1 Tessalonikerne 3
1 Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athen,
Ka ueh uh thai pawt dongah Athens bueng ah hnoo ham ka lungtlun uh coeng.
2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi Evangelium, for at styrke eder og formane eder angaaende eders Tro,
Timothy, mamih kah manuca neh Khrih kah olthangthen ah Pathen kah bibipuei te nangmih aka duel ham neh nangmih te tangnah dongah hloephloei ham kan tueih uh.
3 for at ingen skulde blive vankelmodig i disse Trængsler; I vide jo selv, at dertil ere vi bestemte.
He phacip phabaem dongah ngingai ham moenih. He ham na om uh te amah la na ming uh.
4 Thi ogsaa da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde komme til at lide Trængsler, som det ogsaa er sket, og som I vide.
Nangmih taengah ka om uh vaengah pataeng lawn ham ka cai uh te nangmih taengah ka thui coeng. Te dongah a thoeng vanbangla na ming uh.
5 Derfor sendte ogsaa jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde det, for at faa Besked om eders Tro, om maaske Fristeren skulde have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.
He he ka ueh tloel dongah nangmih kah tangnah he ming ham ni kan tueih. Aka cuekcawn loh nangmih n'cuekcawn koinih kaimih kah thatlohnah tah a tlongtlai la om mai mahpawt nim.
6 Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi efter eder;
Tedae nangmih lamloh kaimih taengla Timothy ha pawk tih nangmih kah tangnah neh lungnah khaw, kaimih poekkoepnah, a then la na khueh uh taitu te khaw, kaimih bangla nangmih khaw kaimih hmuh ham na rhingda uh te khaw kaimih ham olthangthen a phong.
7 saa ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.
Te dongah manuca rhoek, kaimih kah kueknah neh phacip phabaem cungkuem ah nangmih kah tangnah rhangneh nangmih ham khaw ka mong uh.
8 Thi nu leve vi, naar I staa fast i Herren.
Te dongah nangmih te Boeipa ah na cak uh atah n'hing uh coeng.
9 Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde, hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Aasyn,
Nangmih kongah mamih Pathen kah hmaiah ka omngaih uh. Te omngaihnah cungkuem kongah nangmih yueng la Pathen te mebang uemonah nen nim n'sah thai ve.
10 idet vi Nat og Dag inderligt bede om at maatte faa eder selv at se og raade Bod paa eders Tros Mangler?
Nangmih maelhmai hmuh ham neh nangmih kah tangnah dongah vawtthoeknah te moeh ham khoyin khothaih a puehdaih la ka bih uh.
11 Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!
A pa Pathen mah neh mamih kah Boeipa Jesuh loh nangmih taengla kaimih kah longpuei hoihaeng pawn saeh.
12 Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til eder,
Te dongah Boeipa loh nangmih m'pungtai sak saeh lamtah lungnah te khat neh khat soah khaw, hlang boeih soah khaw, kaimih bangla nangmih soah khaw baecoih saeh.
13 saa at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!
Mamih kah Pathen neh Pa hmaikah cimcaihnah dongah, mamih kah Boeipa Jesuh neh a hlangcim rhoek boeih kah a lonah dongah nangmih kah thinko te cuemthuek la duel uh. Amen.
