1 Peter 2
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
Bhai, nnekanje yowe yangali ya mmbone na ya unami na ya ugulumba na ya lupimililo na malobhe ga lambilila ganapagwe kabhili.
2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
Malinga ashinambombe shibhakugapinganga mabhele, nneila peila mmanganya nngapinganje mabhele ga mmbone ga ukonjelo gwa a Nnungu, kupinga nkulanje ukoto muntapulo gwa a Nnungu.
3 om I da have smagt, at Herren er god.
Malinga shigabheleketa Majandiko ga Mmbone. “Nninganje nnolanje kuti Bhakulungwa ni bhanguja.”
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
Bhai, mwaajendelanje Bhakulungwa! Bhenebho ni liganga likwete gumi likanilwe na bhandunji, ikabheje kwa a Nnungu ni liganga lya galama kaje liagwilwe.
5 og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
Numbe mmanganya, malinga maganga gakwete gumi, nshishengwanga mmanganje nyumba jika Mbumu na mmanganje mmabhishilanga bha a Nnungu bhakwetenje ukonjelo na mmishilanje mbepei ipingwa na a Nnungu, kwa ligongo lya a Yeshu Kilishitu.
6 Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟
Pabha ishijandikwa Mmajandiko Gammbone. “Nnole, ngunaabhika liganga ku Shayuni, liganga likulu lya pa ndumba, liagwilwe lya galama. Na mundu ashaabhakulupalile akaigamba.”
7 Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
Kwenu mmanganya nkukulupalilanga, lyene ligangalyo ni lya galama, ikabheje kwa bhene bhangakulupalilanga bhala, “Liganga libhakanilenje bhaashenga, nnaino ni liganga likulu lya pa ndumba.”
8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.
Na kabhili kuti. “Lyenelyo ni liganga lya kwiikubhala, liganga likulu lya gwiya bhandu.” Bhandunji bhanakwiikubhalanga kwa ligongo lyangakulupalila lilobhe lila na bhene bhanganyabho bhashibhikwanga bhagapatanje genego.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
Ikabheje mmanganya lubheleko luagwilwe, ashinkulondola bha a mpalume, bhandunji bha ukonjelo, bhandu bha bhayene a Nnungu, nshiagulwanga nnunguyanje itendi yaikulungwa ya a Nnungu bhanshemilenje kukopoka ku lubhindu, nikunnjinjiyanga nshilangaya shabho sha lapa bhandu.
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
Bhukala mmanganya nkalinginjiji mmandunji, Ikabheje nnaino ni bhandunji bha a Nnungu. Bhukala nkabhonelwangaga shiya. Ikabheje nnaino nnabhonelwanga shiya na a Nnungu.
11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
Ashaambwiga ajangu, mmanganya nninginji malinga bhapita mpanda na bhalinginji mmwanja pa shilambolyo pano, ngunakunneyanga nnekanje ilokoli yangali ya mmbone ya nshiilu ikapinjikwa na ntima.
12 saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
Ntamangane ukoto na bhandunji bhakakwaamanyanga a Nnungu, nkupinga bhannambililangaga kuti nkutendanga yangali ya mmbone, bhaibhonangaga itendi yenunji ya mmbone, bhaakuyanje a Nnungu lyubha lya ukumu.
13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
Nkundanje yowe ilajilwa na bhandu, kwa ligongo lya Bhakulungwa, ibhaga a mpalume ni bhakwete ukulungwa,
14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
ibhaga bhakulungwanji bha ilambo, ibhaga bhaagulwenje na bhenebho kupinga kwaapanyangulanga bhatendanga yangali ya mmbone na kwapanganga iukilo bhatendanga ya mmbone.
15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
Pabha a Nnungu bhanapinga mpeyanje malobhe ga shibhelu ga bhandunji bhangalinginji lunda kwa itendi yenunji ya mmbone inkutendangayo.
16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
Nnatamangane malinga bhangwana, ikabhe kwiitagwala kwenunji kunabhe kwa ishiya yangali ya mmbone, ikabhe ntamangane mbuti bhatumwa bha a Nnungu.
17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
Mwaishimiyanje bhandu bhowe, mwaapinganje bhakilishitu ajenunji, mwajogopanje a Nnungu na mwaishimiyanje a mpalume.
18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.
Mmanganya bhatumwa, nkundanje inkubhalanjilwanga na bhakulungwa bhenunji kwa lipamba lya kaje, nngabha bhalinginji bha kwiitimalikangape ikabhe nkali bha nngomo.
19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
Pabha gwenego ni uguja gwa kaje, mundu kwiipililila mboteko gwangali sha lebhile, kwa ligongo lya kwaishimiya a Nnungu shimpatanje mboka.
20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
Pabha, shimpatanje upo yashi kwa kwiipililila kukomwa ga ilebho yenunji? Ikabheje mwiipilililangaga mboteko akuno nnitendanga ya mmbone, a Nnungu bhananonyelwa kwa genego.
21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
Genego ni gunshemelwenje, pabha a Kilishitu bhayene bhashinkupotekwa kwa ligongo lyenu mmanganyanji, nikunneshelanga nnandanyo, nkaguyanje ibhatendile bhanebho
22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
Bhanebho bhangalebha, wala lilobhe lya unami lyangapilikanika nkang'wa jabho.
23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
Pubhatukanwaga bhangagalabhula, pubhapotekwaga bhanebho bhangakalipa, ikabhe bhashinkwaaleshela a Nnungu, bha ukumula kwa aki.
24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.
Bhenebho bhayene bhashinkwiijigala yambi yetu nshiilu shabho panani nshalabha, nkupinga kwa itendi ya yambi, tubhoneshe mbuti tuwile, na kwa itendi aki tukole gumi, bhai tulame kwa ligongo lya itendi ya aki. Na kwa komwa kwabho mmanganya nnamiywenje.
25 Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
Mmanganya pumwalinginji mbuti ngondolo iobhile, ikabheje nnaino mmujengene ku Bhashunga, Bhaulinda bha mitima jenunji.
