Første Kongebog 6
1 480 Aar efter at Israeliterne var vandret ud af Ægypten, i Ziv Maaned, det er den anden Maaned, i det fjerde Aar Salomo herskede i Israel, begyndte han at bygge HERREN Templet.
Forsothe it was doon in the fourthe hundrid and fourescore yeer of the goynge out of the sones of Israel fro the lond of Egipt, in the fourthe yeer, in the monethe Zio; thilke is the secounde monethe of the rewme of Salomon on Israel; he bigan to bilde an hows to the Lord.
2 Templet, som Kong Salomo byggede HERREN, var tresindstyve Alen langt, tyve Alen bredt og tredive Alen højt.
Forsothe the hows which kyng Salomon bildide to the Lord, hadde sexti cubitis in lengthe, and twenti cubitis in breede, and thretti cubitis in heiythe.
3 Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende til Templets Bredde, og ti Alen bred.
And a porche was bifor the temple of twenti cubitis of lengthe, by the mesure of the breed of the temple; and the porche hadde ten cubitis of breede, bifor the face of the temple.
4 Han forsynede Templet med Gittervinduer i Bjælkerammer,
And Salomon made in the temple `wyndows streyte withoutforth, and large with ynne.
5 og op til Tempelmuren byggede han en Tilbygning rundt om Templets Mure, rundt om det Hellige og Inderhallen, og indrettede Siderum rundt om.
And he bildide on the wal of the temple bildyngis of tablis bi cumpas, in the wallis of the hows, `bi cumpas of the temple, and of Goddis answeryng place; and he made sidis in the cumpas.
6 Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og det tredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundt om, for at man ikke skulde være nødt til at lade Bjælkerne gribe ind i Templets Mure.
The bildyng of tablis, that was vndur, hadde fyue cubitis of breede; and the myddil bildyng of tablis was of sixe cubits of breede; and the thridde bildyng of tablis was hauynge seuene cubitis of breede. Sotheli he puttide beemys in the hous bi cumpas with outforth, that tho cleuiden not to the wallis of the temple.
7 Ved Templets Opførelse byggede man med Sten, der var gjort færdige i Stenbrudet, derfor hørtes hverken Lyd af Hamre, Mejsler eller andet Jernværktøj, medens Templet byggedes.
Forsothe whanne the hows was bildid, it was bildid of `stoonys hewid and perfit; and an hamer, and ax, and al thing maad of yrun, weren not herd in the hows, while it was in bildyng.
8 Indgangen til det nederste Rum var paa Templets Sydside, og derfra førte Vindeltrapper op til det mellemste og derfra igen op til det tredje Rum.
The dore of the myddil side was in the wal of the riythalf hows; and bi a vijs thei stieden in to the myddil soler, and fro the myddil soler in to the thridde soler.
9 Saaledes byggede han Templet færdigt, og han lagde Taget med Bjælker og Planker af Cedertræ.
And Salomon bildide the hows, and endide it. Also Salomon hilide the hows with couplis of cedre,
10 Han byggede Tilbygningen rundt om hele Templet, hvert Stokværk fem Alen højt, og den blev forbundet med Templet med Cederbjælker.
and bildide a bildyng of tablis ouer al the hows, bi fyue cubitis of heiythe, and hilide the hows with `trees of cedre.
11 Da kom HERRENS Ord til Salomo saaledes:
And the word of the Lord was maad to Salomon, and seide,
12 »Dette Hus, som du er ved at bygge — dersom du vandrer efter mine Anordninger og gør efter mine Lovbud og omhyggeligt vandrer efter alle mine Bud, vil jeg paa dig stadfæste det Ord, jeg talede til din Fader David,
This is the hows, which thou bildist; if thou gost in myn heestis, and dost my domes, and kepist alle my comaundementis, and goist bi tho, Y schal make stidefast my word to thee, `which word Y spak to Dauid, thi fadir;
13 og tage Bolig blandt Israeliterne og ikke forlade mit Folk Israel.«
and Y schal dwelle in the myddis of the sones of Israel, and Y schal not forsake my puple Israel.
14 Saaledes byggede Salomo Templet færdigt.
Therfor Salomon bildide the hows, and endide it;
15 Templets Vægge dækkede han indvendig med Cederbrædder; fra Bygningens Gulv til Loftsbjælkerne dækkede han dem indvendig med Træ; og over Templets Gulv lagde han Cypresbrædder.
and he bildide the wallis of the hows with ynne with tablis of cedre, fro the pawment of the hows `til to the heiynesse of the wal, and `til to the couplis; and hilide with trees of cedre with ynne; and he hilide the pawment of the hows with tablis of beeche.
16 Han dækkede de tyve bageste Alen af Templet med Cederbrædder fra Gulv til Bjælker og indrettede sig Rummet derinde til en Inderhal, det Allerhelligste.
And he bildide a wal of tablis of cedre of twenti cubitis at the hyndrere part of the temple, fro the pawment `til to the hiyere partis; and he made the ynnere hows of Goddis answeryng place, in to the hooli of hooli thingis.
17 Fyrretyve Alen maalte det Hellige foran Inderhallen.
Sotheli thilke temple bifor the doris of Goddis answering place was of fourti cubitis.
18 Templet var indvendig dækket med Cedertræ, udskaaret Arbejde i Form af Agurker og Blomsterkranse; alt var af Cedertræ, ikke en Sten var at se.
And al the hows with ynne was clothid with cedre, and hadde hise smethenessis, and hise ioynyngis maad suteli, and grauyngis apperynge aboue; alle thingis weren clothid with tablis of cedre, and outirli a stoon miyte not appere in the wal.
19 Han indrettede Inderhallen inde i Templet for der at opstille HERRENS Pagts Ark.
Forsothe Salomon made Goddis answeryng place in the myddis of the hows, in the ynnere part, that he schulde sette there the arke of boond of pees of the Lord.
20 Inderhallen var tyve Alen lang, tyve Alen bred og tyve Alen høj, og han overtrak den med fint Guld. Fremdeles lavede han et Alter af Cedertræ
Sotheli Goddis answeryng place hadde twenti cubitis of lengthe, and twenti cubitis of breede, and twenti cubitis of hiyte; and he hilide, and clothide it with pureste gold; but also he clothide the auter with cedre.
21 foran Inderhallen og overtrak det med Guld. Og Salomo overtrak Templet indvendig med fint Guld og trak for med Guldkæder.
Also he hilide with pureste gold the hows bifor `Goddis answeryng place, and fastnyde platis with goldun nailis.
22 Hele Templet overtrak han med Guld, hele Templet fra den ene Ende til den anden; ogsaa hele Alteret foran Inderhallen overtrak han med Guld.
No thing was in the temple, `which thing was not hilid with gold; but also he hilid with gold al the auter of Goddis answeryng place.
23 I Inderhallen satte han to Keruber af vildt Oliventræ, ti Alen høje;
And he made in `Goddis answeryng place twey cherubyns of the trees of olyues, of ten cubits of heiyte;
24 den ene Kerubs Vinger var hver fem Alen, der var ti Alen fra den ene Vingespids til den anden;
o wynge of cherub was of fyue cubitis, and the tother wynge of cherub was of fyue cubitis, that is, hauynge ten cubitis, fro the heiynesse of `the o wynge `til to the hiynesse of the tother wynge.
25 ti Alen maalte ogsaa den anden Kerub; begge Keruber havde samme Maal og Skikkelse;
And the secunde cherub was of ten cubitis in euene mesure; and o werk was in the twey cherubyns,
26 begge Keruber var ti Alen høje.
that is, o cherub hadde the hiythe of ten cubitis, and in lijk maner the tother cherub.
27 Og han opstillede Keruberne midt i den inderste Del af Templet, og de udbredte deres Vinger saaledes, at den enes ene Vinge rørte den ene Væg og den andens ene Vinge den modsatte Væg, medens de to andre Vinger rørte hinanden midt i Templet.
And he settide cherubyns in the myddis of the ynnere temple; forsothe the cherubyns helden forth her wyngis, and o wenge touchide the wal, and the wynge of the secunde cherub touchide the tother wal; forsothe the othere wyngis in the middil part of the temple touchiden hem silf togidere.
28 Keruberne overtrak han med Guld.
And he hilide the cherubyns with gold,
29 Rundt paa alle Vægge i Templet anbragte han udskaaret Arbejde, Keruber, Palmer og Blomsterkranse, baade i den inderste og den yderste Hal,
and alle the wallis of the temple `bi cumpas; and grauyde with dyuerse grauyngis and smethenesse; and he made in tho wallys cherubyns, and palmes, and dyuerse peynturis, as stondinge forth and goynge out of the wal.
30 og Templets Gulv overtrak han med Guld, baade i den inderste og den yderste Hal.
But also he hilide with gold the pawment of the hows, withynne and with outforthe.
31 Til Inderhallens Indgang lod han lave to Dørfløje af vildt Oliventræ; Overliggeren og Dørposterne dannede en Femkant.
And in the entryng of `Goddis answering place he made twei litil doris of the trees of olyues; and he made postis of fyue corneris,
32 Og paa de to Oliventræsfløje lod han udskære Keruber, Palmer og Blomsterkranse og overtrak dem med Guld, idet han lod Guldet trykke ned i de udskaarne Keruber og Palmer.
and twei doris of the trees of olyues; and grauyde in tho the peynture of cherubyns, and the licnessis of palmes, and grauyngis aboue stondynge forth gretli; and he hilide tho with gold; and he hilide as wel the cherubyns, as palmes, and othere thingis with gold.
33 Ligeledes lod han til Indgangen til det Hellige lave Dørstolper af vildt Oliventræ, firkantede Dørstolper,
And in the entring of the temple he made postis foure cornerid of the trees of olyues;
34 og to Dørfløje af Cyprestræ, saaledes at hver af de to Dørfløje bestod af to bevægelige Dørflader;
and he made twei doris of the trees of beech, ech ayens other; and euer either dore was double, and it was openyd holdynge it silf togidere.
35 og han lod udskære Keruber, Palmer og Blomsterkranse i dem og overtrak dem med Guld, der laa i et tyndt Lag over de udskaarne Figurer.
And he grauyde cherubyns, and palmes, and grauyngis apperynge greetli; and he hilide alle thingis with goldun platis, bi square werk at reule.
36 Ligeledes indrettede han den indre Forgaard ved at bygge tre Lag Kvadersten og et Lag Cederbjælker.
And he bildide a large street with ynne, bi thre ordris of stoonys maad fair, and bi oon ordre of trees of cedre.
37 I det fjerde Aar lagdes Grunden til HERRENS Hus i Ziv Maaned;
The hows of the Lord was foundid in the fourthe yeer, in the monethe Zio;
38 og i det ellevte Aar i Bul Maaned, det er den ottende Maaned, fuldførtes Templet i alle dets Dele og Stykker; han byggede paa det i syv Aar.
and the hows was maad perfit in al his werk, and in alle vessels, ether `purtenauncis, in the eleuenthe yeer, in the monethe Zebul; thilke is the eiythe monethe; and he bildide that hows in seuene yeer.
