1 Timoteus 6
1 Alle de, som ere Trælle under Aag, skulle holde deres egne Herrer al Ære værd, for at ikke Guds Navn og Læren skal bespottes.
Ⱪulluⱪ boyunturuⱪ astida bolƣanlarning ⱨǝmmisi ɵz hojayinlirini ⱨǝr tǝrǝptǝ ⱨɵrmǝtlisun. Xundaⱪ ⱪilƣanda, Hudaning nami wǝ Uning tǝlimining ⱨaⱪarǝtkǝ uqrixidin saⱪlanƣili bolidu.
2 Men de, der have troende Herrer, maa ikke ringeagte dem, fordi de ere Brødre, men tjene dem desto hellere, fordi de, som nyde godt af deres gode Gerning, ere troende og elskede. Lær dette, og forman dertil!
Hojayinliri etiⱪadqi bolsa, ⱪulliri: «Biz ⱨǝmmimiz ohxaxla ⱪerindaxlarƣu» dǝp, ularƣa ⱨɵrmǝtsizlik ⱪilmisun. Əksiqǝ, ularƣa tehimu ǝstayidil hizmǝt ⱪilsun. Qünki ularning yahxi hizmitidin bǝⱨrimǝn bolidiƣanlar dǝl sadiⱪ etiⱪadqilar ⱨǝm sɵyümlük bǝndilǝrdur. Sǝn bu tǝlimlǝrni ɵgǝtkin wǝ jekiligin.
3 Dersom nogen fører fremmed Lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde Ord og til den Lære, som stemmer med Gudsfrygt,
Ohximiƣan tǝlimlǝrni tǝrƣib ⱪilƣan wǝ saƣlam sɵzlǝrni (yǝni Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning ⱨǝⱪ sɵzlirini), xundaⱪla ihlasmǝnlikkǝ yetǝklǝydiƣan tǝlimni ⱪobul ⱪilmiƣan kixi bolsa,
4 han er opblæst, skønt han intet ved, men er syg for Stridigheder og Ordkampe, hvoraf kommer Avind, Kiv, Forhaanelser, ond Mistanke
undaⱪlar dǝwǝⱪǝ kɵrǝnglǝp kǝtkǝn, ⱨeqnemǝ qüxǝnmǝydiƣan kixilǝrdindur. Ular niza-munazirǝ pǝyda ⱪilixⱪa wǝ gǝp talixixⱪa ⱨerismǝn; bundaⱪ ixlardin ⱨǝsǝthorluⱪ, jedǝl-majira, tɵⱨmǝt, rǝzil gumanhorluⱪ ⱨasil bolidu,
5 og idelige Rivninger hos Mennesker, som ere fordærvede i Sindet og berøvede Sandheden, idet de mene, at Gudsfrygten er en Vinding.
ⱨǝmdǝ niyiti qiriklǝxkǝn, ⱨǝⱪiⱪǝttin mǝⱨrum bolƣan kixilǝr arisida daimliⱪ sürkilix kǝltürüp qiⱪiridu. Bundaⱪ kixilǝr ihlasmǝnlikni payda-tapawǝtning bir yoli dǝp ⱪaraydu.
6 Vist nok er Gudsfrygten sammen med Nøjsomhed en stor Vinding.
Dǝrwǝⱪǝ, [Hudaƣa] ihlasmǝn wǝ razimǝn bolux ƣayǝt zor paydidur.
7 Thi vi have intet bragt ind i Verden, det er da aabenbart, at vi ej heller kunne bringe noget ud derfra.
Qünki biz bu dunyaƣa ⱨeqnemǝ elip kǝlmiduⱪ, xuningdǝk uningdin ⱨeqneminimu elip ketǝlmǝymiz.
8 Men naar vi have Føde og Klæder, ville vi dermed lade os nøje.
Xunga, yemǝk-iqmǝk wǝ kiyim-keqik yetǝrlik bolsila bulardin ⱪanaǝt ⱪilimiz.
9 Men de, som ville være rige, falde i Fristelse og Snare og mange ufornuftige og skadelige Begæringer, som nedsænke Menneskene i Undergang og Fortabelse;
Lekin bay boluxni oylaydiƣanlar bolsa ⱨaman azduruluxlarƣa uqrap, tuzaⱪⱪa wǝ xundaⱪla insanlarni wǝyranqiliⱪⱪa wǝ ⱨalakǝtkǝ qɵktüridiƣan nurƣun ǝhmiⱪanǝ ⱨǝm ziyanliⱪ arzu-ⱨǝwǝslǝrning ilkigǝ teyilip ketidu.
10 thi Pengegridskheden er en Rod til alt ondt; og ved at hige derefter ere nogle farne vild fra Troen og have gennemstunget sig selv med mange Smerter.
Qünki pulpǝrǝslik ⱨǝrhil rǝzilliklǝrning yiltizidur. Bǝzilǝr buningƣa intilixi bilǝn etiⱪadtin qǝtnǝp, ɵzlirini nurƣun dǝrd-ⱪayƣular bilǝn sanjidi.
11 Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed;
Əmma sǝn, ǝy Hudaning adimi, bundaⱪ ixlardin yiraⱪ ⱪaq; ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ, ihlasmǝnlik, ixǝnq-etiⱪad, meⱨir-muⱨǝbbǝt, sǝwr-taⱪǝt wǝ mɵmin-mulayimliⱪni intilip ⱪoƣla.
12 strid Troens gode Strid, grib det evige Liv, til hvilket du er bleven kaldet og har aflagt den gode Bekendelse for mange Vidner. (aiōnios g166)
Etiⱪadtiki güzǝl kürǝxtǝ küqǝp kürǝx ⱪil. Mǝnggülük ⱨayatni qing tutⱪin. Sǝn dǝl buningƣa qaⱪirilding ⱨǝmdǝ uning yolida nurƣunliƣan guwaⱨqilar aldida bu etiⱪadning güzǝl xaⱨitliⱪini ⱪilding. (aiōnios g166)
13 Jeg byder dig for Guds Aasyn, som holder alle Ting i Live, og for Kristus Jesus, som vidnede den gode Bekendelse for Pontius Pilatus,
Ⱨǝmmigǝ ⱨayatliⱪ beriwatⱪan Hudaning aldida, xundaⱪla Pontius Pilatus aldida güzǝl xaⱨitliⱪni ⱪilip guwaⱨliⱪ bǝrgǝn Mǝsiⱨ Əysaning aldida sanga xuni tapilaymǝnki,
14 at du holder Budet uplettet, ulasteligt indtil vor Herres Jesu Kristi Aabenbarelse,
Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨ ⱪayta ayan bolƣuqǝ, [Hudaning] bu ǝmrigǝ ⱨeq ⱪusursiz wǝ daƣsiz ǝmǝl ⱪilƣin.
15 hvilken den salige og alene mægtige, Kongernes Konge og Herrernes Herre skal lade til Syne i sin Tid;
16 han, som alene har Udødelighed, som bor i et utilgængeligt Lys, hvem intet Menneske har set, ikke heller kan se; ham være Ære og evig Magt! Amen! (aiōnios g166)
Uning ayan boluxini waⱪit-saiti kǝlgǝndǝ birdinbir mǝnggü ɵlmigüqi, insan yeⱪinlixalmaydiƣan nur iqidǝ yaxaydiƣan, ⱨeqkim kɵrmigǝn wǝ kɵrǝlmǝydiƣan mubarǝklǝxkǝ layiⱪ bolƣan birdinbir Ⱨɵkümran, yǝni padixaⱨlarning Padixaⱨi, rǝblǝrning Rǝbbi ǝmǝlgǝ axuridu. Uningƣa izzǝt-ⱨɵrmǝt wǝ ǝbǝdil’ǝbǝd küq-ⱪudrǝt bolƣay, amin! (aiōnios g166)
17 Byd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke hovmode sig, ej heller sætte Haab til den usikre Rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt alle Ting at nyde; (aiōn g165)
Bu zamanda bay bolƣanlarƣa mǝƣrurlanmasliⱪni, tayanƣusiz ɵtkünqi bayliⱪⱪa ǝmǝs, bǝlki biz bǝⱨrimǝn boluxⱪa ⱨǝmmini bizgǝ sehiyliⱪ bilǝn tolup taxⱪan ⱨalda tǝminligüqi Hudaƣa tayinip ümid baƣlaxni tapiliƣin; (aiōn g165)
18 at de gøre godt, ere rige paa gode Gerninger, gerne give, meddele
ularƣa yahxi ǝmǝllǝrni ⱪilixta [ⱨǝⱪiⱪiy] bay bolunglar, hǝyr-sahawǝtlik ixlarda mǝrd, baxⱪilar bilǝn ortaⱪ bǝⱨrlinixkǝ ⱪoli oquⱪ bolunglar dǝp tapiliƣin.
19 og saaledes opsamle sig selv en god Grundvold for den kommende Tid, for at de kunne gribe det sande Liv.
Ular bundaⱪ ⱪilƣanda, ⱨǝⱪiⱪiy ⱨayatni tutux üqün kelǝqǝktǝ ɵzlirigǝ puhta bir asas-ul bolidiƣan bir hǝzinǝ topliyalaydu.
20 O, Timotheus! vogt paa den betroede Skat, idet du vender dig bort fra den vanhellige, tomme Snak og Indvendingerne fra den falskelig saakaldte Erkendelse,
Əy Timotiy, sanga amanǝt ⱪilinƣan [ⱨǝⱪiⱪǝtlǝrni] ⱪoƣda. Ɵzüngni ihlassiz, ⱪuruⱪ gǝplǝrdin ⱨǝmdǝ atalmix ilimning talax-tartixliridin neri tutⱪin.
21 hvilken nogle have bekendt sig til og ere afvegne fra Troen. Naaden være med dig!
Bǝzilǝr muxundaⱪ bimǝnǝ [ilimgǝ] egimǝn dǝp jakarlap, etiⱪadtin qǝtnidi. Meⱨir-xǝpⱪǝt silǝrgǝ yar bolƣay!
