1 Samuel 26
1 Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: »Mon ikke David holder sig skjult i Gibeat-Hakila over for Jesjimon!«
Ziphim rhoek loh Gibeah kah Saul te a paan uh tih, “Khopong hmai kah Hakhilah som ah aka thuh uh ke David pawt nim?” a ti uh.
2 Da brød Saul op og drog ned til Zifs Ørken med 3000 udsøgte Mænd af Israel for at søge efter David i Zifs Ørken;
Te dongah Saul te thoo tih Ziph khosoek ah David tlap ham te Israel kah a coelh hlang thawng thum neh Ziph khosoek la suntla.
3 og han slog Lejr i Gibeat-Hakila østen for Jesjimon ved Vejen, medens David opholdt sig i Ørkenen. Da David erfarede, at Saul var draget ind i Ørkenen for at forfølge ham,
Khopong imdan, Hakhilah som kah longpuei taengah Saul te rhaeh. David tah khosoek ah kho a sak tih Saul loh khosoek la a hnuk a vai te a hmuh.
4 udsendte han Spejdere og fik at vide, at Saul var kommet til Nakon.
David loh longyam a tueih daengah Saul he rhep ha pawk tila a ming.
5 Da stod David op og begav sig til det Sted, hvor Saul havde lejret sig, og David fik Øje paa det Sted, hvor Saul og hans Hærfører Abner, Ners Søn, laa; det var i Vognborgen, Saul laa, og hans Folk var lejret rundt om ham.
Te dongah David te thoo tih Saul a rhaeh nah hmuen te a pha. Te vaengah Saul neh anih kah caempuei mangpa Ner capa Abner a yalh nah hmuen te David loh a hmuh. Saul te namtlak ah yalh tih a kaep, a kaep ah pilnam loh a rhaeh thil.
6 Og David tog til Orde og sagde til Hetiten Ahimelek og til Joabs Broder Abisjaj, Zerujas Søn: »Hvem vil følge mig ned til Saul i Lejren?« Abisjaj svarede: »Det vil jeg!«
Te dongah David loh a doo tih Khitti Ahimelek neh Joab mana Zeruiah capa Abishai te a dawt. Te dongah, “Rhaehhmuen kah Saul taengla kamah neh ulae aka suntla eh?” a ti nah hatah Abishai loh, “Kai loh nang kan suntlak puei bitni,” a ti nah.
7 Saa kom David og Abisjaj om Natten til Hæren, og se, Saul laa og sov i Vognborgen med sit Spyd stukket i Jorden ved sit Hovedgærde, medens Abner og Krigerne laa rundt om ham.
Te dongah David neh Abishai loh pilnam te khoyin ah a paan. Te vaengah Saul tah namtlak ah muelh yalh tih a caai te a lu, a lu ah diklai la tlaeh. A kaep, a kaep ah Abner neh pilnam te yalh.
8 Da sagde Abisjaj til David: »Gud har i Dag givet din Fjende i din Haand! Lad mig nagle ham til Jorden med hans Spyd, saa jeg ikke skal behøve at gøre det om!«
Te vaengah Abishai loh David te, “Tihnin ah tah na thunkha he Pathen loh na kut dongah han tloeng coeng. Te dongah anih caai neh diklai ah voei at la ka ngawn eh?, anih te ka rhaep mah pawh,” a ti nah.
9 Men David svarede Abisjaj: »Gør ham ikke noget ondt! Thi hvem lægger ustraffet Haand paa HERRENS Salvede?«
Tedae David loh Abishai te, “Anih te phae boeh, BOEIPA kah a koelh soah ulae a kut aka hlah vetih a hmil uh eh?” a ti nah.
10 Og David sagde endvidere: »Nej, saa sandt HERREN lever, HERREN selv vil ramme ham; hans Time kommer, eller han vil blive revet bort, naar han drager i Krigen.
Te phoeiah David loh, “BOEIPA kah hingnah bangla, BOEIPA loh a toel tue ha thoeng vetih duek bitni. Caemtloek la a suntlak vaengah khoengvoep uh bitni.
11 HERREN lade det være langt fra mig at lægge Haand paa HERRENS Salvede! Men tag nu Spydet ved hans Hovedgærde og Vandkrukken, og lad os saa gaa vor Vej!«
BOEIPA rhang saeh, BOEIPA kah a koelh te ka kut hlah thil he kai nen tah savisava saeh. Tedae a lu, a lu kah caai neh tui um mah lo mai pawn sih lamtah mamih loh caeh tak sih,” a ti nah.
12 Saa tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgærde, og de gik deres Vej, uden at nogen saa eller mærkede det eller vaagnede; thi de sov alle, eftersom en tung Søvn fra HERREN var faldet over dem.
Te dongah Saul lu kah tui um neh caai te David loh a loh pah. Muelh ih ham te BOEIPA loh amih boeih soah a pha sak dongah haenghang uh pawh. Te dongah amih a caeh tak khaw hmu uh pawt tih ming uh pawh.
13 Derpaa gik David over paa den anden Side og stillede sig langt borte paa Toppen af Bjerget, saa at der var langt imellem dem.
Te phoeiah David te rhalvangan la khat tih a laklo kah muep a hla nah hmuen kah tlang som ah pai.
14 Saa raabte han til Krigerne og Abner, Ners Søn: »Svarer du ikke, Abner?« Abner svarede: »Hvem er det, som kalder paa Kongen?«
Te phoeiah David loh pilnam neh Ner capa Abner te a khue tih, “Abner, na doo mahpawt a?” a ti nah. Te dongah Abner loh a doo tih, “Namah loh ulae manghai la na khue,” a ti nah.
15 David sagde til Abner: »Er du ikke en Mand? Og hvem er din Lige i Israel? Hvorfor vogtede du da ikke din Herre Kongen? Thi en af Krigerne kom for at gøre din Herre Kongen Men.
David loh Abner te, “Na hlang pawt nim? Israel khuiah nang bang he unim? Balae tih na boei manghai te na ngaithuen pawh? Na boei rhoek kah manghai te thup hamla pilnam pakhat ha pawk coeng.
16 Der har du ikke baaret dig vel ad! Saa sandt HERREN lever: I er dødsens, I, som ikke vogtede eders Herre, HERRENS Salvede! Se nu efter: Hvor er Kongens Spyd og Vandkrukken, som stod ved hans Hovedgærde?«
Hno na saii te a then moenih. BOEIPA kah hingnah dongah, BOEIPA loh na boei rhoek soah a koelh thil te na ngaithuen pawt dongah na duek ca ngawn sui dae. Tahae ah so lah a lu kah manghai caai neh tui um ta melae,” a ti nah.
17 Da kendte Saul Davids Røst, og han sagde: »Er det din Røst, min Søn David?« David svarede: »Ja, Herre Konge!«
Te vaengah David ol te Saul loh a hmat tih, “Ka ca David nang ol a he?' a ti nah. Te dongah David loh,” Kai ol ni ue, ka boei manghai aw,” a ti nah.
18 Og han føjede til: »Hvorfor forfølger min Herre dog sin Træl? Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har jeg øvet?
Te phoeiah, “Ka boeipa long he balae tih a sal hnuk a hloem? Balae ka saii tih, ka kut dongkah he mebang boethae nim?
19 Maatte min Herre Kongen nu høre sin Træls Ord! Hvis det er HERREN, der har ægget dig imod mig, saa lad ham faa Duften af en Offergave. Men er det Mennesker, da være de forbandet for HERRENS Aasyn, fordi de nu har drevet mig bort, saa at jeg er udelukket fra HERRENS Arvelod, og fordi de har sagt til mig: Gaa bort og dyrk fremmede Guder!
Ka boei manghai long khaw a sal ol he ya van laem saeh. BOEIPA loh kai soah nang m'vueh atah khocang he him saeh. Tedae hlang ca rhoek atah BOEIPA mikhmuh ah amih thaephoei thil saeh. BOEIPA rho dongah thawth ham khohnin vaengah kai n'haek tih, “Pathen tloe taengah tho aka thueng te cet laeh,” a ti.
20 Nu beder jeg: Lad ikke mit Blod væde Jorden fjernt fra HERRENS Aasyn! Israels Konge er jo draget ud for at staa mig efter Livet, som naar Ørnen jager en Agerhøne paa Bjergene!«
Israel manghai loh tlang ah varhung aka hloem bangla uihli pakhat tlap ham ha pawk cakhaw BOEIPA mikhmuh mikhmuh lamloh ka thii he lai la tlak sak boel saeh,” a ti nah.
21 Da sagde Saul: »Jeg har syndet; kom tilbage, min Søn David! Thi jeg vil ikke mer gøre dig noget ondt, eftersom mit Liv i Dag var dyrebart i dine Øjne. Se, jeg har handlet som en Daare og gjort mig skyldig i en saare stor Vildfarelse!«
Saul loh, “Ka ca David ha mael laeh ka tholh oeh coeng. Nang taengah thae koep ka huet voel mahpawh. Ka hinglu he na mikhmuh ah a phutlo dae, tihnin ah ka pavai tih ka palang tangkik aih coeng he,” a ti nah.
22 David svarede: »Se, her er Kongens Spyd; lad en af Folkene komme herover og hente det.
Te dongah David loh a doo tih, “Hekah caai he, manghai kah caai ni, tahae ah camoe pakhat loh ham paan saeh lamtah han lo saeh.
23 Men HERREN vil gengælde enhver hans Retfærdighed og Troskab; HERREN gav dig i Dag i min Haand, men jeg vilde ikke lægge Haand paa HERRENS Salvede!
A duengnah neh a uepomnah te BOEIPA loh hlang taengah thuung nawn saeh. Tihnin ah BOEIPA loh kakut ah nangn'tloeng coeng dae BOEIPA kah a koelh soah ka kut hlah ham ka huem moenih.
24 Men som dit Liv i Dag var agtet højt i mine Øjne, maatte saaledes mit Liv være agtet højt i HERRENS Øjne, saa at han frier mig fra al Nød!«
Tihnin ah na hinglu he ka mikhmuh ah a pantai vanbangla ka hinglu he BOEIPA mikhmuh ah pantai van saeh. Citcai boeih khui lamkah kai he n'huul nawn saeh,” a ti nah.
25 Da sagde Saul til David: »Velsignet være du, min Søn David! For dig lykkes alt, hvad du tager dig for!« Derpaa gik David sin Vej, og Saul vendte tilbage til sit Hjem.
Te daengah David te Saul loh, “Ka ca David nang tah, na yoethen pai, na saii la na saii coeng atah na noeng rhoela na noeng van,” a ti nah. Te phoeiah David loh amah longpuei ah cet tih Saul khaw amah hmuen la mael.
