Første Kongebog 17
1 Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: »Saa sandt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Aasyn jeg staar, i de kommende Aar skal der ikke falde Dug eller Regn uden paa mit udtrykkelige Bud!«
Elie, le Thesbite, un des habitants de Galaad, dit à Achab: « Yahweh est vivant, le Dieu d’Israël, devant qui je me tiens! Il n’y aura ces années-ci ni rosée ni pluie, sinon à ma parole. »
2 Derpaa kom HERRENS Ord til ham saaledes:
Et la parole de Yahweh fut adressée à Elie, en ces termes:
3 »Gaa bort herfra og begiv dig østerpaa og hold dig skjult ved Bækken Krit østen for Jordan;
« Pars d’ici, dirige-toi vers l’orient et cache-toi au torrent de Carith, qui est en face du Jourdain.
4 du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg paalagt at sørge for Føde til dig der.«
Tu boiras de l’eau du torrent, et j’ai commandé aux corbeaux de te nourrir là. »
5 Da gik han og gjorde efter HERRENS Ord, han gik hen og tog Bolig ved Bækken Krit østen for Jordan;
Il partit, et fit selon la parole de Yahweh; et il alla s’établir au torrent de Carith, qui est en face du Jourdain.
6 og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og Kød om Aftenen, og han drak af Bækken.
Les corbeaux lui apportaient du pain et de la viande le matin, du pain et de la viande le soir, et il buvait de l’eau du torrent.
7 Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.
Mais, au bout d’un certain temps, le torrent fut à sec, car il n’était pas tombé de pluie dans le pays.
8 Da kom HERRENS Ord til ham saaledes:
Alors la parole de Yahweh lui fut adressée en ces termes:
9 »Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har paalagt en Enke der at sørge for Føde til dig.«
« Lève-toi, va à Sarephta, qui appartient à Sidon, et tu y demeureras; voici que j’ai ordonné là à une femme veuve de te nourrir. »
10 Saa begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik han Øje paa en Enke, som var ved at sanke Brænde, og raabte til hende: »Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!«
Il se leva et alla à Sarephta. Comme il arrivait à la porte de la ville, voici qu’il y avait là une femme veuve qui ramassait du bois. Il l’appela et lui dit: « Va me prendre, je te prie, un peu d’eau dans ce vase, afin que je boive. »
11 Og da hun gik bort for at hente det, raabte han efter hende: »Tag ogsaa et Stykke Brød med til mig!«
Et elle alla en prendre. Il l’appela de nouveau, et il dit: « Apporte-moi, je te prie, un morceau de pain dans ta main. »
12 Men hun svarede: »Saa sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Brød, men kun en Haandfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var netop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gaa hjem og tillave det til mig og min Søn; og naar vi har spist det, maa vi dø!«
Elle répondit: « Yahweh, ton Dieu, est vivant! Je n’ai rien de cuit, je n’ai qu’une poignée de farine dans un pot et un peu d’huile dans une cruche. Et voici que je ramasse deux morceaux de bois, afin que, rentrée à la maison, je prépare ce reste pour moi et pour mon fils; nous le mangerons, et nous mourrons ensuite. »
13 Da sagde Elias til hende: »Frygt ikke! Gaa hjem og gør, som du siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!
Elie lui dit: « Ne crains point, rentre faire comme tu as dit. Seulement prépare-moi d’abord avec cela un petit gâteau, que tu m’apporteras; tu en feras ensuite pour toi et pour ton fils.
14 Thi saa siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN sender Regn over Jorden!«
Car ainsi parle Yahweh, le Dieu d’Israël: Le pot de farine ne s’épuisera point, et la cruche d’huile ne diminuera point, jusqu’au jour où Yahweh fera tomber de la pluie sur la face du sol. »
15 Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og baade hun og han og hendes Søn havde noget at spise en Tid lang.
Elle s’en alla et fit selon la parole d’Elie; et pendant longtemps elle eut de quoi manger, elle et sa famille, ainsi qu’Elie.
16 Melkrukken blev ikke tom, og Olien i Dunken slap ikke op, efter det Ord HERREN havde talet ved Elias.
Le pot de farine ne s’épuisa pas, et la cruche d’huile ne diminua pas, selon la parole de Yahweh, qu’il avait dite par l’organe d’Elie.
17 Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Søn syg, og hans Sygdom tog heftigt til, saa der til sidst ikke mere var Liv i ham.
Après ces événements, le fils de la femme, maîtresse de la maison, devint malade, et sa maladie fut très violente, au point qu’il ne resta plus de souffle en lui.
18 Da sagde hun til Elias: »Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde min Søns Død?«
Alors cette femme dit à Elie: « Qu’ai-je à faire avec toi, homme de Dieu? Es-tu venu chez moi pour rappeler le souvenir de mes iniquités et pour faire mourir mon fils? »
19 Men han svarede hende: »Lad mig faa din Søn!« Og han tog ham fra hendes Skød og bar ham op i Stuen paa Taget, hvor han boede, og lagde ham paa sin Seng.
Il lui répondit: « Donne-moi ton fils. » Et il le prit du sein de la femme et, l’ayant monté dans la chambre haute où il demeurait, il le coucha sur son lit.
20 Saa raabte han til HERREN: »HERRE min Gud, vil du virkelig handle saa ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gæst, at du lader hendes Søn dø?«
Puis, il invoqua Yahweh, en disant: « Yahweh, mon Dieu, auriez-vous encore fait tomber le malheur sur cette veuve chez laquelle je demeure, jusqu’à faire mourir son fils? »
21 Derpaa strakte han sig tre Gange hen over Drengen og raabte til HERREN: »HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!«
Et il s’étendit trois fois sur l’enfant, en invoquant Yahweh et en disant: « Yahweh, mon Dieu, je vous en prie, que l’âme de cet enfant revienne au dedans de lui! »
22 Og HERREN hørte Elias's Røst; Drengens Sjæl vendte tilbage, saa han blev levende.
Yahweh écouta la voix d’Elie, et l’âme de l’enfant revint au dedans de lui, et il fut rendu à la vie.
23 Saa tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen paa Taget ned i Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: »Se, din Søn lever!«
Elie prit l’enfant, le descendit de la chambre haute dans la maison et le donna à sa mère; et Elie dit: « Voici que ton fils est vivant. »
24 Da sagde Kvinden til Elias: »Nu ved jeg vist, at du er en Guds Mand, og at HERRENS Ord i din Mund er Sandhed.«
La femme dit à Elie: « Je reconnais maintenant que tu es un homme de Dieu, et que la parole de Yahweh dans ta bouche est vérité. »
