1 Tessalonikerne 5
1 Men om Tid og Time, Brødre! have I ikke nødig, at der skrives til eder;
Lekin i ⱪerindaxlar, silǝrgǝ xu ixlarning waⱪitliri wǝ zamanliri toƣrisida yeziximning ⱨajiti yoⱪ.
2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
Qünki ɵzünglar obdan bilisilǝr, Rǝbning küni huddi keqidǝ kirgǝn oƣrining kelixigǝ ohxax [tuyuⱪsiz] kelidu.
3 Naar de sige: „Fred og ingen Fare!‟ da kommer Undergang pludselig over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.
Əmdi kixilǝr «[Dunya] tinq-aman boluwatidu» dǝp turƣanda, huddi ⱨamilidar ayalning tolƣiⱪi uxtumtut tutⱪinidǝk, ⱨalakǝt ularning bexiƣa tuyuⱪsiz qüxidu; xuning bilǝn ular uningdin ⱪeqip ⱪutulalmaydu.
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørke, saa at Dagen skulde overraske eder som en Tyv.
Lekin silǝr, i ⱪerindaxlar, ⱪarangƣuluⱪta turƣuqilar ǝmǝssilǝr; xuning bilǝn u kün silǝrni oƣridǝk qɵqütüp kǝlmǝydu.
5 Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn.
Qünki silǝr ⱨǝmminglar yoruⱪluⱪning pǝrzǝntliri, kündüzning pǝrzǝntliridursilǝr; biz keqigǝ tǝwǝ yaki ⱪarangƣuluⱪⱪa mǝnsup ǝmǝsmiz.
6 Saa lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os vaage og være ædrue!
Xuning üqün baxⱪa ⱨǝmmisidǝk uhlimayli, bǝlki sǝgǝk wǝ salmaⱪ bolayli.
7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten.
Qünki uhlaydiƣanlar keqisi uhlaydu, mǝst bolidiƣanlarmu keqisi mǝst bolidu.
8 Men da vi høre Dagen til, saa lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Haab som Hjelm!
Biraⱪ ɵzimiz kündüzgǝ mǝnsup bolƣandin keyin, salmaⱪ bolayli, kɵkrikimizgǝ etiⱪad wǝ meⱨir-muⱨǝbbǝtni sawut ⱪilip, beximizƣa nijatⱪa baƣlanƣan ümidni dubulƣa ⱪilip kiyiwalayli;
9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at vinde Frelse ved vor Herre Jesus Kristus,
qünki Huda bizni Ɵz ƣǝzipigǝ uqritix üqün ǝmǝs, bǝlki Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ nijatⱪa erixtürüx üqün tallap bekitkǝn.
10 som døde for os, for at vi, hvad enten vi vaage eller sove, skulle leve sammen med ham.
U biz üqün ɵldi — mǝⱪsiti, ⱨayat ⱪelip oyƣaⱪ tursaⱪmu yaki [ɵlümdǝ] uhliƣan bolsaⱪmu, bizning Uning bilǝn billǝ ⱨayatta boluximiz üqündur.
11 Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre.
Xuning üqün, ⱨazir ⱪiliwatⱪininglarƣa ohxax, bir-biringlarni dawamliⱪ riƣbǝtlǝndürüp, bir-biringlarning [etiⱪadini] ⱪurunglar.
12 Men vi bede eder, Brødre! at I skønne paa dem, som arbejde iblandt eder og ere eders Forstandere i Herren og paaminde eder.
Əmdi i ⱪerindaxlar, aranglarda japaliⱪ ixlǝwatⱪan wǝ Rǝbdǝ silǝrgǝ yetǝkqilik ⱪilip, nǝsiⱨǝt beriwatⱪanlarni ⱪǝdirlixinglarni ɵtünimiz.
13 og agte dem højlig i Kærlighed for deres Gernings Skyld. Holder Fred med hverandre!
Bu hizmǝtliri üqün ularni qongⱪur ⱨɵrmǝt wǝ meⱨir-muⱨǝbbǝt bilǝn ⱪǝdirlǝnglar. Bir-biringlar bilǝn inaⱪ ɵtünglar.
14 Og vi formane eder, Brødre! paaminder de uskikkelige, trøster de modfaldne, tager eder af de skrøbelige, værer langmodige imod alle!
Əmma, i ⱪerindaxlar, silǝrdin xunimu ɵtünimizki, tǝrtipsiz yürgǝnlǝrgǝ nǝsiⱨǝt beringlar, yürǝksizlǝrni riƣbǝtlǝndürünglar, ajizlarƣa yar-yɵlǝk bolunglar wǝ ⱨǝmmǝ adǝmgǝ sǝwriqan bolunglar.
15 Ser til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt; men stræber altid efter det gode, baade imod hverandre og imod alle.
Ⱨeqⱪaysinglar yamanliⱪⱪa yamanliⱪ ⱪilmasliⱪⱪa kɵngül bɵlünglar, bir-biringlarƣa wǝ barliⱪ kixilǝrgǝ ⱨǝmixǝ yahxiliⱪ ⱪilixⱪa intilinglar.
16 Værer altid glade,
Ⱨǝrdaim xadlininglar.
17 beder uafladelig,
Tohtimay dua ⱪilinglar.
18 takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.
Ⱨǝrⱪandaⱪ ixta tǝxǝkkür eytinglar. Qünki mana bular Hudaning Mǝsiⱨ Əysada silǝrgǝ ⱪaratⱪan iradisidur.
19 Udslukker ikke Aanden,
Roⱨning otini ɵqürmǝnglar.
20 ringeagter ikke Profetier,
Aranglarda pǝyƣǝmbǝrlǝrqǝ yǝtküzülgǝn bexarǝtlik sɵzlǝrni kǝmsitmǝnglar;
21 prøver alt, beholder det gode!
ⱨǝmmǝ gǝpni tǝkxürüp ispatlap kɵrünglar; durus bolsa uni qing tutup [ⱪoldin bǝrmǝnglar].
22 Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!
Yamanliⱪning ⱨǝrⱪandaⱪ xǝklidin ɵzünglarni yiraⱪ tutunglar.
23 Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Aand og Sjæl og Legeme maa bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!
Hatirjǝmlikning Igisi bolƣan Huda Ɵzi silǝrni ɵzül-kesil pak-muⱪǝddǝs ⱪilƣay, Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨ ⱪayta kǝlgüqǝ pütkül roⱨinglar, jeninglar wǝ teninglarni ǝyibsiz saⱪliƣay.
24 Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogsaa gøre det.
Silǝrni Qaⱪirƣuqi bolsa sadiⱪ-wapadur, U uni jǝzmǝn ada ⱪilmay ⱪalmaydu.
25 Brødre! beder for os!
Ⱪerindaxlar, biz üqün dua ⱪilinglar.
26 Hilser alle Brødrene med et helligt Kys!
Ⱨǝmmǝ ⱪerindaxlar bilǝn pak sɵyüxlǝr bilǝn salamlixinglar.
27 Jeg besværger eder ved Herren, at dette Brev maa blive oplæst for alle de hellige Brødre.
Mǝn Rǝbdǝ silǝrgǝ xuni jiddiy tapilaymǝnki, bu hǝtni [xu yǝrdiki] ⱨǝmmǝ muⱪǝddǝs ⱪerindaxlarƣa oⱪup beringlar!
28 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder!
Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning meⱨir-xǝpⱪiti silǝrgǝ yar bolƣay!
