Første Kongebog 14
1 Ved den Tid blev Jeroboams Søn Abija syg.
U waⱪitta Yǝroboamning oƣli Abiyaⱨ kesǝl bolup ⱪaldi.
2 Da sagde Jeroboam til sin Hustru: »Tag og forklæd dig, saa man ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg skulde blive Konge over dette Folk;
Yǝroboam ayaliƣa: — Ornungdin ⱪopup, ⱨeqkim sening Yǝroboamning ayali ikǝnlikingni tonumiƣudǝk ⱪilip ɵz ⱪiyapitingni ɵzgǝrtip, Xiloⱨⱪa barƣin. Mana manga: «Bu hǝlⱪning üstidǝ padixaⱨ bolisǝn» dǝp eytⱪan Ahiyaⱨ pǝyƣǝmbǝr u yǝrdǝ olturidu.
3 tag ti Brød, noget Bagværk og en Krukke Honning med og henvend dig til ham, saa vil han sige dig, hvorledes det skal gaa Drengen!«
Ⱪolungƣa on nan, birnǝqqǝ poxkal, bir ⱪuta ⱨǝsǝlni elip uning ⱪexiƣa barƣin. U yigitimizning nemǝ bolidiƣanliⱪini sanga dǝp beridu, dedi.
4 Jeroboams Hustru gjorde nu saaledes; hun begav sig til Silo og gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans Øjne var sløve af Alderdom;
Yǝroboamning ayali xundaⱪ ⱪilip, Xiloⱨⱪa berip Ahiyaⱨning ɵyigǝ kǝldi. Ahiyaⱨning kɵzliri ⱪeriliⱪtin kor bolup kɵrǝlmǝytti.
5 men HERREN havde sagt til Ahija: »Se, Jeroboams Hustru kommer til dig for at høre sig for hos dig angaaende sin Søn, da han er syg; det og det skal du svare hende; men naar hun kommer, er hun forklædt.«
Lekin Pǝrwǝrdigar Ahiyaⱨⱪa: — Mana, Yǝroboamning ayali ɵz oƣli toƣrisida sǝndin soriƣili kelidu, qünki u kesǝldur. Uningƣa mundaⱪ-mundaⱪ degin; qünki u kǝlgǝndǝ baxⱪa ⱪiyapǝtkǝ kiriwalƣan bolidu, dǝp eytⱪanidi.
6 Da nu Ahija hørte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad Døren, sagde han: »Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du forklædt? Mig er det paalagt at bringe dig en tung Tidende.
U ixiktin kirgǝndǝ Ahiyaⱨ ayaƣ tiwixini anglap mundaⱪ dedi: — «Ⱨǝy, Yǝroboamning ayali, kirgin; nemixⱪa baxⱪa ⱪiyapǝtkǝ kiriwalding? Sanga bir xum hǝwǝrni berix manga buyruldi.
7 Gaa hen og sig til Jeroboam: Saa siger HERREN, Israels Gud: Jeg ophøjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit Folk Israel
Berip Yǝroboamƣa mundaⱪ degin: — «Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mǝn seni hǝlⱪning arisidin elip kɵtürüp, ɵz hǝlⱪim Israilƣa ⱨɵkümran ⱪilip
8 og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke været som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine Øjne,
Padixaⱨliⱪni Dawutning jǝmǝtidin yirtiwetip, sanga bǝrdim; lekin sǝn Mening ǝmrlirimni tutup, nǝzirimdǝ pǝⱪǝt durus bolƣannila ⱪilixta pütün ⱪǝlbidin manga ǝgǝxkǝn ⱪulum Dawutⱪa ohxax bolmiding,
9 men du har handlet værre end alle dine Forgængere; du gik hen og krænkede mig og gjorde dig andre Guder og støbte Billeder, men mig kastede du bag din Ryg;
Bǝlki ɵzüngdin ilgiri kǝlgǝnlǝrning ⱨǝmmisidin artuⱪ rǝzillik ⱪilip, mening ƣǝzipimni ⱪozƣap, Meni arⱪangƣa taxlap, berip ɵzünggǝ ƣǝyriy ilaⱨlarni, ⱪuyma mǝbudlarni yasatting.
10 se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde hvert mandligt Væsen, hver og en af Jeroboams Slægt i Israel, og jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til der ikke er Spor tilbage!
Xuning üqün Mǝn Yǝroboamning jǝmǝtigǝ bala qüxürüp, Yǝroboamning Israildiki handanidin ⱨǝmmǝ ǝrkǝkni, ⱨǝtta ajiz yaki meyip bolsimu ⱨǝmmisini üzüp taxlaymǝn, adǝmlǝr poⱪ-tezǝklǝrni süpürgǝndǝk Yǝroboamning jǝmǝtidin ⱪalƣinini yoⱪ bolƣuqǝ süpürimǝn.
11 Den af Jeroboams Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og den, som dør paa Marken, skal Himmelens Fugle æde, thi det er HERREN, der har talet!
Yǝroboamdin bolƣanlardin xǝⱨǝrdǝ ɵlginini itlar yǝydu; sǝⱨrada ɵlginini asmandiki ⱪuxlar yǝydu. Qünki Pǝrwǝrdigar xundaⱪ sɵz ⱪilƣandur.
12 Men gaa nu hjem! Naar din Fod betræder Byen, skal Barnet dø;
Əmdi sǝn bolsang, ⱪopup ɵz ɵyünggǝ barƣin; ayiƣing xǝⱨǝrgǝ kirgǝn ⱨaman, bala ɵlidu.
13 og hele Israel skal holde Dødeklage over ham og jorde ham, thi han er den eneste af Jeroboams Slægt, der skal komme i en Grav; thi hos ham fandtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds Behag inden for Jeroboams Slægt.
Pütün Israil uning üqün matǝm tutup uni dǝpnǝ ⱪilidu. Qünki Yǝroboamning jǝmǝtidin ⱪǝbrigǝ ⱪoyulidiƣan yalƣuz xula bolidu; qünki Yǝroboamning jǝmǝtining arisida Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarning aldida pǝⱪǝt xuningda pǝzilǝt tepildi.
14 Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal udrydde Jeroboams Hus paa den Dag.
Əmdi Pǝrwǝrdigar Ɵzigǝ Yǝroboamning jǝmǝtini üzüp taxlaydiƣan, Israilning üstigǝ ⱨɵküm süridiƣan bir padixaⱨni tiklǝydu. Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, u pat arida bolidu!
15 Men ogsaa siden vil HERREN slaa Israel, saa at de svajer hid og did som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land, som han gav deres Fædre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de har lavet sig Asjerastøtter og krænket HERREN;
Pǝrwǝrdigar Israilni urup, huddi suda lingxip ⱪalƣan ⱪumuxtǝk ⱪilip ⱪoyidu, ata-bowiliriƣa tǝⱪdim ⱪilƣan bu yahxi zemindin ⱪomurup, ularni [Əfrat] dǝryasining u tǝripigǝ tarⱪitidu; qünki ular ɵzigǝ «Axǝraⱨ butlar»ni yasap Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipini ⱪoziƣidi.
16 og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam har begaaet og forledt Israel til.«
Yǝroboamning sadir ⱪilƣan gunaⱨliri tüpǝylidin, uning Israilni gunaⱨ ⱪildurƣini tüpǝylidin, Huda Israilni taxlap beridu!»».
17 Da gav Jeroboams Hustru sig paa Vej og kom til Tirza; og da hun betraadte Husets Tærskel, døde Drengen;
Xuning bilǝn Yǝroboamning ayali ⱪopup, yolƣa qiⱪip Tirzaⱨⱪa ⱪaytip kǝldi. U ɵyining bosuƣisidin atlixiƣa bala ɵldi.
18 og man jordede ham, og hele Israel holdt Dødeklage over ham efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten Ahija.
Ular uni dǝpnǝ ⱪildi. Pǝrwǝrdigarning Ɵz ⱪuli Ahiyaⱨ pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ eytⱪan sɵzidǝk, pütün Israil uning üqün matǝm tutti.
19 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han herskede staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Əmdi Yǝroboamning baxⱪa ixliri, yǝni jǝngliri wǝ ⱪandaⱪ sǝltǝnǝt ⱪilƣanliri toƣrisida mana, «Israil padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝndur.
20 Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve Aar. Saa lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans Sted.
Yǝroboamning sǝltǝnǝt ⱪilƣan waⱪti yigirmǝ ikki yil bolup, u ɵz ata-bowilirining arisida uhlidi. Oƣli Nadab uning ornida ⱨɵküm sürdi.
21 Rehabeam, Salomos Søn, blev Konge i Juda. Rehabeam var een og fyrretyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten Aar i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at stedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
Wǝ Sulaymanning oƣli Rǝⱨoboam bolsa Yǝⱨudaning üstigǝ ⱨɵküm sürdi. Rǝⱨoboam padixaⱨ bolƣanda ⱪiriⱪ bir yaxⱪa kirgǝnidi; u Pǝrwǝrdigarning Ɵz namini ayan ⱪilix üqün, Israilning ⱨǝmmǝ ⱪǝbililiri arisidin talliƣan Yerusalem xǝⱨiridǝ on yǝttǝ yil ⱨɵküm sürdi; uning anisining ismi Naamaⱨ bolup, Ammoniy idi.
22 Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og med de Synder, de begik, vakte de hans Nidkærhed, mere end deres Fædre havde gjort.
Yǝⱨudalar bolsa Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ yamanliⱪ ⱪildi; ular ɵz ata-bowiliri sadir ⱪilƣanliridin ziyadǝ gunaⱨlarni ⱪilip, uning ⱨǝsǝtlik ƣǝzipini ⱪozƣiƣanidi.
23 Ogsaa de byggede sig Offerhøje, Stenstøtter og Asjerastøtter paa alle høje Steder og under alle grønne Træer;
Qünki ular «yuⱪiri jaylar»ni, «but tüwrük»lǝrni wǝ ⱨǝm ⱨǝrbir egiz dɵnglar üstidǝ, ⱨǝrbir kɵk dǝrǝhlǝrning astida «Axǝraⱨ» butlarni yasidi.
24 ja, der var endog Mandsskøger i Landet. De øvede alle de Vederstyggeligheder, som var begaaet af de Folk, HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.
Wǝ zeminda kǝspiy bǝqqiwazlarmu bar idi. Ular Pǝrwǝrdigar ǝslidǝ Israillarning aldidin ⱨǝydǝp qiⱪarƣan ǝllǝrning barliⱪ yirginqlik ⱨaram ixlirini ⱪilatti.
25 Men i Kong Rehabeams femte Regeringsaar drog Ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem
Rǝⱨoboam padixaⱨning sǝltǝnitining bǝxinqi yilida xundaⱪ boldiki, Misirning padixaⱨi Xixak Yerusalemƣa ⱨujum ⱪildi.
26 og tog Skattene i HERRENS Hus og i Kongens Palads; alt tog han, ogsaa de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
U Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki gɵⱨǝr-bayliⱪlarni ⱨǝm padixaⱨning ordisidiki gɵⱨǝr-bayliⱪlarni elip kǝtti; u ⱨǝmmisini, jümlidin Sulayman yasatⱪan altun siparlarnimu elip kǝtti.
27 Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads;
Ularning ornida Rǝⱨoboam padixaⱨ mistin birmunqǝ sipar-ⱪalⱪanlar yasitip, ularni padixaⱨ ordisining kirix yolini saⱪlaydiƣan pasiban bǝglirining ⱪoliƣa tapxurdi.
28 og hver Gang Kongen begav sig til HERRENS Hus, hentede Livvagten dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
Xundaⱪ ⱪilip, padixaⱨ ⱨǝr ⱪetim Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kiridiƣan qaƣda, pasibanlar u sipar-ⱪalⱪanlarni kɵtürüp qiⱪatti, andin ularni yǝnǝ pasibanhaniƣa ǝkirip ⱪoyuxatti.
29 Hvad der ellers er at fortælle om Rehabeam, alt, hvad han gjorde, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Əmma Rǝⱨoboamning baxⱪa ixliri wǝ ⱪilƣinining ⱨǝmmisi «Yǝⱨuda padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝn ǝmǝsmidi?
30 Rehabeam og Jeroboam laa i Krig med hinanden hele Tiden.
Rǝⱨoboam bilǝn Yǝroboam barliⱪ künliridǝ bir-biri bilǝn jǝng ⱪilixip turƣanidi.
31 Saa lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.
Rǝⱨoboam ɵz ata-bowilirining arisida uhlidi wǝ «Dawutning xǝⱨiri»dǝ dǝpnǝ ⱪilindi. Uning anisining ismi Naamaⱨ bolup, bir Ammoniy idi. Rǝⱨoboamning oƣli Abiyam atisining ornida padixaⱨ boldi.
