Første Kongebog 8

1 Derpaa kaldte Salomo Israels Ældste og alle Stammernes Overhoveder, Israeliternes Fædrenehuses Øverster, sammen hos sig i Jerusalem for at føre HERRENS Pagts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion.

Solomon ni Isarel kacuenaw hoi miphun a lû lah la kaawmnaw hai Isarel catoun imthungkhu tongpanaw hah Devit khopui Zion hoi Bawipa thingkong kâkayawt hanelah Jerusalem e siangpahrang Solomon koevah ceikhai hanelah a pâkhueng awh.

2 Saa samledes alle Israels Mænd hos Kong Salomo paa Højtiden i Etanim Maaned, det er den syvende Maaned.

Hatdawkvah, Isarelnaw pueng teh, Ethanim thapa yung sari nah, pawi dawk siangpahrang Solomon koevah a kamkhueng awh.

3 Og alle Israels Ældste kom, og Præsterne bar Arken.

Isarel kacuenaw pueng ni a tho awh teh, vaihmanaw ni BAWIPA thingkong hah a la awh.

4 Og de bragte HERRENS Ark op tillige med Aabenbaringsteltet og alle de hellige Ting, der var i Teltet; Præsterne og Leviterne bragte dem op.

BAWIPA e thingkong teh, kamkhuengnae hoi bawknae rim dawk e kathounge hlaamnaw pueng hah a la awh teh, vaihma hoi Levihnaw ni a ceikhai awh.

5 Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde givet Møde hos ham foran Arken, ofrede Smaakvæg og Hornkvæg, saa meget, at det ikke var til at tælle eller overse.

Siangpahrang Solomon hoi ahni koe kamkhuengnaw Isarel maya pueng hah thingkong hmalah ao awh teh, tu hoi maitotan apap lawi touklek thai hoeh e hoi panue thai hoeh totouh thuengnae hah a sak awh.

6 Saa førte Præsterne HERRENS Pagts Ark ind paa dens Plads i Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger;

Hahoi vaihmanaw ni, Bawipa lawkkam thingkong a onae hmuen bawkim thung athung patuen hmuen kathoung thung vah, cherubim a rathei kadai e rahim vah hmuen kathoungpounge hmuen koe a kâenkhai awh.

7 thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken stod, og saaledes dannede Keruberne et Dække over Arken og dens Bærestænger.

Cherubim ni a rathei kahni touh hah thingkong onae lathueng a kadai teh, cherubim ni thingkong hoi kâkayawtnae acung hah a ramuk.

8 Stængerne var saa lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses længere ude; og de er der den Dag i Dag.

Kâkayawtnae acung a saw poung dawkvah, athung patuen hmuen kathoung koehoi a kâhmu thai han eiteh, alawilah hoi kâhmawt thai hoeh. Sahnin totouh hawvah ao.

9 Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde lagt ned i den paa Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten.

Izip ram hoi a tâco awh teh, BAWIPA ni Isarel catounnaw koe lawkkamnae a sak navah, Mosi ni Horeb mon dawk e lungphen kahni touh a la e hloilah thingkong thung banghai awm hoeh.

10 Da Præsterne derpaa gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENS Hus,

Hahoi vaihmanaw hmuen kathoung koehoi a tâco awh toteh, BAWIPA im teh tâmai muen a kawi.

11 saa at Præsterne af Skyen hindredes i at staa og udføre deres Tjeneste; thi HERRENS Herlighed fyldte HERRENS Hus.

Tâmai kecu dawk vaihma ni thaw kahawicalah tawk thai hoeh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA bawilennae hoi BAWIPA im muen akawi.

12 Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen paa Himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.

Solomon ni lawk a dei e teh, kathapoung e tâmai dawk ka o han telah BAWIPA ni a ti.

13 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle. Det staar jo optegnet i Sangenes Bog.

A yungyoe na onae hmuen tawmrasang e im teh, ka sak pouh katang toe telah a ti.

14 Derpaa vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;

Kamkhueng e Isarelnaw pueng ni a kangdue awh teh, siangpahrang ni a hnuklah a kamlang teh. ka kamkhueng e Isarelnaw pueng hah yawhawi a poe.

15 og han sagde: »Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Haand har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:

Ahni ni Isarel BAWIPA Cathut, apa Devit koevah, amae pahni dawk hoi roeroe vah, Izip ram hoi ka tami Isarel ka tâcokhai nah hnin hoi Isarel miphunnaw thung dawk nâ lahai ka min ao nahane im sak hanlah rawi boihoeh.

16 Fra den Dag jeg førte mit Folk Israel ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.

Hatei ka tami Isarel kaukkung hanlah, Devit heh ka rawi e doeh telah kadeikung ama kut dawk hoi roeroe ka kuepsakkung teh pholen lah awm seh.

17 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENS, Israels Guds, Navn et Hus;

Apa Devit niyah Isarel BAWIPA min lahoi im sak hanlah a lungthung hoi pou a noe.

18 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;

Hatei BAWIPA ni apa Devit koevah, na lungthin hoi ka min hanlah im sak hane ouk na noe e lungthin na tawn e hah ahawi.

19 dog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, der udgaar af din Lænd; skal bygge mit Navn det Hus.

Hatei, nang ni teh im na sak mahoeh. Hatei, na capa nange cati dawk hoi ka tâcawt e ni ka min hanlah im teh a sak han telah ati toe.

20 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er traadt i min Fader Davids Sted og sidder paa Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENS, Israels Guds, Navn Huset;

BAWIPA ni a kam tangcoung e hah a caksak teh, BAWIPA e a kam e patetlah apa Devit e hmuen teh ka coe teh, Isarel bawitungkhung dawk ka tahung teh, Isarel BAWIPA Cathut min hanlah, im teh ka sak toe.

21 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med vore Fædre, da han førte dem bort fra Ægypten.«

Hawvah, thingkong o nahane hmuen lah ka pouk teh, hawvah, Izip ram hoi a tâcokhai navah, mintoenaw koe a kam e BAWIPA lawkkam ao telah a ti.

22 Derpaa traadte Salomo frem foran HERRENS Alter lige over for hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen

Solomon teh BAWIPA koe thuengnae khoungroe hmalah vah, kamkhueng e Isarelnaw pueng ni a hmunae koe a kangdue teh, kalvan lah a kut hah a dâw teh,

23 og sagde: »HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, naar de af hele deres Hjerte vandrer for dit Aasyn,

Isarel BAWIPA Cathut kalvan hai thoseh, talai thung hai thoseh, a lungthin abuemlah na hmalah kahawicalah kaawm e naw koevah, lawkkam hoi pahrennae kakuepsakkung nang patet lae Cathut awm hoeh.

24 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Haand, hvad du talede med din Mund.

Na san apa Devit koevah, lawk na kam e hah na pahnim hoeh teh, na pahni hoi na dei e hah na kut hoi na kuepsak. Sahnin totouh nama paroup lah na o.

25 Saa hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at sidde paa Israels Trone for mit Aasyn, naar kun dine Sønner vil tage Vare paa deres Vej og vandre for mit Aasyn, som du har gjort.

Hatdawkvah, Isarel BAWIPA Cathut, na san apa Devit koevah, na capanaw ni a hringnae nuencang kâhruetcuet teh, ka mithmu vah, hring awh pawiteh, ka hmaitung vah Isarel bawitungkhung dawk ka tahung hane vout mahoeh na ti telah na kam e hah kuep sak haw.

26 Saa lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener, min Fader David!

Oe Isarel Cathut, na san Devit koevah na dei e kuep sak haw telah ka ratoum.

27 Men kan Gud da virkelig bo paa Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!

Hatei Cathut nang teh, talai van kho na ka sak han tangngak na maw. Khenhaw, kalvan hoi kalvannaw dawk patenghai na ka cawng hoeh e, hete ka sak e im dawkvah, banghloimaw cawng laipalah hoe ao han vai.

28 Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, saa du hører det Raab og den Bøn, din Tjener i Dag opsender for dit Aasyn;

Hatei Oe BAWIPA Cathut, sahnin vah na san ni na kaw e hoi ka ratoumnae hoi ka dei e na thai pouh haw. Na san ni ratoumnae hoi ka heinae hah na thai pouh haw.

29 lad dine Øjne være aabne over dette Hus baade Nat og Dag, over det Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, saa du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!

Hete hmuen koe ka min a kamtue han na tie patetlah, hete hmuen hoi hete impui hah karum khodai pou khen nateh, na san ni hete hmuen koe ka ratoum e lawk hah na thai pouh haw.

30 Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!

Na san hoi na tami Isarelnaw ni hete hmuen koelah kangvawi haw. A ratoum awh toteh a hei awh e hah thai pouh haw.

31 Naar nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,

Tami bang patet ni hai a imrinaw koe yon a sak awh toteh, thama lahoi lawk hah kam sak pawiteh, hete na bawkim khoungroe hmalah a tho hoi lawk a kam toteh,

32 saa høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, saa du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld!

Kalvan lahoi na thai pouh nateh, tami kathoungnaw e tawksaknae teh amamae lû dawk letlang phat sak haw. Tami kalan teh, a lannae patetlah yonpen laipalah na san heh lawkceng pouh.

33 Naar dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de saa omvender sig til dig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer til dig i dette Hus,

Na tami Isarelnaw ni nang taranlahoi yonnae a sak awh kecu, a tarannaw ni tâ awh pawiteh, nang koe a kamlang awh teh, na min hah a pâpho awh teh, hete bawkim dawk ratoum awh pawiteh, hno a hei awh navah,

34 saa høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav deres Fædre!

Kalvan hoi thai pouh nateh, na tami Isarelnaw e yonnae hah ngaithoum haw. A na mintoenaw koe na poe e ram lah bout bankhai haw.

35 Naar Himmelen lukkes, saa Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de saa beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,

Nang taranlahoi yonnae sak kecu dawk kalvan hah a pâbing, kho a rak hoeh toteh, het hmuen koe kangvawi a ratoum teh, na min a pâpho teh, a pataw nahan na poe e thung hoi a yonnae kamlang takhai pawiteh,

36 saa høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!

Kalvan hoi thai pouh nateh, a cei nahane lam kalan pâtu nateh, râw lah na poe e ram dawk kho a rak thai nahanlah na san Isarelnaw e yonnae ngaithoum pouh haw.

37 Naar der kommer Hungersnød i Landet, naar der kommer Pest, naar der kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, naar Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, naar alskens Plage og Sot indtræffer —

Ram dawk takang a tho teh, lacik thoseh, kehramnae thoseh, pawknae thoseh, samtong thoseh, ahriai thoseh awm boilah, a taran ni a khopui longkha koehoi koe kalup awh pawiteh, patawnae lacik aphunphun a pha toteh,

38 enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, naar de føler sig truffet i deres Samvittighed og udbreder Hænderne mod dette Hus,

Tami bangpatet ni hai ratoum hoi kâheinae a sak nakunghai, na tami Isarelnaw pueng ni, amae a lungthin hoi lacik ao e hah a panue awh teh, hete bawkim koe kangvawi hoi a kut a dâw awh toteh,

39 den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gøre det, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender alle Menneskebørnenes Hjerter,

Na onae hmuen kalvan hoi thai pouh haw. Ngaithoum haw. Kâroe haw. Lungthin na kapanuekkung nang ni a hringnae hoi kamcu e hah, poe haw. Bangkongtetpawiteh, nang dueng doeh tami lungthin na kapanuekkung lah na o.

40 for at de maa frygte dig, al den Tid de lever paa den Jord, du gav vore Fædre.

A mintoenaw na poe e ram dawk hoi nang na taki nahanlah,

41 Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, —

Hothloilah, na tami Isarel lah kaawm hoeh e miphun alouke na min kecu ram ahlanae koehoi kathonaw kong dawk,

42 thi man vil høre om dit store Navn, din stærke Haand og din udstrakte Arm — naar han kommer og beder, vendt mod dette Hus,

Na lentoenae na min hoi thaonae kut hoi na kut na dâwnae kong hah a panue awh han doeh. Hotnaw ni hai hete bawkim dawk a ratoum awh toteh,

43 da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede raaber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag maa lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.

Na onae hmuen kalvan hoi thai pouh haw. Na tami Isarelnaw patetlah talai miphun tangkuem ni na min a panue hoi nang barilawa na ta awh teh, hete ka sak e bawkim heh na min lahoi kaw e doeh ti a panue thai awh nahan, nang koe ka kâhet e miphun ni a hei awh e naw pueng hah sak pouh haw.

44 Naar dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,

Na taminaw ni a tarantuk han na tha awhnae koe a cei awh toteh na rawi e khopui koe kangvawi hoi na min hanlah sak e bawkim koe kangvawi hoi BAWIPA koe a ratoum awh toteh,

45 saa høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret!

A ratoumnae hoi a kâheinae hah kalvan hoi na thai pouh haw. A lawknaw hah pouk pouh haw.

46 Naar de synder imod dig — thi der er intet Menneske, som ikke synder — og du vredes paa dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til Fjendens Land, det være sig fjernt eller nær,

Na tak dawk yonnae a sak awh teh, bangtelamaw yonnae ka sak hoeh e apihai awm hoeh bo. Ahnimouh koe na lungkhuek teh, a taran kut dawk na poe teh ahlanae koe thoseh, a hnainae koe thoseh, a tarannaw ni san lah man pawiteh,

47 og de saa gaar i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og raaber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!

San lah a ceikhainae ram dawk a lung a ang awh teh, pan a kângai awh teh, yonnae koe ka sak awh toe, kalan hoeh e hno hoi, puenghoi yonnae ka sak awh toe titeh, san lah a hrawinae hmuen koehoi kâhet awh pawiteh,

48 naar de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i deres Fjenders Land, som de bortførtes til, og de beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn —

A taran lah kahrawikungnaw e ram hoi a lungthin katang hoi a hringnae katang hoi nang koelah kangvawi hoi a na mintoenaw koevah, na poe e hoi na rawi e khopui hoi nang han ka sak e bawkim koe lah kangvawi laihoi nang koe a ratoum awh toteh,

49 saa høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret,

A ratoumnae hoi a kâheinae hah kalvan na onae koehoi thai pouh nateh a lawknaw hah pouk pouh haw.

50 og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de Overtrædelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, saa de forbarmer sig over dem;

San lah kamankungnaw ni a pahren awh thai nahan, na hmalah pahren sak awh haw. Nang koe yonnae kasaknaw hoi na hmalah, kâtapoenae kong dawk na taminaw e kâtapoenae naw pueng hah ngaithoum haw.

51 de er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud af Ægypten, af Smelteovnen.

Bangkongtetpawiteh, ahnimouh teh, na taminaw teh Izip ram hoi sumthawngnae tahmanghmai thung hoi na tâco sak e naw doeh.

52 Lad dine Øjne være aabne for din Tjeners og dit Folk Israels Begæring, saa du hører dem, hver Gang de raaber til dig.

Na kaw awh toteh, na thai pouh nahanelah, na san ni a kâheinae hai na tami Isarel ni a kâheinae koe lah, na mit na ta thai nahan,

53 Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at være din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du førte vore Fædre bort fra Ægypten, Herre, HERRE!«

Bangtelane Oe Bawipa Jehovah, ka na mintoenaw Izip ram hoi na tâcokhai navah, na san Mosi hno lahoi na dei tangcoung e patetlah miphunnaw pueng thung hoi na râw lah na kapek telah a ti.

54 Da Salomo var færdig med hele denne Bøn og Begæring til HERREN rejste han sig fra Pladsen foran HERRENS Alter, hvor han havde ligget paa Knæ med Hænderne udbredt mod Himmelen.

Solomon ni BAWIPA koevah ratoumnae hoi a kâheinae naw pueng koung a dei hnukkhu, BAWIPA e thuengnae khoungroe koelah a khokpakhu a cuengkhuem teh, kalvan lah kut a dâwnae koehoi a thaw.

55 Derpaa traadte han frem og velsignede med høj Røst hele Israels Forsamling, idet han sagde:

A kangdue teh lawk kacaipoung lahoi,

56 »Lovet være HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af alle de herlige Forjættelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.

a lawkkam patetlah a tami Isarelnaw hanlah, kâhatnae kapoekung BAWIPA teh pholen lah awm naseh. A san Mosi hno lahoi kahawi e lawkkamnaw pueng hah, lawklung buet touh hai phen hoeh.

57 HERREN vor Gud være med os, som han var med vore Fædre, han forlade og forstøde os ikke,

Maimae BAWIPA ka Cathut teh, mintoenaw koevah ao e patetlah maimouh koehai awm naseh. Maimanaw hah khoeroe na pahnawt hanh naseh.

58 at vort Hjerte maa drages til ham, saa vi vandrer paa alle hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han paalagde vore Fædre!

A lamnaw pueng tarawi hane hoi mintoenaw koe kâ a poe tangcoung e patetlah kâpoelawknaw, phunglamnaw hoi, lawkcengnaenaw dâw pouh hanlah, maimae lungthin ama koe lah a kangvawi thai nahan,

59 Maatte disse Bønner, som jeg har opsendt for HERRENS Aasyn, være nærværende for HERREN vor Gud baade Nat og Dag, saa han skaffer sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,

Cathut Jehovah lah a onae, alouke awm hoeh tie miphun pueng ni a panue thai awh nahan, a san kong dawk thoseh,

60 for at alle Jordens Folk maa kende, at HERREN og ingen anden er Gud.

A tami Isarelnaw kong dawk thoseh, a panki e patetlah hnin touh hoi hnin touh a kâroe thai nahan, hete ka dei e naw pueng hah, BAWIPA hmalah ka kâhei e pueng hah karum khodai pouk laipalah, BAWIPA Cathut hmalah pou kangning lawiseh.

61 Og maatte eders Hjerte være helt med HERREN vor Gud, saa I følger hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!«

Hatdawkvah, sahnin e na o e boiboelah, a phunglawknaw dawk na hring awh teh, kâpoelawknaw tarawi hane hoi, maimae BAWIPA Cathut koe na lungthin hah yuemkamcu lah awm seh telah Isarelnaw pueng hah yawhawinae a poe.

62 Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENS Aasyn.

Siangpahrang hoi Isarelnaw pueng ni BAWIPA e hmalah sathei thuengnae hah a poe awh.

63 Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker Hornkvæg og 12 000 Stykker Smaakvæg. Saaledes indviede Kongen og alle Israeliterne HERRENS Hus.

Solomon ni BAWIPA hanelah a poe e roum thuengnae maitotan 22, 000 hoi, tu 120, 000 touh a poe awh. Hottelah siangpahrang hoi Isarelnaw pueng ni BAWIPA e im dawk a poe awh.

64 Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgaarden foran HERRENS Hus, thi der maatte han ofre Brændofrene, Afgrødeofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENS Aasyn var for lille til at rumme Ofrene.

Hat hnin vah, siangpahrang ni BAWIPA im e a thongma hah a thoung sak. Hawvah, hmaisawi thuengnae hoi tavai thuengnae e hoi, roum thuengnae satui hah a poe awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA e hmalah rahum khoungroe hah kapoenaw hanelah a thoungca.

65 Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden for HERREN vor Guds Aasyn sammen med hele Israel, en vældig Forsamling (lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk).

Hatnavah, Solomon hoi Isarelnaw pueng kamkhueng e ni Hamath kho kâennae koehoi, Izip ram palang totouh, kaawm e naw hah, maimae BAWIPA hmalah hnin 7 touh hoi hnin 7 kâhlat lah hnin 14 touh thung pawi a sak awh.

66 Ottendedagen lod han Folket gaa, og de velsignede Kongen og drog hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.

Hnin 8 hnin vah tamimaya teh a ban sak awh. Siangpahrang teh ahnimouh ni yawhawi a poe awh teh, BAWIPA ni a san Devit hoi a tami Isarelnaw hanelah, a sak e ahawinae naw kecu dawk lungthin nawmnae hoi, lunghawinae hoi, amamae rim dawk a cei awh.