Første Kongebog 11

1 Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder,

Ka naʻe ʻofa ʻa Solomone ki he kau fefine tokolahi ʻoe kakai kehe, fakataha mo e ʻofefine ʻo Felo, ko e kau fefine mei Moape, mo ʻAmoni, mo ʻItomi, mo Saitoni, pea mo Heti;

2 Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne: »I maa ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!« Ved dem hang Salomo i Kærlighed.

Ko e ngaahi puleʻanga naʻe pehē ai ʻe Sihova ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻE ʻikai te mou hū atu kiate kinautolu, pea ʻe ʻikai te nau hū mai kiate kimoutolu: he ko e moʻoni te nau liliu homou loto ke muimui ki honau ngaahi ʻotua: naʻe pikitai ʻa Solomone kiate kinautolu ni ʻi he mamana ki ai.

3 Han havde 700 fyrstelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.

Pea naʻa ne maʻu ʻae uaifi ʻe fitungeau naʻe ʻeiki lahi, pea mo e sinifu ʻe toko tolungeau: pea naʻe fakatafoki hono loto ʻe hono ngaahi uaifi.

4 Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans Fader Davids.

He naʻe hoko ʻo pehē, ʻi heʻene fakaʻaʻau ʻo motuʻa ʻa Solomone, naʻe fakatafoki ʻa hono loto ʻe hono ngaahi uaifi ke muimui ki he ngaahi ʻotua kehe: pea naʻe ʻikai haohaoa hono loto ʻi he ʻao ʻo Sihova ko hono ʻOtua, ʻo hangē ko e loto ʻo Tevita ko ʻene tamai.

5 Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.

He naʻe muimui ʻa Solomone ki he ʻotua fefine ʻoe kakai Saitoni ko ʻAsitelote, pea kia Milikomi ko e meʻa fakalielia ʻae kakai ʻAmoni.

6 Saaledes gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.

Pea naʻe fai kovi ʻa Solomone ʻi he ʻao ʻo Sihova, pea naʻe ʻikai muimui haohaoa ia kia Sihova, ʻo hangē ko Tevita ko ʻene tamai.

7 Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, paa Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud;

Pea naʻe langa ai ʻe Solomone ha potu māʻolunga kia Kimosi, ko e meʻa fakalielia ʻa Moape, ʻi he moʻunga ʻoku hanga ki Selūsalema, pea maʻa Moleki, ko e meʻa fakalielia ʻi he fānau ʻa ʻAmoni.

8 og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.

Pea naʻa ne fai pehē foki maʻa hono ngaahi uaifi mei he kakai kehe, ʻaia naʻe tutu meʻa namu kakala mo fai feilaulau ki honau ngaahi ʻotua.

9 Da vrededes HERREN paa Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham

Pea naʻe houhau ʻa Sihova kia Solomone, koeʻuhi naʻe fakatafoki ʻa hono loto meia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻaia naʻe ha tuʻo ua mai kiate ia,

10 og udtrykkelig havde paabudt ham ikke at holde sig til fremmede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde paabudt ham.

Mo ne tuku ʻae fekau kiate ia koeʻuhi ko e meʻa ni, ke ʻoua naʻa ne muimui ki he ngaahi ʻotua kehe: ka naʻe ʻikai fai ʻe ia ki he meʻa naʻe fekau ʻe Sihova.

11 Derfor sagde HERREN til Salomo: »Fordi det staar saaledes til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg paalagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Træl det.

Ko ia naʻe pehē ai ʻe Sihova kia Solomone, “Koeʻuhi kuo ke fai eni ʻe koe, pea kuo ʻikai te ke fai ki heʻeku fuakava mo ʻeku ngaahi tuʻutuʻuni ʻaia kuo u fekau kiate koe, ko e moʻoni te u hae ʻae puleʻanga meiate koe, pea te u foaki ia ki hoʻo tamaioʻeiki.

12 Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Haand.

Ka koeʻuhi ko hoʻo tamai ko Tevita ʻe ʻikai te u fai ia ʻi ho ngaahi ʻaho ʻoʻou: ka te u hae atu ia mei he nima ʻo ho foha.

13 Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte.«

Ka ʻe ʻikai foki te u hae atu ʻae puleʻanga kātoa; ka te u foaki ʻae faʻahinga ʻe taha ki ho foha, koeʻuhi ko Tevita ko ʻeku tamaioʻeiki, pea koeʻuhi ko Selūsalema ʻaia kuo u fili.”

14 HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten i Edom.

Pea naʻe ueʻi hake ʻe Sihova ha fili kia Solomone, ko Hatati ko e tangata ʻItomi: naʻa ne ʻoe hako ʻoe tuʻi ʻi ʻItomi.

15 Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i Edom —

He naʻe hoko ʻo pehē, ʻi heʻene ʻi ʻItomi ʻa Tevita, pea kuo ʻalu hake ʻa Soape ko e ʻeiki pule ki he kau tau ke tanu kinautolu naʻe tāmate, hili ʻa ʻene teʻia ʻae kakai tangata kotoa pē ʻi ʻItomi;

16 Joab og hele Israel blev der i seks Maaneder, til han havde udryddet alle af Mandkøn i Edom —

(Naʻe nofo ʻi ai ʻa Soape mo ʻIsileli kātoa ʻi he māhina ʻe ono, kaeʻoua ke fakaʻauha ʻe ia ʻae kau tangata kotoa pē ʻi ʻItomi: )

17 da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.

Pea naʻe hola ʻa Hatati, ko ia mo e niʻihi ʻoe kau ʻItomi ko e kau tamaioʻeiki ʻo ʻene tamai, ke [nau ]ʻalu ki ʻIsipite; he naʻe kei tamasiʻi siʻi pe ʻa Hatati.

18 De brød op fra Midjan og naaede Paran; og efter at have taget nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao, Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og gav ham Land.

Pea naʻa nau tuʻu hake mei Mitiane, ʻo hoko mai ki Palani: pea naʻa nau ʻave ʻae kau tangata mo kinautolu mei Palani, pea naʻa nau haʻu ki ʻIsipite, kia Felo ko e tuʻi ʻo ʻIsipite; ʻaia naʻa ne ʻange moʻona ha fale, mo ne tuku kiate ia haʻane meʻakai, ʻo ne foaki kiate ia ha konga fonua.

19 Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.

Pea naʻe ʻofeina lahi ʻa Hatati ʻi he ʻao ʻo Felo, ko ia naʻa ne foaki ai kiate ia ʻae tokoua ʻo hono uaifi ʻoʻona ke na mali, ʻio, ʻae tokoua ʻo Tapanise ko e tuʻi fefine.

20 Takpenes's Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne Børn.

Pea naʻe fanau kiate ia ʻe he tokoua ʻo Tapanise ʻa hono foha ko Kinupate, ʻaia naʻe fakamavae ʻe Tapanise ʻi he fale ʻo Felo: pea naʻe nofo ʻa Kinupate ʻi he ʻapi ʻo Felo fakataha mo e ngaahi foha ʻo Felo.

21 Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: »Lad mig drage til mit Land!«

Pea ʻi he fanongo ʻe Hatati ʻi ʻIsipite kuo mohe ʻa Tevita mo ʻene ngaahi tamai, pea kuo pekia ʻa Soape ʻae ʻeiki pule ʻoe kautau, naʻe pehē ʻe Hatati kia Felo, “Tuku au ke u ʻalu, koeʻuhi ke u ʻalu ki hoku fonua ʻoʻoku.”

22 Farao sagde til ham: »Hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit Land?« Men han svarede: »Aa jo, lad mig nu rejse!« Saa vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den Ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev Konge over Edom.

Pea naʻe toki pehē kiate ia ʻe Felo, “Kae vakai, kuo ke masiva ʻi he hā ʻiate au, ke pehē ai hoʻo fie ʻalu ki ho fonua ʻoʻou?” Pea naʻa ne pehēange, “ʻOku ʻikai, kae kehe pe ke tuku au ke u ʻalu.”

23 Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadad'ezer af Zoba.

Pea naʻe ueʻi hake ʻe he ʻOtua ʻae fili ʻe tokotaha, ko Lisoni ko e foha ʻo Iliate, ʻaia naʻe hola mei heʻene ʻeiki ko Hetatesa ko e tuʻi ʻo Sopa:

24 Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus.

Pea naʻa ne tānaki mai ʻae kau tangata kiate ia, pea ne hoko ko e ʻeiki ʻo ha kongakau, ʻi he kuonga naʻe teʻia ai ʻe Tevita kinautolu: pea naʻa nau ʻalu ki Tamasikusi, ʻo nofo ai, ʻo[ne ]pule ʻi Tamasikusi.

25 Han var Israels Modstander, saa længe Salomo levede.

Pea ko e fili ia ki ʻIsileli lolotonga ʻae ʻaho kotoa pē ʻo Solomone, ka ʻoku lau kehe ʻae kovi naʻe hoko meia Hatati: pea naʻa ne fakaliliʻa ki ʻIsileli, mo ne pule ki Silia.

26 Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han løftede Haand mod Kongen.

Pea ko Selopoami ko e foha ʻo Nipati, ko e tangata ʻEfalata mei Sileta, ko e tamaioʻeiki ʻa Solomone, ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko Silua, ko e fefine kuo pekia hono husepāniti, ʻio, naʻa mo ia naʻa ne hiki angatuʻu ʻa hono nima ki he tuʻi.

27 Hermed gik det saaledes til Salomo byggede paa Millo; han lukkede Hullet i sin Fader Davids By.

Pea ko hono ʻuhinga eni ʻo ʻene hiki ʻa hono nima ke angatuʻu ki he tuʻi: naʻe langa ʻe Solomone ʻa Milo, pea naʻa ne toe langa ʻae ngaahi potu naʻe maumau ʻi he Kolo ʻo Tevita ko ʻene tamai.

28 Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo saa, hvorledes den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus.

Pea ko e tangata ko Selopoami ko e tangata toʻa lahi ia: pea ʻi heʻene mamata ʻe Solomone ki he faʻa ngāue ʻae talavou, naʻa ne fakanofo ia ke pule ki he ngāue kotoa pē ʻi he fale ʻo Siosefa.

29 Paa den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham paa Vejen. Ahija var iført en ny Kappe, og de to var ene paa Marken.

Pea naʻe hoko ʻo pehē ʻi he kuonga ko ia, ʻi he ʻalu ʻa Selopoami mei Selūsalema, naʻe ʻilo ia ʻi he hala ʻe he palōfita ko ʻAhisa ko e tangata Sailo; pea kuo ne fakakofuʻaki ia ha kofu foʻou; pea ko kinaua pe ʻe toko ua naʻe ʻi he ngoue:

30 Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde paa, rev den i tolv Stykker

Pea naʻe puke atu ʻe ʻAhisa ki he kofu foʻou naʻa ne kofuʻaki, mo ne haehae ia ki he konga ʻe hongofulu ma ua:

31 og sagde til Jeroboam: »Tag dig de ti Stykker, thi saa siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Haand og giver dig de ti Stammer.

Pea naʻa ne pehē kia Selopoami, “Toʻo ʻe koe ʻae konga ʻe hongofulu: he ʻoku pehē ʻe Sihova, ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ‘Vakai, te u hae mai ʻae puleʻanga mei he nima ʻo Solomone, pea te u ange ʻae faʻahinga ʻe hongofulu kiate koe.

32 Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer;

(Ka ʻe ʻiate ia ʻae faʻahinga ʻe taha koeʻuhi ko ʻeku tamaioʻeiki ko Tevita, pea koeʻuhi ko Selūsalema, ko e kolo ʻaia kuo u fili mai mei he ngaahi faʻahinga kotoa pē ʻo ʻIsileli: )

33 det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ikke vandret paa mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader David.

Koeʻuhi kuo nau liʻaki au, pea kuo[nau ]lotu kia ʻAsitelote ko e ʻotua fefine ʻo Saitoni, mo Kimosi ko e ʻotua ʻoe kakai Moape, mo Milikomi ko e ʻotua ʻoe fānau ʻa ʻAmoni, pea kuo ʻikai ʻalu ʻakinautolu ʻi hoku ngaahi hala, ke fai totonu ʻi hoku ʻao, pea ki heʻeku ngaahi tuʻutuʻuni mo ʻeku ngaahi fakamaau, ʻo hangē ko Tevita ko ʻene tamai.

34 Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste, saa længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.

Ka ʻe ʻikai foki te u toʻo mei hono nima ʻae puleʻanga kātoa: ka te u tuku ia ke tuʻi ʻi he ʻaho kotoa pē ʻo ʻene moʻui koeʻuhi ko Tevita ko ʻeku tamaioʻeiki, ʻaia naʻaku fili, koeʻuhi ko ʻene fai ki heʻeku ngaahi fekau mo ʻeku ngaahi tuʻutuʻuni:

35 Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti Stammer;

Ka te u toʻo mai ʻae puleʻanga mei he nima ʻo hono foha, pea te u ʻange ia kiate koe, ʻio, ʻae faʻahinga ʻe hongofulu.

36 og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David altid kan have en Lampe for mit Aasyn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der at stedfæste mit Navn.

Pea ki hono foha ʻoʻona te u ʻange ʻae faʻahinga ʻe taha, koeʻuhi ke ai ha maama maʻuaipē ʻi hoku ʻao ʻi Selūsalema kia Tevita ko ʻeku tamaioʻeiki, ʻae kolo ko ia kuo u fili ke tuku ki ai ʻa hoku huafa.

37 Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du attraar, og du skal være Konge over Israel.

Pea te u fili koe, pea te ke pule ʻo tatau mo ia kotoa pē ʻoku holi ki ai ho laumālie, pea te ke tuʻi ʻi ʻIsileli.

38 Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer paa mine Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, saa du holder mine Anordninger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel;

Pea ʻe hoko ʻo pehē, kapau te ke fakafanongo ki he meʻa kotoa pē te u fekau kiate koe, pea ke ʻalu ʻi hoku ngaahi hala, mo ke fai totonu ʻi hoku ʻao, ke tauhi ʻeku ngaahi tuʻutuʻuni mo ʻeku ngaahi fekau, ʻo hangē ko ia naʻe fai ʻe Tevita ko ʻeku tamaioʻeiki; pehē, te u kau kiate koe, mo langa kiate koe ha fale tuʻumaʻu, ʻo hangē ko ia naʻaku fokotuʻu kia Tevita, pea te u foaki ʻa ʻIsileli kiate koe.

39 men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!«

Pea koeʻuhi ko e meʻa ni te u fakamamahiʻi ʻae hako ʻo Tevita, ka ʻe ʻikai ke taʻengata.’”

40 Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til Ægypten, til Ægypterkongen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til Salomo døde.

Ko ia naʻe kumi ai ʻe Solomone ke ne tāmateʻi ʻa Selopoami. Pea naʻe tuʻu hake ʻa Selopoami, ʻo ne hola ki ʻIsipite, kia Sisaki ko e tuʻi ʻo ʻIsipite, pea naʻa ne ʻi ʻIsipite ʻo aʻu ki he pekia ʻa Solomone.

41 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans Visdom, staar jo optegnet i Salomos Krønike.

Pea ko hono toe ʻoe ngaahi ngāue ʻa Solomone, mo ia fulipē naʻa ne fai, pea mo ʻene poto, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi ʻoe ngaahi ngāue ʻa Solomone?

42 Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve Aar.

Pea ko e kuonga naʻe pule ai ʻa Solomone ʻi Selūsalema ki ʻIsileli kātoa ko e taʻu ia ʻe fāngofulu.

43 Saa lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.

Pea naʻe mohe ʻa Solomone ki heʻene ngaahi tamai pea naʻe fai hono putu ki he Kolo ʻo Tevita ko ʻene tamai: pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe hono foha ko Lehopoami.