1 Samuel 9
1 I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en Søn af Abiel, en Søn af Zeror, en Søn af Bekorat, en Søn af Afia, en Benjaminit, en formuende Mand.
Benjamin acaeng, Aphiah capa Bekorah, Bekorah capa Zeror, Zeror capa Abiel, Abiel capa Kish loe, thacak Benjamin acaeng ah oh.
2 Han havde en Søn ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved højere end alt Folket.
Anih mah Saul, tiah ahmin kaom, capa maeto sak; anih loe takphrah kahoih thendoeng ah oh, anih baktih tungkrang kahoih Israel kaminawk thungah om ai; anih ih palaeng loe minawk boih pongah sang kue.
3 Engang var nogle af Sauls Fader Kisj's Æsler blevet borte, og Kisj sagde da til sin Søn Saul: »Tag en af Karlene med og gaa ud og søg efter Æslerne!«
Saul ampa Kish ih hrang to anghmat ving pongah, Kish mah a capa Saul khaeah, Tamna maeto caeh haih loe, hrang to pakrong hoih, tiah a naa.
4 De gik saa først gennem Efraims Bjerge og Sjalisjaegnen, men fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der var de heller ikke; derpaa gik de gennem Benjamins Land, men fandt dem ikke.
To pongah anih loe Ephraim prae mae nui ih prae to poeng moe, Shalisha taeng khoek to hrang to pakrong; toe hnu hoi ai; to pacoengah Shalim prae doeh poeng hoi let bae, toe hnu hoi ai toengtoeng vop.
5 Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var med ham: »Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med at tænke paa Æslerne og i Stedet blive urolig for os!«
Zuph prae to a phak hoi naah loe, Saul mah a tamna khaeah, Angzo ah, amlaem si boeh; to tih ai nahaeloe kam pa mah hrang to poek ai ah, aihnik hae poek khing lat ueloe, mawn khing tih, tiah a naa.
6 Men han svarede ham: »Se, i Byen der bor en Guds Mand, en anset Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu gaa derhen, maaske kan han give os Besked angaaende det, vi gaar om.«
Toe a tamna mah anih khaeah, Khenah, hae vangpui thungah Sithaw kami maeto oh; anih loe paroeai khingya ih kami ah oh; anih mah lokthuih naah a thuih ih lok baktiah oh tangtang; vaihi to ah caeh hoi noek si; anih mah naa bangah maw a caeh hoi nahaeloe hoih tih, tiah na thui thai khoe doeh om tih, tiah a naa.
7 Da sagde Saul til Karlen: »Ja, lad os gaa derhen! Men hvad skal vi give Manden? Thi vi har ikke mere Brød i vore Tasker, og nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?«
Saul mah a tamna khaeah, To kami khaeah a caeh hoi nahaeloe, to kami to tih tangqum maw a paek hoi han loe? Takaw kae doeh boeng boeh; Sithaw kami paek hanah tangqum tidoeh a tawn hoi ai boeh, timaw a tawnh hoi vop? tiah a naa.
8 Karlen svarede atter Saul: »Se, jeg har en kvart Sekel Sølv, den kan du give den Guds Mand; saa siger han os nok Besked om det, vi gaar om.«
A tamna mah Saul khaeah; Khenah, phoisa shekel tamat to ka tawnh; a caeh hoi haih loklam thuih hanah, Sithaw kami to ka paek han, tiah a naa.
9 Fordum sagde man i Israel, naar man gik hen for at raadspørge Gud: »Kom, lad os gaa til Seeren!« Thi hvad man nu til Dags kalder en Profet, kaldte man fordum en Seer.
Canghniah loe Israel prae ah kami mah Sithaw lokdueng han koeh naah, Angzo ah, hmalam khet kop kami khaeah caeh si, tiah a thui o; to nathuem ah loe tahmaa to hmalam khenkung, tiah a kawk o.
10 Da sagde Saul til Karlen: »Du har Ret! Kom, lad os gaa derhen!« Saa gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede.
Saul mah a tamna khaeah, Hoih, angzo ah, caeh si, tiah a naa. To pongah Sithaw kami ohhaih vangpui ah a caeh hoi.
11 Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge Piger, der gik ud for at øse Vand, og de spurgte dem: »Er Seeren her?«
Vangpui ohhaih mae nuiah a caeh hoi tahang naah, tangla thoemto tuidok hanah vangpui thung hoiah angzoh o, nihcae khaeah, Hae vangpui thungah hmalam khen kop kami oh maw? tiah a dueng hoi.
12 De svarede dem: »Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu. Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer paa Offerhøjen.
Nihcae mah, Ue oh; nang hnik hmaa ah oh; vaihi karangah caeh hoih; kaminawk mah hmuensang ah angbawnhaih sak o pongah, anih loe vaihni vangpui ah angzoh.
13 Naar I blot gaar ind i Byen, kan I træffe ham, før han gaar op paa Offerhøjen til Maaltidet; thi Folket spiser ikke, før han kommer, da han skal velsigne Slagtofferet; saa først spiser de indbudne. Gaa nu op til Byen, thi netop nu kan I træffe ham!«
Anih angbawnhaih buhcaak hanah hmuensang ah caeh ai naah, vangpui thung na kun hoi pacoengah na hnu hoi roep tih hmang; kaminawk loe angbawnhaih tahamhoihaih paek hanah anih angzo ai karoek to buhcaa o mak ai; tahamhoihaih paek pacoengah ni kaminawk mah buh to caak o; vaihi caeh hoiah, vaihi tue thuemah ni na hnu hoi thai tih, tiah a naa o.
14 De gik saa op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, kom Samuel gaaende imod dem paa Vej op til Offerhøjen.
Nihnik loe vangpui ah caeh hoi tahang moe, vangpui thungah akun hoi naah, khenah, Samuel loe hmuensang ah caeh tahang hanah, nihnik ohhaih ahmuen ah angzoh.
15 HERREN havde Dagen før Sauls Komme aabnet Samuels Øre og sagt:
Saul angzoh hanah nito angaih vop, to naah hae hmuen hae Angraeng mah Samuel khaeah amtuengsak coek boeh,
16 »I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra Benjamins Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han skal frelse mit Folk fra Filisternes Haand; thi jeg har givet Agt paa mit Folks Nød, dets Klageraab har naaet mig!«
khawnbang vaihi atue ah, Benjamin prae ih kami maeto kang patoeh han; anih to kai ih Israel kaminawk zaehoikung ah situi bawh ah; anih mah kai ih kaminawk to Philistinnawk ban thung hoiah pahlong tih; a hang o haih lok kai khaeah phak boeh pongah, kaimah ih kaminawk to ka khet boeh, tiah a naa.
17 Og straks da Samuel fik Øje paa Saul, sagde HERREN til ham: »Se, der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over mit Folk!«
Samuel mah Saul to hnuk naah, Angraeng mah anih khaeah, Nang khaeah kang thuih ih kami mah, kai ih kaminawk to uk tih, tiah a naa.
18 Da traadte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: »Vær saa god at sige mig, hvor Seerens Hus er!«
Saul mah khongkha ah Samuel hnuk naah anih khaeah, Hmalam kawng thui thaih kami ih im naa ah maw oh, nang thui thai tih maw? tiah a naa.
19 Samuel svarede: »Seeren — det er mig; gaa i Forvejen op paa Offerhøjen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal jeg følge dig paa Vej og kundgøre dig alt, hvad der er i dit Hjerte;
Samuel mah Saul khaeah, Hmalam kawng thui thaih kami loe kai boeh ni, tiah a naa. Ka hmaa ah hmuensang ah caeh tahang ah, vaihni loe kai hoi nawnto buhcaa si; khawnbang khawnthaw ah kang caehsak han hmang, palung thungah na poek ih hmuennawk to kang thuih boih han.
20 for Æslerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, skal du ikke ængste dig; de et fundet. Men til hvem staar alt Israels Begær uden til dig og hele dit Fædrenehus?«
Kalaem tangcae ni thumto naah, anghmaa laa hrang pongah, mawnhaih palung tawn hmah; hrang to hnuk o let boeh. Israel kaminawk mah mi maw koeh o? Nang hoi nam pa imthung takoh boih nuiah na ai maw koehhaih palung a suek o? tiah a naa.
21 Da svarede Saul: »Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste Stamme? Og min Slægt er den ringeste af alle Benjamins Stammes Slægter. Hvor kan du da tale saaledes til mig?«
Saul mah, Toe kai loe Israel acaeng thungah kathoeng koek, Benjamin acaeng ah ka oh; to pacoeng ah Benjamin acaeng thungah doeh kathoeng koek imthung takoh ah ka oh; tipongah to baktih lok to kai khaeah nang thuih loe? tiah a naa.
22 Men Samuel tog Saul og hans Karl, førte dem til Gildesalen og gav dem Plads øverst blandt de indbudne — der var omtrent tredive Mænd —
To naah Samuel mah Saul hoi a tamna to imthung ah caeh haih moe, a kawk ih kami quithumto thungah, kahoih koek ahmuen ah anghnutsak.
23 og Samuel sagde til Kokken: »Ræk mig det Stykke, jeg gav dig og sagde, du skulde lægge til Side!«
Samuel mah buh thong kaminawk khaeah, Tapraek hanah, kang thuih ih, kai mah kang paek ih moi to, hae ah na sin ah, tiah a naa.
24 Da tog Kokken Køllen og satte den for Saul. Og Samuel sagde: »Se, Kødet staar for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne.« Saa spiste Saul sammen med Samuel den Dag.
To pongah caaknaek thongkung mah, moi palaeng to lak moe, Saul hmaa ah koeng pae; Samuel mah, khenah, Nang han tapraek moe, suek ih moi loe na hmaa ah patoem boeh, caa ah; ka kawk ih kaminawk khaeah ka thuih ih lok baktih toengah, hae loe vaihni ni khoek to nang hanah ni suek, tiah a naa. To na niah Saul hoi Samuel loe buh nawnto caak hoi.
25 Derpaa steg de ned fra Offerhøjen til Byen, og der blev redt til Saul paa Taget.
Hmuensang hoi vangpui ah amlaem hoi tathuk naah, Samuel hoi Saul imphu ah lokram hoi.
26 Saa lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgenrøden brød frem, raabte Samuel til Saul oppe paa Taget: »Staa op, jeg vil følge dig paa Vej!« Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud sammen,
Nihnik loe khawnbang khawnthaw ah angthawk hoi; khodai naah loe, Samuel mah Saul to imphu ah kawk; Angthawk ah, nam pui hoi kang patoeh han boeh, tiah a naa. Saul loe angthawk moe, Samuel hoi nawnto tasa bangah caeh hoi.
27 Men da de paa Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sagde Samuel til Saul: »Sig til Karlen, at han skal gaa i Forvejen! Men bliv du staaende et Øjeblik, saa vil jeg kundgøre dig Guds Ord!«
Vangpui boenghaih ahmuen phak hoi naah, Samuel mah Saul khaeah, Na tamna to na hmabang ah caehsak ah, tiah a naa. To naah a thuih ih lok baktih toengah a tamna to hmabang ah caehsak, toe nang loe hae ah nawnetta thung om raeh, Sithaw khae ih lok kang thuih han vop, tiah a naa.
