Første Kongebog 19
1 Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og hvorledes han havde ihjelslaaet alle Profeterne med Sværd,
HAI aku la no hoi o Ahaba ia Iezebela i ka mea a pau a Elia i hana'i, a me kona pepehi ana i ka poe kaula me ka pahikaua.
2 og Jesabel sendte et Sendebud til Elias og lod sige: »Guderne ramme mig baade med det ene og det andet, om jeg ikke i Morgen ved denne Tid handler med dit Liv, som der er handlet med deres!«
Alaila hoouna ae la o Iezebela i ka elele io Elia la, i ae la, Pela hoi e hana mai ai na akua ia'u, a hui hou no, ke hoohalike ole aku au i kou ola apopo me neia ka hora, me ke ola o kekahi o lakou.
3 Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit Liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin Tjener blive
A ike oia, ku ae la ia iluna, a holo no kona ola, a hiki i Beereseba no Iuda, a haalele i kana kauwa malaila.
4 og vandrede selv en Dagsrejse ud i Ørkenen og satte sig under en Gyvelbusk og ønskede sig Døden, idet han sagde: »Nu er det nok, HERRE; tag mit Liv, thi jeg er ikke bedre end mine Fædre!«
A hele ae la hoi oia, i ka hele ana o kekahi la, iloko ae o ka waonahele, hele hoi a noho iho malalo iho o ka laau iunipera; a nonoi aku la hoi nona iho e make ia; i aku la hoi, Ua nui; ano hoi, e Iehova, e lawe aku i kuu ola nei; no ka mea, aole oi aku ko'u maikai mamua o ko'u mau makua.
5 Saa lagde han sig til at sove under en Gyvelbusk. Og se, en Engel rørte ved ham og sagde: »Staa op og spis!«
Moe iho la oia a hiamoe ilalo o ka laau iunipera, aia hoi, ilaila, hoopa mai la kahi anela ia ia, i mai la, E ala, e ai.
6 Og da han saa sig om, se, da laa der, hvor hans Hoved havde hvilet, et ristet Brød, og der stod en Krukke Vand; og han spiste og drak og lagde sig igen.
Nana ae la hoi ia, aia hoi, kokoke i kona poo, he popopalaoa i hoomoaia maluna o ka lanahu, a he omole wai. Ai iho la ia a inu hoi, a moe hou iho la ilalo.
7 Men HERRENS Engel kom atter og rørte ved ham og sagde: »Staa op og spis, ellers bliver Vejen dig for lang!«
Hele hou mai la ka anela o Iehova, o ka lua ia, a hoopa mai ia ia, i mai la hoi, E ala, e ai, no ka mea, he loihi ka hele ana nou.
8 Da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette Maaltid vandrede han i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter lige til Guds Bjerg Horeb.
Ala ae la ia, a ai iho la, a inu no hoi, a ma ka ikaika no ua ai la, i hele ai oia i na la he kanaha, a i na po he kanaha, i Horeba, ka mauna o ke Akua.
9 Der gik han ind i en Hule og overnattede. Da lød HERRENS Ord til ham: »Hvad er du her efter, Elias?«
Hiki aku la ia ilaila i ke ana, noho ae la hoi ilaila; aia hoi ka olelo a Iehova ia ia, i mai la hoi oia ia ia, He aha la kau e hana nei maanei, e Elia?
10 Han svarede: »Jeg har været fuld af Nidkærhed for HERREN, Hærskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslaaet med Sværd! Jeg alene er tilbage, og nu staar de mig efter Livet!«
I aku la hoi ia, Ua ikaika loa ae nei au mamuli o Iehova ke Akua o ko ka lani; no ka mea, ua haalele no na mamo a Iseraela i kau berita, ua hoohiolo hoi i kou mau kuahu, a ua pepehi no hoi i kou poe kaula me ka pahikaua: a owau wale no ka i koe mai, a ua imi mai lakou i ko'u ola e lawe aku.
11 Da sagde han: »Gaa ud og stil dig paa Bjerget for HERRENS Aasyn!« Og se, HERREN gik forbi, og et stort og stærkt Vejr, der sønderrev Bjerge og sprængte Klipper, gik foran HERREN, men HERREN var ikke i Vejret. Efter Vejret kom der et Jordskælv, men HERREN var ikke i Jordskælvet.
I mai la hoi oia, E puka'e, a e ku maluna o ka mauna imua o Iehova. Aia hoi, maalo ae la o Iehova, a haehae ae la ka makani nui ikaika i na mauna, a wawahi ae la i na pohaku imua o Iehova; aole nae o Iehova iloko o ka makani: a mahope iho o ka makani, he olai; aole nae o Iehova iloko o ke olai.
12 Efter Jordskælvet kom der Ild, men HERREN var ikke i Ilden. Men efter Ilden kom der en stille, sagte Susen,
A mahope iho o ke olai, he ahi; aole nae o Iehova iloko o ke ahi; a mahope iho o ke ahi, he kamumu o ke aheahe malie.
13 og da Elias hørte den, hyllede han sit Hoved i sin Kappe og gik ud og stillede sig ved Indgangen til Hulen; og se, en Røst lød til ham: »Hvad er du her efter Elias?«
Eia kekahi, a lohe o Elia, uhi ae la oia i kona maka i kona aahu, a puka ae la oia a ku ma ke komo ana o ke ana. Aia hoi, he leo ia ia, i mai la hoi ia, O ke aha la kau e hana nei maanei, e Elia?
14 Han svarede: »Jeg har været fuld af Nidkærhed for HERREN, Hærskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslaaet med Sværd! Jeg alene er tilbage, og nu staar de mig efter Livet!«
I aku la hoi oia, Ua ikaika loa ae nei au mamuli o Iehova ke Akua o ko ka lani; no ka mea, ua haalele no na mamo a Iseraela i kau berita, ua hoohiolo hoi i kou mau kuahu, a ua pepehi no hoi i kou poe kaula me ka pahikaua; a owau wale no ka i koe mai, a ua imi mai lakou i ko'u ola e lawe aku.
15 Da sagde HERREN til ham: »Vend tilbage ad den Vej, du kom, og gaa til Ørkenen ved Damaskus; gaa saa hen og salv Hazael til Konge over Aram,
I mai la hoi o Iehova ia ia, E hele, e hoi ma kou aoao i ka waonahele o Damaseko; a hiki aku oe, e poni aku ia Hazaela i alii maluna o Suria;
16 salv Jehu, Nimsjis Søn, til Konge over Israel og salv Elisa, Sjafats Søn, fra Abel-Mehola til Profet i dit Sted!
A o Iehu ke keiki a Nimesi kau e poni ai i alii maluna o ka Iseraela; o Elisai ke keiki a Sapata no Abelamehola kau e poni ai i kaula ma kou hakahaka.
17 Den, der undslipper Hazaels Sværd, skal Jehu dræbe, og den, der undslipper Jehus Sværd, skal Elisa dræbe.
Eia auanei keia, o ka mea pakele i ka pahikaua a Hazela, oia ka Iehu e pepehi ai; a o ka mea pakele i ka pahikaua a Iehu, oia ka Elisai e pepehi ai.
18 Jeg vil lade syv Tusinde blive tilbage i Israel, hvert Knæ, der ikke har bøjet sig for Ba'al, og hver Mund, der ikke har kysset ham.«
Aka, Ke hookoe nei au i na tausani ehiku iloko o ka Iseraela, i na kuli a pau i kukuli ole ia Baala, a me na waha a pau i honi ole ia ia.
19 Saa gik han derfra; og han traf Elisa, Sjafats Søn, i Færd med at pløje; tolv Spand Okser havde han foran sig, og selv var han ved det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin Kappe over ham.
Hele aku la hoi oia mai laila aku, a loaa ia ia o Elisai ke keiki a Sapata, e oopalau ana ia, o na paa bipi kauo he umikumamalua mamua ona, a oia me ka umikumamalua; a maalo ae o Elia ia ia, a kau ae hoi i kona aahu maluna ona.
20 Saa forlod han Okserne og løb efter Elias og sagde: »Lad mig først kysse min Fader og min Moder, saa vil jeg følge dig!« Han svarede: »Gaa kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort ved dig!«
Haalele ae la hoi oia i na bipi kauo, a hahai aku la mamuli o Elia, i aku la, Ke noi aku nei au e honi au i ko'u makuakane, a me kuu makuwahine, alaila e hahai au mamuli ou. I mai la hoi oia ia ia, E hoi aku, no ka mea, o ke aha la ka'u i hana aku ai ia oe?
21 Da forlod han ham og vendte tilbage; saa tog han og slagtede Oksespandet, kogte Okserne ved Stavtøjet og gav Folkene dem at spise; derpaa brød han op og fulgte Elias og gik ham til Haande.
Hoi hou aku la oia mai ona aku la, a lalau iho la i kekahi paa bipi kauo, a pepehi loa ia, a baila ae la i ko laua io me na mea haua o ka bipi, a haawi ae na na kanaka, a ai iho la lakou. Alaila, ku ae la oia iluna, a hahai aku la mamuli o Elia, a lawelawe ae la nana.
