Første Kongebog 22
1 De holdt sig nu rolige i tre Aar, der var ikke Krig mellem Aram og Israel.
Pea naʻa nau nofo pe ʻo tolu taʻu mo e taʻefai ha tau ʻe Silia mo ʻIsileli.
2 Og i det tredje Aar drog Kong Josafat af Juda ned til Israels Konge.
Pea ʻi heʻene hoko ki hono tolu ʻoe taʻu, naʻe hoko hifo ʻa Sihosafate ko e tuʻi Siuta ki he tuʻi ʻo ʻIsileli.
3 Da sagde Israels Konge til sine Folk: »I ved jo, at Ramot i Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra Arams Konge!«
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli ki heʻene kau tamaioʻeiki, “ʻIkai ʻoku mou ʻilo ʻoku ʻotautolu ʻa Lemoti ʻi Kiliati, ka ʻoku tau nofo noa pe, mo taʻetoʻoa mai ia mei he nima ʻoe tuʻi ʻo Silia?”
4 Og han sagde til Josafat: »Vil du drage med i Krig mod Ramot i Gilead?« Josafat svarede Israels Konge: »Jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!«
Pea naʻa ne pehē kia Sihosafate, “Te ke fie ʻalu mo au ki he tau ki Lemoti-Kiliati?” Pea naʻe pehē ʻe Sihosafate ki he tuʻi ʻo ʻIsileli, “ʻOku ou hangē ko koe, mo ʻeku kakai ʻo hangē ko hoʻo kakai, mo ʻeku fanga hoosi ʻo hangē ko hoʻo fanga hoosi.”
5 Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: »Spørg dog først om, hvad HERREN siger!«
Pea naʻe pehē ʻe Sihosafate ki he tuʻi ʻo ʻIsileli, “ʻOku ou kole, ke ke fakafehuʻi he ʻaho ni ki he folofola ʻa Sihova.”
6 Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand, og spurgte dem: »Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Drag derop, saa skal HERREN give det i Kongens Haand!«
Pea naʻe toki tānaki mai fakataha ʻae kau tangata kikite ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli, ko e kau tangata ʻe toko fāngeau nai, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “Te u ʻalu atu ke tauʻi ʻa Lemoti-Kiliati pe ʻikai?” Pea naʻa nau pehē, “ʻAlu hake; he koeʻuhi ʻe tuku mai ia ʻe Sihova ki he nima ʻoe tuʻi.”
7 Men Josafat spurgte: »Er her ikke endnu een af HERRENS Profeter, vi kan spørge?«
Pea naʻe pehē ʻe Sihosafate, “ʻIkai ʻoku ʻi heni ha palōfita foki ʻa Sihova, koeʻuhi ke tau fehuʻi meiate ia?”
8 Israels Konge svarede: »Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan raadspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spaar mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas Søn.« Men Josafat sagde: »Saaledes maa Kongen ikke tale!«
Pea naʻe pehēange ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli kia Sihosafate, “ʻOku ai mo e tangata ʻe tokotaha, ko Mikaia ko e foha ʻo Imila, ʻaia te tau faʻa fehuʻi ai kia Sihova: ka ʻoku ou fehiʻa kiate ia; he ʻoku ʻikai faʻa kikite ʻaki ʻe ia ha lelei kiate au, ka ko e kovi.” Pea naʻe pehē ʻe Sihosafate, “Ke ʻoua naʻa lea pehē ʻe he tuʻi.”
9 Da kaldte Israels Konge paa en Hofmand og sagde: »Hent hurtig Mika, Jimlas Søn!«
Pea naʻe toki ui mai ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli ha matāpule, ʻo ne pehē, “Omi ke vave ʻa Mikaia ko e foha ʻo Imila.”
10 Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver paa sin Trone i Samarias Portaabning, og alle Profeterne spaaede foran dem.
Pea naʻe nofo ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli, mo Sihosafate ko e tuʻi ʻo Siuta, taki taha ki hono nofoʻa fakatuʻi, pea kuo na ʻai hona ngaahi kofu fakatuʻi, ʻi he potu ʻi he hūʻanga ʻoe matanikolo ʻo Samēlia; pea naʻe kikite ʻi hona ʻao ʻae kau kikite kotoa pē.
11 Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: »Saa siger HERREN: Med saadanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjort!«
Pea naʻe ngaohi maʻana ʻe Setikia ko e foha ʻo Kinana, ʻae ngaahi nifo ukamea: pea naʻa ne pehē, “ʻOku pehē ʻe Sihova, ‘Ko eni ia te ke tekeʻi ʻaki ʻae kakai Silia, kaeʻoua ke fakaʻauha kinautolu.’”
12 Og alle Profeterne spaaede det samme og sagde: »Drag op mod Ramot i Gilead, saa skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Haand!«
Pea naʻe pehē pe ʻae kikite ʻae kau kikite kotoa pē, ʻo [nau ]pehē, “ʻAlu hake ki Lemoti-Kiliati, pea[mou ]monūʻia: koeʻuhi ʻe tuku ia ʻe Sihova ki he nima ʻoe tuʻi.”
13 Men Budet, der var gaaet efter Mika, sagde til ham: Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!
Pea naʻe lea kia Mikaia ʻe he talafekau naʻe ʻalu ke ui kiate ia, ʻo pehē, “Vakai mai, ʻOku ngutu taha pe ʻae kau kikite ʻi he lea ʻaki ʻae lelei ki he tuʻi: ko ia ʻoku ou kole ke ke tuku hoʻo lea ke tatau mo e lea ʻa ha taha ʻiate kinautolu, pea ke lea ʻaki ʻae lelei.”
14 Men Mika svarede: »Saa sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig, det vil jeg tale!«
Pea naʻe pehē ʻe Mikaia, “ʻOku moʻui ʻa Sihova, pea ko ia ʻoku folofolaʻaki kiate au ʻe Sihova, ko ia pe te u leaʻaki.
15 Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: »Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Da svarede han: »Drag derop, saa skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Haand!«
Pea naʻe haʻu ia ki he tuʻi. Pea naʻe pehē kiate ia ʻe he tuʻi, “ʻE Mikaia, te ma ʻalu hake ke tauʻi ʻa Lemoti-Kiliati, pe ʻikai?” Pea naʻa ne tali ia, ʻo pehē, “ʻAlu, pea mo monūʻia: koeʻuhi ʻe tuku mai ia ʻe Sihova ki he nima ʻoe tuʻi.”
16 Men Kongen sagde til ham: »Hvor mange Gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENS Navn?«
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi kiate ia, “ʻE tuʻo fiha ʻa ʻeku takitalaʻi koe ke ʻoua naʻa ke fakahā mai ha meʻa ka ko ia pe ʻoku moʻoni ʻi he huafa ʻo Sihova?”
17 Da sagde han: Jeg saa hele Israel spredt paa Bjergene som en Hjord uden Hyrde: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!
Pea naʻe pehē ʻe ia, “Naʻaku mamata ki he fakamovetevete ʻo ʻIsileli kātoa ʻi he ngaahi funga moʻunga, ʻo hangē ko e fanga sipi ʻoku ʻikai hanau tauhi: pea naʻe pehē ʻe Sihova, ‘ʻOku ʻikai ha ʻeiki kiate kinautolu ni: tuku ke nau taki taha ʻalu ʻae tangata ki hono fale ʻi he melino.
18 Israels Konge sagde da til Josafat: »Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spaar mig godt, kun ondt!«
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli kia Sihosafate, “ʻIkai naʻaku tala kiate koe, ʻe ʻikai te ne kikite ʻaki ha lelei kiate au, ka ko e kovi?”
19 Da sagde Mika: »Saa hør da HERRENS Ord! Jeg saa HERREN sidde paa sin Trone og hele Himmelens Hær staa til højre og venstre for ham;
Pea naʻa ne pehē, “Ko ia foki, fanongo koe ki he folofola ʻa Sihova: naʻaku mamata ki he ʻafio ʻa Sihova ki hono ʻafioʻanga, pea mo e tutuʻu ʻi hono nima toʻomataʻu mo hono nima toʻohema ʻae ngaahi tokolahi kotoa pē ʻoe langi.
20 og HERREN sagde: Hvem vil daare Akab, saa han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;
Pea naʻe pehē ʻe Sihova, ‘Ko hai te ne fakalotoʻi ʻa ʻEhapi ke ne ʻalu hake mo hinga ʻi Lemoti-Kiliati?’ Pea naʻe pehē ʻae lea ʻae tokotaha, kae pehē ʻe he tokotaha kehe.
21 men saa traadte en Aand frem og stillede sig foran HERREN og sagde: Jeg vil daare ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
Pea naʻe hū mai ha laumālie, ʻo ne tuʻu ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻo ne pehē, ‘Te u fakalotoʻi ia ʻeau.’
22 Han svarede: Jeg vil gaa hen og blive en Løgnens Aand i alle hans Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan daare ham; gaa hen og gør det!
Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate ia, ‘ʻO fēfeeʻi?’ Pea naʻa ne pehē, ‘Te u ʻalu atu, pea te u hoko ko e laumālie loi ʻi he ngutu ʻo ʻene kau kikite kotoa pē.’ Pea naʻa ne pehē, ‘Te ke fakalotoʻi ia, pea te ke lavaʻi foki: ʻalu atu, mo ke fai pehē.’”
23 Se, saaledes har HERREN lagt en Løgnens Aand i alle disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!«
Pea ko ia foki, “Vakai, kuo ʻai ʻe Sihova ha laumālie loi ki he ngutu ʻoe kau tangata kikite na ʻoʻou, pea kuo folofolaʻaki ʻe Sihova ʻae kovi kiate koe.”
24 Da traadte Zidkija, Kena'as Søn, frem og slog Mika paa Kinden og sagde: »Ad hvilken Vej skulde HERRENS Aand have forladt mig for at tale til dig?«
Ka naʻe ʻalu atu ke ofi ʻa Setikia ko e foha ʻo Kinana, ʻo ne taaʻi ʻa Mikaia ʻi hono kouʻahe, mo ne pehē, “Naʻe ʻalu ʻi he hala fē ʻae Laumālie ʻo Sihova meiate au ke lea kiate koe?”
25 Men Mika sagde: »Det skal du faa at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!«
Pea naʻe pehē ʻe Mikaia, “Vakai, te ke toki mamata ʻi he ʻaho ko ia, ʻaia te ke hū atu ai ki he ngaahi loki ke fakafufū koe.”
26 Saa sagde Israels Konge: »Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli, “Puke ʻa Mikaia, pea toe ʻave ia kia ʻAmoni ko e pule ʻoe kolo, pea kia Soasi ko e foha ʻoe tuʻi;
27 og sig: Saaledes siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham paa Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!«
Pea fakahā ange, ʻOku pehē ʻe he tuʻi, ʻAi ʻae siana ni ki he fale pōpula, pea fafangaʻaki ia ʻae mā ʻoe fakamamahi mo e vai ʻoe fakamamahi ʻo aʻu ki heʻeku [toe ]haʻu ʻi he melino.”
28 Men Mika sagde: »Kommer du uskadt tilbage, saa har HERREN ikke talet ved mig!« Og han sagde: »Hør, alle I Folkeslag!«
Pea naʻe pehē ʻe Mikaia, “Kapau te ke toe foki mai ʻi he melino, tā kuo ʻikai folofola ʻa Sihova ʻiate au.” Pea naʻa ne pehē, “Mou fanongo kotoa pē, ʻakimoutolu ko e kakai.”
29 Saa drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.
Ko ia naʻe ʻalu hake ai ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli, mo Sihosafate ko e tuʻi ʻo Siuta ki Lemoti-Kiliati.
30 Og Israels Konge sagde til Josafat: »Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder paa!« Og Israels Konge forklædte sig og drog saa i Kampen.
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli kia Sihosafate, Te u fakapulipuli au, ʻi heʻeku hū atu ki he tau; ka ke ʻai ʻe koe ʻaho ngaahi kofu fakatuʻi. Pea naʻe fakapulipuli ia ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli, ka ka ʻalu atu ki he tau.
31 Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den Befaling: »I maa ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene!«
Ka naʻe fekau ʻe he tuʻi ʻo Silia ki heʻene ʻeiki ʻe toko tolungofulu ma ua naʻe pule ki heʻene ngaahi saliote ʻo pehē, ʻOua naʻa mo tau mo ia ʻoku siʻi pe ko ia ʻoku lahi, ka ko e tuʻi pe ʻo ʻIsileli.
32 Da nu Vognstyrerne fik Øje paa Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels Konge!« Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at raabe;
Pea ʻi he mamata ē ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi saliote kia Sihosafate, naʻa nau pehē, ko eni moʻoni ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli. Pea naʻa nau foki atu ke tau mo ia: pea naʻe kalanga atu ʻa Sihosafate.
33 og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak de sig bort fra ham.
Pea ʻi he mamata ʻe he ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi saliote naʻe ʻikai ko e tuʻi ia ʻo ʻIsileli, naʻa nau foki atu mei heʻenau tuli kiate ia.
34 Men en Mand, der skød en Pil af paa Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: »Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er saaret!«
Pea naʻe teke noa pe ʻe ha tangata ʻae kaufana, pea naʻe fanaʻi ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli ʻi he vahaʻa hokoʻanga ʻo ʻene mahafutau: ko ia naʻa ne pehē ai ki he tangata naʻe fakahinoʻi ʻa ʻene saliote, “Fakatafoki atu ho nima,” pea ke ʻave au mei he tau: he kuo u lavea.
35 Men Kampen blev haardere og haardere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften, skønt Blodet fra Saaret flød ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen døde han.
Pea naʻe tupu ʻo lahi ʻae tau ʻi he ʻaho ko ia: pea naʻe poupou hake ʻae tuʻi ʻi hono saliote ke tauʻi ʻae kakai Silia, pea naʻe pekia ia ʻi he efiafi: pea naʻe tafe ʻae toto mei he matalavea ki he loto saliote.
36 Da Solen gik ned, gik det Raab gennem Lejren: »Enhver drage hjem til sin By og sit Land,
Pea feʻunga mo e tō hifo ʻae laʻā, naʻe ʻalu atu ʻae fanongonongo ki he kautau, ʻo pehē, “Ke ʻalu ʻae tangata taki taha ki hono kolo, mo e tangata taki taha ki hono fonua ʻoʻona.”
37 thi Kongen er død!« Saa kom de til Samaria, og de jordede Kongen der.
Naʻe pehē ʻae pekia ʻae tuʻi, pea naʻe ʻomi ia ki Samēlia: pea naʻa nau fai ʻae putu ʻoe tuʻi ʻi Samēlia.
38 Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene hans Blod, og Skøgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN havde talet.
Pea naʻe fufulu ʻae saliote ʻe ha tokotaha ʻi he vaikeli ʻo Samēlia; pea naʻe ʻemo hake ʻe he fanga kulī ʻa hono toto pea naʻa nau fufulu ʻa ʻene mahafutau ʻo fakatatau mo e folofola ʻa Sihova, ʻaia naʻa ne folofolaʻaki.
39 Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de Byer, han befæstede, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Pea ko eni, ko e toenga ngāue ʻa ʻEhapi, mo ia kotoa pē naʻa ne fai, mo e fale lei naʻa ne ngaohi, mo e ngaahi kolo kotoa pē naʻa ne langa, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo ʻIsileli?
40 Saa lagde Akab sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.
Ko ia, naʻe mohe ʻa ʻEhapi mo ʻene ngaahi tamai; pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe hono foha ko ʻAhasia.
41 Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels fjerde Regeringsaar.
Pea naʻe kamata pule ʻa Sihosafate ko e foha ʻo ʻAsa ki Siuta ʻi hono fā ʻoe taʻu ʻo ʻEhapi ko e tuʻi ʻo ʻIsileli.
42 Josafat var fem og tredive Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var en Datter af Sjilhi.
Naʻe tolungofulu ma nima ʻae taʻu ʻo Sihosafate ʻi heʻene kamata pule; pea naʻa ne pule ʻi Selūsalema ʻi he taʻu ʻe uofulu ma nima. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko ʻAsupa ko e ʻofefine ʻo Sili.
43 Han vandrede nøje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne.
Pea naʻa ne ʻeveʻeva ʻi he hala kotoa pē ʻo ʻene tamai ko ʻAsa; naʻe ʻikai te ne tafoki mei ai, ʻo ne fai ʻaia naʻe lelei ʻi he ʻao ʻo Sihova: ka neongo ia naʻe ʻikai ʻave ʻae ngaahi potu māʻolunga; naʻe kei fai feilaulau mo tutu ʻae meʻa namu kakala ʻe he kakai ʻi he ngaahi potu māʻolunga.
44 Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og tænde Offerild paa Højene.
Pea naʻe alea ʻa Sihosafate mo e tuʻi ʻo ʻIsileli ke na melino pe.
45 Og Josafat havde Fred med Israels Konge.
Pea ko eni, ko e toe ʻoe ngaahi ngāue ʻa Sihosafate, mo e mālohi naʻe hā ʻiate ia, mo ʻene faʻa tau, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo Siuta?
46 Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de Heltegerninger, han udførte, og de Krige, han førte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Pea ko e toenga kakai angafakasotoma ʻaia naʻe toe ʻi he ngaahi ʻaho ʻo ʻene tamai ko ʻAsa, naʻa ne ʻave mei he fonua.
47 De sidste af Mandsskøgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas Tid, udryddede han af Landet.
ʻI he kuonga ko ia naʻe ʻikai ha tuʻi ʻi ʻItomi: ka naʻe pule ha tokotaha maʻae tuʻi.
48 Paa den Tid var der ingen Konge i Edom.
Naʻe maʻu ʻe Sihosafate ʻae ngaahi vaka mei Tasisi ke folau ki Ofeli ke ʻomi koula; ka naʻe ʻikai hoko ʻae folau; he naʻe maumauʻi ʻae ngaahi vaka ʻi Esioni-Kepa.
49 Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart paa Ofir efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved Ezjongeber.
Pea naʻe pehē ai ʻe ʻAhasia ko e foha ʻo ʻEhapi kia Sihosafate, Tuku ke ʻalu ʻa ʻeku kau tamaioʻeiki fakataha mo hoʻo kau tamaioʻeiki ʻi he folau. Ka naʻe ʻikai loto ki ai ʻa Sihosafate.
50 Da foreslog Ahazja, Akabs Søn, Josafat at lade sine Folk sejle med hans; men Josafat afslog det.
Pea naʻe mohe ʻa Sihosafate mo ʻene ngaahi tamai, pea naʻe fai hono putu ki he [potu ]ʻo ʻene ngaahi tamai ʻi he Kolo ʻo Tevita ko ʻene tamai: pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe Siholami ko hono foha.
51 Saa lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.
Naʻe kamata pule ʻa ʻAhasia ko e foha ʻo ʻEhapi ki ʻIsileli ʻi Samēlia ʻi hono hongofulu ma fitu ʻoe taʻu ʻo Sihosafate ko e tuʻi ʻo Siuta, pea naʻa ne pule ʻi he taʻu ʻe ua ʻi ʻIsileli.
52 Ahazja, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas syttende Regeringsaar, og han herskede to Aar over Israel.
Pea naʻa ne fai kovi ʻi he ʻao ʻo Sihova, mo ne ʻalu ʻi he hala ʻo ʻene tamai mo e hala ʻo ʻene faʻē, pea ʻi he hala ʻo Selopoami ko e foha ʻo Nipati, ʻaia naʻa ne fakaangahalaʻi ʻa ʻIsileli:
53 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og vandrede i sin Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Søns, Spor, han, som forledte Israel til at synde. Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krænkede HERREN, Israels Gud, nøjagtigt som hans Fader havde gjort.
He naʻa ne tauhi kia Peali, mo ne lotu kiate ia, mo ne fakatupu ʻae houhau ʻo Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻo fakatatau ki he meʻa kotoa pē naʻe fai ʻe heʻene tamai.
