1 Peter 2
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
Emomiyo weuru timbe maricho duto kod wuondruok duto, kod dondruok, gi nyiego kod kuoth e yo moro amora.
2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
Mana kaka nyithindo mayom, beduru gi siso gi chak mayom mar chuny mondo kumadhe to omi udongi e yor warruok,
3 om I da have smagt, at Herren er god.
nikech koro usebilo Ruoth mi uyudo ni ober.
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
Ka ubiro ir Jalno ma en Kidi mangima mane jogedo odagi, to en ema Nyasaye noyiere kendo omiye duongʼ.
5 og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
Un bende biuru ire kaka kite mangima, mondo oger kodu hekalu mar chuny mondo ubed jodolo maler machiwo misango mag chuny ma Nyasaye oyiego kuom Yesu Kristo.
6 Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟
Mana kaka Muma wacho niya, “Neuru, aketo kidi e Sayun, en kidi moyier kendo ma nengone tek moriwo kor ot, to ngʼat mogeno kuome ok none wichkuot.”
7 Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
Kidini nigi nengo matek mana ni un joma oyie. To kuom joma ok oyie to, “Kidi mane jogedo odagi koro osedoko kidi moriwo kor ot,”
8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.
bende niya, “En e kidi machwanyo ji kendo lwanda mamiyo gipodho.” Gichwanyore nikech gitamore winjo wach mane Nyasaye owalonegi.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
Un to un jogo moyier. Un jodolo ma joka Ruoth kendo un oganda maler mar Nyasaye mane oyiero mondo ohul tijene miwuoro, kane oluongou mi ua e mudho kendo udonjo e lerne miwuoro.
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
Chon ne ok un ji, to koro un jo-Nyasaye, chon ne pok okechu, to koro osekechu.
11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
Joherana, ajiwou, kaka jowuoth kendo kaka welo e pinyni, mondo uwe gombo maricho mag ringruok makedo gi chunyu.
12 saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
Daguru e ngima maber e kind jopiny makia Nyasaye mondo kata ka gihangonu ni un joketho to gine mana timbeu mabeyo mi gimi Nyasaye duongʼ chiengʼ ma obiro ngʼadoe bura.
13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
Ngʼato ka ngʼato kuomu nyaka winj joloch duto moketi mondo orit ji, nikech uhero Ruoth Yesu madwaro ni utim kamano. Rituru chike mag ruoth marito piny,
14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
kendo rituru bende chike mag jotelo ma gin joma ruoth owuon ema oketo mondo okum joma ketho to opwo joma timo maber.
15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
Nikech en dwaro Nyasaye mondo timbeu mabeyo okuod wi joma ofuwo mohero weche manono.
16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
Daguru ka joma ni thuolo, to kik uti gi thuolo ma un-go obed gima uumogo richou, daguru kaka jotich Nyasaye.
17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
Chiwuru luor mowinjore ne ji duto. Heruru jowete duto mowar. Luoruru Nyasaye. Miuru ruoth mar piny luor.
18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.
To un wasumbini winjuru ruodhiu kendo migiuru luor. Kik uluor mana ruodhi mabeyo ma ok kwiny kodu, to luoruru koda mago makwiny kodu.
19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
Nikech en gima ber ka dhano oyie tingʼo rem mar chandruok moyudo kayiem nikech ongʼeyo ni Nyasaye ni kode.
20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
To ere kaka ngʼato diyud pak ka uyudo chwat michwadougo nikech ujoketho? To ka isandou nikech tim maber ma utimo, kendo ka unano e bwo sand ma kamano, to Nyasaye pwoyou.
21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
Mano e kit ngima mane oluongue nikech Kristo nosandi nikech un, mine oweyonu ranyisi mondo un bende uluw timne.
22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
Muma wacho niya, “Ne ok otimo richo kata achiel, kendo onge miriambo mane owuok e dhoge.”
23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
Kane oyanye to ne ok oyenyo, kata kane isande to ne ok okwongʼo joma ne sande. Kar timo kamano to noketo genone kuom Jal ma jangʼad bura ma kare.
24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.
En owuon notingʼo richowa e ringre kane otho e msalaba mondo eka wan wadok joma otho ne richo, to wabed mangima ne timbe makare; kuom moriemo mage ema osechangu.
25 Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
Ne uchalo mana ka rombe morwenyo, to koro oseduogu e yo mondo ulu Jakwadhu kendo Jarit mar chunyu.
