< Anden Krønikebog 12 >

1 Men da Rehabeams Kongedømme var grundfæstet og hans Magt styrket, forlod han tillige med hele Israel HERRENS Lov.
Rehoboamu'ma kinima manino maka zama kegavama huno hanave kinima efore'ma nehige'za, agrane maka Israeli vahe'mo'za Ra Anumzamofo kasegea zamagena humiza ovariri'naze.
2 Da drog i Kong Rehabeams femte Regeringsaar Ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem, fordi de havde været troløse mod HERREN,
Hagi 5fu'a kafuma, Rehoboamu'ma kinima nemanigeno'a, Isipi kini ne' Sisaki'a eno Jerusalemi kumapi vahera hara eme huzmante'ne. Na'ankure zamagra Ra Anumzamofona tamage hu'za ovariri'nazagu anara hu'ne.
3 med 1200 Stridsvogne og 60 000 Ryttere, og der var ikke Tal paa Krigerne, der drog med ham fra Ægypten, Libyere, Sukkijiter og Ætiopere;
Sisaki'a 1tausen 200'a karisiraminki, hosi agumpima mani'ne'za ha'ma hu vahetmina 60 tauseni'agi, Isipiti'ma, Libiati'ma, Sukimuti'ma Itiopiati'ma hu'za tusi vahekrerfa mopafima vanoma nehu'za ha'ma nehaza vahera hampriga osuga'a zamavareno e'ne.
4 og efter at have indtaget Fæstningerne i Juda drog han mod Jerusalem.
Anama huteno Juda mopafi me'nea hankave rankumatamina zamaheno hanare vagareno eno Jerusalemi kumate ehanati'ne.
5 Da kom Profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas Øverster, som var tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: »Saa siger HERREN: I har forladt mig, derfor har jeg ogsaa forladt eder og givet eder i Sjisjaks Haand!«
Hagi Sisaki'ma ha'ma eme huzmantea zanku hu'za Rehoboamu'ene ne'mofavre'amo'za koro hu'za Jerusalemi mani'nazageno, kasnampa ne' Semaia'a eno amanage hu'ne, Ra Anumzamo'a amanage hie, tamagra Nagrira tamefi hunamizagu, Nagranena namefi hunerami'na Sisaki azampi tamavrente'noe.
6 Da ydmygede Israels Øverster og Kongen sig og sagde: »HERREN er retfærdig!«
Anagema hige'za Israeli vahe'mokizmi kva vahe'mo'zane kini ne'mo'enena zamagu'a eri ante'nerami'za anage hu'naze, Ra Anumzamo'a fatgo avu'avaza huranteno amanahu zana hurante.
7 Og da HERREN saa, at de havde ydmyget sig, kom HERRENS Ord til Sjemaja saaledes: »De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke tilintetgøre dem, men frelse dem om ikke længe, og min Vrede skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisjak;
Hagi Ra Anumzamo'ma keama zamagu'ama anteramizageno'a, amanage huno Semaina asami'ne, Zamagu'a anteramizanki'na zamahe fanane osugosuanki, ame hu'na zamaguvazigahue. Narimpa ahe'na Sisakina huntenugeno Jerusalemi vahera hara huozmantegahie.
8 men de skal komme til at staa under ham og lære at kende Forskellen mellem at tjene mig og at tjene Hedningemagterne!«
Hianagi Nagra zamatrenuge'za Sisaki kazokzo eri'za vahe mani'ne'za, Nagrama hunezmantoa navu'navamo knarera hu'nefi, ru kini vahe'mo'zama huzmante'naza zamavu'zmavamo knarera hugahifi, zamagra'a refko hu'za kegahaze.
9 Saa drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i HERRENS Hus og i Kongens Palads; alt tog han, ogsaa de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
E'inage higeno Isipi kini ne' Sisaki'a marerino Jerusalemi vahera hara eme huzmanteno, Ra Anumzamofo feno nompinti'ene kini ne'mofo nompintira marerirfa fenozana maka eri hana huno vu'ne. Hagi Solomoni'ma golire hankoramima tro'ma hunte'neana, maka eri hana hu'za Isipi vu'naze.
10 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads;
Hagi Isipi vahe'mo'zama eri'za vu'naza hankoramintera, ete Rehoboamu'a bronsire hanko tro huno, kini ne'mofo kafante'ma kvama hu sondia kva vahetmina zami'ne.
11 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENS Hus, kom Livvagten og hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
Hagi inanknarero kini ne'mo'ma Ra Anumzamofo nontegama nevige'za, ana kva vahe'mo'za e'za eme kva hunte'za vute'za, ete atiramino'ma noma'aregama nevige'za ana hankoramina eri'za nompinka eme antetere hu'naze.
12 Men da han havde ydmyget sig, vendte HERRENS Vrede sig fra ham, saa han ikke helt tilintetgjorde ham; ogsaa i Juda var Forholdene gode.
Na'ankure Rehoboamu'a agu'a anteramino mani'negu, Ra Anumzamo'a rimpama neheazana atreno maka zama'a eri havizana huvaga ore'ne. Ana'ma higeno'a Juda mopafina knare'za fore hu'ne.
13 Saaledes styrkede Kong Rehabeam sin Magt i Jerusalem og blev ved at herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten Aar i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
Hagi Rehoboamu'a Jerusalemi kumate kinia mani'me vuno hankave kini omese'ne. Hagi Rehoboamu'a 41'a kafu nehuno kinia mani'neankino, Ra Anumzamo'ma Israeli mopafima me'nea kumatamimpinti Jerusalemi kuma huhamprino nagima ahentesgama hanaze huno'ma hu'nea kumapina 17ni'a kafufi kinia mani'ne. Hagi Rehoboamu nerera agi'a Na'amakino Amoni kumateti a'mo kasente'ne.
14 Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans Hjerte var ikke vendt til at søge HERREN.
Hianagi Rehoboamu'a kefo avu'ava hu'ne. Na'ankure agra Ra Anumzamofontera maka agu'aretira huno amagera onte'negu anara hu'ne.
15 Rehabeams Historie fra først til sidst staar jo optegnet i Profeten Sjemajas og Seeren Iddos Krønike. Rehabeam og Jeroboam laa i Krig med hinanden hele Tiden.
Hagi Rehoboamu'ma hu'nea zantmimofo agenkea eseteti'ma agafa huno atumpare'ma uhanati'neana, kasnampa netremokizni Semaiane Idokizni znagenkema krente'nea avontafepi krente'naze. Hagi Rehoboamu'ene Jeroboamu'enena hara huvava huke vu'na'e.
16 Saa lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Davidsbyen. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.
Hagi Rehoboamu'a frige'za, Deviti rankumapi Jerusalemi asentazageno, nemofo Abija agri nona erino kinia mani'ne.

< Anden Krønikebog 12 >