< Anden Krønikebog 15 >

1 Guds Aand kom over Azarja, Odeds Søn,
Angraeng ih Muithla loe Oded capa Azariah nuiah angzoh;
2 og han traadte frem for Asa og sagde til ham: »Hør mig, Asa og hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, naar I er med ham; og hvis I søger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I ham, forlader han ogsaa eder!
Azariah loe Asa siangpahrang tongh hanah caeh, anih khaeah, Asa siangpahrang, Judahnawk hoi Benjamin kaminawk boih, ka lok hae tahngai oh; Angraeng khaeah na oh o nahaeloe, Angraeng doeh nangcae khaeah om tih; anih to na pakrong o nahaeloe, na hnu o tih; toe anih to na pahnawt o nahaeloe, anih mah doeh na pahnawt o toeng tih.
3 I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Præster til at vejlede og uden Lov,
Atue paroeai thung Israel kaminawk loe Sithaw tangtang tawn o ai, patukkung qaima tawn o ai moe, daan doeh tawn ai ah khosak o.
4 men i sin Trængsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde at dem.
Toe patangkhang o naah loe, Israel Angraeng Sithaw khaeah amlaem o let; anih to pakrong o naah nihcae mah hnuk o.
5 I de Tider kunde ingen gaa ud og ind i Fred, thi der var vild Rædsel over alle Landes Indbyggere;
To nathuem ah kholong caeh kaminawk hanah, monghaih roe om ai; prae thung boih ah poek anghmanghaih to oh.
6 Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild Rædsel med alle mulige Trængsler.
Sithaw mah congca patangkhanghaih hoi raihaih to paek pongah, prae maeto hoi maeto, vangpui maeto hoi maeto misa angthawk o.
7 Men I, vær frimodige og lad ikke Hænderne synke, thi der er Løn for eders Gerning.«
Toe nangcae mah tha pathok oh, bantha zok o sak hmah; na sak o ih tok baktih toengah tangqum na hnu o tih, tiah a naa.
8 Da Asa hørte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og fjernede de væmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; og han byggede paany HERRENS Alter foran HERRENS Forhal.
Asa mah hae loknawk hoi tahmaa Oded mah thuih ih lok to thaih naah, tha ohsak moe, Judah prae, Benjamin prae hoi Ephraim mae nuiah lak ih vangpuinawk thung boih hoiah, panuet thok krangnawk to vah king; anih mah Angraeng im hmaa ah kaom, Angraeng ih hmaicam to pathoep let.
9 Saa samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim, Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mængde Israeliter var gaaet over til ham, da de saa, at HERREN hans Gud var med ham.
To pacoengah Judah kaminawk, Benjamin kaminawk, Ephraim kaminawk, Manaseh kaminawk hoi Simeon kaminawk to nawnto amkhuengsak boih; Asa khaeah Angraeng Sithaw oh, tiah Israel kaminawk boih mah panoek o naah, anih khaeah angzoh o.
10 De samledes i Jerusalem i den tredje Maaned i Asas femtende Regeringsaar
Asa siangpahrang ah ohhaih saning hatlaipangato haih, khrah thumto naah, Jerusalem vangpui ah amkhueng o.
11 og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700 Stykker Hornkvæg og 7000 Stykker Smaakvæg.
Misa khae hoi lak o ih maitaw cumvai sarihto hoi tuu sang sarihto Angraeng khaeah angbawnhaih ah paek o.
12 Derpaa sluttede de en Pagt om at søge HERREN, deres Fædres Gud, af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl;
Angmacae poekhaih palungthin boih hoiah ampanawk ih Angraeng Sithaw to pakrong hanah lokmaihaih thungah akun o;
13 og enhver, der ikke søgte HERREN, Israels Gud, skulde lide Døden, være sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.
mi kawbaktih doeh Israel Angraeng Sithaw pakrong ai kami loe, kathoeng kalen tih ai, nongpa nongpata tih ai, paduek han oh tiah,
14 Det tilsvor de HERREN med høj Røst under Jubel og til Trompeters og Horns Klang,
Angraeng khaeah tha hoi hanghaih, mongkah ueng moe, tuu taki bohhaih hoiah lokkamhaih a sak o.
15 Og hele Juda glædede sig over den Ed, thi de svor af hele deres Hjerte og søgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af dem og lod dem faa Ro til alle Sider.
Nihcae loe palungthin boih hoi lokkam o pongah, Judah kaminawk boih anghoe o; koehhaih palungthin hoiah Angraeng to pakrong o pongah, Anih to hnuk o; Angraeng mah nihcae hanah ahmuen kruek hoi monghaih to paek.
16 Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde, sønderknuse og brænde i Kedrons Dal.
Siangpahrang Asa ih amsae nongpata Makaah mah Asherah thingkung tlim ah panuet thok krang to sak pongah, siangpahrang nongpata ah angdoethaih ahmuen hoiah takhoe ving; Asa mah krang to pakhoih pae boih, khok hoiah atit pae moe, Kidron ah hmai hoiah a thlaek.
17 Vel forsvandt Offerhøjene ikke af Israel, men alligevel var Asas Hjerte helt med HERREN, saa længe han levede.
Toe Israel prae thung hoiah hmuensangnawk to takhoe boih ai, toe Asa loe a hing thung Angraeng khaeah poekhaih to paek.
18 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.
Angmah hoi ampa mah paek ih sui, sumkanglung hoi laom sabaenawk to Angraeng im thungah a sin boih.
19 Der var ikke Krig før efter Asas fem og tredivte Regeringsaar.
Asa singpahrang ah ohhaih saning quithum, pangato thung prae thungah misa angtukhaih om ai.

< Anden Krønikebog 15 >