1 Peter 2
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
Ishi bhishi gushenje ubhibhi wonti, akhopele, amaliwo uwivu nu uzemele.
2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
Hansi abhana abhela, sungwaji izibha ilinza lya humoyo, ili muwezye akule mhati yilokole,
3 om I da have smagt, at Herren er god.
hansi shalenjele aje Ugosi mwinza.
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
Inzaji hukwakwe wali liwe liwomi lilikhala na likhanilwe na bhantu, lelo lisaluliwe no Ngolobhe na hwamwene shoma.
5 og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
Amwe mlihansi amawe gagali momi gaga zengwa mmwanya abhe nyumba yishimoyo, ili abhe udimi ufinjile ambalo lufumya insayilo zyetehwelwe no Ngolobhe ashilile hisa Yesu UKilisti.
6 Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟
Iizi liyanga liga, “Enya, embeshele pa Sayuni iwe lya pashenje, ekolo na lisalulilwe na shoma. Wowonti wayeteshe hwa mwene saganilola insoni.
7 Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
Esho inshinshi yenyu humwenyu amwe mumweteshe.” Lelo, “iwe lilikhanilwe na bhabhazenga, eli lifanyishe liwe lingovu lya honshenje”-
8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.
na, “Iwe lya bomele napakhome pa bomelele. “Abhene bhabomela bhahuli khana iizu, whalila lyabhasaluliwe analyo.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
Amwe mlishigholo shishisalulililwe udimi weshemwene, taifa liafinjilwe, bhantu bha tabhale no Ngolobhe, ili mwezye ahenezye imbombo na mayele gola wabhakwizizye afume muhisi ahenze uhuzela whimayele.
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
Amwe humwanzo sagamwali bhantu, eshi isalezi amwe mlibhantu bha Ngolobhe. Amwe sagamwaposhelee wene, eshi isalezi mposheyele wene, eshi isalezi mposheyele wene.
11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
Bhaganwe imbakwizizye hansi abhajenu na bhazyongole hujime afume mntamanizyo imbovu zimbibhi ambazyo zikhanana ologo numoyo gwenyu.
12 saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
Muhanziwa mabhe ni injendo inyinza pahata papagani, hata kabhayanga aje muwombile imbombo imbibhi, bhanza mwawenye imbombo zyenyu inyinza na hunteme Ungulobhe hwisiku lyayenza.
13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
Eteha kila indajizyo zya lajizwa umwanadamu kwajili ya Gosi, nkeshe ugonsi yumwene,
14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
nkesho bhabhatabhalabhatumwilwe hubhaazbu bhawomba aminza. Afyatane aje lugano lwa Ngulobhe.
15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
Eshi awombe aminza mpomezwa injayo yiwalangani yibhantu bhinjele nazimo.
16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
Nkesho abhantu bhalibhaushe, mungajeafanye uwaushe wenyu hansi igubishilo humbibhi, Nafu mubhe bhawombibhi bha Ngulobhe.
17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
Tihaje hubhantu wonti. Bhasongwaji aholo. Tetemehaji hwa Ngulobhe hihaga hwa mwene.
18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.
Antumwa, eshimuji agosi abhenyu huheshima zyonti, saga bhagosi abhinza na apomakati, hata abhibhi.
19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
Kwa sababu intemo yoyonti abhamanyanaje nu vwalale lwayemba pasaga pali utabhalwe ihatiya iyakwe Ungulobhe.
20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
Huli ifaida yenu yeleho hya mwanadamu awombe imbibhi na hwendelele ahwazibiwu? Eshi nkamwawomba aminza ndoo mwenze apate amalabha whalongwe ene ntemo inyinza wha Ngulobhe.
21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
Wheli mwakizwilwe whisabu UKilisti ayembele kwajili iyenyu abhalesheye ifananisyo kwa ajili yenyu afwate amana gakwe.
22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
Umwene sagawombile imbibhi, saga waloleshe ugobezi wowonti mwilomu lyakwe.
23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
Umwene lwaligwaga, sagawezezezye indigo, lwayembaga, sagahogo fezye ajifumizizye mwene, hwa mwene.
24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.
Yuyo mwene awosezye imbibhi zyetu mbele gwakwe mwikwi, ili tisahabhe sehemu tenayimbibhi na tisahabhe sehemu tenayimbibhina iwhanziwa tihkalaje kwajili yihaki ahgomwe hwakwe amwe mponile.
25 Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
Wonti mwalelo atanjetanje hansi ingole yitejile, ishi isalezi muwelile wha mputi na umlinzi wiroho zyenyu.
