Anden Krønikebog 19

1 Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit Palads i Jerusalem.

Judah siangpahrang Jehoshaphat teh, karoumcalah Jerusalem a im vah a ban.

2 Da traadte Seeren Jehu, Hananis Søn, frem for ham, og han sagde til Kong Josafat: »Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENS Vrede over dig!

Hatei Hanani capa Jehu ni a dawn teh, siangpahrang koevah, Tamikathoutnaw na kabawp teh, BAWIPA kamaithoenaw na pahren han na maw. Hatdawkvah, BAWIPA lungkhueknae teh nang dawk ao.

3 Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af Landet, og du har vendt dit Hjerte til at søge Gud.«

Hatei, ram thung e thingmeikaphawknaw na raphoe teh, BAWIPA na tawng dawkvah, hawinae lamthung teh na tawn rah, telah atipouh.

4 Josafat blev nu i Jerusalem, Saa drog han atter ud blandt Folket fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og førte dem tilbage til HERREN, deres Fædres Gud.

Jehoshaphat teh Jerusalem vah ao. Hahoi Beersheba teh Ephraim mon totouh a taminaw koe a cei teh, mintoenaw e BAWIPA Cathut koe a bankhai.

5 Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befæstede Byer i Juda.

Judah ram thung rapan ka tawn e kho tangkuem dawk, lawkcengkungnaw a hruek.

6 Og han sagde til Dommerne: »Se til, hvad I gør, thi det er ikke for Mennesker, men for HERREN, I fælder Dom, og han er hos eder, naar I afsiger Kendelser.

Lawkcengkungnaw koe, na sak e hno kahawicalah pouk laihoi sak awh. Bangkongtetpawiteh, taminaw koe lawk na ceng e nahoeh. BAWIPA hane doeh, lawk na ceng awh navah nangmouh koe ao van.

7 Derfor være HERRENS Frygt over eder! Vær varsomme med, hvad I foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!«

Hatdawkvah, BAWIPA takinae lungthin tawn awh nateh, kâhruetcuet laihoi sak awh. Bangkongtetpawiteh, maimae BAWIPA Cathut teh, payonpakainae, tami kapeknae hoi tadawnghno awm hoeh, atipouh.

8 Ogsaa i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Præsterne og Overhovederne for Israels Fædrenehuse til at dømme i HERRENS Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.

Hothloilah Jerusalem vah, BAWIPA e lawkcengnae hoi kâtoe nah lawkceng hanelah, Jehoshaphat ni Levihnaw, vaihmanaw hoi Isarel kahrawikungnaw a hruek.

9 Og han bød dem: »Saaledes skal I gøre i HERRENS Frygt, i Sanddruhed og med redeligt Hjerte:

Hahoi nangmouh ni lungthin katang hoi BAWIPA na taki awh teh, yuemkamcu lahoi lawkceng awh.

10 Hver Gang der forelægges eder en Retssag af eders Brødre, der bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hjælpe dem til Rette, at de ikke skal paadrage sig Skyld for HERREN, saa der kommer Vrede over eder og eders Brødre; gør saaledes for ikke at paadrage eder Skyld.

Kho tangkuem koe kaawm e hmaunawnghanaw koe tami theinae, kâlawk hoi kâpoelawk dawk thoseh, phunglawk hoi lawkcengnae dawk thoseh, nangmouh koe a pha torei teh, kâhruetcuetnae na poe awh han. Hottelah nahoeh pawiteh, BAWIPA taran vaiteh, kâ a tapoe awh han. Nangmouh hoi hmaunawngha lathueng vah, lungkhueknae a pha payon han. Hettelah na sak awh pawiteh, yon pennae dawk hoi na hlout awh han.

11 I alle HERRENS Sager skal Ypperstepræsten Amarja være eders foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Søn, Fyrsten i Judas Hus; og Leviterne staar eder til Tjeneste som Retsskrivere. Gaa nu frimodigt til Værket, HERREN vil være med enhver, der gør sin Pligt.«

BAWIPA e hnocawngca pueng dawk, vaihma bawi Amariah hoi Isarel capa Zebadiah, Judah imthung kaukkung nangmouh koe ao. Hahoi siangpahrang hno pueng dawk Levihnaw hah nangmouh koe kahrawikung lah ao han. Taranhawi laihoi sak awh. BAWIPA teh hnokahawi kasaknaw koelah a kampang telah lawk a thui.