Første Kongebog 13
1 Og se, paa HERRENS Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod paa Alteret for at tænde Offerild.
Pathen kah hlang he BOEIPA ol neh Judah lamloh Bethel la pakcak pawk. Te vaengah Jeroboam tah hmueih phum ham hmueihtuk taengah pai.
2 Og han raabte med HERRENS Ord imod Alteret: »Alter, Alter! Saa siger HERREN: Der skal fødes Davids Hus en Søn ved Navn Josias, og paa dig skal han ofre Højenes Præster, som tænder Offerild paa dig, og han skal brænde Menneskeknogler paa dig!«
Te vaengah BOEIPA ol lamloh hmueihtuk te a doek tih, “Hmueihtuk, hmueihtuk, BOEIPA loh he ni a thui, David imkhui ham capa pakhat, a ming ah Josiah om coeng ke. Te dongah nang soah hmueih aka phum hmuensang khosoih rhoek te nang soah a ngawn vetih hlang rhuh ni nang soah a tih eh?,” a ti nah.
3 Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: »Dette er Tegnet paa, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, saa Asken derpaa vælter ud!«
Te khohnin ah kopoekrhai a paek tih, “BOEIPA loh he kah kopoekrhai he a thui, hmueihtuk he paeng tih a sokah maehhloi luk pawn ni he,” a ti nah.
4 Da nu Kongen hørte de Ord, den Guds Mand raabte mod Alteret i Betel, rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: »Grib ham!« Men Haanden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde ikke tage den til sig igen;
Bethel ah hmueihtuk aka pang thil Pathen hlang kah ol te manghai loh a yaak. Te dongah Jeroboam loh hmueihtuk dong lamloh a kut a thueng tih, “Anih ke tu uh,” a ti nah. Tedae anih taengla a kut a thueng te a koh pah tih amah taengla yuek thai voel pawh.
5 og Alteret revnede, saa Asken væltede ud fra Alteret — det Tegn, den Guds Mand havde kundgjort med HERRENS Ord.
Te phoeiah BOEIPA ol lamloh Pathen hlang kah a paek kopoekrhai bangla hmueihtuk te paeng tih maehhloi khaw hmueihtuk dong lamloh luk.
6 Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: »Bed dog HERREN din Gud om Naade og gaa i Forbøn for mig, at jeg kan tage Haanden til mig igen!« Og den Guds Mand bad HERREN om Naade, og Kongen kunde tage Haanden til sig igen, og den var som før.
Te daengah manghai loh a doo tih Pathen kah hlang taengah, “BOEIPA na Pathen mikhmuh ah nguek mai. Kai hamla la thangthui lamtah kai he ka kut hoeih pawn saeh,” a ti nah. Pathen kah hlang te BOEIPA mikhmuh ah a nguek daengah manghai te a kut a yueh thai tih lamhma kah thim la a om pah.
7 Derpaa sagde Kongen til den Guds Mand: »Følg med mig hjem og vederkvæg dig, saa vil jeg give dig en Gave!«
Manghai loh Pathen kah hlang te, “Kamah taengah im la ham paan lamtah na lungbuei duel dae, nang te kutdoe kam paek bitni,” a ti nah.
8 Men den Guds Mand svarede Kongen: »Om du saa giver mig Halvdelen af dit Hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke paa dette Sted;
Tedae Pathen kah hlang loh manghai te, “Kai he na im rhakthuem nam pae cakhaw nang taengla ka mop mahpawh. He hmuen ah buh khaw ka ca mahpawh, tui khaw ka o mahpawh.
9 thi det Bud har jeg faaet med HERRENS Ord: Du maa hverken spise eller drikke, og du maa ikke vende hjem ad den Vej, du kom!«
BOEIPA ol loh kai n'uen tangloeng tih, 'Buh khaw ca boeh, tui khaw o boeh, na caeh long lamloh mael boeh,’ a ti,” a ti nah.
10 Derpaa drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den Vej, han var kommet til Betel.
Te dongah longpuei a tloe longah cet tih Bethel la aka pawk longpuei longah mael voel pawh.
11 Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans Sønner kom og fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde fortalt deres Fader det,
Te vaengah tonghma patong pakhat tah Bethel ah kho a sak. Te dongah a capa te a pawk vaengah Pathen kah hlang loh Bethel ah hnin at neh bitat cungkuem a saii khaw, manghai taengah athui ol te khaw, a taengah a thui pah tih a napa ham a daek pauh.
12 spurgte han dem: »Hvilken Vej gik han?« Og hans Sønner viste ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var gaaet.
Te vaengah a napa loh amih te, “Me long nim a caeh,” a ti nah. Te dongah Judah lamkah aka pawk Pathen hlang kah a caeh nah longpuei te a ca rhoek loh a tueng uh.
13 Da sagde han til sine Sønner: »Læg Sadelen paa mit Æsel!« Og da de havde sadlet Æselet, satte han sig op,
A ca rhoek te, “Kai ham laak te khit uh,” a ti nah. Te dongah anih ham laak te a khih pa uh tih a soah ngol.
14 red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetræet. Han spurgte ham da: »Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?« Han svarede: »Ja!«
Te phoeiah Pathen hlang hnuk te a vai hatah rhokael hmuiah a ngol te hmuh. Te dongah anih te, “Nang he Judah lamkah aka pawk Pathen kah hlang ni nama?” a ti nah hatah, “Kai ni ue,” a ti nah.
15 Saa sagde han til ham: »Kom med mig hjem og faa noget at spise!«
Te phoeiah anih te, “Kai taengah im la halo lamtah buh ca dae,” a ti nah.
16 Men han svarede: »Jeg kan ikke vende om og følge med dig, og jeg kan hverken spise eller drikke sammen med dig paa dette Sted,
Tedae, “Nang taengah ka mael ham neh na taengah pongpa ham ka coeng moenih. He hmuen ah buh ka ca mahpawh, nang taengkah tui khaw ka o mahpawh.
17 thi der er sagt mig med HERRENS Ord: Du maa hverken spise eller drikke der, og du maa ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!«
Ka taengkah ol he BOEIPA ol dongkah ni. Teah te buh ca boeh, tui khaw o boeh, na lo vaengkah longpuei dongah na mael vaengah cet boeh,’ a ti,” a ti nah.
18 Da sagde han til ham: »Ogsaa jeg er Profet som du, og en Engel har med HERRENS Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at han kan faa noget at spise og drikke!« Men han løj for ham.
Te vaengah amah te, “Kai khaw nang bangla tonghma van ni. Puencawn loh kai taengah BOEIPA ol neh a thui tih, 'Anih te namah neh na im la mael puei lamtah, buh ca dae saeh, tui khaw o saeh,’ a ti,” a ti nah tih a taengah basa.
19 Saa vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.
Te dongah a taengla mael tih a im ah buh a caak, tui khaw a ok pah.
20 Men medens de sad til Bords, kom HERRENS Ord til Profeten, der havde faaet ham tilbage,
Te phoeiah amih te caboei dongah ngol uh. Te vaengah BOEIPA kah ol anih aka khuen tonghma taengah pai.
21 og han raabte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: »Saa siger HERREN: Fordi du har været genstridig mod HERRENS Ord og ikke holdt det Bud, HERREN din Gud paalagde dig,
Te vaengah Judah lamkah aka pawk Pathen hlang te a o tih, “BOEIPA ol na koek dongah BOEIPA loh he ni a thui. Na Pathen BOEIPA loh nang n'uen bangla olpaek te na ngaithuen moenih.
22 men vendte tilbage og spiste og drak paa det Sted, hvor han sagde, du ikke maatte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke komme i dine Fædres Grav!«
Na mael tih namah taengah, 'Buh ca boeh, tui o boeh,’ a ti nah hmuen ah buh na caak tih, tui na ok dongah na rhok loh na pa rhoek kah phuel te paan mahpawh,” a ti nah.
23 Efter at han havde spist og drukket, sadlede han Æselet til ham, og han gav sig paa Hjemvejen.
Buh a caak phoei neh a ok phoeiah tah anih aka mael puei tonghma loh anih ham laak a khih pah.
24 Men en Løve kom imod ham paa Vejen og dræbte ham. Og hans Lig laa henslængt paa Vejen, og Æselet stod ved Siden af; ogsaa Løven stod ved Siden af Liget.
Tedae a caeh vaengah anih te sathueng loh longpuei ah a mah tih anih te a duek sak. A rhok te long ah a voeih tih a om vaengah laak te a taengah pai. Sathueng khaw rhok taengah pai.
25 Og se, nogle Mænd kom der forbi og saa Liget ligge henslængt paa Vejen, og Løven staa ved Siden af, og de kom og fortalte det i Byen, hvor den gamle Profet boede;
Te vaengah hlang aka cet loh longpuei ah rhok yalh tih rhok taengah sathueng a pai te lawt a hmuh uh. Te dongah tonghma patong a om nah khopuei ah a thui uh.
26 og da Profeten, der havde faaet ham til at vende om, hørte det, sagde han: »Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENS Ord; derfor har HERREN givet ham i Løvens Vold, og den har sønderrevet ham og dræbt ham efter det Ord, HERREN talede til ham!«
Te vaengah longpueng lamloh anih aka mael puei tonghma loh a yaak tih, “BOEIPA ol aka koek Pathen kah hlang pai ni, a taengah a thui pah BOEIPA ol bangla BOEIPA loh anih he sathueng taengla a paek dongah a phuet tih a duek sak,” a ti.
27 Derpaa sagde han til sine Sønner: »Læg Sadelen paa mit Æsel!« Og da de havde gjort det,
Te phoeiah a ca rhoek te, “Kai hamla laak te khit uh,” a ti nah tih a khih pauh.
28 red han hen og fandt hans Lig liggende henslængt paa Vejen og Æselet og Løven staaende ved Siden af, uden at Løven havde ædt Liget eller sønderrevet Æselet.
A caeh vaengah a rhok te long ah ana voeih tih rhok taengah laak neh sathueng a pai te a hmuh. Sathueng loh rhok te ca pawt tih laak te khaw nget pawh.
29 Da løftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham paa Æselet og førte ham tilbage til Byen for at holde Dødeklage og jorde ham;
Tonghma loh Pathen hlang kah rhok te a pom tih laak dongla a tloeng phoeiah a mael puei. Te phoeiah rhaengsae ham neh up hamla tonghma patong kah khopuei la a pawk puei.
30 og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de Dødeklage over ham og sagde: »Ak ve min Broder!«
A rhok te amah phuel ah a yalh sak vaengah, “Anunae kai mana aih,” tila a rhaengsae thil.
31 Og efter at have jordet ham sagde han til sine Sønner: »Naar jeg dør, skal I lægge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i; ved Siden af hans Ben skal I lægge mig, for at mine Ben kan blive skaanet sammen md hans;
Anih te a up phoeiah tah a ca rhoek te a uen tih, “Ka duek vaengah kai he Pathen hlang up nah phuel ah ng'up uh. Anih rhuh taengah ka rhuh he yalh saeh.
32 thi det Ord skal gaa i Opfyldelse, som han med HERRENS Ord raabte mod Alteret i Betel og alle Offerhusene paa Højene i Samarias Byer!«
BOEIPA ol lamloh Bethel kah hmueihtuk ham neh Samaria khopuei rhoek kah hmuensang im boeih ham a doek ol te thoeng rhoe thoeng bitni,” a ti nah.
33 Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde Færd, men gjorde paa ny alle Slags Folk til Præster paa Højene, idet han indsatte enhver, der havde Lyst, til Præst paa Højene.
He ol phoeiah khaw Jeroboam he a longpuei thae lamloh a mael moenih. Tedae a bal vaengah khobawt pilnam khui lamkah te hmuensang khosoih la a khueh. A kut loh a pha rhang la aka omtoem tah hmuensang khosoih la ana om van.
34 Og det blev Jeroboams Hus til Synd og førte til, at det blev tilintetgjort og udryddet af Jorden.
He hno dongah Jeroboam imkhui ah tholhnah la om tih diklai maelhmai lamloh aka thup ham neh aka mitmoeng sak ham ni a om coeng.
