< Anden Krønikebog 10 >

1 Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet for at hylde ham som Konge.
Isarelnaw abuemlah Shekhem kholah siangpahrang rawi hanelah a cei awh. Rehoboam hai a cei vah.
2 Men da Jeroboam, Nebats Søn, der opholdt sig i Ægypten, hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys derom, vendte han hjem fra Ægypten.
Solomon siangpahrang koehoi Izip ram lah ka yawng e Nebat capa Jeroboam teh hote kamthang a thai navah Izip ram hoi bout a tho.
3 Man sendte da Bud og lod ham kalde. Og Jeroboam kom. Da sagde hele Israel til Rehabeam:
Tami a patoun teh ahni hah a kaw awh. Jeroboam hoi Isarelnaw abuemlah a tho awh teh, Rehoboam koevah,
4 »Din Fader lagde et haardt Aag paa os, men let du nu det haarde Arbejde for os, som din Fader krævede, og det tunge Aag, han lagde paa os, saa vil vi tjene dig!«
Na pa ni hmuen ka ri pueng hai na phu sak awh. Hatdawkvah, na pa ni nget ka tawn lah na tawk sak e hoi hnokari na phu sak e heh bet pâhaw sak haw, telah pawiteh na thaw ka tawk awh han telah atipouh awh.
5 Han svarede dem: »Gaa bort, bi tre Dage og kom saa til mig igen!« Saa gik Folket.
Ahni ni hnin thum touh aloum hnukkhu bout tho awh atipouh navah, taminaw ni koung a taki awh.
6 Derpaa raadførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde staaet i hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem: »Hvad raader I mig til at svare dette Folk?«
Siangpahrang Rehoboam ni hete tami lawk bout a pathung hanelah bangtelamaw pouknae na poe awh han telah a na pa a hring nah ateng ouk kaawm e kacuenaw koe pouknae a hei.
7 De svarede: »Hvis du i Dag vil være venlig mod dette Folk og føje dem og give dem gode Ord, saa vil de blive dine Tjenere for bestandig!«
Ahnimanaw ni hete taminaw heh na pahren pawiteh lung na hawi sak pawiteh, lawkkanemcalah na dei pawiteh, na tami lah pou ka o awh han telah atipouh.
8 Men han fulgte ikke det Raad, de gamle gav ham; derimod raadførte han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i hans Tjeneste,
Hatei, kacuenaw ni pouknae a poe e hah dâw laipalah ateng kaawm e a hui thoundounnaw koe pouknae a hei.
9 og spurgte dem: »Hvad raader I os til at svare dette Folk, som kræver af mig, at jeg skal lette dem det Aag, min Fader lagde paa dem?«
Rangpuinaw ni na pa ni hnokari a patue e pâhaw sak leih ati awh dawkvah, ahnimanaw koe bout ka dei pouh hanelah, bangtelamaw pouknae na poe awh han telah a pacei navah,
10 De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham: »Saaledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader lagde et tungt Aag paa os, let du det for os! Saaledes skal du svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
a hui thoundounnaw ni na pa ni hnokari na phu sak katetnaw koe hettelah dei pouh, kaie kutcarei teh, apa e keng hlak a tha han.
11 Har derfor min Fader lagt et tungt Aag paa eder, vil jeg gøre Aaget tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!«
Apa ni hnokari na phu sak awh toe. Kai ni het hlak hoe ka ri e na phu sak awh han rah. Apa ni nangmanaw ruitaboung hoi na hem awh. Kai niteh, aikam hoi na hem awh han telah tet pouh loe, atipouh awh.
12 Da Jeroboam og alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde sagt,
Siangpahrang ni apâthum hnin bout tho awh atipouh e patetlah apâthum hnin dawk Jeroboam hoi taminaw pueng teh Rehoboam koe a tho awh.
13 gav han dem et haardt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles Raad
Hatnavah Rehoboam siangpahrang ni kacuenaw ni a poe e pouknae a hnoun teh, a hui thoundounnaw ni a poe e pouknae patetlah,
14 sagde han efter de unges Raad til dem: »Har min Fader lagt et tungt Aag paa eder, vil jeg gøre det tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!«
Apa ni nangmanaw hnokari poung e na phu sak awh toe. Kai ni het hlak hoe na phu sak awh han rah. Apa ni nangmanaw ruitaboung hoi na hem awh. Kai niteh, aikam hoi na hem awh han rah telah puenghoi bout a dei pouh.
15 Kongen hørte ikke paa Folket, thi Gud føjede det saaledes for at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til Jeroboam, Nebats Søn.
Siangpahrang ni khocanaw ni a dei e lawk a tarawi ngaihoehnae teh, BAWIPA ni Shiloh tami Ahijah hno lahoi Nebat capa Jeroboam koe a dei pouh e lawk a kuep sak hane a ngai dawk doeh.
16 Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte paa dem, gav Folket Kongen det Svar: »Hvad Del har vi i David? Vi har ingen Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit eget Hus!« Derpaa vendte Israel tilbage til sine Telte.
Isarelnaw abuemlah ni, siangpahrang ni lawk a ngâi hoeh e a hmu awh navah, bangmaw Devit koe coe hane ka tawn awh, Jesi capa koe coe hane râw ka tawn awh hoeh. Oe Isarelnaw, namamae rim koe lah ban awh leih. Oe Devit namae imthung khenhaw! telah atipouh awh. Hottelah Isarelnaw teh amamae rim koe lah lengkaleng a ban awh.
17 Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam Konge.
Hatei, Judah ram lah kaawm e Isarelnaw teh Rehoboam ni a uk awh.
18 Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med Hoveriarbejdet, ud til dem, men Israeliterne stenede ham til Døde. Da steg Kong Rehabeam i største Hast op paa sin Stridsvogn og flygtede til Jerusalem.
Hahoi, siangpahrang Rehoboam ni thaw katawknaw ka uk e Adoniram teh Isarelnaw koe a patoun. Hatei ahnimanaw ni talung hoi mat a dei awh. Hatdawkvah, siangpahrang Rehoboam teh rangleng dawk karanglah a kâcui teh, Jerusalem lah a yawng.
19 Saa brød Israel med Davids Hus, og saaledes er det den Dag i Dag.
Hottelah Isarelnaw ni, atu totouh Devit catounnaw a taran awh.

< Anden Krønikebog 10 >