1 Tessalonikerne 4
1 Saa bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, saaledes som I jo ogsaa gøre, at I saaledes maa gøre end yderligere Fremgang.
Tinehoile, bhai khan, Probhu Jisu laga naam te apuni khan ke utsah koridi ase. Isor ke khushi kori kene thakibo nimite amikhan pora ki sikhise, etu he bisi kori jai thakibi.
2 I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.
Kilekoile apuni khan jani ase amikhan pora niyom diya to Probhu Jisu naam te dise.
3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;
Aru apnikhan sapha thakibo lage, etu he Isor laga itcha ase, bebichari pora dur te thaki bole nimite,
4 at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,
apnikhan nijor laga sonman aru pobitrota dhori kene rakhibi,
5 ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
aru Isor najana Porjati khan nisena mangso itcha te nathakibi.
6 at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi ogsaa før have sagt og vidnet for eder.
Etu kotha te kun manu bhi nijor bhai ke biya aru galti pora bodnam koribo nadibi. Kilekoile amikhan laga Isor to bodla luwa Isor ase, sob kotha to apuni khan ke poila pora jonai dise.
7 Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.
Kelemane Isor to amikhan ke sapha nohoi kene thaki bole mata nohoi, kintu pobitro thaki bole nimite matise.
8 Derfor altsaa, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som ogsaa giver sin Helligaand til eder.
Etu nimite, tai kun etu kotha namane, tai manu ke nohoi, kintu Isor jun he Tai laga Pobitro Atma tumike dise, Taike mana kori ase,
9 Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;
Kintu bhai-kokai khan majot morom kora laga kotha to, apnikhan ke kunba pora likhi dibole eku kaam nai, kelemane ekjon-ekjon ke morom kori bole Isor he apnikhan ke sikhai dise.
10 det gøre I jo ogsaa imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang
Macedonia te jiman bhai khan ase sob nimite apnikhan etu kori ase. Kintu aru bisi morom kori bole nimite, apuni, bhai-kokai khan ke aru mon dangor koridi ase.
11 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, saaledes som vi bøde eder,
Apuni khan shanti aru bhal pora thaki bole nimite mon dangor koridi ase, aru nijor laga ki kaam ase eitu khan sob bhal pora cholai loijabi aru nijor pora ki kaam pare etu he kori thakibi, apuni khan ke sikhai diya nisena,
12 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.
etu hoile apnikhan abiswasi manu usorte bhal pora berabo, eneka thakile eku komti nathakibo.
13 Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Haab.
Kintu bhai khan, apnikhan bhi ghumai thaka khan laga kotha janibo lage, kele koile etu pora apnikhan mon nabikhabo nimite, jineka asha nathaka manu khan kore.
14 Thi naar vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal ogsaa Gud ligesaa ved Jesus føre de hensovede frem med ham.
Amikhan jani ase Jisu mori kene aru jinda hoise, etu nimite jun biswas kori kene mori jaise, taikhan ke Isor he Jisu logote wapas loi anibo.
15 Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.
Etiya apnikhan ke hikai di thaka sob Isor laga kotha ase, amikhan kun jinda ase, Isor wapas aha dinte amikhan kun jinda thakibo, jun manu khan morise, taikhan age te amikhan najabo.
16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilraab, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstaa først;
Aru Isor nijor sorgo pora nami ahibo. Tai bisi jor pora hala kori kene ahibo, prodhan sorgodoth laga awaj pora, aru Isor laga bhigul loi kene ahibo, aru jun khan Khrista ke biswas kori kene morise, taikhan poila jinda hobo.
17 derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og saa skulle vi altid være sammen med Herren.
Etu pichete amikhan kunkhan namori kene ase, amikhan sob badal te taikhan logote mili kene Probhu ke lok kori bole uthai loijabo. Etu nisena he, amikhan hodai nimite Probhu logote thaki jabo.
18 Saa trøster hverandre med disse Ord!
Etu nimite, ekjon-ekjon ke etu kotha pora mon aram koridi thakibi.
