1 Samuel 14

1 Da hændte det en Dag, at Sauls Søn Jonatan sagde til sin Vaabendrager: »Kom, lad os gaa over til Filisternes Forpost her lige overfor!« Men til sin Fader sagde han intet derom.

Nikhat hi Jonathan in agal manchah polea pangpa koma, “Hungin Philistine sepaiho umna langa khun galkai hite,” ati. Ahinlah Jonathan in, ipi abol ding chu apa henga ana hetsah pon ahi.

2 Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granatæbletræet ved Tærskepladsen, og Folkene, som var hos ham, var omtrent 600 Mand.

Phat chomkhat jouvin, Saul in mi jagup chu Gibeah khopi pamlanga Migron muna kolbuthei phung vella chun anakhom khom’in ahi.

3 Og Ahija, en Søn af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en Søn af Pinehas, en Søn af Eli, HERRENS Præst i Silo, bar Efoden. Men Folkene vidste intet om, at Jonatan var gaaet.

Saul miho lah’a chu Ahijah chun thempu von ephod chu akivon in ahi. Ahijah chu Ichabod sopipa Ahituh chapa ahin, Ahituh chu Phinehas chapa, Shiloh’a um Eli chapa Pathen thempu tupa ahi. Joathan in Israelte ngahmun adalhai ti koiman ahetlou ahi.

4 I Passet, som Jonatan søgte at komme over for at angribe Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem paa hver Side; den ene hedder Bozez, den anden Sene.

Philisitne te ngahmun lutna dia chu Jonathan in lampi jet le veiya songpi kochet chut khat gel aumin, songpi khatpa min chu Bozez ahin, khatjopa chu amin Seneh ahi.

5 Den ene Spids rager i Vejret paa Nordsiden ud for Mikmas, den anden paa Sydsiden ud for Geba.

Sahlama a songpi khat aum in, khatjoh Micmash lhanglam a um, Geba lam angat gel ahi lhone.

6 Jonatan sagde da til Vaabendrageren: »Kom, lad os gaa over til disse uomskaarnes Forpost; maaske vil HERREN staa os bi, thi intet hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller faa!«

Hichun Jonathan in, “Hiche cheptan lou sepai ho ngahmun lah’a khun cheuhite, Pakiyin eini eikithopeh tei lhon ding ahi, ajeh chu Pakai chu koiman atin jouthei loudi ahi, Aman gal eijosah teidiu ahi, lhomcha hijongleu hen ijotei diu ahi,” ati.

7 Vaabendrageren svarede: »Gør, hvad du har i Sinde! Jeg gaar med; som du vil, vil ogsaa jeg!«

Hichun gollhang agavon popan, “Ipi hile phante natipen chu boljengin, chule keima nakoma kaumnai, nagellhuh bangin bol jengin,” tin adonbut in ahi.

8 Da sagde Jonatan: »Vi søger nu at komme over til de Mænd og sørger for, at de faar os at se.

Jonathan in, “Achutile aphalheh’e, eini galut hitin, amaho gakimu sah hite,” ati.

9 Hvis de saa siger til os: Staa stille, vi kommer hen til eder! saa bliver vi staaende, hvor vi staar, og gaar ikke op til dem.

Ahinla amahon, ‘Naum na lhonah dingden lhon’in achuti louva ahileh katha diu ahi atiuva ahile ikaltou lou ding,

10 Men siger de: Kom op til os! gaar vi derop; thi saa har HERREN givet dem i vor Haand; det skal være vort Tegn!«

Ahinlah, ‘Hung kaltou lhon in kisat ute’ atiuva ahileh ikaltou lhon ding ahin, hichu Pakaiya kona melchihna khat hiding ahin aman eikithopi lhon’a i-jo lhon ding ahi,” ati.

11 Da nu Filisternes Forpost fik Øje paa dem, sagde Filisterne: »Se, der kommer nogle Hebræere krybende ud af de Jordhuller, de har skjult sig i!«

Chuin Philistine ten amu phat un ahoh un, “Veuvin, Hebrew miho akosunga konin ahung potdoh tauve atiuve.”

12 Og Mændene, der stod paa Forpost, raabte til Jonatan og hans Vaabendrager: »Kom op til os, saa skal vi lære jer!« Da sagde Jonatan til Vaabendrageren: »Følg med derop, thi HERREN har givet dem i Israels Haand!«

Chuin khopi ngah a umpa chun Jonathan ahin sam’in, “Hichea hungkal tou in, thil khat navetsah unge atiuve,” ati. Chuin Jonathan in agalvon popa jah’ah, “Hungin hungkal touvin, Pathen’in eipanpi lhona ijotei lhon ding ahi!” ati.

13 Saa klatrede Jonatan op paa Hænder og Fødder, og Vaabendrageren bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og Vaabendrageren fulgte efter og gav dem Dødsstødet;

Chuin amanin akhut le akeng atholhon in akaltou lhon ahile, Philistine mite chu Jonathan masanga abokhuma asot lhah jengle, anung’ahung kaltou agalvon popan ana that-thuthu jeng in ahi.

14 og i første Omgang fældede Jonatan og hans Vaabendrager henved tyve Mand paa en Strækning af omtrent en halv Dags Pløjeland.

Amanin, mi somni athat lhon in, atahsa u chu acre keh khat’a len sung ‘ah athethang lhone.

15 Da opstod der Rædsel baade i og uden for Lejren, og alle Krigerne, baade Forposten og Strejfskaren, sloges med Rædsel; tilmed kom der et Jordskælv, og det fremkaldte en Guds Rædsel.

Hitichun gangtah’in, Philistine te gamsung ho lahle camp jousea thusoh chu ahung kithang soh tan, loujaova mipi holah le mijouse lah’a chun tijat na nasatah in aumtan, sepai hon hole thilchom hojong ati akihot hot’un chule ling jong akihot’e.

16 Men da Sauls Udkigsmænd i Geba i Benjamin saa derhen, opdagede de, at det bølgede hid og did i Lejren.

Chuin Saul in Gibeah Benjamin gamlang agal-lang chu avet’a ahile Philistine mite simsenlou chu muntin gamtin ah ajam cheh gam tauvin ahi.

17 Da sagde Saul til sine Folk: »Hold Mønstring og se efter, hvem af vore der er gaaet bort!« Og ved Mønstringen viste det sig, at Jonatan og hans Vaabendrager manglede.

Saul in asepai te jah’a thu apen, “Min kou unlang, koi koi um’a, koi koi umlou ham,” ati. Hitia chu akihol ule Jonathan le agal manchah popa aum tapon ahi.

18 Da sagde Saul til Ahija: »Bring Efoden hid!« Han bar nemlig dengang Efoden foran Israel.

Chuin Saul chu Ahijah chunga alunghang in, “Pathen thingkong chu hilam’ah hin choiyun,” ati. Hiche nikhoa chu Ahijah chu thempu von’in akivon in Pathen thingkong chu Isarelte masang’a aput ahi.

19 Men medens Saul talte med Præsten, blev Forvirringen i Filisternes Lejr større og større. Saul sagde da til Præsten: »Lad det kun være!«

Ahin Saul thempupa toh aki houlim sungse chun Philistine ngahmun sunga chun boina ahaginjep jep’in ahi. Hichun Saul in thempupa jah’a, “Imacha akhohpoi chejom jingo hite,” ati.

20 Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til Kamppladsen, se, da var den enes Sværd løftet mod den andens, og alt var i stor Forvirring.

Chuin Saul le asepaite chu galmuna ahin nokhum ule Philistine mite chu ama hole amaho akithat to tauvin, boina le kihet khelna nasatah asoh tan ahi.

21 Og de Hebræere, som tidligere havde staaet under Filisterne og havde gjort dem Hærfølge, faldt fra og sluttede sig til Israel, som fulgte Saul og Jonatan.

Chule tumasang’a Hebrew mi Philistine mite lah’a ana jamlut hojong chu Saul, Jonathan le Israel lah’a adang dang ho langa ahung kiheilut jong aumin ahi.

22 Og da de israelitiske Mænd, som havde skjult sig i Efraims Bjerge, hørte, at Filisterne var paa Flugt, satte ogsaa de efter dem for at bekæmpe dem.

Hitichun, Ephraim molsanga ana kisel Israelte jouse chun Philistine te ajam tauve tithu ajah phat un, amaho jong chun galsat na a chun hatah’in anung’u adel’in ahi.

23 Saaledes gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt sig hen forbi Bet-Horon —

Chuti chun hiche nikho chun Pakaiyin ami Israelte ahuhdoh in chule gal kisat chu Beth-aven geijin gal akisat peh’un ahi.

24 alle Krigerne var med Saul, omtrent 10 000 Mand, og Kampen bredte sig over Efraims Bjerge — begik Saul den Dag en stor Daarskab, idet han tog Folket i Ed og sagde: »Forbandet være hver den, som nyder noget før Aften, før jeg faar taget Hævn over mine Fjender!« Og alt Folket afholdt sig fra at spise.

Hiche nikho chun Israelte chu alung genthei lheh un ahi, ajeh chu, “Saul in kamelmate phu kalah theina ding in, nilhah ahi kahsea an nea chu sapset changhen tia mipi chu akihahsel sah ahi.” Hijeh a chu sun nilhum keiya koima anne umlou ahi.

25 Der fandtes nogle Bikager paa Marken,

Hijeh chun, amahon gamlah lampia chu khoibel khat ana um amu vang’un koiman anepouvin ahi.

26 og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen førte Haanden til Munden; thi Folket frygtede Eden.

Chuin khoiju chu mipi koima chan ana ne ngam pouvin ahi. Ajeh chu kihahsel na uchu akichat’u ahi.

27 Jonatan havde dog ikke hørt, at hans Fader tog Folket i Ed, og han rakte Spidsen af den Stav, han havde i Haanden, ud, dyppede den i en Bikage og førte Haanden til Munden; derved fik hans Øjne atter Glans.

Ahinlah Jonathan in apa thupeh chu ana jahlou jeh’in, atenggol muh’in khoiphang khat agah sun in, agah tepma ahile, atha akido ma ma jeng in ahi.

28 Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: »Din Fader tog Folket i Ed og sagde: Forbandet være hver den, som nyder noget i Dag! Og dog var Folket udmattet.«

Ahin mikhat in hichu ana mudoh in, “Napan mipi nasatah’a eigihsal uva, tunia nilhum masanga an-nea mi chu sapset changhen tia eigaosap jeh uva koiman ka neh lou u ahi, hijeh a chu mipi jong hung lhasam ah ahi,” ati.

29 Men Jonatan sagde: »Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor mine Øjne fik Glans, fordi jeg nød den Smule Honning!

Chuin Jonathan in, “Kapan gamsung hi agenthei sah ahi. Hitobang thupeh chun eiho ma ma eisuhgenthei u ahi. Ven hiche khoiju chu themkhat katep jeh’a kamit hi iti hunghah doh hitam?” ati.

30 Nej, havde Folket blot i Dag spist dygtigt af Byttet, det tog fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort.«

Mipi jonghin amelmateu thil achom nauva amuhou hi aning anopmin nomtah’in nele phachom lou ding ham? Hijeh a chu eihon tuni geija Philistine te tamtah itha theilou-u hilouham? ati.

31 De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket var meget udmattet.

Chule hiche ni chun Micmash a kipat Aijalon geijin Philistine techu anung adel’un athat peh’un chule mipi chu alhasam lheh jeng tauvin ahi.

32 Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Smaakvæg, Hornkvæg og Kalve og slagtede dem paa Jorden og spiste Kødet med Blodet i.

Chuin mipi chu thil kichomho chunga achuvin, kelgoiho, bongchalho, bongnouho, chu tollhanga athat’un thisan pum chun aneuvin ahi.

33 Da meldte man det til Saul og sagde: »Se, Folket synder mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!« Og han sagde: »I forbryder eder! Vælt mig en stor Sten herhen!«

Mikhat in Saul jah’a, “Mihon sa thisan pumin aneuvin Pakai dounan achonse tauve,” tin anasei doh peh un ahi. Chuin Saul in, “Nathilbol’u chu adihlou ahi, songtum lentah khat kihol’unlang kilih piuvin,” ati.

34 Derpaa sagde Saul: »Gaa rundt iblandt Folket og sig til dem: Enhver skal bringe sin Okse eller sit Faar hen til mig og slagte det her! Saa kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!« Da bragte hver og en af Folket, hvad han havde, og slagtede det der.

Saul in aseibe kit’in, “Sepai ho lah’a khun chelut unlang a gancha u, akelngoi u, akelcha u jong kaheng’ah hin choiyun. Hichelai muna hin that’unlang chule naneh masang’un athisan chu lhoh kang hel un, Asa le thisan nehkop jeh’a Pathen dounan chon dauvin,” ati.

35 Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det første Alter, han byggede HERREN.

Chuin Saul in, Pakaiya ding in maicham asemin, hiche maicham chu Saul in Pakaiya dinga maicham asem masat pentah ahi.

36 Derpaa sagde Saul: »Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og udplyndre dem, før Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive tilbage!« De svarede: »Gør, hvad du under for godt!« Men Præsten sagde: »Lad os her træde frem for Gud!«

Chuin Saul in amite koma, “Eihon janteng kitolsuh uhitin Philistine te nung del uhitin, khovah kah’in amaho chu thatgam uhitin chomgam u hite,” ati. Hichun mipi jong, “Pha nasah sah chu bol jengin,’ atiuve. Ahivangin Thempupan, “Pathen dong masaute,” ahinti.

37 Saa raadspurgte Saul Gud: »Skal jeg drage ned efter Filisterne? Vil du give dem i Israels Haand?« Men han svarede ham ikke den Dag.

Chuin Saul in Pathen adonge “Philistine te nung kadal diu ham? Kajo nadiuva nei panpi diuham? Ahinlah hiche nichun Pathen in adonbut tapoi.

38 Da sagde Saul: »Kom hid, alle Folkets Øverster, og se efter, hvad det er for en Synd, der er begaaet i Dag;

Chuin Saul in lamkaiho koma aseijin, “Adih lou khat aumtai! Galmi lamkai jouse hikoma hung un. Tunia ipi suhkhel ineijum? Kikhol uhite chonset hi hoilaiya umham? Hinkhol doh un.

39 thi saa sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om det saa er min Søn Jonatan, der har begaaet den, skal han dø!« Men ingen af Folket svarede.

Ajeh chu Israel huhhing'a hingjing Pakai mina kasei ahi, kachapa Jonathan chunga um ahi jongle ama jeng jong thonlou hel’a thitei teiding ahi,” ati. Ahinla mipiho jouse lah’a kona ipia kona boiham ti koiman aseipoi.

40 Da sagde han til hele Israel: »I skal være den ene Part, jeg og min Søn Jonatan den anden!« Folket svarede Saul: »Gør, hvad du finder for godt!«

Chuin Saul in aseijin, “Nangho lang khat ah um unlang, keile kachapa Jonathan lang khat ah um lhon inge,” ati. Chule mipiten Saul koma chun, “Phante tia nagel chu aphapen ahi,” ati.

41 Derpaa sagde Saul til HERREN: »Israels Gud! Hvorfor svarer du ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min Søn Jonatan, HERRE, Israels Gud, saa lad Urim komme frem; men ligger den hos dit Folk Israel, saa lad Tummim komme frem!« Da ramtes Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri.

Chuin Saul ataovin, “Oh Pakai Israelte Pathen, koihi dih’a, koihi dihlou hitam neisei peh’un,’ ati. Hichun vang asan ule Jonathan le Saul lhendoh ahung hin, hijeh chun mipi techu ahoidoh tai.

42 Saul sagde da: »Kast Lod mellem mig og min Søn Jonatan!« Saa ramtes Jonatan.

Chuin Saul in, “Tun vang sang kit uhitin keile Jonathan kah’a dingin,” Tun Jonathan chu athemmon hung kilang doh tai.

43 Da sagde Saul til Jonatan: »Sig mig, hvad du har gjort!« Jonatan svarede: »Jeg nød lidt Honning paa Spidsen af Staven, jeg havde i Haanden. Se, jeg er rede til at dø!«

“Ipi nabolkhel ham nei sei peh in?” hiti chun Saul in Jonathan koma adong in ahi. “Khoiju themkhat kana tep ahi,” thi Jonathan akiphong doh’e. “Tenggol muh’a themcha khat bou, hichun thina asotheiye,” atipeh in ahi.

44 Da sagde Saul: »Gud ramme mig baade med det ene og det andet! Du skal visselig dø, Jonatan!«

Saul in “Henge Jonathan, nathi tei ding ahi! nathi loule kei neita ding ahi.” Tin aseiyin ahi.

45 Men Folket sagde til Saul: »Skal Jonatan dø, han, som har vundet Israel denne store Sejr? Det være langt fra! Saa sandt HERREN lever, ikke et Haar skal krummes paa hans Hoved; thi med Guds Hjælp vandt han Sejr i Dag!« Da udløste Folket Jonatan, og han blev friet fra Døden.

Ahin mipiten Saul komah, “Jonathan in Israel dia gal lentah eijopeh u ahin, Jonathan hi thiding ham?’ tin anadongui. Hichu ahiding ahile, Pathen in jadahen, hingjing Pakai mina kaseiju ahi, aluchunga kon samjang khat jong lha lou ding ahi. Ajeh chu tunin Pathen toh atongkhom in ahi,” atiuvin. Hijeh chun mipiten Jonathan ahuhdoh’un, athisah tapouve.

46 Men Saul holdt op med at forfølge Filisterne og drog hjem, medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land.

Saul chu Philistine te nung adel naova konin achetou tan chule Philistine te jong aumnau vah ache tauve.

47 Da Saul havde vundet Kongedømmet over Israel, førte han Krig med alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af Zoba og Filisterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han vendte sig hen.

Chuti chun Saul in Israel mite chunga lengvai anapon, muntinna amelmate jouse, Moab, Ammon chate, Edom, Zobah lengho chule Philistine mite toh akidouvin akiheina lam jousea gal ajoupeh in ahi.

48 Han udførte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra dem, som hærgede det.

Aman thil lentah Amelek mite asat’in, ajouvin, chule amaho chom gam'a miho khutna konin Israel te ahuhdoh in ahi.

49 Sauls Sønner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to Døtre hed den førstefødte Merab og den yngste Mikal.

Tun Saul chapate chu Jonathan, Ishui chule Melchishua ahiuvin, chule achanu teni lah’a apeng masa’nu min Merab ahin, chule aneonu min Michal ahi.

50 Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahima'az; hans Hærfører hed Abiner, en Søn af Sauls Farbroder Ner;

Chule Saul inneipi min Ahinoam ahin, Ahimaaz chanu ahi. Chule ajanel gal lamkaipa min chu Abner ahin, Saul pangahpa Ner chapa ahi.

51 Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var Sønner af Abiel.

Chule Kish chu Saul pa ahin, chule Abner pa Ner chu Abiel chapa ahi.

52 Men Krigen med Filisterne var haard, lige saa længe Saul levede; og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede han ham til sig.

Chule Saul nikholai sungse chun Philistine mite toh kidouna chu anasa lheh jeng in ahi, Chuti chun Saul in mihatle mihangsan amupou pouva ahile amanin ama-a dingin akipui jeng in ahi.