Første Kongebog 13
1 Og se, paa HERRENS Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod paa Alteret for at tænde Offerild.
Kaluwore gi wach Jehova Nyasaye, ngʼat Nyasaye nobiro koa Juda modhi Bethel e kinde mane Jeroboam ochungʼ e but kendo mar misango mondo ochiw misango.
2 Og han raabte med HERRENS Ord imod Alteret: »Alter, Alter! Saa siger HERREN: Der skal fødes Davids Hus en Søn ved Navn Josias, og paa dig skal han ofre Højenes Præster, som tænder Offerild paa dig, og han skal brænde Menneskeknogler paa dig!«
Noywak kokwongʼo kendo misangono kaluwore gi wach Jehova Nyasaye: “Yaye kendo mar misango! Yaye kendo mar misango! Ma e gima Jehova Nyasaye wacho, ‘Wuowi miluongo ni Josia ibiro nywol e od Daudi. Kuomi e nochiwe jodolo mag kuonde motingʼore makoro chiwo misengini kuomi, kendo choke dhano ibiro wangʼ kuomi.’”
3 Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: »Dette er Tegnet paa, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, saa Asken derpaa vælter ud!«
Chiengʼ nogono ngʼat Nyasayeno nochiwo ranyisi: “Ma e ranyisi ma Jehova Nyasaye osechiwo: Kendo mar misango biro barore diere ariyo kendo buru man kuome biro pukore oko.”
4 Da nu Kongen hørte de Ord, den Guds Mand raabte mod Alteret i Betel, rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: »Grib ham!« Men Haanden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde ikke tage den til sig igen;
Kane ruoth Jeroboam owinjo kaka ngʼat Nyasayeno noywak kokwongʼo kendo mar misango man Bethel norieyo bade kowuok e kendo mar misango kowacho niya, “Makeuru!” To bade mane orieyono kochomo ngʼat Nyasayeno notal mane ok onyal dole.
5 og Alteret revnede, saa Asken væltede ud fra Alteret — det Tegn, den Guds Mand havde kundgjort med HERRENS Ord.
Kendo mar misangono bende nobarore diere ariyo kendo buru mage nopukore oko kaluwore gi ranyisi mane ochiw gi ngʼat Nyasaye kod Wach Jehova Nyasaye.
6 Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: »Bed dog HERREN din Gud om Naade og gaa i Forbøn for mig, at jeg kan tage Haanden til mig igen!« Og den Guds Mand bad HERREN om Naade, og Kongen kunde tage Haanden til sig igen, og den var som før.
Eka ruoth nowacho ni ngʼat Nyasayeno niya, “Kwana Jehova Nyasaye ma Nyasachi kendo lamna mondo lweta odog kare.” Kamano ngʼat Nyasayeno nokwayone Jehova Nyasaye kendo lwet ruoth nodok kare kaka ne en.
7 Derpaa sagde Kongen til den Guds Mand: »Følg med mig hjem og vederkvæg dig, saa vil jeg give dig en Gave!«
Ruoth nowacho ni ngʼat Nyasayeno niya, “Wadhi oda mondo iyud gimoro icham kendo abiro miyi mich.”
8 Men den Guds Mand svarede Kongen: »Om du saa giver mig Halvdelen af dit Hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke paa dette Sted;
To ngʼat Nyasaye nodwoko ruoth niya, “Kata ne bed mana ni inyalo miya nus mwanduni duto ok anadhi kodi kata chamo chiemo kata modho pi ka.
9 thi det Bud har jeg faaet med HERRENS Ord: Du maa hverken spise eller drikke, og du maa ikke vende hjem ad den Vej, du kom!«
Nimar nochika gi wach Jehova Nyasaye ni, ‘Kik ichiem kata modho pi kata dok gi yo mane ibirogo.’”
10 Derpaa drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den Vej, han var kommet til Betel.
Kamano nokawo yo machielo mine ok odok gi yo mane obirogo Bethel.
11 Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans Sønner kom og fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde fortalt deres Fader det,
Koro ne nitie janabi moro moti mane odak Bethel ma yawuote nobiro mowachone duto mane ngʼat Nyasayeno otimo kanyo chiengʼno, bende neginyiso wuon-gi gima nowacho ni ruoth.
12 spurgte han dem: »Hvilken Vej gik han?« Og hans Sønner viste ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var gaaet.
Wuon-gi nopenjogi niya, “Noluwo yo mane?” To yawuote nonyise yo mane ngʼat Nyasaye moa Juda noluwo.
13 Da sagde han til sine Sønner: »Læg Sadelen paa mit Æsel!« Og da de havde sadlet Æselet, satte han sig op,
Kamano nowacho ni yawuote niya, “Gawnauru punda.” Kane gisegawone punda, noidhe
14 red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetræet. Han spurgte ham da: »Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?« Han svarede: »Ja!«
mi noluwo bangʼ ngʼat Nyasayeno. Noyude kobet e tiend yiend ober mopenje niya, “In e ngʼat Nyasaye mane oa Juda?” Nodwoke niya, “Ee en an.”
15 Saa sagde han til ham: »Kom med mig hjem og faa noget at spise!«
Kamano janabi nowachone niya, “Wadhi dala mondo ichiem.”
16 Men han svarede: »Jeg kan ikke vende om og følge med dig, og jeg kan hverken spise eller drikke sammen med dig paa dette Sted,
Ngʼat Nyasayeno nowacho niya, “Ok anyal lokora ma adog kodi dala kata chiemo kata modho pi kodi ka.
17 thi der er sagt mig med HERRENS Ord: Du maa hverken spise eller drikke der, og du maa ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!«
Osenyisa kaluwore gi wach Jehova Nyasaye ni, ‘Kik ichiem kata kik imodh pi kanyo kata idog gi yo mane ibirogo.’”
18 Da sagde han til ham: »Ogsaa jeg er Profet som du, og en Engel har med HERRENS Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at han kan faa noget at spise og drikke!« Men han løj for ham.
To janabi motino nodwoke niya, “An bende an janabi mana kaka in. Kendo malaika nowuoyo koda gi wach Jehova Nyasaye kawachona ni, ‘Duog kode e odi mondo mi ochiem kendo omodh pi.’” To kata kamano nowuonde.
19 Saa vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.
Kamano ngʼat Nyasaye noduogo kode mochiemo kendo metho e ode.
20 Men medens de sad til Bords, kom HERRENS Ord til Profeten, der havde faaet ham tilbage,
Kane gibedo e mesa gichiemo, wach Jehova Nyasaye nobiro ni janabi moticha mane odwogo chien.
21 og han raabte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: »Saa siger HERREN: Fordi du har været genstridig mod HERRENS Ord og ikke holdt det Bud, HERREN din Gud paalagde dig,
Noywak ne ngʼat Nyasaye mane oa Juda mowacho niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: ‘Isedagi winjo wach Jehova Nyasaye kendo ok iserito chik mane Jehova Nyasaye ma Nyasachi omiyi.
22 men vendte tilbage og spiste og drak paa det Sted, hvor han sagde, du ikke maatte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke komme i dine Fædres Grav!«
Nidwogo chien mi ichamo makati kendo imodho pi kama nowachoni ni kik ichiemie kata modhoe pi. Omiyo ringri ok enoyiki e kar yiko mar kwereni.’”
23 Efter at han havde spist og drukket, sadlede han Æselet til ham, og han gav sig paa Hjemvejen.
Kane ngʼat Nyasayeno otieko chiemo kendo metho, janabi mane odwoge chienno nogawone pundane.
24 Men en Løve kom imod ham paa Vejen og dræbte ham. Og hans Lig laa henslængt paa Vejen, og Æselet stod ved Siden af; ogsaa Løven stod ved Siden af Liget.
Kane en e yore odhi, sibuor noromo kode e yo monege kendo ringe nowit piny e yo, ka punda kod sibuor ochungʼ bute.
25 Og se, nogle Mænd kom der forbi og saa Liget ligge henslængt paa Vejen, og Løven staa ved Siden af, og de kom og fortalte det i Byen, hvor den gamle Profet boede;
Jomoko mane kadho machiegni noneno ringreno kowit piny kanyo, ka sibuor ochungʼ but ringruokno kendo negidhi mi gilando wachno e dala mane janabi moticha odakie.
26 og da Profeten, der havde faaet ham til at vende om, hørte det, sagde han: »Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENS Ord; derfor har HERREN givet ham i Løvens Vold, og den har sønderrevet ham og dræbt ham efter det Ord, HERREN talede til ham!«
Kane janabi mane odwoge chien e wuodhe owinjo ma nowacho niya, “En ngʼat Nyasaye mane ochayo wach Nyasaye. Jehova Nyasaye osechiwe ni sibuor mosekidhe kendo onege mana kaka wach Jehova Nyasaye nosesieme.”
27 Derpaa sagde han til sine Sønner: »Læg Sadelen paa mit Æsel!« Og da de havde gjort det,
Janabi nowachone yawuote niya, “Gawnauru punda kendo negitimo kamano.”
28 red han hen og fandt hans Lig liggende henslængt paa Vejen og Æselet og Løven staaende ved Siden af, uden at Løven havde ædt Liget eller sønderrevet Æselet.
Eka nowuok modhi oyudo ringruokno kowit piny e yo ka punda gi sibuor ochungʼ bute. Sibuor ne ok ochamo ngʼatno kata kidho punda.
29 Da løftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham paa Æselet og førte ham tilbage til Byen for at holde Dødeklage og jorde ham;
Kamano janabino nokawo ringre ngʼat Nyasayeno mokete e ngʼe punda kendo nodwoge e dalane mondo oywage kendo oike.
30 og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de Dødeklage over ham og sagde: »Ak ve min Broder!«
Eka noketo ringreno e kar bure owuon mi giywage kagiwacho niya, “Yaye, owadwa!”
31 Og efter at have jordet ham sagde han til sine Sønner: »Naar jeg dør, skal I lægge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i; ved Siden af hans Ben skal I lægge mig, for at mine Ben kan blive skaanet sammen md hans;
Bangʼ yike nowacho ni yawuote niya, “Katho to ikauru e bur kama oyikie ngʼat Nyasayeni; keturu chokena but chokene.
32 thi det Ord skal gaa i Opfyldelse, som han med HERRENS Ord raabte mod Alteret i Betel og alle Offerhusene paa Højene i Samarias Byer!«
Nikech wach mane owacho kuluworegi wach Jehova Nyasaye kuom kendo mar misango man Bethel kendo kwongʼ mane okwongʼogo kuonde duto motingʼore malo mitimoe misango manie dala man Samaria biro chopo kare.”
33 Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde Færd, men gjorde paa ny alle Slags Folk til Præster paa Højene, idet han indsatte enhver, der havde Lyst, til Præst paa Højene.
Kata mana bangʼ ma, Jeroboam ne ok oloko yorene maricho to nomedo yiero jodolo koa kuom ji mopogore opogore mondo oti kuonde motingʼore. Ngʼato angʼata mane dwaro bedo jadolo nowalo ni kuonde motingʼore.
34 Og det blev Jeroboams Hus til Synd og førte til, at det blev tilintetgjort og udryddet af Jorden.
Ma e richo mar od Jeroboam mane omiyo opodho kendo kelone kethruok e wangʼ piny.
