Første Kongebog 8

1 Derpaa kaldte Salomo Israels Ældste og alle Stammernes Overhoveder, Israeliternes Fædrenehuses Øverster, sammen hos sig i Jerusalem for at føre HERRENS Pagts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion.

Hagi Solomoni'a maka Israeli ranra vahe'tamine, mago mago naga'nofimofo kva vahe'tamine, nagazamire'ma ugagotama hu'naza vahetamina mika kehige'za agri avuga Jerusalemi kumate etru hu'naze. Hagi ke'ma hige'zama eme atru'ma hu'nazana, huhagerafi huvempage vogisi Deviti rankuma Saioni agonare'ma me'nereti omeri'za ra mono nompi eme antehogu kehu tru hu'ne.

2 Saa samledes alle Israels Mænd hos Kong Salomo paa Højtiden i Etanim Maaned, det er den syvende Maaned.

Hagi maka Israeli vene'nemo'za kini ne' Solomoni avuga ka'ma kokampima fugagi'noma ki'za mani'zama e'naza zanku'ma antahimi'za ne'zama kre'za nene'za musemahu knare Etanimie nehaza 7ni ikante, eme atru hu'naze.

3 Og alle Israels Ældste kom, og Præsterne bar Arken.

Hagi ana maka Israeli ranra vahe'ma emeri atruma hutazageno'a, pristi vahe'mo'za huhagerafi huvempage vogisia erisga hu'naze.

4 Og de bragte HERRENS Ark op tillige med Aabenbaringsteltet og alle de hellige Ting, der var i Teltet; Præsterne og Leviterne bragte dem op.

Hagi ana pristi vahe'mo'zane, Livae vahe'mo'za huhagerafi huvempage vogisine, atruhu seli none, ana seli nompima ruotge'ma hu'nea zantaminena maka eri'za mareri'naze.

5 Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde givet Møde hos ham foran Arken, ofrede Smaakvæg og Hornkvæg, saa meget, at det ikke var til at tælle eller overse.

Hagi Solomoni'ene maka Israeli vahetmima emeri atruma hu'naza vahe'mo'zanena sipisipi afutamine, bulimakao afutamina ohampriga'a ahe'za huhagerafi huvempage vogisimofo avuga kresramna vu'naze.

6 Saa førte Præsterne HERRENS Pagts Ark ind paa dens Plads i Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger;

Ana nehazageno pristi vahe'mo'za huhagerafi huvempage vogisia eri'za, ra mono nomofo hunaragintazageno ruotge'ma huno ruotagetfama hu'nefinka serabimi ankerontrema tro huntazageno zanageko'namoke'ma kantu kamati rufanara huntenapi henka kaziga ome ante'naze.

7 thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken stod, og saaledes dannede Keruberne et Dække over Arken og dens Bærestænger.

Ana'ma hazageno'a, ana ankerontremofo zanageko'namo'a kantu kamati rufanara huke ana huhagerafi huvempage vogisine, zafama hu'za eri'zama vu'naza zafararena refitente'na'e.

8 Stængerne var saa lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses længere ude; og de er der den Dag i Dag.

Hagi ana zafararemokea za'za huke agaterena'ankino ruotge'ma hu'nea mono nompintira amne ana zafararemofo atumpa kegahazanagi, mono nomofo megitira onke'naze. Hagi ana zotararena meninena anante me'na'e. (Ko'ma avontafema kre'nea knagu menine hu'ne).

9 Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde lagt ned i den paa Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten.

Hagi ana huhagerafi huvempage vogisimofo agu'afina mago zana omane'neanki, Isipiti'ma atirami'za neazageno'ma, Ra Anumzamo'ma Israeli vahe'enema huhagerafi huvempage nehuno, Sainai (Horepi) agonare'ma Mosesema have tafetrente'ma kreteno ami'nea kasege me'ne.

10 Da Præsterne derpaa gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENS Hus,

Hagi ana huhagerafi huvempage vogisima eri'za ufraza pristi vahe'mo'zama hunaragintageno ruotge'ma hu'nea mono nompinti'ma ete atiramizageno'a, hampomo Ra Anumzamofo mono nompina avite'ne.

11 saa at Præsterne af Skyen hindredes i at staa og udføre deres Tjeneste; thi HERRENS Herlighed fyldte HERRENS Hus.

Hagi pristi vahetmimo'za mono nompina eri'zazmia e'ori'naze. Na'ankure hampomo'ene Ra Anumzamofo hihamu masa'amo'enena Ra Anumzamofo mono nompina avite'ne.

12 Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen paa Himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.

Anante Solomoni'a amange hu'ne, Ra Anumzamo'a huno, Agra hanintiri hampompi manigahue hu'ne.

13 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle. Det staar jo optegnet i Sangenes Bog.

Hagi nagra menina Ra Anumzamokama mani vavama hanana zana marerisa ra mono nonka'a kintoe.

14 Derpaa vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;

Anage nehuno kini ne'mo'a rukrahe huno, maka oti'zama mani'naza Israeli vahera asomu kea huzmante'ne.

15 og han sagde: »Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Haand har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:

Hagi agra amanage hu'ne, Ra Anumzana Israeli vahe'mofo Anumzamo'ma nenfa Devitima huhamprinte'nea zamo'ma efore'ma hiazankura Agra'a ra agi erisie.

16 Fra den Dag jeg førte mit Folk Israel ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.

Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Israeli vahe'ma Isipiti'ma zamavare'na e'noreti'ma eno menima ehanatiana, Nagra mago kumara maka Israeli naga nofipintira noni'ama kisageno nagi'ni'ama erisgama hanaza kumara huhampri onte'noe. Hianagi Nagra Israeli vahe'niamofo kini manigahie hu'na Deviti huhamprinte'noe.

17 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENS, Israels Guds, Navn et Hus;

Hagi nenfa Deviti agu'afi Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofo agi'ma erisgahu mono noma ki' antahintahia me'neane.

18 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;

Hianagi Ra Anumzamo'a nenfa Devitinkura amanage huno asami'ne, Nagri nagima erisgahu noma ki' antahintahia kagua'afina nentahine. E'i knare antahintahi kagu'afina antahi'nane.

19 dog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, der udgaar af din Lænd; skal bygge mit Navn det Hus.

Hianagi ana nona tamage hunka kagra onkigosane. Hagi negamofo, kagrama kasente'nana mofavremo nagima erisga nehu'za, mono'ma hunantesaza nona kigahie huno hu'ne.

20 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er traadt i min Fader Davids Sted og sidder paa Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENS, Israels Guds, Navn Huset;

Hagi menina Ra Anumzamo'a huvempama hu'nea nanekea eri knare hie. Na'ankure nagra nenfa Deviti tra eri'na Ra Anumzamo'ma huvempama hu'nea kante ante'na, Israeli vahe kinia mani'nena Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofo agi'ma erisgahu nona kue.

21 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med vore Fædre, da han førte dem bort fra Ægypten.«

Hagi ana nompina Ra Anumzamo'ma tafahe'mokizmima Isipiti'ma zamavare atiramino zamavareno ne-eno'ma huhagerafi huvempa kema huzmante'nea vogisima ante nona kintoe.

22 Derpaa traadte Salomo frem foran HERRENS Alter lige over for hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen

Hagi Solomoni'a anage nehuno, Israeli vahe zamavufi kre sramnavu itamofo avuga monafinka azana rusute anagamu neteno,

23 og sagde: »HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, naar de af hele deres Hjerte vandrer for dit Aasyn,

amanage huno nunamuna hu'ne, Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamoka kagri kna Anumzana monafine, ama mopafinena omani'ne. Kagra huhagerafi huvempage amage nentenka, tamagema huno agu'areti'ma huno kavariria vahera vagaore kavesizanu kavesi nezamantane.

24 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Haand, hvad du talede med din Mund.

Kagra eri'za vaheka'a nenfa Devitima huhamprinte'nana keka'a avariri'nane. Kagra kagipinti'ma huvempa hunte'nana zana, kagra'a kazanuti menina anama huhampri'nana zana hane.

25 Saa hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at sidde paa Israels Trone for mit Aasyn, naar kun dine Sønner vil tage Vare paa deres Vej og vandre for mit Aasyn, som du har gjort.

Hagi menina Ra Anumzana Israeli vahe'mota Anumzamoka amanage hunka eri'za vaheka'amofo nenfa Devitina huvempagea hunte'nane, kagripinti'ma forehu anante anante hu'zama vanaza vahe'mo'zama zamavu'zamavama kegava hu so'e nehu'za, kagrama hu'nanaza hu'za fatgoma hu'za navaririsageno'a, mago'zimimo Israeli vahe'mokizmi kinia manitere hugahie hunka hu'nane.

26 Saa lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener, min Fader David!

Hagi menina Israeli vahe Anumzamoka eri'za vaheka'a nenfa Devitima huvempama hunte'nana keka'a avaririnka ana zana huo.

27 Men kan Gud da virkelig bo paa Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!

Hianagi tamage hunka eraminka ama mopafina emanigahampi? Ko, anami monamo'ene onagamuma me'nea monamo'a rankrerafa hu'neangi mani avitegahane. Hagi inankna huno amama kintoa nomo'a kagrira knarera hugantegahie?

28 Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, saa du hører det Raab og den Bøn, din Tjener i Dag opsender for dit Aasyn;

Ana hu'neanagi Ra Anumzana nagri Anumzamoka nunamu keni'a antahio. Eri'za vaheka'amo'na menima kavugama mani'nena nehua krafa keni'ane, nunamu keni'anena antahinamio.

29 lad dine Øjne være aabne over dette Hus baade Nat og Dag, over det Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, saa du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!

Hagi kenage'ene feru'enena kavua antenka mani'nenka, Nagri nagi me'nena mono hunanteho hunkama hu'nana nontegama tavugosama hunteneta nunamuma hanunkenka antahiramio.

30 Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!

Hagi eri'za vahe'kamo'nane, Israeli vahekamozanema ama ana nontegama tavugosama hunteta nunamuma hanunana antahio. Hagi nemanina mona kumaka'afinti nentahinka kumitia eri atreranto.

31 Naar nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,

Hagi mago'mo'ma tavaoma'are'ma nemanisimofoma azeri havizama huteno, ama ana nompima kresramna vu itamofo avugama eno, nagra mago havizana osu'noe huno'ma huvempama hina,

32 saa høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, saa du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld!

monanfinkati nentahinka eri'za vaheka'aramimofo kea fatgo hunka refko hunka, havizama hu'nenimofona mizama'a neminka, hazenkema osu'nesimofona knare hunto.

33 Naar dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de saa omvender sig til dig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer til dig i dette Hus,

Hagi kagri vahe Israeli vahe'mo'za kagri kavure'ma kumi'ma hu'nenageno ha' vahe'zmimo'za ha'ma huzmagateresage'za ete kagrite'ma ama ana nompima e'za kagima eme nehe'za nunumuma hanagenka,

34 saa høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav deres Fædre!

monafinkatira nunamuzmia nentahinka vaheka'a Israeli vahe kumira atre'zmantenka ete zamavarenka zamagehe'ima zami'nana mopafi eno.

35 Naar Himmelen lukkes, saa Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de saa beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,

Hagi kagri vahe Israeli vahe'mo'zama kumi'ma hu'nenageno, ko'ma orina kumi zamavu'zmavama atre'za rukrehe hu'za ete kagrite'ma e'za zamavugosama ama nontegama hunte'nezama zamazeri havizama hanana zanku'ma kagima nehe'za nunamuma hanagenka,

36 saa høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!

monafinkatira nunanuzmia nentahinka eri'za vaheka'aramina Israeli vahera kumizmia eri atre'nezmantenka, knare kana zamaveri nehunka, erisantima hare'za manisaza mopa ka'ama zami'nampina kora atregeno runteno.

37 Naar der kommer Hungersnød i Landet, naar der kommer Pest, naar der kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, naar Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, naar alskens Plage og Sot indtræffer —

Hagi agatonto knama mopazmifima fore huge, krima fore huge, hozafima ruzahu ruzahu kri fore huge, neone kafaramimo'za hozama eri havizama huge, ha' vahe'zmimo kuma kafazamire ankanirege'ma hanage'za,

38 enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, naar de føler sig truffet i deres Samvittighed og udbreder Hænderne mod dette Hus,

mago Israeli vahemo'o, rama'a Israeli ma ana hazenke zanku'ma zamavugosa ama nontegama hunente'za nunamuma hanagenka,

39 den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gøre det, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender alle Menneskebørnenes Hjerter,

mona kuma ka'afintira nunamuzmia antahizaminka kumizmia eri atre zamantegahane. Hagi mago mago'mo'ma agra'ama hu'nenia avu'ava zante'ma nunamuma hanigenka nunamu ke'a antahimitere hugahane. Na'ankure Kagrake'za vahe'mofo tumora kenka antahinka hu'nanankinka, mago mago'mo'ma hu'nenia avu'avate antenka mizana amigahane.

40 for at de maa frygte dig, al den Tid de lever paa den Jord, du gav vore Fædre.

Hagi ana'ma hananke'za zamagehemofoma zami'nana mopafima maka knama mani'zama vanaza knafina, kagrikuke korora hunegante'za, kagri agorga manigahaze.

41 Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, —

Hagi henka Israeli vaherompage megi'a vahe'mo'za kagri kagi kagenkea antahigahaze. Ana nehu'za Kagri kagigura afeteti kumazmia atre'za egahaze.

42 thi man vil høre om dit store Navn, din stærke Haand og din udstrakte Arm — naar han kommer og beder, vendt mod dette Hus,

Na'ankure hihamu hanavekareti'ma kzama rusutenka ranra avu'avazama erifore'ma hu'nana kagi kagenkea antahigahaze. Hagi ana kagi kagenkema nentahiza e'za zamavugosa ama nontegama hunte'za nunamuma hanagenka,

43 da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede raaber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag maa lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.

mona kuma ka'afintira nunamuzmia nentahinka, nazankuro rurega vahe'mo'zama kantahima kesaza zana huzmanto. E'ina'ma hananke'za, maka ama mopafi vahe'mo'za, Israeli vahe'mo'zama nehazaza hu'za kage'za antahi'za nehu'za, korora hunegante'za kagorga'a manigahaze. Ana nehu'za ama kagri noma kintoa nonkura, mono hugante'za kagi erisga hu no kinte'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

44 Naar dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,

Hagi vaheka'ama huzamantesanke'za ha' vahe'zaminema ha'ma ome hunaku'ma nevu'za, mono'ma hunanteta nagima erisga hihoma hunkama hanke'nama ki'noa noma me'nea rankumategama zamavugosa hunte'za nunamuma hanagenka,

45 saa høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret!

monafinkatira nunamuzmia nentahinka zamaza hananke'za, ha' vahe'zmia hara huzmagateregahaze.

46 Naar de synder imod dig — thi der er intet Menneske, som ikke synder — og du vredes paa dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til Fjendens Land, det være sig fjernt eller nær,

Hagi maka vahera kumi vahe mani'nonanki, henkama kumi'ma hanagenka krimpa ahezmantenka ha' vahe'zmia huzmante'nanke'za eme zamahe'za kina huzmante'za zamavare'za mopazmirega afetero tava'ontero vugahaze.

47 og de saa gaar i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og raaber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!

Hianagi ana moparega umani'ne'za zamagu'a rukrahe hu'za kagrite ne-eza, nunamu hu'za tagra kefo avu'ava huta, kumi hu'none hu'za nehu'za,

48 naar de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i deres Fjenders Land, som de bortførtes til, og de beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn —

ha' vahe'zmimofo mopafima manine'za maka antahintahi zamireti'ene, tumozmireti'ene, zamagu'areti'enema hu'za kumi zamigu'ma zamasunku'ma nehu'za, tagehe'ima zami'nana moparegane, huhampri zmante'nana rankumategane, mono hunegante'za kagi erisga hihoma hu'nama kintoa nonteganema zamavugosa hunte'ne'za nunamuma hanagenka,

49 saa høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret,

monafinkatira nunamuzmia nentahinka, knazazmia eri oza nehunka zamaza huo.

50 og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de Overtrædelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, saa de forbarmer sig over dem;

Hagi ana nehunka vaheka'amo'zama inankna kumi'ma kagrite'ma hu'nenazana kumizamia atre'nezmantenka, ha' vahe'zamimofo antahintahia eri rukrahe huge'za, zamasunku huzmanteho.

51 de er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud af Ægypten, af Smelteovnen.

Na'ankure zamagra kagrika'a vahe mani'nazankinka Isipitira aenima krefizoma nehiankna tevefinti zamavarenka atiraminka e'nane.

52 Lad dine Øjne være aabne for din Tjeners og dit Folk Israels Begæring, saa du hører dem, hver Gang de raaber til dig.

Hagi eri'za vahe'kamona krafa kere'ene Israeli vahe'ka'amofo krafa kere'enena, kavu antenka mani'nenka kagesa antetenka manio. Hagi kagritegama inanknarero nunamuma hanagenka antahizamio.

53 Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at være din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du førte vore Fædre bort fra Ægypten, Herre, HERRE!«

Na'ankure kagra ama mopafi vahe'pintira nagri vahe fatgo manisaze hunka, Mosesema huama'ma hunka asami'nana kante antenka zamazerinte ruotge hunka tagehe'mofoma Isipitira zamavare atiraminka e'nane. Kagra Ra Anumzana hihamu hankavekane Anumza mani'nane.

54 Da Salomo var færdig med hele denne Bøn og Begæring til HERREN rejste han sig fra Pladsen foran HERRENS Alter, hvor han havde ligget paa Knæ med Hænderne udbredt mod Himmelen.

Hagi Solomoni'ma Ra Anumzamofontegama ana maka nunamuma huvagareteno'a, Ra Anumzamofontegama kre sramnavu itamofo avugama rena reno azantre'ma rusute anagamuma atre'neretira oti'ne.

55 Derpaa traadte han frem og velsignede med høj Røst hele Israels Forsamling, idet han sagde:

Hagi anante otino maka Israeli vahera ranke huno asomu kea huzmante'no amanage hu'ne,

56 »Lovet være HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af alle de herlige Forjættelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.

Ra Anumzamo'a huhampri tante'nea kante'ma Israeli vahe'motama manigasama tamia zankura ragi amisune. Eri'za ne'a Mosesema huhamprinte'nea ke'amo'a magore huno amnezanknara osie.

57 HERREN vor Gud være med os, som han var med vore Fædre, han forlade og forstøde os ikke,

Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamo'a amefira huramige, tatregera osanianki, tafahe'mo'enema mani'neaza huno tagri'enena manisie.

58 at vort Hjerte maa drages til ham, saa vi vandrer paa alle hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han paalagde vore Fædre!

Hagi agra kante tazeri ante fatgo hanigeta kasegene, trakene ke'anema tagehe'mofoma zami'nea kea avaririgahune.

59 Maatte disse Bønner, som jeg har opsendt for HERRENS Aasyn, være nærværende for HERREN vor Gud baade Nat og Dag, saa han skaffer sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,

Hagi menima Ra Anumzamofo avugama krafama hua nunamu ke'ni'amo'a Ra Anumzana tagri Anumzamofo tava'onte me'nenkeno, hanine, zagenena eri'za vahekamo'nane Israeli vahe'kamofona maka zupa fatgo avu'avara hurantesane.

60 for at alle Jordens Folk maa kende, at HERREN og ingen anden er Gud.

Hagi ana'ma hanigeno'a maka ama mopafi vahe'mo'za ke'za antahi'zama hanazana, mago Anumzana ama mopafina omani'neanki Ra Anumzamo'a agrake Anumzana mani'nie hu'za ke'za antahiza hugahaze.

61 Og maatte eders Hjerte være helt med HERREN vor Gud, saa I følger hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!«

Hagi tamagra Ra Anumzana tamagri Anumzamofona tamage huta tamagu'areti nevaririta trake'ane, kasege'anena menima hazaza huta avaririho.

62 Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENS Aasyn.

Hagi anante kini ne' Solomoni'ene maka Israeli vahe'mo'zanena Ra Anumzamofontega ofa kresramna vunte'naze.

63 Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker Hornkvæg og 12 000 Stykker Smaakvæg. Saaledes indviede Kongen og alle Israeliterne HERRENS Hus.

Hagi Solomoni'a 22tauseni'a bulimakao afuki, 120tauseni'a sipisipi afutminki huno aheno Ra Anumzamofontega rimpa fru ofa kresramna vunte'ne. E'ina bulimakaone sipisipi afutminteti kini ne'mo'ene maka Israeli vahe'mo'zanena Ra Anumzamofo nona kafana renagiza, Anumzamofontega hunagrura hunte'naza ami vagarenaze.

64 Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgaarden foran HERRENS Hus, thi der maatte han ofre Brændofrene, Afgrødeofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENS Aasyn var for lille til at rumme Ofrene.

Hagi ana kna zupage Solomoni'a Ra Anumzamofo mono nomofo avugama me'nea kumara Ra Anumzamofontega hunagru hunteno ami vagare'ne. Na'ankure e'ina kumapi me'nea bronsire kre sramnavu itamo'a osi hu'neankino tevefima kre fananehu ofane, witi ofane, afova'aretima arimpa fru ofa hugara osu'ne.

65 Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden for HERREN vor Guds Aasyn sammen med hele Israel, en vældig Forsamling (lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk).

Hagi Solomoni'ene Israeli vahe'mo'za ne'zana kre'za nene'za musena Ra Anumzana tagri Anumzamofo avuga hu'naze. Hagi noti kaziga Lebo-hamatiti evuno sauti kaziga Isipi tinte'ma evigeno, tusi vahekrerfamo'za atru hu'za 7ni'a knafi kre sramnavu itamofona musena hunte'za ne'zana kre'za nene'za, 7ni'a knafina ko'ma fugagi noma ki'za mani'za e'naza zankura ne'zana kre'za nene'za antahimi'naze. Hagi ana makara 14ni'a knafi ne'zana kre'za nene'za musenkase hu'naze.

66 Ottendedagen lod han Folket gaa, og de velsignede Kongen og drog hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.

Hagi musema hu knamo'ma vagaregeno'a Solomoni'a ana vahe'tmina huzmantege'za agrira asomuke hunente'za nozmirega tusi muse nehu'za vu'za e'za hu'naze. Na'ankure Ra Anumzamo'a eri'za ne'a Devitine, maka Israeli vahe'enena eri knare huzmante'ne.