewa ole lakou ia Iehova, o hiki mai ka huhu maluna o oukou, a maluna o ko oukou poe hoahanau: pela oukou e hana'i, a lawehala ole oukou.
11 I alle HERRENS Sager skal Ypperstepræsten Amarja være eders foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Søn, Fyrsten i Judas Hus; og Leviterne staar eder til Tjeneste som Retsskrivere. Gaa nu frimodigt til Værket, HERREN vil være med enhver, der gør sin Pligt.«
Aia hoi o Amaria ke kahuna, o ko oukou luna ia ma na oihana na Iehova; a o Zebadia, ke keiki a Isemaela, oia ka luna o ka hale o Iuda ma na mea a pau a ke alii; a o na Levi, o lakou kekahi poe luna no oukou. E hoihoi oukou, e hana, a o Iehova pu kekahi me ka mea pono.