Anden Krønikebog 14

1 Saa lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted. Paa hans Tid havde Landet Fred i ti Aar.

Abiya ata-bowiliri arisida uhlidi, kixilǝr uni «Dawut xǝⱨiri»gǝ dǝpnǝ ⱪildi. Oƣli Asa uning orniƣa padixaⱨ boldi. Asa padixaⱨ bolƣan künlǝrdǝ on yil tinq ɵtti.

2 Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds Øjne.

Asa Hudasi Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ durus wǝ toƣra bolƣanni ⱪildi.

3 Han fjernede de fremmede Altre og Offerhøjene, sønderbrød Stenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne

U yat ǝllǝrdin kǝlgǝn but ⱪurbangaⱨlirini wǝ «yuⱪiri jaylar»ni yoⱪitip, «but tüwrük»lǝrni ɵrüp qeⱪip, Axǝraⱨ butlirini kisip taxlidi,

4 og bød Judæerne søge HERREN, deres Fædres Gud, og holde Loven og Budet,

Yǝⱨudalarƣa ata-bowilirining Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarni izdǝxni, muⱪǝddǝs ⱪanun-ǝmrlǝrni tutuxni ǝmr ⱪildi.

5 og han fjernede Offerhøjene og Solstøtterne fra alle Judas Byer, og Landet havde Fred, saa længe han levede.

U yǝnǝ Yǝⱨuda zeminidiki ⱨǝrbir xǝⱨǝrlǝrdin «yuⱪiri jaylar»ni wǝ «kün tüwrükliri»ni yoⱪatti. U qaƣda pütün padixaⱨliⱪ uning ⱨɵkümranliⱪida tinq-asayixliⱪta ɵtti.

6 Han byggede Fæstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han havde ingen Krig i de Aar, thi HERREN lod ham have Ro.

U yǝnǝ Yǝⱨuda zeminida birnǝqqǝ ⱪorƣanliⱪ xǝⱨǝrlǝrni saldurdi, qünki yurt-zemin aramliⱪta boldi; Pǝrwǝrdigar uningƣa aramliⱪ bǝrgǝqkǝ, xu yillarda ⱨeq urux bolmidi.

7 Han sagde da til Judæerne: »Lad os befæste disse Byer og omgive dem med Mure og Taarne, Porte og Portslaaer, medens vi endnu har Landet i vor Magt, thi vi har søgt HERREN vor Gud; vi har søgt ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!« Saa byggede de, og Lykken stod dem bi.

U Yǝⱨudalarƣa: — Zemin aldimizda tinq turƣanda, bu xǝⱨǝrlǝrni sepil bilǝn ⱪorxalƣan, munarliⱪ, baldaⱪliⱪ ⱪowuⱪliri bolƣan xǝⱨǝrlǝr ⱪilip ⱪurayli; qünki biz Hudayimiz Pǝrwǝrdigarni izdiginimiz üqün U tinqlik bǝrdi; biz Uni izdǝp kǝlduⱪ wǝ U bizning tɵt ǝtrapimizda bizgǝ aramliⱪ bǝrdi, dedi. Xuning bilǝn ular ⱪuruluxni baxlidi wǝ ixliri onguxluⱪ boldi.

8 Asa havde en Hær, af Juda 300 000 væbnet med Skjold og Spyd, og af Benjamin 280 000, der har Smaaskjolde og spændte Buer, alle sammen dygtige Krigere.

Asaning ⱪoxuni bar idi; Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin ⱪalⱪan wǝ nǝyzǝ bilǝn ⱪorallanƣan üq yüz ming ǝskiri, Binyamin ⱪǝbilisidin sipar wǝ oⱪya bilǝn ⱪorallanƣan ikki yüz sǝksǝn ming kixilik; ularning ⱨǝmmisi batur ǝzimǝtlǝr idi.

9 Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hær paa 1 000 000 Mand og 300 Stridsvogne. Da han havde naaet Maresja,

U qaƣda Zǝraⱨ isimlik bir Efiopiy milyon kixilik ⱪoxuni bilǝn üq yüz jǝng ⱨarwisini baxlap, [Asaƣa] ⱨujum ⱪozƣap Marǝxaⱨƣa kǝldi.

10 rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i Zefatadalen ved Maresja.

Asa uning bilǝn ⱪarxilixixⱪa atlandi; ular Marǝxaⱨⱪa yeⱪin Zǝfataⱨ jilƣisiƣa kelip, bir-birigǝ ⱪarxi sǝp tüzüp turuxti.

11 Da raabte Asa til HERREN sin Gud: »HERRE, hos dig er der ingen Forskel paa at hjælpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen har; hjælp os, HERRE vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i dit Navn er vi draget mod denne Menneskemængde, HERRE, du er vor Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand.«

Asa Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪilip: — I Pǝrwǝrdigar, Ɵz bǝndǝnggǝ yardǝm bǝrsǝng, u küqlük bolsun, ajiz bolsun Sǝn üqün ⱨeqⱪanqǝ ix ǝmǝs. I Pǝrwǝrdigar Hudayimiz, bizgǝ yardǝm ⱪilƣaysǝn; qünki biz Sanga tayinimiz wǝ Sening namingda bu zor ⱪoxunƣa ⱪarxi atlinip qiⱪtuⱪ. I Pǝrwǝrdigar, Sǝn bizning Hudayimizdursǝn, insanlar Seningdin ƣalip kǝlmisun! — dedi.

12 Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Judæerne, og Kusjiterne tog Flugten.

Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar Asa wǝ Yǝⱨudalar aldida Efiopiylǝrni urup tiripirǝn ⱪiliwǝtti, Efiopiylǝr ⱪaqti.

13 Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hans Hær. Judæerne gjorde et umaadeligt Bytte

Asa ɵz adǝmliri bilǝn birliktǝ ularni taki Gǝrarƣiqǝ ⱪoƣlidi; Efiopiylǝr xundaⱪ yiⱪitildiki, ulardin bir adǝmmu tirik ⱪalmidi; qünki ular Pǝrwǝrdigarning aldida wǝ uning ⱪoxuni aldida kukum-talⱪan ⱪilindi. Yǝⱨudalar ƣayǝt zor jǝng ƣǝnimǝtlirini ⱪoliƣa elip kǝtti.

14 og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENS Rædsel var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et stort Bytte i dem;

Ular yǝnǝ Gǝrar ǝtrapidiki barliⱪ xǝⱨǝrlǝrgǝ ⱨujum ⱪilip ixƣal ⱪildi; qünki Pǝrwǝrdigardin zor bir ⱪorⱪunq muxu xǝⱨǝrlǝrdikilǝrni basⱪanidi. Yǝⱨudalar yǝnǝ ⱨǝmmǝ xǝⱨǝrni birnimu ⱪoymay bulang-talang ⱪildi, qünki ularda tolimu kɵp mal-mülük bar idi.

15 ogsaa indtog de Teltene til Kvæget og slæbte en Mængde Smaakvæg og Kameler med sig; saa vendte de tilbage til Jerusalem.

Ular yǝnǝ mal baⱪⱪan qarwiqilarning qedir-ⱪotanliriƣimu zǝrb ⱪilip, naⱨayiti kɵp ⱪoy wǝ tɵgilǝrni elip Yerusalemƣa ⱪaytti.