1 Samuel 22

1 Derpaa drog David bort derfra og Redde sig ind i Adullams Hule. Da hans Brødre og hele hans Faders Hus fik det at vide, kom de derned til ham.

David loe Gath hoiah caeh moe, loih pacoengah Adullam thlungkhaw ah phak; to tamthang to angmah ih nawkamyanawk hoi ampa ih imthung takohnawk boih mah thaih o naah, anih ohhaih ahmuen ah caeh o.

2 Og alle Slags Mennesker, som var i Nød, flokkede sig om ham, forgældede Mennesker og Folk, som var bitre i Hu, og han blev deres Høvding. Henved 400 Mand sluttede sig til ham.

Palungboeng kaminawk, laiba tawn kaminawk hoi poeknawm thai ai kaminawk boih, anih khaeah nawnto amkhueng o; David loe nihcae zaehoikung ah oh; anih hoi nawnto kaom kami cumvai palito oh o.

3 Derfra drog David til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes Konge: »Lad min Fader og min Moder bo hos eder, indtil jeg faar at vide, hvad Gud har for med mig!«

David loe to ahmuen hoiah Moab prae thung ih Mizpah vangpui ah caeh moe, Moab siangpahrang khaeah, Sithaw mah kai han timaw na sah pae tih, tiah panoek ai karoek to, kamno hoi kampa angzo hoi nasoe loe, nang khaeah om raeh nasoe, tiah tahmenhaih a hnik.

4 Han lod dem da tage Ophold hos Moabiternes Konge, og de boede hos ham, al den Tid David var i Klippeborgen.

To pongah David misa anghawkhaih thlungkhaw thungah oh nathung, anih ih amno hoi ampanawk loe Moab siangpahrang khaeah oh o.

5 Men Profeten Gad sagde til David: »Du skal ikke blive i Klippeborgen; bryd op og drag til Judas Land!« Saa drog David til Ja'ar-Heret.

Toe tahmaa Gad mah David khaeah, Thlungkhaw thungah om hmah, Judah prae thungah cae ah, tiah a thuih pae. To pongah David loe caeh moe, Hareth taw thungah oh.

6 Nu kom dette Saul for Øre, thi David og de Mænd, han havde hos sig, havde vakt Opmærksomhed. Saul sad engang i Gibea under Tamarisken paa Højen med sit Spyd i Haanden, omgivet af alle sine Folk.

(Saul loe angmah ih tayae to Gibeah vangpui mae nuiah sinh, a tamnanawk mah anih to takui o moe, hmaica thing tahlip ah nawnto anghnut o naah, ) David hoi angmah ih kaminawk angqum o boeh, tiah Saul mah thaih;

7 Da sagde Saul til sine Folk, som stod hos ham: »Hør dog, I Benjaminiter! Vil Isajs Søn give eder alle sammen Marker og Vingaarde eller gøre eder alle til Tusind— og Hundredførere,

Saul mah a taengah kangdoe tamnanawk khaeah, Benjamin kaminawk, tahngai oh! Jesse capa mah nangcae hanah lawk hoi misur takha to na paek o ueloe, misatuh kami sangto ukkung angraeng hoi misatuh kami cumvaito ukkung angraeng ah na suem o tang tih maw?

8 siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lod mig det vide, da min Søn sluttede Pagt med Isajs Søn? Ingen af eder havde Medfølelse med mig og lod mig vide, at min Søn havde faaet min Træl til at optræde som min Fjende, som han nu gør.«

Nangcae boih mah ka nuiah kasae sak hanah nang pacaeng o, ka capa loe Jesse capa hoiah lokkamhaih sak, tiah mi mah doeh nang thui o ai; mi mah doeh kai palung nang sae o haih ai; ka tamna mah vaihniah sak ih baktih toengah, ka capa mah kai to angang moe, hum hanah, ka tamnanawk pahruek ih hmuen kawng doeh nang thui o ai, tiah a naa.

9 Da tog Edomiten Doeg, der stod blandt Sauls Folk, Ordet og sagde: »Jeg saa, at Isajs Søn kom til Ahimelek, Ahitubs Søn, i Nob,

To paceongah Saul ih tamnanawk thung ih Edom kami maeto ah kaom, Dog mah Jesse capa loe Nob vangpui ah kaom, Ahitub capa Ahimelek khaeah angzoh naah ka hnuk.

10 og han raadspurgte HERREN for ham og gav ham Rejsetæring og Filisteren Goliats Sværd!«

Ahimelek mah anih hanah Angraeng khaeah lokdueng pae; caaknaek doeh a paek moe, Philistin kami Goliath ih sumsen doeh a paek, tiah a thuih pae.

11 Da sendte Kongen Bud og lod Præsten Ahimelek, Ahitubs Søn, hente tillige med hele hans Fædrenehus, Præsterne i Nob; og da de alle var kommet til Kongen,

To pongah siangpahrang mah kami to patoeh moe, Ahitub capa qaima Ahimelek hoi ampa imthung takoh boih, Nob vangpui ih qaimanawk to kawksak boih; nihcae boih siangpahrang khaeah angzoh o.

12 sagde Saul: »Hør nu, Ahitubs Søn!« Han svarede: »Ja, Herre!«

Saul mah, Ahitub capa vaihi lok tahngai ah, tiah a naa. Anih mah, Ka angraeng, hae ah ka oh, tiah a naa.

13 Da sagde Saul til ham: »Hvorfor sammensvor du og Isajs Søn eder imod mig? Du gav ham jo Brød og Sværd og raadspurgte Gud for ham, saa at han kunde optræde som min Fjende, som han nu gør!«

Saul mah anih khaeah, Tipongah Jesse capa hoiah kai tuk hanah nam sak hoi moe, vaihniah a sak ih baktih toengah, kai tuk hanah anih to takaw hoi sumsen na paek pacoengah, Sithaw khaeah lok na dueng pae loe? tiah a naa.

14 Ahimelek svarede Kongen: »Hvem blandt alle dine Folk er saa betroet som David? Han er jo Kongens Svigersøn, Øverste for din Livvagt og højt æret i dit Hus?

Ahimelek mah siangpahrang khaeah, Siangpahrang canu ih sava, na toksah kami, na imthung takoh ah khingya koi kaom, David baktih oepthok mi maw na tamnanawk thungah kaom?

15 Er det første Gang, jeg har raadspurgt Gud for ham? Det være langt fra! Kongen maa ikke lægge sin Træl eller hele mit Fædrenehus noget til Last, thi din Træl kendte ikke det mindste til noget af dette!«

To na niah maw anih han Sithaw khaeah lok ka dueng pae tangsuek? To tih na ai ni; siangpahrang mah a tamna hoi ampa imtung takoh nuiah zaehaih net hmah nasoe, hae hmuen kawng pongah na tamna mah panoekhaih tidoeh om ai, tiah a naa.

16 Men Kongen sagde: »Du skal dø, Ahimelek, du og hele dit Fædrenehus!«

Toe siangpahrang mah, Ahimelek, nangmah hoi nam pa imthung takoh boih, na duek o han oh, tiah a naa.

17 Og Kongen sagde til Vagten, som stod hos ham: »Træd frem og dræb HERRENS Præster; thi de staar ogsaa i Ledtog med David, og skønt de vidste, at han var paa Flugt, gav de mig ikke Underretning derom!« Men Kongens Folk vilde ikke lægge Haand paa HERRENS Præster.

Angraeng ih qaimanawk loe David khaeah athum o, anih loe cawnh ving boeh, tiah panoek o, toe kai na thai o sak ai pongah, Angqoi oh loe, nihcae to hum oh, tiah siangpahrang mah angmah khaeah kaom khok hoi misatuh kaminawk khaeah a thuih pae. Toe siangpahrang ih tamnanawk mah Angraeng ih qaimanawk hum hanih ban phok han koeh o ai.

18 Da sagde Kongen til Doeg: »Træd du saa frem og stød Præsterne ned!« Da traadte Edomiten Doeg frem og stødte Præsterne ned; han dræbte den Dag femogfirsindstyve Mænd, som bar Efod.

To naah siangpahrang mah Dog khaeah, Angqoih loe, nang mah qaimanawk hae hum ah, tiah a naa. To pongah Edom acaeng Dog mah, qaimanawk to hum boih: to na niah anih mah puu ngan khukbuen angkhuk kami quitazet, pangato a hum.

19 Og Nob, Præsternes By, lod Kongen hugge ned med Sværdet. Mænd og Kvinder, Børn og diende, Hornkvæg, Æsler og Faar.

To pacoengah qaimanawk ih vangpui Nob to sumsen hoiah a tuk, nongpa hoi nongpatanawk, nawkdi hoi tahnu nae li nawktanawk, maitawnawk, hrangnawk hoi tuunawk to sumsen hoiah a hum.

20 Kun een af Ahimeleks, Ahitubs Søns, Sønner ved Navn Ebjatar undslap og flygtede til David.

Toe Ahitub capa Ahimelek, Ahimelek capa Abiathar loe loih moe, David hnukah cawnh.

21 Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde dræbt HERRENS Præster.

Angraeng ih qaimanawk loe Saul mah hum boih boeh, tiah David khaeah thuih pae.

22 Da sagde David til Ebjatar: »Jeg vidste dengang, at naar Edomiten Doeg var der, vilde han give Saul Underretning derom! Jeg bærer Skylden for hele dit Fædrenehus's Død.

To naah David mah, Edom acaeng Dog mah Saul khaeah thui pae tih, tiah anih ka hnuk na niah ka poek roe boeh. Nampa imthung takoh boih duek hanah ka sak pazae moeng boeh.

23 Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som staar dig efter Livet, staar mig efter Livet, thi du staar under min Varetægt.«

Zii hmah; kai hoi nawnto om ah; na hinghaih pakrong kami loe, ka hinghaih pakrong kami ah ni oh; toe kai hoi nawnto na oh nahaeloe na ngan cuem tih, tiah a naa.