< 1 Tessalonikerne 4 >

1 Saa bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, saaledes som I jo ogsaa gøre, at I saaledes maa gøre end yderligere Fremgang.
Nawkamyanawk, kawbangmaw hing moe, Sithaw koehhaih baktiah khosak han, tiah kaicae khae hoi nam tuk o baktih toengah, to tiah kho na sak o thaih aep hanah, Angraeng Jesu rang hoiah thapaekhaih lok kang thuih o.
2 I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus.
Angraeng Jesu rang hoiah kawbaktih kaalok maw kang paek o, tito na panoek o.
3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;
Ciimcai ah khosak moe, zu sava laep ah nongpa nongpata zae sakhaih ayae hae Sithaw koehhaih ah oh:
4 at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære,
nangcae boih mah, angmah ih laom to kawbangmaw pakoeh moe, ciimsak han, tito panoek han oh;
5 ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud;
Sithaw panoek ai Gentelnawk baktiah taksa koehhaih to na patom o han om ai:
6 at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi ogsaa før have sagt og vidnet for eder.
hae hmuen pongah mi kawbaktih mah doeh angmah ih nawkamya nuiah kasae hmuen sah hmah nasoe: Angraeng loe to baktih kasae hmuen sah kaminawk nuiah lu lakung ah oh, to pongah thaisakhaih lok kang thuih o coek boeh.
7 Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse.
Amhnongsak hanah Sithaw mah aicae hae kawk ai, ciimcai han ih ni kawk.
8 Derfor altsaa, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som ogsaa giver sin Helligaand til eder.
To pongah kami maeto khet patoekhaih tawn kami loe, anih mah kami to khet patoek ai, aicae han Angmah ih Kacai Muithla paekkung, Sithaw to ni patoek.
9 Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre;
Toe nangcae khaeah loe nawkamya amlunghaih kawng to ka tarik han angaih ai: maeto hoi maeto amlung hanah Sithaw angmah roe ang patuk o boeh.
10 det gøre I jo ogsaa imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang
Macedonia prae boih ah kaom nawkamyanawk khaeah to tiah na sak o: toe nawkamyanawk, pop aep aep ah na sak o thai hanah kang pacae o;
11 og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, saaledes som vi bøde eder,
kang thuih o ih baktih toengah, kamdueng rue ah khosah oh, nangmacae ih tok to sah oh, nangmacae ban hoiah tok to sah oh;
12 for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.
to tiah ni tasa bang ih kaminawk mah azat paek ih kami ah na om o ueloe, angaihaih tidoeh om ai ah kho na sah o thai tih.
13 Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Haab.
Toe nawkamyanawk, oephaih tawn ai kaminawk baktiah, poekhaih tawn ai ah khosah o hmah, palung na set o han ai ah, iip kaminawk ih tamthang thai ai ah ohsak han kang koeh o haih ai.
14 Thi naar vi tro, at Jesus er død og opstanden, da skal ogsaa Gud ligesaa ved Jesus føre de hensovede frem med ham.
Jesu loe duek moe, angthawk let boeh, tiah a tang o nahaeloe, to tiah Jesu ah iip kaminawk doeh Sithaw angmah hoi nawnto caeh haih tih.
15 Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.
Angraeng ih lok rang hoiah nangcae khaeah hae tiah lok kang thuih o, Angraeng angzoh khoek to hing kanghmat aicae mah, iip kaminawk to a caeh o taak mak ai:
16 Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen med et Tilraab, med Overengels Røst og med Guds Basun, og de døde i Kristus skulle opstaa først;
Angraeng angmah roe hanghaih lok, kasang koek van kami ih lok, Sithaw ih mongkah lok hoi nawnto van hoiah anghum tathuk tih: to naah Kri ah kadueh kaminawk to angthawk o hmaloe tih:
17 derefter skulle vi levende, som blive tilbage, bortrykkes tillige med dem i Skyer til at møde Herren i Luften; og saa skulle vi altid være sammen med Herren.
to naah aicae kahing kanghmat kaminawk to Angraeng hnuk hanah van ah, nihcae hoi nawnto tamai thungah la tahang tih: to pacoengah loe Angraeng khaeah dungzan ah a om o tih boeh.
18 Saa trøster hverandre med disse Ord!
To pongah maeto hoi maeto hae lok hoiah tha angpaek oh.

< 1 Tessalonikerne 4 >