Første Kongebog 17
1 Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: »Saa sandt HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Aasyn jeg staar, i de kommende Aar skal der ikke falde Dug eller Regn uden paa mit udtrykkelige Bud!«
Gilead ram Tishbit tami Elijah ni Ahab koevah, kai ni ka bawk e Isarel BAWIPA Cathut teh a hring e patetlah hete kum dawk tadamtui bawt mahoeh kho hai rak mahoeh telah atipouh.
2 Derpaa kom HERRENS Ord til ham saaledes:
BAWIPA e lawk teh ahni koe a pha.
3 »Gaa bort herfra og begiv dig østerpaa og hold dig skjult ved Bækken Krit østen for Jordan;
Kanîtholae Jordan teng kaawm e Kherith sawkca dawk kâhrawk.
4 du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg paalagt at sørge for Føde til dig der.«
Hahoi hote sawkca tui hah na nei vaiteh, na ka kawk hanelah vonga kâ yo ka poe toe telah atipouh.
5 Da gik han og gjorde efter HERRENS Ord, han gik hen og tog Bolig ved Bækken Krit østen for Jordan;
Hatdawkvah, BAWIPA e lawk patetlah a cei teh a sak. Jordan teng kaawm e Kherith sawkca dawk ao.
6 og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og Kød om Aftenen, og han drak af Bækken.
Vonga ni amom lah vaiyei hoi moi a poe. Tangmin lahoi vaiyei hoi moi hah a poe teh sawkca tui hah a nei.
7 Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn faldt i Landet.
Hathnukkhu hoi hote ram dawk kho a rak hoeh dawkvah, sawkca teh a hak.
8 Da kom HERRENS Ord til ham saaledes:
Hahoi BAWIPA e lawk hah ahni koe a pha teh,
9 »Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der; se, jeg har paalagt en Enke der at sørge for Føde til dig.«
thaw nateh, Sidon ram Zarephath lah cet nateh, hote hmuen koevah awmh. Khenhaw! na ka kawk hanelah lahmainu buet touh kâ yo ka poe toe telah atipouh.
10 Saa begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik han Øje paa en Enke, som var ved at sanke Brænde, og raabte til hende: »Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!«
Hatdawkvah a thaw teh, Zarephath lah a cei. Hote kho longkha koe a pha nah lahmainu buet touh teh thing a ei. Elijah ni a kaw teh, ka nei hane tui manang dawk hoi sin haw atipouh.
11 Og da hun gik bort for at hente det, raabte han efter hende: »Tag ogsaa et Stykke Brød med til mig!«
Lahmainu ni tui la hane a cei nah, bout a kaw teh vaiyei youn touh na kut dawk hoi sin la a telah atipouh.
12 Men hun svarede: »Saa sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke Brød, men kun en Haandfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken; jeg var netop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gaa hjem og tillave det til mig og min Søn; og naar vi har spist det, maa vi dø!«
Lahmainu ni BAWIPA na Cathut a hring e patetlah vaiyei teh ka tawn hoeh. Hlaam dawk vaiyei kanui e kutvang touh hoi satuium dawk satui yitca dueng doeh kaawm. Kama hoi ka capa hanlah karê vaiteh, ca hnukkhu ka due roi han toe ti hoi atu thingtaboung kahni touh atu ka ei hei telah atipouh.
13 Da sagde Elias til hende: »Frygt ikke! Gaa hjem og gør, som du siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!
Elijah ni, lahmainu koevah, taket hanh. Na dei e patetlah sak. Hateiteh kai hanlah buet touh hmaloe sak nateh thokhai haw. Hathnukkhu, nama hoi na capa hanelah sak.
14 Thi saa siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN sender Regn over Jorden!«
Bangkongtetpawiteh, Isarel BAWIPA Cathut ni hettelah a dei. BAWIPA ni talai van kho a kang sak nathung, tavai hlaam a hrawng lah awm mahoeh. Satuium hai hak mahoeh ati telah a dei pouh.
15 Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og baade hun og han og hendes Søn havde noget at spise en Tid lang.
Elijah ni a dei e patetlah a sak teh, ama hoi a imthung hoi Elijah hoi hnin moikasawlah a ca awh.
16 Melkrukken blev ikke tom, og Olien i Dunken slap ikke op, efter det Ord HERREN havde talet ved Elias.
Elijah ni BAWIPA e lawk a dei e patetlah tavai hlaam ahrawng lah awm hoeh, satuium hai hak hoeh.
17 Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Søn syg, og hans Sygdom tog heftigt til, saa der til sidst ikke mere var Liv i ham.
Hote hnonaw ao hnukkhu, im katawnkung lahmainu e capa teh a pataw. A patawnae teh a nung poung dawkvah a due.
18 Da sagde hun til Elias: »Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde min Søns Død?«
Lahmainu ni Elijah koevah, oe Cathut e tami nang koe bang hno maw ka sak. Ka yonnae kapanueksakkung hoi ka capa thei hanelah maw na tho telah atipouh.
19 Men han svarede hende: »Lad mig faa din Søn!« Og han tog ham fra hendes Skød og bar ham op i Stuen paa Taget, hvor han boede, og lagde ham paa sin Seng.
Ahni ni ahni koe na capa teh na poe haw atipouh. Hottelah sut a tapam e a capa hah, a la pouh teh a onae rakhan dawk a luenkhai teh a ikhun dawk a payan.
20 Saa raabte han til HERREN: »HERRE min Gud, vil du virkelig handle saa ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gæst, at du lader hendes Søn dø?«
Oe BAWIPA ka Cathut, ka luennae hete lahmainu koe runae na sak teh a capa hah na due sak han namaw telah BAWIPA hah a kaw.
21 Derpaa strakte han sig tre Gange hen over Drengen og raabte til HERREN: »HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!«
Hote camo van vah vai thum touh a tabo teh, oe BAWIPA ka Cathut, hete camo e hringnae ama koe bout ban sak hanlah ka hei telah BAWIPA hah a kaw.
22 Og HERREN hørte Elias's Røst; Drengens Sjæl vendte tilbage, saa han blev levende.
BAWIPA ni Elijah e lawk hah a thai pouh teh camo e a hringnae teh ama koe bout a ban teh, camo teh a kâhlaw.
23 Saa tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen paa Taget ned i Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: »Se, din Søn lever!«
Elijah ni camo hah a lathueng e rakhan dawk hoi a rahim lah a thokhai teh, khenhaw! na capa teh bout a hring telah atipouh teh a manu koe a poe.
24 Da sagde Kvinden til Elias: »Nu ved jeg vist, at du er en Guds Mand, og at HERRENS Ord i din Mund er Sandhed.«
Ahni ni Elijah koevah nang teh Cathut e tami doeh. Na pahni dawk e BAWIPA e lawk teh, lawkkatang doeh tie atu ka panue toe telah atipouh.
