Første Kongebog 13
1 Og se, paa HERRENS Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod paa Alteret for at tænde Offerild.
Wǝ mana, Pǝrwǝrdigarning buyruⱪi bilǝn Hudaning bir adimi Yǝⱨudadin qiⱪip Bǝyt-Əlgǝ kǝldi; xu pǝyttǝ Yǝroboam huxbuy yeⱪixⱪa ⱪurbangaⱨning yenida turatti;
2 Og han raabte med HERRENS Ord imod Alteret: »Alter, Alter! Saa siger HERREN: Der skal fødes Davids Hus en Søn ved Navn Josias, og paa dig skal han ofre Højenes Præster, som tænder Offerild paa dig, og han skal brænde Menneskeknogler paa dig!«
xu adǝm ⱪurbangaⱨƣa ⱪarap Pǝrwǝrdigarning ǝmri bilǝn qaⱪirip: — I ⱪurbangaⱨ, i ⱪurbangaⱨ! Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana Dawutning jǝmǝtidǝ Yosiya isimlik bir oƣul tuƣulidu. U bolsa sening üstüngdǝ huxbuy yaⱪⱪan «yuⱪiri jaylar»diki kaⱨinlarni soyup ⱪurbanliⱪ ⱪilidu; xundaⱪla sening üstüngdǝ adǝm sɵngǝkliri kɵydürülidu! — dedi.
3 Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: »Dette er Tegnet paa, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, saa Asken derpaa vælter ud!«
U küni u bir bexarǝtlik alamǝtni jakarlap: Pǝrwǝrdigarning muxu sɵzini ispatlaydiƣan alamǝt xu boliduki: — Mana, ⱪurbangaⱨ yerilip, üstidiki küllǝr tɵkülüp ketidu, — dedi.
4 Da nu Kongen hørte de Ord, den Guds Mand raabte mod Alteret i Betel, rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: »Grib ham!« Men Haanden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde ikke tage den til sig igen;
Wǝ xundaⱪ boldiki, Yǝroboam padixaⱨ Hudaning adimining Bǝyt-Əldiki ⱪurbangaⱨⱪa ⱪarap jakarliƣan sɵzini angliƣanda, u ⱪurbangaⱨta turup ⱪolini sozup: — Uni tutunglar, dedi. Lekin uningƣa ⱪaritip sozƣan ⱪoli xuning bilǝn xu peti ⱪurup kǝtti, uni ɵzigǝ yǝnǝ yiƣalmidi.
5 og Alteret revnede, saa Asken væltede ud fra Alteret — det Tegn, den Guds Mand havde kundgjort med HERRENS Ord.
Andin Hudaning adimi Pǝrwǝrdigarning sɵzi bilǝn eytⱪan mɵjizilik alamǝt yüz berip, ⱪurbangaⱨ ⱨǝm yerilip üstidiki küllǝr tɵkülüp kǝtti.
6 Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: »Bed dog HERREN din Gud om Naade og gaa i Forbøn for mig, at jeg kan tage Haanden til mig igen!« Og den Guds Mand bad HERREN om Naade, og Kongen kunde tage Haanden til sig igen, og den var som før.
Padixaⱨ Hudaning adimidin: — Pǝrwǝrdigar Hudayingdin mening ⱨǝⱪⱪimdǝ ɵtüngǝysǝnki, ⱪolumni ǝsligǝ kǝltürgǝy, dǝp yalwurdi. Hudaning adimi pǝrwrǝrdigarning iltipatini ɵtünginidǝ, padixaⱨning ⱪoli yǝnǝ ɵzigǝ yiƣilip ǝsligǝ kǝltürüldi.
7 Derpaa sagde Kongen til den Guds Mand: »Følg med mig hjem og vederkvæg dig, saa vil jeg give dig en Gave!«
Padixaⱨ Hudaning adimigǝ: — Mening bilǝn ɵyümgǝ berip ɵzüngni ⱪutlandurƣin, mǝn sanga in’am berǝy, dedi.
8 Men den Guds Mand svarede Kongen: »Om du saa giver mig Halvdelen af dit Hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke paa dette Sted;
Lekin Hudaning adimi padixaⱨⱪa jawab berip: — Sǝn manga ordangning yerimini bǝrsǝngmu, sening bilǝn barmaymǝn yaki bu yǝrdǝ nan yǝp su iqmǝymǝn.
9 thi det Bud har jeg faaet med HERRENS Ord: Du maa hverken spise eller drikke, og du maa ikke vende hjem ad den Vej, du kom!«
Qünki Pǝrwǝrdigar Ɵz sɵzini yǝtküzüp manga buyrup: «Sǝn nǝ nan yemǝ nǝ su iqmǝ, barƣan yolung bilǝn ⱪaytip kǝlmǝ» degǝn, dedi.
10 Derpaa drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den Vej, han var kommet til Betel.
Xuning bilǝn u Bǝyt-Əlgǝ kǝlgǝn yol bilǝn ǝmǝs, bǝlki baxⱪa bir yol bilǝn ⱪaytip kǝtti.
11 Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans Sønner kom og fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde fortalt deres Fader det,
Lekin Bǝyt-Əldǝ yaxanƣan bir pǝyƣǝmbǝr turatti. Uning oƣulliri kelip Hudaning adimining u küni Bǝyt-Əldǝ ⱪilƣan barliⱪ ǝmǝllirini uningƣa dǝp bǝrdi, xundaⱪla uning padixaⱨⱪa ⱪilƣan sɵzlirinimu atisiƣa eytip bǝrdi.
12 spurgte han dem: »Hvilken Vej gik han?« Og hans Sønner viste ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var gaaet.
Atisi ulardin, u ⱪaysi yol bilǝn kǝtti, dǝp soridi; qünki oƣulliri Yǝⱨudadin kǝlgǝn Hudaning adimining ⱪaysi yol bilǝn kǝtkinini kɵrgǝnidi.
13 Da sagde han til sine Sønner: »Læg Sadelen paa mit Æsel!« Og da de havde sadlet Æselet, satte han sig op,
U oƣulliriƣa: — Manga exǝkni toⱪup beringlar, dǝp tapilidi. Ular uningƣa exǝkni toⱪup bǝrgǝndǝ u uningƣa minip
14 red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetræet. Han spurgte ham da: »Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?« Han svarede: »Ja!«
Hudaning adimining kǝynidin ⱪoƣlap kǝtti. U uni bir dub dǝrihining astida olturƣan yeridin tepip uningdin: — Yǝⱨudadin kǝlgǝn Hudaning adimi sǝnmu? — dǝp soridi. U: — Mǝn xu, dǝp jawab bǝrdi.
15 Saa sagde han til ham: »Kom med mig hjem og faa noget at spise!«
U uningƣa: — Mening bilǝn ɵyümgǝ berip nan yegin, dedi.
16 Men han svarede: »Jeg kan ikke vende om og følge med dig, og jeg kan hverken spise eller drikke sammen med dig paa dette Sted,
U jawabǝn: — Mǝn nǝ sening bilǝn ⱪaytalmaymǝn, nǝ seningkigǝ kirǝlmǝymǝn; mǝn nǝ bu yǝrdǝ sening bilǝn nan yǝp su iqǝlmǝymǝn;
17 thi der er sagt mig med HERRENS Ord: Du maa hverken spise eller drikke der, og du maa ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!«
qünki Pǝrwǝrdigar ɵz sɵzi bilǝn manga tapilap: «U yǝrdǝ nan yemǝ, su iqmigin; barƣan yolung bilǝn ⱪaytip kǝlmigin» degǝn, dedi.
18 Da sagde han til ham: »Ogsaa jeg er Profet som du, og en Engel har med HERRENS Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at han kan faa noget at spise og drikke!« Men han løj for ham.
[Ⱪeri pǝyƣǝmbǝr] uningƣa: — Mǝn ⱨǝm sǝndǝk bir pǝyƣǝmbǝrdurmǝn; wǝ bir pǝrixtǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzini manga yǝtküzüp: — «Uningƣa nan yegürüp, su iqküzgili ɵzüng bilǝn ɵyünggǝ yandurup kǝl» dedi, dǝp eytti. Lekin u xuni dǝp uningƣa yalƣan eytiwatatti.
19 Saa vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.
Xuning bilǝn [Hudaning adimi] uning bilǝn yenip ɵydǝ nan yǝp su iqti.
20 Men medens de sad til Bords, kom HERRENS Ord til Profeten, der havde faaet ham tilbage,
Lekin ular dastihanda olturƣinida, Pǝrwǝrdigarning sɵzi uni yandurup ǝkǝlgǝn ⱪeri pǝyƣǝmbǝrgǝ kǝldi.
21 og han raabte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: »Saa siger HERREN: Fordi du har været genstridig mod HERRENS Ord og ikke holdt det Bud, HERREN din Gud paalagde dig,
U Yǝⱨudadin kǝlgǝn Hudaning adimini qaⱪirip: — Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Sǝn Pǝrwǝrdigarning sɵzigǝ itaǝtsizlik ⱪilip, Pǝrwǝrdigar Hudayingning buyruƣan ǝmrini tutmay,
22 men vendte tilbage og spiste og drak paa det Sted, hvor han sagde, du ikke maatte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke komme i dine Fædres Grav!«
bǝlki yenip, U sanga: — Nan yemǝ, su iqmǝ, dǝp mǝn’i ⱪilƣan yǝrdǝ nan yǝp su iqkining tüpǝylidin, jǝsiting ata-bowiliringning ⱪǝbrisidǝ kɵmülmǝydu», dǝp towlidi.
23 Efter at han havde spist og drukket, sadlede han Æselet til ham, og han gav sig paa Hjemvejen.
Wǝ xundaⱪ boldiki, Hudaning adimi nan yǝp su iqip bolƣanda, uningƣa, yǝni ɵzi yandurup ǝkǝlgǝn pǝyƣǝmbǝrgǝ exǝkni toⱪup bǝrdi.
24 Men en Løve kom imod ham paa Vejen og dræbte ham. Og hans Lig laa henslængt paa Vejen, og Æselet stod ved Siden af; ogsaa Løven stod ved Siden af Liget.
U yolƣa qiⱪti. Ketiwatⱪinida, yolda uningƣa bir xir uqrap, uni ɵltürüwǝtti. Xuning bilǝn uning ɵlüki yolda taxlinip ⱪaldi, exiki bolsa uning yenida turatti; xirmu jǝsǝtning yenida turatti.
25 Og se, nogle Mænd kom der forbi og saa Liget ligge henslængt paa Vejen, og Løven staa ved Siden af, og de kom og fortalte det i Byen, hvor den gamle Profet boede;
Mana birnǝqqǝ adǝm ɵtüp ketiwetip, yolda taxlinip ⱪalƣan jǝsǝt bilǝn jǝsǝtning yenida turƣan xirni kɵrdi; ular ⱪeri pǝyƣǝmbǝr turƣan xǝⱨǝrgǝ kelip u yǝrdǝ xu hǝwǝrni yǝtküzdi.
26 og da Profeten, der havde faaet ham til at vende om, hørte det, sagde han: »Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENS Ord; derfor har HERREN givet ham i Løvens Vold, og den har sønderrevet ham og dræbt ham efter det Ord, HERREN talede til ham!«
Uni yoldin yandurƣan pǝyƣǝmbǝr buni anglap: — U dǝl Pǝrwǝrdigarning sɵzigǝ itaǝtsizlik ⱪilƣan Hudaning adimidur. Xunga Pǝrwǝrdigar uni xirƣa tapxurdi; Pǝrwǝrdigar uningƣa ⱪilƣan sɵzi boyiqǝ xir uni titma-titma ⱪilip ɵltürdi, dedi.
27 Derpaa sagde han til sine Sønner: »Læg Sadelen paa mit Æsel!« Og da de havde gjort det,
U oƣulliriƣa: — Manga exǝkni toⱪup beringlar, dedi; ular uni toⱪup bǝrdi.
28 red han hen og fandt hans Lig liggende henslængt paa Vejen og Æselet og Løven staaende ved Siden af, uden at Løven havde ædt Liget eller sønderrevet Æselet.
U yolda taxlaⱪliⱪ jǝsǝt bilǝn jǝsǝtning yenida turƣan exǝk wǝ xirni tapti. Xir bolsa nǝ jǝsǝtni yemigǝnidi nǝ exǝknimu talimiƣanidi.
29 Da løftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham paa Æselet og førte ham tilbage til Byen for at holde Dødeklage og jorde ham;
Pǝyƣǝmbǝr Hudaning adimining jǝsitini elip exǝkkǝ artip yandi. Ⱪeri pǝyƣǝmbǝr uning üqün matǝm tutup uni dǝpnǝ ⱪilƣili xǝⱨǝrgǝ kirdi.
30 og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de Dødeklage over ham og sagde: »Ak ve min Broder!«
U jǝsǝtni ɵz ⱪǝbristanliⱪida ⱪoydi. Ular uning üqün matǝm tutup: — Aⱨ buradirim! — dǝp pǝryad kɵtürdi.
31 Og efter at have jordet ham sagde han til sine Sønner: »Naar jeg dør, skal I lægge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i; ved Siden af hans Ben skal I lægge mig, for at mine Ben kan blive skaanet sammen md hans;
Uni dǝpnǝ ⱪilƣandin keyin u ɵz oƣulliriƣa: — Mǝn ɵlgǝndǝ meni Hudaning adimi dǝpnǝ ⱪilinƣan gɵrgǝ dǝpnǝ ⱪilinglar; mening sɵngǝklirimni uning sɵngǝklirining yenida ⱪoyunglar;
32 thi det Ord skal gaa i Opfyldelse, som han med HERRENS Ord raabte mod Alteret i Betel og alle Offerhusene paa Højene i Samarias Byer!«
qünki u Pǝrwǝrdigarning buyruⱪi bilǝn Bǝyt-Əldiki ⱪurbangaⱨⱪa ⱪariƣan wǝ Samariyǝdiki xǝⱨǝrlǝrning «yuⱪiri jay»liridiki [ibadǝt] ɵylirigǝ ⱪariƣan, uning jar ⱪilƣan sɵzi ǝmǝlgǝ axurulmay ⱪalmaydu, — dedi.
33 Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde Færd, men gjorde paa ny alle Slags Folk til Præster paa Højene, idet han indsatte enhver, der havde Lyst, til Præst paa Højene.
Lekin Yǝroboam bu wǝⱪǝdin keyinmu ɵz rǝzil yolidin yanmay, bǝlki «yuⱪiri jaylar»ƣa ⱨǝrhil hǝlⱪtin kaⱨinlarni tǝyinlidi; kim halisa, u xuni «muⱪǝddǝs ⱪilip» [kaⱨinliⱪ mǝnsipigǝ] beƣixlaytti; xuning bilǝn ular «yuⱪiri jaylar»da [ⱪurbanliⱪ ⱪilixⱪa] kaⱨin bolatti.
34 Og det blev Jeroboams Hus til Synd og førte til, at det blev tilintetgjort og udryddet af Jorden.
Xu ix tüpǝylidin Yǝroboam jǝmǝtining ⱨesabiƣa gunaⱨ bolup, ularning yǝr yüzidin üzüp elinip ⱨalak boluxiƣa sǝwǝb boldi.
