1 Timoteus 2
1 Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Paakaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker,
Ko ia ʻoku ou enginaki, ke fuofua fai ʻae kole, mo e ngaahi lotu, mo e hūfekina maʻu, mo e fakafetaʻi, koeʻuhi ko e kakai kotoa pē;
2 for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi maa leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;
Koeʻuhi ko e ngaahi tuʻi, pea mo kinautolu kotoa pē ʻoku pule: koeʻuhi ke tau moʻui ʻi he moʻui fiemālie mo e melino, ʻi he angafakaʻotua mo e anga totonu kotoa pē.
3 dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
He ko e meʻa lelei eni, pea ʻaonga ʻi he ʻao ʻoe ʻOtua ko hotau Fakamoʻui;
4 som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse.
ʻAia ʻoku finangalo ke fakamoʻui ʻae kakai kotoa pē, pea ke lavaʻi ʻae ʻiloʻi ʻoe moʻoni.
5 Thi der er een Gud, og ogsaa een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
He ʻoku taha pe ʻae ʻOtua mo e fakalaloa pe taha ʻi he vahaʻa ʻoe ʻOtua mo e kakai, ko e tangata ko Kalaisi Sisu;
6 som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid,
ʻAia naʻa ne foaki ʻe ia ia ko e totongi huhuʻi mā ʻae kakai kotoa pē, [ʻaia ]ʻe fakamoʻoni ʻi hono kuonga totonu.
7 og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jeg siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro og Sandhed.
ʻAia kuo fakanofo au ki ai ko e malanga, mo e ʻaposetolo, (ʻoku ou leaʻaki ʻae moʻoni ʻia Kalaisi, ʻoku ʻikai teu loi; ) ko e akonaki ki he ngaahi Senitaile ʻi he tui mo e moʻoni.
8 Saa vil jeg da, at Mændene paa ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.
Ko ia ko hoku loto ke lotu ʻae kakai ʻi he potu kotoa pē, ʻo mafao atu ʻae nima māʻoniʻoni, ʻo taʻeʻita mo taʻefakataʻetaʻetui.
9 Ligesaa, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,
Pea ke pehē ʻae kau fefine foki, ke nau teuʻi ʻaki ʻakinautolu ʻae kofu ʻoku ngali ke ʻai, mo e mata angavaivai mo e anga fakapotopoto; kae ʻikai ʻi he fafatu ʻoe louʻulu, pe ʻi he [ʻai ʻae ]koula, pe ko e mataʻitofe, pe ʻi he teungaʻaki ʻae koloa lahi;
10 men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.
Ka ʻi he ngaahi ngaue lelei ʻaia ʻoku tau mo e kau fefine ʻoku nau fakahā ko e kau lotu ʻakinautolu ki he ʻOtua.
11 En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed;
Ke tali ʻe he kau fefine ʻae akonaki ʻi he fakalongo pē mo e angavaivai kotoa pē.
12 men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
He ʻoku ʻikai te u tuku ʻae fefine ke akonaki, pe ke faʻao ʻae pule ʻae tangata, ka ke fakalongo pe.
13 Thi Adam blev dannet først, derefter Eva;
He naʻe fuofua ngaohi ʻa ʻAtama, kae ʻi mui ʻa ʻIvi.
14 og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrædelse.
Pea naʻe ʻikai kākāʻia ʻa ʻAtama, ka ko e fefine naʻe kākāʻia pea tō ia ki he talangataʻa.
15 Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.
Ka neongo ia ʻe fakamoʻui ia ʻi he fānau, ʻo kapau ʻe tuʻumaʻu ʻakinautolu ʻi he tui mo e ʻofa mo e māʻoniʻoni mo e anga fakapotopoto.
