1 Tessalonikerne 2
1 I vide jo selv, Brødre! at vor Indgang hos eder ikke har været forgæves;
Kin ruolngei, nangni kin hongpan hah akorong chang mak ti nangni rengin nin riet ani.
2 men skønt vi, som I vide, forud havde lidt og vare blevne mishandlede i Filippi, fik vi Frimodighed i vor Gud til at tale Guds Evangelium til eder under megen Kamp.
Thessalonika taka nin kôm kin hong motona Philippia min lona anatie le êroa kin omtie ngei hah nin rieta. Male mi doina tamtak om khom senla ngeia, kin Pathien'n ama renga juong ngâi Thurchi Sa nangni ril thei rangin hâina ha mi pêk ani.
3 Thi vor Prædiken skyldes ikke Bedrag, ej heller Urenhed og er ikke forbunden med Svig;
Nangni kin ngêna hih dikloina mini, aninônchu bôknangei inthiengloi ngei chunga ânngam nimaka, tute huong rang khom pût ngâi mak me.
4 men ligesom vi af Gud ere fundne værdige til at faa Evangeliet betroet, saaledes tale vi, ikke for at behage Mennesker, men Gud, som prøver vore Hjerter.
Manêkin, zoratin Pathien'n mi nuomlam anghan thurchi kin misîr ngâia, Thurchi Sa enkol ranga achukin mi bê zoi sikin. Miriem râiminsân rang pût mak mea, kin bôknangei minsinpu, Pathien râiminsân rang kin pût ani.
5 Thi vor Færd var hverken nogen Sinde med smigrende Tale — som I vide — ej heller var den et Skalkeskjul for Havesyge — Gud er Vidne;
Nin kôm milak lêngminlôi chongti mini, aninônchu, inruokna mukhûna chongngei mini mangin hong mak me tiin nangni rengin nin riet minthâr anghan Pathien hah mi rietpuipu ani.
6 ikke heller søgte vi Ære af Mennesker, hverken af eder eller af andre, skønt vi som Kristi Apostle nok kunde have været eder til Byrde.
Tute mi minpâkna man rangin pût ngâi mak me, nin kôm khom, aninônchu midangngei kôm khom.
7 Men vi færdedes med Mildhed iblandt eder. Som naar en Moder ammer sine egne Børn,
Khrista tîrtonngei kin ni sikin nin kôm zong thei khom ni unglang. Aninâkachu nin lâia kin om lâihan kin nun ânnêmma, nu'n a nâingei a donsûi anghan kin om ani.
8 saaledes fandt vi, af inderlig Kærlighed til eder, en Glæde i at dele med eder ikke alene Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I vare blevne os elskelige.
Nangni kin lungkhamna sikin Pathien renga Thurchi Sa vai niloiin kin ringna tena khom nangni pêk rang kin inthok ani. Mi nin moroi sabak ani!
9 I erindre jo, Brødre! vor Møje og Anstrengelse; arbejdende Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde, prædikede vi Guds Evangelium for eder.
Adiktakin, kin malngei, idôra sintho le sôltie ngei mo kin ni hah nin la riettit duo! Pathien renga Thurchi Sa nangni kin misîr pe lâihan tute intak nangni kin mintong loina rangin sûn le jân sin kin tho ngâi ani.
10 I ere Vidner, og Gud, hvor fromt og retfærdigt og ulasteligt vi færdedes iblandt eder, som tro;
Nangni a iemngei chunga ânthieng, adik, le demnaboia kin nunchan ngei hah nangni le Pathien hih mi rietpuipungei nin ni.
11 ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn
nulepangeiin an nâingei lelê chunga an tho ngâi anghan nin rênga nin chung chita kin tho ani tiin nin riet ani.
12 og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
A Rêngram le a roiinpuina chang ranga nangni koipu Pathien râisân rang lama nin lêng theina rangin nangni mohôkin, ratha'nngam nangni shakin nangni kin ngên rît ngâi ani.
13 Og derfor takke ogsaa vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket ogsaa viser sig virksomt i eder, som tro.
Male Pathien kôm ithomo râisânchong kin misîr bang ngâi, abi mahin aoma. Keini renga Pathien chong nin rieta nin pom lâihan miriem chong anghan niloiin Pathien chong ani angtakin nin pom ani, nangni a iemngei sûnga han Pathien'n sin a tho sikin.
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder i Judæa i Kristus Jesus, efterdi ogsaa I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne,
Kin malngei, Judea rama Pathien koiindangngei, Khrista ta ngei chunga neinunngei atung anghan nangni nin chunga khom atung ani. Anni ngeiin Judangei renga nunuomlona an tuong anghan nangni khomin nin mingei lelê renga nin tuonga,
15 der baade ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og staa alle Mennesker imod,
ma Judangei han Pumapa le dêipungei an thata, keini khom an nunuom min lo ani. Kho angtaka Pathien nuom loi lam mo an ni! Kho angtaka mitin rangin ânkâl mo an ni zoi!
16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Maal; men Vreden er kommen over dem fuldtud.
Sanminringna an man theina ranga Jentailngei kôm thurchi kin misîr tena mi khap rangin an pûta. Ma angdên han sietnangei an lei tho bang ngâi hah an tho thangsuo ani. Male atûn amongnatak chu Pathien taksina an chunga atung zoi ani!
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder i det ydre, ikke i Hjertet, vi have gjort os des mere Flid for at faa eders Ansigt at se, under megen Længsel,
Keini rangin chu, malngei, chomolte rangin nangni le mindonnangei tieng insen loia, takpum tieng vaia insena kin om sikin idôr mo nangni rangâiin nangni mu nôk rang kin pût tatak ani!
18 efterdi vi have haft i Sinde at komme til eder, jeg, Paulus, baade een og to Gange, og Satan har hindret os deri.
Nin kôm hong kîrsir rang kin nuom ani. Keima Paul, reng hih voikhat nêka tam hong rang ku pûta, aniatachu Soitan'n mi min hong mak.
19 Thi hvem er vort Haab eller vor Glæde eller vor Hæderskrans, naar ikke ogsaa I ere det for vor Herre Jesus Kristus i hans Tilkommelse?
Mangei murdi suole, nangni ngêt hah nangni, midangngei niloiin! kin sabeipu ngei, kin râisânna, le ei Pumapa Jisua juong tika amakunga kin motorna sika kin insongna rang abi khom nin ni.
20 I ere jo vor Ære og Glæde.
Ataktakin, kin inpâkna le kin râisânna chu nangni ha nin ni!
