Anden Krønikebog 14
1 Saa lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted. Paa hans Tid havde Landet Fred i ti Aar.
Aa le nitrao-piròtse aman-droae’e t’i Abiià naho nalenteke an-drova’ i Davide ao, le nandimbe aze nifehe t’i Asa ana’e; nanintsiñe folo taoñe tañ’andro’e i taney.
2 Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds Øjne.
Nanao ze soa naho vantañe am-pihaino’ Iehovà Andrianañahare’e t’i Asa;
3 Han fjernede de fremmede Altre og Offerhøjene, sønderbrød Stenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne
amy te finao’e ze kitrely tsie naho o toets’ aboo naho nakoroma’e o vatolahio vaho finira’e o Asereo;
4 og bød Judæerne søge HERREN, deres Fædres Gud, og holde Loven og Budet,
naho linili’e te hipay Iehovà Andrianañaharen-droae’ iareo t’Iehoda, hañorike Hake naho o fepètseo.
5 og han fjernede Offerhøjene og Solstøtterne fra alle Judas Byer, og Landet havde Fred, saa længe han levede.
Nafaha’e amo hene rova’ Iehodao o tambohoo naho o sare’ i àndroio; vaho nianjiñe añ’atrefa’e eo i taney.
6 Han byggede Fæstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han havde ingen Krig i de Aar, thi HERREN lod ham have Ro.
Aa le namboare’e rova fatratse e Iehoda ao; amy te nanintsiñe i taney vaho tsy teo ty nialiañe amy taoñe rezay, ie nampitofà’ Iehovà.
7 Han sagde da til Judæerne: »Lad os befæste disse Byer og omgive dem med Mure og Taarne, Porte og Portslaaer, medens vi endnu har Landet i vor Magt, thi vi har søgt HERREN vor Gud; vi har søgt ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!« Saa byggede de, og Lykken stod dem bi.
Aa hoe ty natao’e am’Iehoda: Antao hamboatse o rova retoa, le harikatohen-tika kijoly naho fitalakesañ’ abo naho lalambey vaho sikadañe; añatrefan-tika eo i taney amy te nitsoehentika t’Iehovà Andrianañaharen-tika naho nipaian-tika vaho nampitofae’e o mañohok’ antika iabio. Aa le namboatse iereo vaho niraorao.
8 Asa havde en Hær, af Juda 300 000 væbnet med Skjold og Spyd, og af Benjamin 280 000, der har Smaaskjolde og spændte Buer, alle sammen dygtige Krigere.
Le nanam-pirimboñan-dahindefoñe t’i Asa: mpitam-pikalañe naho lefoñe telo-hetse ty boak’ Iehodà ao; naho hirike Beniamine ao ty mpitam-pikalañe vaho mpitintim-pale, roe-hetse-tsi-valo-ale; songa maozatse naho nahasibeke.
9 Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hær paa 1 000 000 Mand og 300 Stridsvogne. Da han havde naaet Maresja,
Teo te niavotse haname iareo t’i Zerake nte-Kose ninday valobohòke arivon’ arivo naho sarete telon-jato; le nivotrake e Maresà eo.
10 rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i Zefatadalen ved Maresja.
Niavotse mb’eo t’i Asa hifanalaka ama’e, le nalahatse am-bavatane’ i Zefate e Maresà eo i hotakotakey.
11 Da raabte Asa til HERREN sin Gud: »HERRE, hos dig er der ingen Forskel paa at hjælpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen har; hjælp os, HERRE vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i dit Navn er vi draget mod denne Menneskemængde, HERRE, du er vor Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand.«
Le nikaik’ am’Iehovà Andrianañahare’e t’i Asa, nanao ty hoe: Ry Iehovà, tsy eo ty añ’ila’o mahafañolotse añivo’ ty maozatse naho ty po-hafatrarañe; oloro zahay ry Iehovà Andrianañahare’ay; amy te Ihe avao ty iatoa’ay vaho i tahina’oy ty ionjona’ay hiatreke o valobohòkeo. Ihe ro Iehovà Andrianañahare’ay; ko apo’o handrekets’ azo ondatio.
12 Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Judæerne, og Kusjiterne tog Flugten.
Aa le zinama’ Iehovà añatrefa’ i Asa naho aolo’ Iehoda eo o nte-Koseo vaho nitriban-day o nte-Koseo.
13 Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hans Hær. Judæerne gjorde et umaadeligt Bytte
Aa le nihoridañe’ i Asa naho ondaty ama’eo pake Gerare; le akore ty hamaro’ o nte-Kose nibanibanìtseo kanao leo raike tsy nahatam-beloñe, ie niparatsàke añatrefa’ Iehovà naho aolo’ i valobohò’ey; vaho nendese’ iereo ty fikopaham-bey.
14 og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENS Rædsel var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et stort Bytte i dem;
Linafa’ iereo o tanañe mañohoke i Gerare iabio; fa nampianifa’ Iehovà; naho fonga kinopa’ iareo o rovao vaho tsifotofoto ty vara tam’ iereo ao.
15 ogsaa indtog de Teltene til Kvæget og slæbte en Mængde Smaakvæg og Kameler med sig; saa vendte de tilbage til Jerusalem.
Linafa’ iareo ka o kibohom-pitan-kareo, le tinava’ iareo ty añondry naho rameva maro vaho nimpoly mb’e Ierosalaime añe.
