1 Samuel 15
1 Samuel sagde til Saul: »Det var mig, HERREN sendte for at salve dig til Konge over hans Folk Israel; lyd nu HERRENS Røst.
Nikhat Saul koma Samuel chun, “Israelte chunga leng dinga nangma thaonu dinga eina sol’a chu Pakai amatah chu ahi, hijeh a chu tua Pakai thusei hi nangaiding ahi,” ati.
2 Saa siger Hærskarers HERRE: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de gjorde mod Israel, da de stillede sig i Vejen for det paa Vandringen op fra Ægypten.
Hiche hi van gam sepaite Pakaiyin aphondoh ahi, Israel mite Egypt a kona ahung potdoh uva chu lampia iti analamtin jeh uva, Amalek chunga hi talen kamatsah ding ahitai.
3 Drag derfor hen og slaa Amalek og læg Band paa dem og paa alt, hvad der tilhører dem; skaan dem ikke, men dræb baade Mænd og Kvinder, Børn og diende, Okser og Faar, Kameler og Æsler!«
Tun che unlang Amalek mite chu abonchan gathat gamkeijun, nao noichep ho geija natha ding’u, khatcha jong nakhen lou diu, pasal, numei, chapang, naosen, bong, kelcha, sangongsao, chule sangan ho chang geiya natha gam diu ahi,” ati.
4 Saa stævnede Saul Folket sammen og mønstrede dem i Tela'im, 200 000 Mand Fodfolk og 10 000 Mand af Juda.
Chutah’in Saul in mipi ho chu Telaim mun’ah akhomin, amaho chu Israel mite’a konin keng sepai sang jani chule Judah a kona mi sangsom ahiuve.
5 Derpaa drog Saul mod Amaleks By og lagde Baghold i Dalen.
Chuin Saul le a sepaite chu Amalek te khopi’ah alut un, phaicham mun khat’ah chun angah tauve.
6 Men Saul sagde til Keniterne: »Skil eder fra Amalekiterne og gaa eders Vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I viste jo Venlighed mod alle Israeliterne, dengang de drog op fra Ægypten!« Saa trak Keniterne sig tilbage fra Amalek.
Saul in Ken miteho gihna thu apen, “Amalek miho umna-a konin potdoh’un, achuti louva ahile Amalek mihotoh nathitha dingu ahi, Nangho vang chu kami Israel chate jouse Egypt’a kona ahung potdoh uchun hepina namusah un ahi,” tin thu apen ahi. Chuin Ken mihon apot akigot’un adalha tauve.
7 Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger østen for Ægypten,
Chuin Saul in Amalek mite chu Havilah apat solam Egypt toh kigalsai Shur khopi lutna geijin gal ana sat’in asumangpeh tan ahi.
8 og tog Kong Agag af Amalek levende til Fange. Paa alt Folket lagde han Band og huggede dem ned med Sværdet;
Chuin aman Amalek lengpa chu ahing in aman in midang jouse chu chemjam in athat soh hel tan ahi.
9 men Saul og Folket skaanede Agag og det bedste af Smaakvæget og Hornkvæget, de fede og velnærede Dyr, alt det bedste; de vilde ikke lægge Band paa dem, men paa alt det daarlige og værdiløse Kvæg lagde de Band.
Ahinlah Saul le mipi chun, Amalek mi Agag le kelngoi, kelcha, bongchal thao hole ahoipen ho ahing hoijun, aphalou ahoilou chengse chu asumanghel tan ahi.
10 Da kom HERRENS Ord til Samuel saaledes:
Chuin Pakaiyin Samuel komah aseijin ahi,
11 »Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har vendt sig fra mig og ikke holdt mine Befalinger!« Da vrededes Samuel og raabte til HERREN hele Natten.
“Saul lenga kana tun hi kakisihtai ajeh chu aman eidonse tapon chule kathupeh ho jong anit tapoi,” ati. Hiche thu Samuel in ajahdoh phat in alung atongkhan, jan khovah hellin Pakai hengah akaptai.
12 Næste Morgen tidlig, da Samuel vilde gaa Saul i Møde, blev der meldt ham: »Saul kom til Karmel og rejste sig et Mindesmærke der; saa vendte han om og drog videre ned til Gilgal!«
Ajing jingkah matah in Samuel jong Saul kimupi dingin achetan ahile, mi khat’in, “Saul chun Carmel khopi’a amale ama kihet jingna ding mangmo khat akisem din Gilgal lam achesuh tan ahi,” tin aseipeh tan ahi.
13 Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: »HERREN velsigne dig! Jeg har holdt HERRENS Befaling!«
Chuin Samuel in Saul chu amu phat in, Saul in kipah tah’in ana salam, “Pakaiyin phatthei naboh hen, keiman Pakai seibang bangin kaboltai,” atin ahi.
14 Men Samuel sagde: »Hvad er det for en Brægen af Smaakvæg, som naar mit Øre, og Brølen af Hornkvæg, jeg hører?«
Samuel in, “Ahile kanabeng’a kelngoi hamgin le bongchal hamgin kajah hi ipiba hija ong?” ati.
15 Saul svarede: »De tog dem med fra Amalekiterne; thi Folket skaanede det bedste af Smaakvæget og Hornkvæget for at ofre det til HERREN din Gud; paa det andet derimod lagde vi Band!«
Hichun Saul in adonbut in, “Adih’e, kasepai tehon amale Amalek mite akona ahin kaiju ahi, ajeh chu mipihon kelngoi hole bongchal aphapen penho chu, ‘Pakai na Pathen lhaina dinga ahing hoiju ahi,’ adangho vang kasumang heltaove,” ati.
16 Da sagde Samuel til Saul: »bet er nok! Jeg vil kundgøre dig, hvad HERREN i Nat har sagt mig!« Han svarede: »Tal!«
Chuin Samuel’in Saul koma aseiyin, “Thip in! Tujan Pakaiyin kahenga thu asei hi ngaijin!” ati. Hichun Saul in, “Ipi naseipeh em?” tin Saul in adongin ahi.
17 Da sagde Samuel: »Om du end ikke regner dig selv for noget, er du saa ikke Høvding for Israels Stammer, og salvede HERREN dig ikke til Konge over Israel?
Chuin Samuel in, “Nangma neocha nakigel maithei ahi, nangma Israel nam mite jouse lah’a lamkai nahi hilou ham? Pakaiyin leng dinga thaonanu ahi.
18 Og HERREN sendte dig af Sted med den Befaling: Gaa hen og læg Band paa Amalekiterne, de Syndere, og før Krig imod dem, indtil du har udryddet dem!
Chule Pakai in anatong dinga nasolla, chen michonse Amalek mite gathat gamkeijin atin.
19 Hvorfor adlød du da ikke HERRENS Røst, men styrtede dig over Byttet og gjorde, hvad der er ondt i HERRENS Øjne?«
Ipi bolla Pakai thupeh nanit louham? Ipi jeh pentah jeh a thil nachom’a Pakai mitmua thilse nabol ham?” ati.
20 Saul svarede Samuel: »Jeg adlød HERRENS Røst og gik, hvor HERREN sendte mig hen; jeg har bragt Kong Agag af Amalek med og lagt Band paa Amalek;
Saul’in, “Ahinlah Pakai thupeh kabolle, bollin tia eisol na kagabolle. Agag lengpa bou ahing’a kahin kai ahin. Ahin adangse vang kahin that gamnai,” ati nalaiyin ahi.
21 men Folket tog Smaakvæg og Hornkvæg af Byttet, det bedste af det bandlyste, for at ofre det til HERREN din Gud i Gilgal.«
Chutengle kasepaiten, kelngoi, kelcha, bongchal, athaolai, ahoilai hole thil kichom hohi Gilgal’a na Pathen houna-a dinga ahin kaiyu ahibouve,” ati.
22 Men Samuel sagde: »Mon HERREN har lige saa meget Behag i Brændofre og Slagtofre som i Lydighed mod HERRENS Høst? Nej, at adlyde er mere værd end Slagtoffer, og at være lydhør er mere værd end Væderfedt;
Ahin Samuel in, “Pakai chu pumgo thilto kibol le athupeh ngaipeh hi hoijoh’a hi kipah inte natim? Ngaijin! Sei ngai kitihi gan kilhai sanga phajo ahin, kangcha athusei ngaipeh kitihi kelngoichal thao sang’a phajo ahi,” tin adonbut in ahi.
23 thi Genstridighed er Trolddomssynd, og Egenraadighed er Afgudsbrøde. Fordi du har forkastet HERRENS Ord, har han forkastet dig, saa du ikke mere skal være Konge!«
Pakai doumah kibol kiti hi kithoi phunsan tobang ahin, chule louchal kiti hi doi houva themmo chan tobang ahi. Pakai thupeh napai jeh a Aman leng nahina’a kona napai ahitai,” ati.
24 Da sagde Saul til Samuel: »Jeg har syndet, thi jeg har overtraadt HERRENS Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og føjede dem:
Saul in, “Henge, keima kachonsetai, keiman neihilna hojong kangaipon chule Pakai thupeh jong kanit tapoi, kasepaite kagin jeh’a athil thum hou kabolpeh ahitai,” ati.
25 tilgiv mig dog nu min Synd og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN!«
“Hijeh chun kachonsetna hohi nei ngaidam in lang chule Pathen kahou thei nadin nei kinung lhonpin,” ati.
26 Men Samuel sagde til Saul: »Jeg vender ikke tilbage med dig; fordi du har forkastet HERRENS Ord, har HERREN forkastet dig, saa du ikke mer skal være Konge over Israel!«
Ahinlah Samuel in adonbut in, “Keitoh ikinung lhon theilou ding ahi! Pakai thupeh na paimang jeh’a, aman Israel te lenga kona napaidoh ahitai,” ati.
27 Derpaa vendte Samuel sig for at gaa, men Saul greb fat i hans Kappeflig, saa den reves af.
Hichun Samuel chemang dinga akiheiya ahile, aman asangkhol chol mong chun aman in aloi eh-lotan ahi.
28 Da sagde Samuel til ham: »HERREN har i Dag revet Kongedømmet over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end du!
Chuin Samuel in ajah ah, “Tunia hi Pakaiyin Israelte lenggam chu nanga kona nalah peh’a, nang sanga phajo khat apeh doh ahitai,” ati.
29 Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!«
“Israel Pathen lal loupi tah chun ajou louding, alung jong khel lou ding ahi, ajeh chu ama lungkhel ding mihem tobang ahipoi,” ati
30 Saul sagde: »Jeg har syndet; men vis mig dog Ære for mit Folks Ældste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede HERREN din Gud!«
Hichun Saul’in ngaidam athum kit in, “Chonse kahi, keiman kakihet e, ahin nei lungset in, kalamkai ho masang le, kami Israel mite masanga kajum lou nadin, nei kilhonpi tei teijin, chutile Pakai na Pathen kahou ding ahi,” ati.
31 Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad HERREN.
Hichun Samuel jong achaina in kinung lhonpi ding anomtai, chule Pathen houna ah ajaotai.
32 Derpaa sagde Samuel: »Bring Kong Agag af Amalek hid til mig!« Og Agag gik frejdigt hen til ham og sagde: »Visselig, nu er Dødens Bitterhed svundet!«
Chuin Samuel in, “Agag lengpa chu kaheng’a hinpuijun,” atin ahile, Agag lengpa jong kinemtah in akipah lheh in ahi, ajeh chu ama alunggel’a chu, “kagim na ho kichaiya, eikilhadoh di ahitai,” tia agel ahi.
33 Da sagde Samuel: »Som dit Sværd har gjort Kvinder barnløse, skal din Moder blive barnløs fremfor andre Kvinder!« Derpaa sønderhuggede Samuel Agag for HERRENS Aasyn i Gilgal.
Ahinlah Samuel in, “Nachemjam’a hi minu acha pasal tamtah nana that in, tun nanu jong hitobanga chu chaneilou hitahen,” atin ahi. Chuin Samuel in Agag chu Pakai masang ah Gilgal mun ah asatchen chen tan ahi.
34 Samuel begav sig saa til Rama, mens Saul drog op til sit Hjem i Sauls Gibea.
Chuin Samuel Ramah a ainlam ajon in chule Saul jong Gibeah a ain’ah akile tai.
35 Og Samuel saa ikke mere Saul indtil sin Dødedag; thi Samuel sørgede over Saul. HERREN angrede, at han havde gjort Saul til Konge over Israel;
Chujou kalsen Samuel in Saul kimupin ache kha-ngai tapoi, ahinlah tanglou vin alunghempi jingin ahi. Pakaiyin Saul Israel te lenga anatun chu akisih lheh jenge.
