Første Kongebog 8

1 Derpaa kaldte Salomo Israels Ældste og alle Stammernes Overhoveder, Israeliternes Fædrenehuses Øverster, sammen hos sig i Jerusalem for at føre HERRENS Pagts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion.

Solomon Lengpan Israelte phung bahkai holeh phung jouse lamkai hole upa ho jouse Jerusalema hunga David khopi Zionna kona Pakai kitepna thingkong chu hinpu’a Houina thahlut dingin akou khom tan ahi.

2 Saa samledes alle Israels Mænd hos Kong Salomo paa Højtiden i Etanim Maaned, det er den syvende Maaned.

Hiti chun Israelte chu lha sagi channa Ethanim lhasung in hoibitna golvah umkhom dingin ahung kikhom tauvin ahi.

3 Og alle Israels Ældste kom, og Præsterne bar Arken.

Israel lamkaiho jouse ahung kikhop khom phat un thempu hon apu uvin akipat doh tauvin,

4 Og de bragte HERRENS Ark op tillige med Aabenbaringsteltet og alle de hellige Ting, der var i Teltet; Præsterne og Leviterne bragte dem op.

Levite le thempu hon Pakai umpina ponbuh chuleh manchah thengho jouse chutoh Houin ah apo lut un ahi.

5 Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde givet Møde hos ham foran Arken, ofrede Smaakvæg og Hornkvæg, saa meget, at det ikke var til at tælle eller overse.

Solomon Lengpa leh Israel mipiho jouse chu Pakai kitepna thingkong masanga chun aki khom un kelngoi tamtah leh bongchal tamtah athat un kilhaina pumgo thilto abol'un agancha thao hochu atam behseh jeh in simjou ahi pon ahi.

6 Saa førte Præsterne HERRENS Pagts Ark ind paa dens Plads i Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger;

Hichun thempu hon Pakai kitepna thingkong chu Houin sunga apolut un Cherubimim teni lhaving noi muntheng chungnung penna chun akai tauvin ahi.

7 thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken stod, og saaledes dannede Keruberne et Dække over Arken og dens Bærestænger.

Hitichun thingkong chuleh aputna moljol teni jong chu Cherubim teni lhalim teni noija chun aum tan ahi.

8 Stængerne var saa lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses længere ude; og de er der den Dag i Dag.

Hiche aputna mol teni hi munthengpen masang’a chu idin leh jangpet in akimu thei jin, mun choma kon vang'in akimu thei pon ahi. Hiche moljol teni hi tuni geijin aum nalai je.

9 Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde lagt ned i den paa Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten.

Hiche kitepna thingkong sung’a hin thildang aum pon Israelte Egypt a kona ahung pot doh uva Pathen in Sinai mol’a Mose ana peh Israelte toh aki tepna song pheng teni bouchu a um'in ahi.

10 Da Præsterne derpaa gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENS Hus,

Thempuho chu muntheng pena kona ahung potdoh teng uleh meilom sa-tah chun Houin chu akhu khum jeng jin ahi

11 saa at Præsterne af Skyen hindredes i at staa og udføre deres Tjeneste; thi HERRENS Herlighed fyldte HERRENS Hus.

Meilom chun Houin ahin khu teng leh Pathen loupi na chun houin alo dim ji in Thempu hon na atong jom thei ji tapouvin ahi.

12 Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen paa Himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.

Hiteng chuleh Solomon in taona amang jin, “O Pakai! Meilom a khun kaum ji nana ti,

13 Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle. Det staar jo optegnet i Sangenes Bog.

Pakai tuhin Tonsotna na chen na thei dingin hiche houin thupitah hi ka sahdoh peh tan ahi!” ati.

14 Derpaa vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;

Hijou teng chu leh Lengpa chu ahung ki heijin avel’a ding mihon pi hiti hin phatthei aboh jin ahi.

15 og han sagde: »Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Haand har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:

“Israelte Pakai Pathen chu thangvah in umhen! Aman kapa David kom’a ana kitep na chu amolso tan ahi, ajeh chu Aman kapa kom ah,

16 Fra den Dag jeg førte mit Folk Israel ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.

‘Kami Israelte chu Egypt makona kahin puidoh a pat chun, keima ei kihouna ding houin aki sahna dingin Israelte chenna gam khopi khatcha jong kana lhengpon ahinlah David nangma hi kami Israelte chunga vaihom dingin kana lheng in ahi!’” anati.

17 Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENS, Israels Guds, Navn et Hus;

Chuin Solomon chun aseiben, “Kapa David chun Israelte Pakai Pathen min loupi dopsang na dingin houin ana sa gon ahi.

18 men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;

Pakaiyin Keima min Loupina ding’a Houin sah nagot nalungtup chu ahoi nai,

19 dog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, der udgaar af din Lænd; skal bygge mit Navn det Hus.

Hinlah hiche Houin sa ding chu nang nahipoi, keima min loupina Houin sa ding chu na chate lah a khatpen in asah ding ahi bouve!” ati.

20 Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er traadt i min Fader Davids Sted og sidder paa Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENS, Israels Guds, Navn Huset;

“Tun Pakai nang in na kitepna chu na lolhin sahtan kapa khel lin keima leng ka hung chang tan chuleh Pakai nangma nakitepna bang in Israel laltouna a chun keima ka laltoutan ahi. Tun Israel Pakai Pathen nangma min loupina dingin houin chu ka hin tungdoh tan ahi.

21 og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med vore Fædre, da han førte dem bort fra Ægypten.«

Chuleh Pakai nang in kapu kapa te’u Egypt a kona na hin pui doh hotoh nana ki tepna thingkong jong chu akei na ding kahin gong tan ahi,” ati.

22 Derpaa traadte Salomo frem foran HERRENS Alter lige over for hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen

Hijou chun, Solomon chu Israel mipite jouse masang Pakai maicham noija chun adingin, vanlam’ah akhut adom sang in,

23 og sagde: »HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, naar de af hele deres Hjerte vandrer for dit Aasyn,

Hitin atao tai, “Vo Pakai Israel Pathen, hiche vannoi leiset ahin nang tobang Pathen dang aum poi, Nang ma mitmu’a alung thim pumpia kal songho chung ah na kitepna dung juiyin na ngailut na lhasam louhel in na musah jing in ahi.

24 du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Haand, hvad du talede med din Mund.

Nangin kapa David kom a nakitepna chu nalhakang pon ahi. Nangman nakam’a naphondoh na kitepna bang in na khut tah’in tunin na lolhin sah tan ahi,” ati.

25 Saa hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at sidde paa Israels Trone for mit Aasyn, naar kun dine Sønner vil tage Vare paa deres Vej og vandre for mit Aasyn, som du har gjort.

“Tun O Pakai Israel Pathen, nang in kapa David komma nana kitepna abanjong chu subulhit tan, ajeh chu nangman ama kom’a nana seichun na chilhah ten lamdih ahin chepi uva, nang chouna banga kitahna neitah a ajui uva ahileh nachate lah’a khat pen pen chu Israel Laltouna a hung toupeh ding ahibouve na ti chu,

26 Saa lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener, min Fader David!

O Israel Pathen! Nasohpa kapa David kom’a hitia nana kitepna chu tuhin subulhit tan,” ati.

27 Men kan Gud da virkelig bo paa Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!

“Ahinlah Pathen chu hiche leiset a hi iti chen ding ham? Ahipoi, van sangpen in jong na dol ponte chuti ahileh hiche keiman ka tundoh Houin hin iti na dol ding ham?

28 Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, saa du hører det Raab og den Bøn, din Tjener i Dag opsender for dit Aasyn;

Ahinlah, O Pakai ka Pathen kataona le kathum nahi nei ngaipeh in, na sohpa na kom’a kaka nale ka taona hi nei ngai peh tei jin,

29 lad dine Øjne være aabne over dette Hus baade Nat og Dag, over det Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, saa du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!

Nang in kamin umjing ding ahi, nana tina hiche Houin hi asun ajan in hin velhi jing in lang, hiche lang ngatna katao chan’in nangin kataona nei ngaipeh in.

30 Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!

Nami Israelte lah ahin keima kahin hiche lang ngatna kisunemtah le ngaichatna nei tah a kahung tao teng uleh neihin ngaipeh teijun, van na chenna munna kona na hin jah teng jong leh neingai peh un, na jah teng leh neingaidam’un,” ati.

31 Naar nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,

“Khat touvin mikhat chunga bolkhel aneiya, hiche Houin maicham maiya hi kamopoi tia kihahsel a auma ahileh,

32 saa høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, saa du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld!

Nang in vanna konin hin ngaijin lang mihehpa le aki hehpa kikah a thu hintan’in lang athemmo chu achan dingdol chansah jengin, chuleh themmona nei loupa chu them chansah jengin.

33 Naar dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de saa omvender sig til dig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer til dig i dette Hus,

Nami Israelten nangma douna a achonset jeh uva agalmi hon ahin jouva chu teng amahon a themmo na’u ahin kihet uva na kom ahinbel uva hiche houin a hi ahung tou uva ahileh,

34 saa høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav deres Fædre!

Hiteng chule vanna konin ataona’u hin ngaijin lang nami Israelte hi a chonset na’u hin ngaidam inlang, apu apate’u nana pehna hiche gam ah hinle puilut kit tei jin.

35 Naar Himmelen lukkes, saa Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de saa beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,

Namite hi nangma douna a chonset jeh uva go na juhsahlou teng leh amaho a chonset na’u ahung kisih uva namin ahin pat uva hiche Houin lang ngatna ahung tao teng u-leh,

36 saa høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!

Nangman vanna konin atao na’u hin ngaijin lang na mi Israelte hi achonset na’u hin ngaidam in. Ama hohin lampidih achepi theina diuvin hin hil’in chuleh amaho ding tumbeh a napeh gam leiset chunga hin go hin juhsah kit jitan,” ati.

37 Naar der kommer Hungersnød i Landet, naar der kommer Pest, naar der kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, naar Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, naar alskens Plage og Sot indtræffer —

“Ijem tia gamsung’a hi kel lhah ham ahilou leh natna hivei lang’a ham ahilou jongle anche louhing ho khaokho te ham, lungkang te ham ahung lan jeng ham ahilou leh akhopi’u hohi, min ahin delkhum jeng ham ahi louva natset ham in ahin lonvuh jeng u-ham teng,

38 enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, naar de føler sig truffet i deres Samvittighed og udbreder Hænderne mod dette Hus,

Nami Israelte hin hiche Hou in lang hi ahin ngatna aban ahin jah uva ahung tao uva a hahsat na’u hi ahin lhut teng u-leh,

39 den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gøre det, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender alle Menneskebørnenes Hjerter,

Hiteng chule na chenna van gam a konin hin ngaidam in. Namite hin achonna’u dung jui'a achan diuva lom chu pe jengin, ajeh chu nang in mi lungthim jouse jong nahetsohkei sa ahi.

40 for at de maa frygte dig, al den Tid de lever paa den Jord, du gav vore Fædre.

Hitia chu nabol teng apu apate’u na na pehna hiche gam ahi achen laise uvin nangma na ging jing tauvinte,” ati.

41 Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, —

“Khonung teng leh nami Israelte hilou gamchom miho jong hin, nangma hina hin hedoh untin, namin jal’a gamla tah’a kon ahi hung diu ahi.

42 thi man vil høre om dit store Navn, din stærke Haand og din udstrakte Arm — naar han kommer og beder, vendt mod dette Hus,

Ajeh chu amaho hin namin loupi kithan hi ahin hetdoh diu, naban thahatna ahin bol diu chu tengleh amaho jong hou in lang hi ahin ngat uva hung tao diu,

43 da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede raaber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag maa lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.

Hiteng chule nachenna vanna konin hin ngaipeh inlang chule ataona’u chu hin sanpeh in. Hitia chu nami Israelten na hat bang uva hi Leiset chung’a mipiho jouse hin na hinna ahin hetdiu nahin gindiu ahi. Amaho jong hin namin loupi na dingin hiche Houin ka hin tundoh hi ahin hetdiu ahi.

44 Naar dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,

Namite hi agalteu toh kisat dinga akon uva hahsatna atoh jeh uva keiman namin loupi na ding’a kahin tundoh hiche Houin ahin ngat uva ahung tao teng uleh,

45 saa høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret!

Van mun akonin ataonau hin ngaijin lang a ngaichat u hinsuh bulhit peh in,” ati.

46 Naar de synder imod dig — thi der er intet Menneske, som ikke synder — og du vredes paa dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til Fjendens Land, det være sig fjernt eller nær,

“Amahon nangma douna ahung chonset jeng uva ahileh koihi achonse khalou um am? Nangma jeng jong nalung hanga agalmiteu na josah thei ahilouleh agal miteuvin agam uva gal hing’a na kaimang sahthei jong ahi.

47 og de saa gaar i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og raaber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!

Ahinlah hiche a asoh channau migam’a chu alung’u ahin hei uva nangma kom ahinbel uva, keiho ka chonse uvin thilse tah tah bol kahi tauve atiuva ahung tao uleh,

48 naar de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i deres Fjenders Land, som de bortførtes til, og de beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn —

Hitia chu alungthim pumpi uva nangma kom ahinbel uva, hiche asohchan na’u gamchom munna kona chu nang in apu apateu nana pehna gam lang ahin ngat’u ahilou leh nang in na peh khopi lang ahin ngat’u ahilouleh namin loupina dinga kahin tundoh hiche Houin lang hi ahin ngat uva ahung tao uleh,

49 saa høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret,

Hiteng chuleh na chenna vanna konin atao nau chu hin ngai inlang ahahsatna’u hinvet peh tei jin.

50 og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de Overtrædelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, saa de forbarmer sig over dem;

Chujongle na mite hi nangma douna a chonset teng uleh nangma doumah abolnau achonset nau hin ngaidam tei jin. Gal hing’a mangho agalmiteu khotona hin musah teijin.

51 de er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud af Ægypten, af Smelteovnen.

Ajeh chu amaho namite Egypt meibang’a sa thohgim na akona na hin puidoh na deilhen nam mite ahiuve.

52 Lad dine Øjne være aabne for din Tjeners og dit Folk Israels Begæring, saa du hører dem, hver Gang de raaber til dig.

Keima thilthum leh nami Israelte thilthum neihin vetpeh unlang amaho hin itih phat hijong leh na kom’a akana’u ngai peh teitei jin.

53 Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at være din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du førte vore Fædre bort fra Ægypten, Herre, HERRE!«

Ajeh chu, O Leng chungnung Pakai nang in na soh Mose kom’a chun Israelte hi leiset chunga nam dang ho lah’a kon’a nang’a dinga nami deilhen ahiuve nana tin ahi,” ati.

54 Da Salomo var færdig med hele denne Bøn og Begæring til HERREN rejste han sig fra Pladsen foran HERRENS Alter, hvor han havde ligget paa Knæ med Hænderne udbredt mod Himmelen.

Solomon in hiche Pakai kom’a atao sunga chu akhut teni van chung langa adop sang’a ana dilsu’a ahin; taona ho leh athil thum hohi achaiphat in Pakai maicham maija chun a dingdoh in,

55 Derpaa traadte han frem og velsignede med høj Røst hele Israels Forsamling, idet han sagde:

Israel mipi ho jouse chu phatthei aboh in ahi.

56 »Lovet være HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af alle de herlige Forjættelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.

“Pathen chu thangvah in umhen, ajeh chu aman amite Israel tehi aman ana kitepna jouse hi einatep peh bang bang un, ki choldona phat chu eimu sah tauve. Aman alhachapa Mose akon’a ana phondohsa ana kitepna thil loupi tah ho chu khatcha athon um louvin ahin tongdoh soh kei tan ahi.

57 HERREN vor Gud være med os, som han var med vore Fædre, han forlade og forstøde os ikke,

Pakai i-Pathen uvin ipu ipate’u ana umpi bang in eiho jong ei-umpi jing tauhen, aman ei dalhah da uhenlang ei-pai jong ei-pai doh hih beh u-hen!

58 at vort Hjerte maa drages til ham, saa vi vandrer paa alle hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han paalagde vore Fædre!

Imalam jouse’a ama deilam hinkho eimansah’u hen lang, chuleh ama thupeh leh Dan semho ei nitsah’u henlang chuleh alunglhaina lampia ipu ipate’u ana pui bang in eiho jong epui u-hen.

59 Maatte disse Bønner, som jeg har opsendt for HERRENS Aasyn, være nærværende for HERREN vor Gud baade Nat og Dag, saa han skaffer sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,

Chuleh Pakai anga tunia ka taona thucheng hohi asun ajan in a-angsung’a ging jing hen, hitia chu ami Israel te hi nitin i-ngaichat dung jui uva thu dih’a eipui theina diuvin.

60 for at alle Jordens Folk maa kende, at HERREN og ingen anden er Gud.

Hiteng le chun vannoi leiset acheng mihem jousen Pakai bou hi Pathen ahi, adang aumpoi ti ahin het diu ahitai.

61 Og maatte eders Hjerte være helt med HERREN vor Gud, saa I følger hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!«

Hiteng chuleh nang hon jong Pakai i-Pathen kitahna lhingsetna najui diu, chuleh a chondan holeh a thupeh ho jouse hi tuni chan geija na hinjui ahileh najui lhung kei theidi’u ahi,” ati.

62 Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENS Aasyn.

Hijou chun Lengpa leh Israel mipiten kilhaina gantha abol tauvin ahi.

63 Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker Hornkvæg og 12 000 Stykker Smaakvæg. Saaledes indviede Kongen og alle Israeliterne HERRENS Hus.

Solomon in chamna thilto in a bongchal sangsomni le sangni atoh in kelngoite le kelcha sangsom le sangni atoh in ahi. Hiti hin Lengpa le Israel mipi ten Pakai hou in achun katdohna anei un ahi.

64 Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgaarden foran HERRENS Hus, thi der maatte han ofre Brændofrene, Afgrødeofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENS Aasyn var for lille til at rumme Ofrene.

Hiche nikho mama hin lengpan Pakai houin maiya hongcha chu athenso in ahi. Aman hikom chun pumgo thilto atoh in, lhosoh thilto jong atoh doh in chamna thil to sathao jong atoh in asuhtheng ahi, ajeh chu Pakai angsung’a kido sum-eng maicham chu pumgo thiltona, lhosoh thiltona, chamna thilto, sathaoho todoh nadinga kitung chu neo behseh tan ahi.

65 Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden for HERREN vor Guds Aasyn sammen med hele Israel, en vældig Forsamling (lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk).

Hijouchun Solomon leh Israel pumpin Pakai Pathen angsunga hoibitna golvah kut abol'un ahi. Sahlanga Lebo-hamath napat lhanglam Egypt twinah putna chan gei jin mipi tamtah akikhom doh un ahi. Hiche golvah hi agommin ni som le nili alut in ni sagi hi maicham katdohna ahin, ni sagi hi hoibitna golvah kut ahi.

66 Ottendedagen lod han Folket gaa, og de velsignede Kongen og drog hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.

Hiche golvah hi a kichaisoh phat in, Solomon in miho chu a incheh a asol tan ahi. Amahon lengpa chu phatthei aboh un kipah tahle thanom tah in ain uva a kinung le tauvin ahi. Ajeh chu Pakai hi alhacha David ding leh Israel mipite dingin apha lheh jengin ahi.