1 Samuel 14

1 Da hændte det en Dag, at Sauls Søn Jonatan sagde til sin Vaabendrager: »Kom, lad os gaa over til Filisternes Forpost her lige overfor!« Men til sin Fader sagde han intet derom.

Nito naah Saul capa Jonathan mah angmah ih maiphaw sin kami thendoeng maeto khaeah, Angzo ah, misatoep Philistin kaminawk ohhaih ahmuen, vapui yaeh ah caeh si, tiah a naa. Toe ampa to thaisak ai.

2 Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granatæbletræet ved Tærskepladsen, og Folkene, som var hos ham, var omtrent 600 Mand.

Saul loe Gibeah vangpui taeng ah kaom, Migron avang taeng ih Pomegranat thingkung tahlip ah anghnut; a taengah kami cumvai tarukto oh o.

3 Og Ahija, en Søn af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en Søn af Pinehas, en Søn af Eli, HERRENS Præst i Silo, bar Efoden. Men Folkene vidste intet om, at Jonatan var gaaet.

Shiloh vangpui ah angraeng ih qaima ah kaom, Eli capa Phinehas, Phinehas capa Ikhabod ih amnawk, Ahitub capa Ahijah loe kahni to angkhuk. Jonathan loe caeh ving boeh, tiah mi mah doeh panoek ai.

4 I Passet, som Jonatan søgte at komme over for at angribe Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem paa hver Side; den ene hedder Bozez, den anden Sene.

Philistin misatuh kaminawk khaeah Jonathan caehhaih loklam ah, lungsong hae bangah maeto, ho bangah maeto oh; lungsong maeto loe Bozez, kalah maeto loe Seneh, tiah ahmin oh.

5 Den ene Spids rager i Vejret paa Nordsiden ud for Mikmas, den anden paa Sydsiden ud for Geba.

Maeto loe aluek bangah kaom Mikmash vangpui bangah anghae, maeto bae loe aloih bangah kaom Geba vangpui ah anghae.

6 Jonatan sagde da til Vaabendrageren: »Kom, lad os gaa over til disse uomskaarnes Forpost; maaske vil HERREN staa os bi, thi intet hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller faa!«

Jonathan mah angmah ih misatukhaih hmuenmae phawkung thendoeng khaeah, Angzo ah, tangyat hin aat ai kaminawk ih misatoephaih ahmuen ah caeh si; Angraeng mah aicae zuengah misa na tuh pae doeh om tih, kami pop cadoeh, tamsi cadoeh, Angraeng loe mi mah doeh pakaa thai mak ai, tiah a naa.

7 Vaabendrageren svarede: »Gør, hvad du har i Sinde! Jeg gaar med; som du vil, vil ogsaa jeg!«

Anih ih misatukhaih hmuenmae phawkung mah, Na poekhaih baktih toengah sah ah; Caeh ah, khenah, na poekhaih palungthin baktih toengah, kang caeh haih han hmang, tiah a naa.

8 Da sagde Jonatan: »Vi søger nu at komme over til de Mænd og sørger for, at de faar os at se.

Jonathan mah, Khenah, hae kaminawk ohhaih ahmuen bangah caeh si loe, nihcae kamtueng ah om pae si.

9 Hvis de saa siger til os: Staa stille, vi kommer hen til eder! saa bliver vi staaende, hvor vi staar, og gaar ikke op til dem.

Nihcae mah, Kaicae angzo o ai karoek to, to ahmuen ah na zing oh, tiah na thui o nahaeloe, nihcae khae caeh tahang ai ah, a oh hoi haih ahmuen ah om poe si.

10 Men siger de: Kom op til os! gaar vi derop; thi saa har HERREN givet dem i vor Haand; det skal være vort Tegn!«

Toe nihcae mah, Kaicae khaeah angzo tahang ah, tiah thui nahaeloe, Angraeng mah nihcae to aihnik khaeah paek boeh pongah, caeh tahang si, hae loe aihnik hanah angmathaih ah om nasoe, tiah a naa.

11 Da nu Filisternes Forpost fik Øje paa dem, sagde Filisterne: »Se, der kommer nogle Hebræere krybende ud af de Jordhuller, de har skjult sig i!«

To pongah nihnik loe Philistin kaminawk kamtueng ah oh pae hoi; Philistinnawk mah, Khenah, anghawkhaih ahmuen hoiah Hebru kaminawk tacawt o boeh, tiah a thuih o.

12 Og Mændene, der stod paa Forpost, raabte til Jonatan og hans Vaabendrager: »Kom op til os, saa skal vi lære jer!« Da sagde Jonatan til Vaabendrageren: »Følg med derop, thi HERREN har givet dem i Israels Haand!«

To ih misatoep kaminawk mah Jonathan hoi anih ih misatukhaih hmuenmae phawkung khaeah, Hae ah angzo hoi tahang ah, hmuen kang patuek hoi han, tiah a naa o. To pongah Jonathan mah angmah ih hmuenmae phawkung khaeah, Ka hnukah angzo ah; Angraeng mah nihcae to Israel kaminawk ban ah paek boeh, tiah a naa.

13 Saa klatrede Jonatan op paa Hænder og Fødder, og Vaabendrageren bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og Vaabendrageren fulgte efter og gav dem Dødsstødet;

Jonathan loe khokkhu hoi a ban tha patohhaih hoiah dawh tahang; anih ih hmuenmae phawkung doeh anih hnukah dawh tahang toeng; Philistinnawk loe Jonathan hmaa ah amtimh o, angmah ih hmuen phawkung mah nihcae to hum.

14 og i første Omgang fældede Jonatan og hans Vaabendrager henved tyve Mand paa en Strækning af omtrent en halv Dags Pløjeland.

Jonathan hoi angmah ih hmuen phawkung mah, maitaw tae hoi laikok atokhaih ahmuen ekah ahap caeh hoi ai naah, Philistin kaminawk pumphae to a hum hoi boeh.

15 Da opstod der Rædsel baade i og uden for Lejren, og alle Krigerne, baade Forposten og Strejfskaren, sloges med Rædsel; tilmed kom der et Jordskælv, og det fremkaldte en Guds Rædsel.

Misatuh kaminawk, laikok atok kaminawk, kaminawk boih, misatoep kaminawk, misa muk thaih kaminawk loe mawnhh hoiah koi o; talih doeh hnawh pongah paroeai kalen tasoehhaih to oh.

16 Men da Sauls Udkigsmænd i Geba i Benjamin saa derhen, opdagede de, at det bølgede hid og did i Lejren.

Benjamin prae Gibeah vangpui ah misatoep Saul ih misatuh kaminawk mah doeng o naah, khenah, kapop parai Philistinnawk loe kami tamsi o boeh, nihcae loe maeto hoi maeto angboh o moe, caeh o.

17 Da sagde Saul til sine Folk: »Hold Mønstring og se efter, hvem af vore der er gaaet bort!« Og ved Mønstringen viste det sig, at Jonatan og hans Vaabendrager manglede.

To naah Saul mah a taengah kaom kaminawk khaeah, Mi maw kacaeh, tiah panoek hanah kaminawk to kroek oh, tiah a naa. A kroek o naah, khenah, Jonathan hoi angmah ih misatukhaih hmuenmae phaw kami to om ai.

18 Da sagde Saul til Ahija: »Bring Efoden hid!« Han bar nemlig dengang Efoden foran Israel.

Saul mah Ahijah khaeah, Sithaw ih thingkhong to hae ah sin ah, tiah a naa. To nathuem ah Sithaw ih thingkhong loe Israel kaminawk khaeah oh vop.

19 Men medens Saul talte med Præsten, blev Forvirringen i Filisternes Lejr større og større. Saul sagde da til Præsten: »Lad det kun være!«

Saul mah qaima khaeah lokthuih li naah, Philistin kaminawk salakah kaom maeto hoi maeto angbohhaih lok to pung aep aep; to pongah Saul mah qaima khaeah, Na ban to azuk ah, tiah a naa.

20 Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til Kamppladsen, se, da var den enes Sværd løftet mod den andens, og alt var i stor Forvirring.

Saul hoi angmah ih kaminawk loe nawnto amkhueng o moe, misatukhaih ahmuen ah caeh o; khenah, to nathuem ah Philistin kaminawk loe poek anghmang o sut pongah, angmacae hoi angmacae sumsen hoiah takroek o.

21 Og de Hebræere, som tidligere havde staaet under Filisterne og havde gjort dem Hærfølge, faldt fra og sluttede sig til Israel, som fulgte Saul og Jonatan.

To naah Philistinnawk khaeah kaom, nihcae ataihaih ahmuen ah kacaeh, Hebru kaminawk loe Saul hoi Joanthan khaeah kaom Israel kaminawk khaeah caeh o moe, to ah athum o.

22 Og da de israelitiske Mænd, som havde skjult sig i Efraims Bjerge, hørte, at Filisterne var paa Flugt, satte ogsaa de efter dem for at bekæmpe dem.

Ephraim mae nuiah anghawk Israel kaminawk mah, Philistin kaminawk loe cawnh o boeh ti, tiah thaih o naah, misatuk naah athum o toeng moe, misanawk to patom o.

23 Saaledes gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt sig hen forbi Bet-Horon —

To pongah Angraeng mah to na niah Israel kaminawk to pahlong, misatukhaih loe Beth-Aven vangpui yaeh khoek to phak.

24 alle Krigerne var med Saul, omtrent 10 000 Mand, og Kampen bredte sig over Efraims Bjerge — begik Saul den Dag en stor Daarskab, idet han tog Folket i Ed og sagde: »Forbandet være hver den, som nyder noget før Aften, før jeg faar taget Hævn over mine Fjender!« Og alt Folket afholdt sig fra at spise.

To na niah Israel kaminawk loe paroeai palungboeng o; Saul mah ka misanawk nuiah lu ka lak han oh vop, to pongah niduem ai naah buhcaa kaminawk loe tangoenghaih tong nasoe, tiah lokkamhaih sak pongah, mi doeh buhcaa o ai.

25 Der fandtes nogle Bikager paa Marken,

Prae thung ih kaminawk boih taw thungah akun o; to naah long ah kaom khoi to a hnuk o.

26 og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen førte Haanden til Munden; thi Folket frygtede Eden.

Kaminawk taw thungah phak o naah, taw ah kalong khoitui to a hnuk o; toe lokkamhaih zit o pongah, mi mah doeh pakha thungah ban tapawh o ai.

27 Jonatan havde dog ikke hørt, at hans Fader tog Folket i Ed, og han rakte Spidsen af den Stav, han havde i Haanden, ud, dyppede den i en Bikage og førte Haanden til Munden; derved fik hans Øjne atter Glans.

Toe Jonathan mah loe ampa mah kaminawk khaeah thuih pae ih lokkamhaih to panoek ai pongah, a ban ah kaom tayae toeng tadong hoiah khoitui to quk pacoengah, pakha thungah ban tapawh; to naah a mik amtueng pae kue.

28 Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: »Din Fader tog Folket i Ed og sagde: Forbandet være hver den, som nyder noget i Dag! Og dog var Folket udmattet.«

To naah kami maeto mah, Nam pa mah kaminawk khaeah, mi kawbaktih doeh vaihniah buhcaa kami loe, tangoenghaih tong nasoe, tiah lokkamhaih a saksak. To pongah kaminawk loe thazok o sut boeh, tiah a naa.

29 Men Jonatan sagde: »Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor mine Øjne fik Glans, fordi jeg nød den Smule Honning!

Jonathan mah, Pa mah prae kaminawk raihaih paek boeh; khenah, hae ih khoitui zetta ka pataeng naah, ka mik amtueng kue.

30 Nej, havde Folket blot i Dag spist dygtigt af Byttet, det tog fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort.«

Kaminawk mah misanawk khae hoi lak o ih thoemto hmuennawk to caa o nahaeloe, kawkruk maw hoih ueloe, Philistin kaminawk to pop aep ah hum o thai tih, tiah a naa.

31 De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket var meget udmattet.

To na niah, Mikmash vangpui hoi Aijalon vangpui karoek to, Israel kaminawk mah Philistinnawk hum o pongah, kaminawk loe paroeai angpho o.

32 Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Smaakvæg, Hornkvæg og Kalve og slagtede dem paa Jorden og spiste Kødet med Blodet i.

Misanawk ih hmuennawk to muk o, tuunawk, maitaw taenawk, maitaw caanawk to a lak o moe, long ah boh o pacoengah, athii hoi nawnto a caak o.

33 Da meldte man det til Saul og sagde: »Se, Folket synder mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!« Og han sagde: »I forbryder eder! Vælt mig en stor Sten herhen!«

To naah kami maeto mah Saul khaeah, Khenah, kaminawk loe athii kaom moi to caak o moe, Angraeng hmaa ah a zae o let bae boeh, tiah a naa. Anih mah, Lokkamhaih na phraek o boeh, vaihniah kalen parai thlung kai khaeah palet oh boeh, tiah a naa.

34 Derpaa sagde Saul: »Gaa rundt iblandt Folket og sig til dem: Enhver skal bringe sin Okse eller sit Faar hen til mig og slagte det her! Saa kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!« Da bragte hver og en af Folket, hvad han havde, og slagtede det der.

To pacoengah Saul mah kaminawk khaeah, Caeh oh loe, kami boih mah angmacae ih maitaw hoi tuu to hae ah sin o nasoe; hae ah bop oh loe, caa oh; athii kaom moi caakhaih hoiah Angraeng hmaa ah zaehaih sah o hmah, tiah thui pae oh, tiah a naa. To pongah to naduem ah, kaminawk boih mah angmacae ih maitaw to sin o moe, to ah boh o.

35 Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det første Alter, han byggede HERREN.

To naah Saul mah Angraeng khaeah hmaicam maeto sak; hae loe hmaloe koek a sak ih hmaicam ah oh.

36 Derpaa sagde Saul: »Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og udplyndre dem, før Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive tilbage!« De svarede: »Gør, hvad du under for godt!« Men Præsten sagde: »Lad os her træde frem for Gud!«

Saul mah, Khoving ah Philistinnawk khaeah caeh o si loe, khodai khoek to hmuenmae to lomh pae o si, kami maeto doeh hingsak hmah si, tiah thuih. Nihcae mah, Hoih hmang, tiah na poek ih baktih toengah sah halat ah, tiah a naa o. Toe qaima mah, Sithaw dueng rae si, tiah a naa.

37 Saa raadspurgte Saul Gud: »Skal jeg drage ned efter Filisterne? Vil du give dem i Israels Haand?« Men han svarede ham ikke den Dag.

To pongah Saul mah Sithaw khaeah, Philistinnawk khaeah ka caeh han maw? Nihcae to Israelnawk ban ah na paek han maw? tiah a dueng. Toe to na niah Sithaw mah anih ih lok to pathim pae ai.

38 Da sagde Saul: »Kom hid, alle Folkets Øverster, og se efter, hvad det er for en Synd, der er begaaet i Dag;

To pongah Saul mah, Kami zaehoikungnawk boih, hae ah angzo oh, vaihniah tih zaehaih maw na sak o moeng boeh?

39 thi saa sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om det saa er min Søn Jonatan, der har begaaet den, skal han dø!« Men ingen af Folket svarede.

Israel pahlongkung Angraeng loe hing baktih toengah, Jonathan loe ka capa ah om cadoeh, a nuiah zaehaih om nahaeloe, a duek han oh, tiah thuih. Toe kaminawk thungah mi mah doeh lok pathim pae o ai.

40 Da sagde han til hele Israel: »I skal være den ene Part, jeg og min Søn Jonatan den anden!« Folket svarede Saul: »Gør, hvad du finder for godt!«

To naah Saul mah Israel kaminawk boih khaeah, Nangcae loe ho bangah angdoe oh, kai hoi ka capa Jonathan loe hae bangah kang doet hoi han, tiah a naa. Kaminawk mah Saul khaeah, Hoih, tiah na poek ih baktih toengah sah ah, tiah a naa o.

41 Derpaa sagde Saul til HERREN: »Israels Gud! Hvorfor svarer du ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min Søn Jonatan, HERRE, Israels Gud, saa lad Urim komme frem; men ligger den hos dit Folk Israel, saa lad Tummim komme frem!« Da ramtes Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri.

To naah Saul mah angmah ih Israel Angraeng Sithaw khaeah, Katoeng ah lok na caek ah, tiah lawkthuih. Jonathan hoi Saul loe taham khethaih phoisa to vah hoi; toe kaminawk loe loih o.

42 Saul sagde da: »Kast Lod mellem mig og min Søn Jonatan!« Saa ramtes Jonatan.

Saul mah, Kai hoi ka capa Jonathan salakah taham khethaih phoisa to va ah, tiah a naa. To naah Jonathan nuiah krak.

43 Da sagde Saul til Jonatan: »Sig mig, hvad du har gjort!« Jonatan svarede: »Jeg nød lidt Honning paa Spidsen af Staven, jeg havde i Haanden. Se, jeg er rede til at dø!«

To naah Saul mah Jonathan khaeah, Tih hmuen maw na sakpazae? Na thui ah, tiah a naa. Jonathan mah kaimah ih tayae tadong hoiah khotui to ka quk moe, zetta ka pataeng; to pongah khenah, kai loe vaihi ka duek han oh, tiah a naa.

44 Da sagde Saul: »Gud ramme mig baade med det ene og det andet! Du skal visselig dø, Jonatan!«

Saul mah, Sithaw mah ka nui ah kanung parai ah doeh sah nasoe, Jonathan, nang loe na duek han oh, tiah a naa.

45 Men Folket sagde til Saul: »Skal Jonatan dø, han, som har vundet Israel denne store Sejr? Det være langt fra! Saa sandt HERREN lever, ikke et Haar skal krummes paa hans Hoved; thi med Guds Hjælp vandt han Sejr i Dag!« Da udløste Folket Jonatan, og han blev friet fra Døden.

Toe kaminawk mah Saul khaeah, Israel kaminawk hanah hae tih khoek to kalen pahlonghaih sahkung, Jonathan to paduek han maw? Sithaw mah duehsak hmah nasoe; Angraeng loe hing baktih toengah, a lu nui ih sam maeto doeh long ah krak han om ai; Sithaw abomhaih rang hoiah ni vaihniah anih mah hae hmuen hae a sak, tiah a naa o. To pongah paduek han ai ah, kaminawk mah Jonathan to pahlong o.

46 Men Saul holdt op med at forfølge Filisterne og drog hjem, medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land.

To pacoengah Saul mah Philistinnawk to patom o ai boeh pongah, angmacae ohhaih ahmuen ah amlaem o let.

47 Da Saul havde vundet Kongedømmet over Israel, førte han Krig med alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af Zoba og Filisterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han vendte sig hen.

Saul mah Israel kaminawk to uk moe, a taeng ih misanawk to a tuk; Moab, Ammon kaminawk, Edom kaminawk, Zobah siangpahrangnawk hoi Philistinnawk to a tuk; a caehhaih ahmuen kruekah misatuk pazawk.

48 Han udførte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra dem, som hærgede det.

Anih mah misatuh kaminawk to pahruek moe, Amalek kaminawk to a tuk, Israel kaminawk to nihcae parokungnawk ih ban thung hoiah a pahlong.

49 Sauls Sønner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to Døtre hed den førstefødte Merab og den yngste Mikal.

Saul ih capanawk loe Jonathan, Ishui hoi Malk-Ishua; a canu hnik ih ahmin loe, kacoeh to Merab, tiah ahmin sak moe, kanawk to Mikal, tiah sak.

50 Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahima'az; hans Hærfører hed Abiner, en Søn af Sauls Farbroder Ner;

Anih ih zu hmin loe Ahimaaz canu Ahinoam. Saul ih misatuh angraeng ahmin loe Ner capa Abner, Ner loe Saul ih ampa kanawk ah oh.

51 Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var Sønner af Abiel.

Saul ampa Kish hoi Abner ampa Ner loe, Abiel ih capa ah oh hoi.

52 Men Krigen med Filisterne var haard, lige saa længe Saul levede; og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede han ham til sig.

Saul hing nathung Philistinnawk hoi kanung parai ah misa angtuk o; Saul mah mi kawbaktih doeh thacak moe, misahoih kami loe, angmah ih toksahkung ah a lak.