1 Tessalonikerne 3
1 Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,
Mu uluo panonatukale natuwesia kufumilia kyongo, kutasaghile kuva kanono kujigha ku athene kula twevene.
2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angaaende eders Tro,
Tulyan'sughile u timotheo, unyalukolo ghwitu nu n'sughwa ghwa Nguluve mulivangili lya Kilisite, kukuvakangasia na kuvavavighilila kulutia ulwitiko lwinu.
3 for at ingen skulde blive vankelmodig i disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.
Tulyavombile agha neke kuti nangavisaghe ghoghoni ughwa kutetema nulupumuko ulu, lwakuva jumue mkagula kuti tusalulivue mu ili.
4 Thi ogsaa da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trængsler, som det ogsaa er sket, og som I vide.
Lwa lweli, un'siki ghunotulyale palikomo numue, tulyalongwile kukuvelesia kuva tulyale pipi kupata ulupumuko, naghuo ghakahumile ndavule mkagula.
5 Derfor sendte ogsaa jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde det, for at faa Besked om eders Tro, om maaske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.
Kunangile ja iji panonikale naniwesia kufumilila kange, nilyan'sung'ile neke nipate kukagula mulwitiko lwinu. labda umuhesi alyale avaghesisie, ni mbombo jinu jikiva vuvule.
6 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi efter eder;
Neke lelo utumotheo alisile kuyusue kuhumila kulymue akatuletela imhola inofu ja lwitiko nulughano lwinu. alyatuvulile ja kuti mulinikumbukumbu jitu nakuti munoghelua kukutuvona ndavule pano najusue tunoghelua kukuvavona umue.
7 saa ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.
Mu uluo, vanyalukolo tukahovwike kyongo numue vwimila mu lwitiko lwinu, taabu ni mumuko situ soni.
8 Thi nu leve vi, naar I staa fast i Herren.
Lino tukukala tukukala, ndeve mukwima kikangafu mwa Mutwa.
9 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde, hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Aasyn,
Neke lwe luhongesio luki tum'pele u Nguluve kwaajili jinu, mulukelo lwoni tulinalwo pamaso gha Nguluve kulyumue?
10 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at maatte faa eder selv at se og raade Bod paa eders Tros Mangler?
Tusuma kyongo pakilo napamwisi neke tuwesie kukusagha isula sinu na kukuvongelesia kinokipunguka mu lwitiko lwinu.
11 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!
Unguluve ghwitu nu Naata jujuo, nu Mutwa ghwitu u Yesu atulongosie isila jitu tufike kulyumue,
12 Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,
nu Mutwa avavombe mwongelele na kukila mu lughano, mungaghanane nakuvaghana avanhu voni, ndavule finotukuvavombela umue.
13 saa at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!
Naavombe ndiki neke kukangasia amojo ghinu ghave kisila lupiko muvwimike pamaso gha Nguluve ghwitu nu Naata ghwitu mulwisilo/pavugomokele vwa Mutwa Yesu palikimo na vimike vake vooni.
