Første Kongebog 11

1 Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder,

Tun Solomon lengpa hin gamchom mi numei tamtah ana ngailu tan ahi. Pharaoh chanu ana kichenpi kalval in jong Moab numei, Ammon numei, Edom numei, Sidon numei leh Hit numei ho jong a kichenpi in ahi.

2 Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne: »I maa ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!« Ved dem hang Salomo i Kærlighed.

Pakaiyin Israel mipite chu kichehtah a, “Hiche namdang mite chu nakichenpi loudiu ahi, ajeh chu amahon, a pathen ho houdia nalungthim’u ahei lut diu ahi,” tia ana hilchah ahi. Ahinlah Solomon in amaho chu ana ngailu thou thou in ahi.

3 Han havde 700 fyrstelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.

Aman Leng Chanu te jeng jasagi ana kichenpi in chuleh thaikem jathum ana neije. Atahbeh in amaho hin alung hi Pakaiya konin ana puimang tauvin ahi.

4 Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans Fader Davids.

Solomon hi ahung teh phat in, a lungthim hi semthu pathen dang hounan ana hei lut tauvin, apa David bangin a Pakai a Pathen ah kitah tah in pan ana la jou tapon ahi.

5 Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.

Solomon in Sidon mite semthu numei-pathen Ashtoreth leh thet umtah Ammon mite semthu pathen Molech chu ana hou tan ahi.

6 Saaledes gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.

Hiti hin Solomon in Pakai mitmu’n thilsetah tah chu ana bol tan ahi.

7 Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, paa Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud;

Jerusalem solam, Olive molchung ah, aman thet umtah Moab te semthu pathen Chemosh leh thet umtah Ammon mite semthu pathen Molech houna dingin doiphung ana tungdoh tan ahi.

8 og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.

Solomon in gamchom numei akichenpi aji ten asemthu pathen ho komma kilhaina pumgo thilto abolna diu leh gim namtui ahalnam na diuvin doiphung ana tundoh peh in ahi.

9 Da vrededes HERREN paa Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham

Pakai chu Solomon chunga ana lunghang lheh jeng tan ahi, ajeh chu Israel Pakai Pathen ahenga nivei tah hung kilah nung a, aman alungthim Pakaiya kona aheimang jeh ahi.

10 og udtrykkelig havde paabudt ham ikke at holde sig til fremmede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde paabudt ham.

Aman Solomon hi pathen dang ahou louna dia kicheh tah’a anagihsal sa ahin, ahinla Solomon in Pakai thupeh chu ana nahsah tapon ahi.

11 Derfor sagde HERREN til Salomo: »Fordi det staar saaledes til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg paalagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Træl det.

Hijeh chun tun Pakaiyin akom ah hiti hin thu asei tan ahi, “Nangin he nasasa a i-kitepna na suhkhah jeh leh ka Danthu nanit lou jeh in, keiman lenggam hi nang’a akona kalah doh’a na sohte lah’a khat kapeh ding ahitai,” ati.

12 Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Haand.

Ahinlah napa David jal’a nahinlai sunga hichu kabol lou ding, nachapa lengvaipoh akon a bou kalahdoh ding ahi.

13 Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte.«

“Ahinlah keiman lenggam pumpi chu kalah dohlou ding, kalhachapa David jal le kalhentum khopi Jerusalem jal’a phungkhat vang kadalhah peh ding ahi,” ati.

14 HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten i Edom.

Hijeh chun Pakaiyin Edom mite leng insung akonin, Hadad kitipa chu Solomon kidoupi dingin ana tungdoh tan ahi.

15 Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i Edom —

Kum phabep masanga chu David in Edom mite hi gal anajo ahi. Asepai lamkai Joab chu Israel sepai galmun’a thiho chu avuiding’a anaum den’ah ahi. Hichea aumsung chun Edom pasal ho chu anathat gam’in ahi.

16 Joab og hele Israel blev der i seks Maaneder, til han havde udryddet alle af Mandkøn i Edom —

Joab leh Israel sepaite chu lha gup sung ana umden u ahin, hiche sung’a chu Edom mite chu ana tha gam’u ahi.

17 da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.

Ahin hiche thilsoh lai chun, Hadad leh apa insung natong pipui ho chutoh Egypt lang’a ana jammang’u ahi. (Hiche phat laiya chu, Hadad chapang cha ahinalaiye.)

18 De brød op fra Midjan og naaede Paran; og efter at have taget nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao, Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og gav ham Land.

Amaho chu Midian adalhauvin, Paran ajon’un, Paran’a hin mi phabep’in ahin be uvin ahi. Hichun Egypt geiyin akitol’un, lengpa henga acheule, aman Hadad gam le in apen, neh le chah jong anape un ahi.

19 Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.

Pharaoh in Hadad chu angailu lheh jengin, aman ajinu lengnu Tahpenes sopinu chu aji dingin ana pen ahi.

20 Takpenes's Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne Børn.

Amanu’n chapa khat ahinpeh in amin Genubath asah tan ahi, Tahpenes lengnun Pharaoh leng inpi’ah, lengpa chate toh anavah khanglen in chule ana khoukhah in ahi.

21 Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: »Lad mig drage til mit Land!«

David leh a sepai lamkaipa Joab chu athitai kiti thu chu Egypt alhun phat in aman Pharaoh heng’ah, “Keima ka gam lang’a kile tang’e neisol tan,” atin ahi.

22 Farao sagde til ham: »Hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit Land?« Men han svarede: »Aa jo, lad mig nu rejse!« Saa vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den Ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev Konge over Edom.

Pharaoh in, “Ipi dingin em? Hiche a hi ipi lhinglel nasah’a na in lang’a na kile nom ham?” atileh aman jong, “Ima avat aumpoi, hijongle lungset tah’in kain lam’a nei kile sah tan,” ati.

23 Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadad'ezer af Zoba.

Pathen in Eliada chapa Rezon jong chu Solomon dou dingin ahin til doh in ahi. Rezon chu apupa Zobah lengpa Hadadezer a kona hung jamdoh ahi.

24 Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus.

Hijeh’a chu galbol loikhat lah’a lamkaija hung pang’a ahi. David in Hadadezer chu gal’a akisat pia ajo phat chun Rezon le amite chu Damacus lama ajam’un hiche a chun leng in ahung pang tan ahi.

25 Han var Israels Modstander, saa længe Salomo levede.

Rezon hi Solomon vaihom achaina geijin Israel ten akidoupi akhoh pen in ahung pang peh in, Hadad bangin boina ana sem jengin ahi. Rezon hin Israelte hi ahot lheh jengin, hiti chun Syria gam sunga leng in ana pang den tan ahi.

26 Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han løftede Haand mod Kongen.

Solomon noiya natong pipui khat Nebat chapa Jeroboam jong hi adouho lah’a lamkai khat ahi. Amahi Ephraim gam Zeredah khopi’a kon ahin anu hi Zeruah kiti meithai nu chu ahi.

27 Hermed gik det saaledes til Salomo byggede paa Millo; han lukkede Hullet i sin Fader Davids By.

Hiche hi ama doubol ho hung kipatna thusim chu ahi, Solomon hin inlen pang’a in neo chacha ho anasah phat’a chule apa David khopi pal ho chu anasem phat laijin,

28 Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo saa, hvorledes den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus.

Jeroboam chu thilbol theitah gollhang khat ahi ti ahin hedoh tan, chule a pottho danho chu Solomon’in amu doh phat’in, Joseph chate ni Ephraim leh Manasseh phung’a kona engbolna-a natong ho chung’a vaihom in ana pansah tan ahi.

29 Paa den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham paa Vejen. Ahija var iført en ny Kappe, og de to var ene paa Marken.

Nikhat hi Jeroboam chun Jerusalem adalhah'a ahung potdoh leh Shiloh a kona hung Ahijah themgaopa chun lampi’a ahung chu amun ahi. Ahijah chun ponchol athahbeh’a ana kivon in, amani achangseh chu gam lah in ana kimuto lhon in ahi.

30 Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde paa, rev den i tolv Stykker

Ahijah chun a sangkhol chol thahleh chu asat tel in boh somleni ason ahi.

31 og sagde til Jeroboam: »Tag dig de ti Stykker, thi saa siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Haand og giver dig de ti Stammer.

Chuin Jeroboam jah’a, “Hiche ponhal som hi kilah in, ajeh chu Pakai Israel Pathen in, ‘Solomon khut’a kon’a Lenggam hi lah peh ing kating, phungsom hi nang ka peh ding ahi,’

32 Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer;

Ahinla, Keiman Israel gam pumpi’a kona ka lhendoh khopi Jerusalem jeh leh ka lhachapa David jeh a Solomon hi phungkhat vang kakhen peh ding ahi.

33 det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ikke vandret paa mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader David.

Ajeh chu Solomon in keima ei-nungsun in Sidon mite numei pathen Ashtoreth ahouvin, Moab mite semthu pathen Chemosh ahouvin, Ammon mite semthu pathen Molech ahouvin ahi. Aman ka lampi ajui tapon chu leh ka mitmu’a ka lungdei a abol tapon chukitle apa David in eijui bangin eijuipon ka chonna Dan ho leh ka Dan sem ho jong anit tapon ahi.

34 Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste, saa længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.

Ahinlah keima tu tadi hin Solomon na konin a lengam hi abon'a ka lahdoh lou ding ahi. Keiman kana lhendoh, ka lhachapa David in kathu angaija ka Dan ho anit jeh in, ama jal in Solomon hi ahinkho lhumkeiya lamkaija kakoi jing ding ahi,” ati.

35 Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti Stammer;

“Ahinlah achapa a kona lenggam hi kalah doh’a phungsom hi nang khut’a ka peh doh ding ahi.

36 og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David altid kan have en Lampe for mit Aasyn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der at stedfæste mit Navn.

Achapa hi phungkhat vang chang ding ahi. Hiti’a chu David chilhah khat vang'in ka min loupi na ding’a ka lhendoh hiche Jerusalem ahi thaomei vah bang’a vah jing ding ahi.

37 Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du attraar, og du skal være Konge over Israel.

Keiman nangma hi Israelte leng mun’a hi ka tousah ding chuteng nangman lungna chim’a vai nahop ding ahi.

38 Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer paa mine Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, saa du holder mine Anordninger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel;

Nangin kathu na ngaiya chule ka lunglhaina a neijuiya, ka lhachapa David bang’a ka Dan sem najuiya, ka thupeh nanit jing’a ahileh, Keiman kaumpi jing ding ka sohpa David kabol peh bang’a keiman nang ding’a jong nachilhah te hi amang theilou dinga ka tundoh peh ding chule Israel hi nangma kapeh ding nahi,” ati.

39 men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!«

“Solomon chonset jeh’a hi keiman David chilhah tehi ka engbol ding ahinlah hichu phat chomkhat’a ding bou ahi,” ati.

40 Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til Ægypten, til Ægypterkongen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til Salomo døde.

Hijeh hin Solomon in Jeroboam chu tha ding agon ahinla Jeroboam Egypt lengpa Shishak komma ajamlut in Solomon thi kahsen aga um tan ahi.

41 Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans Visdom, staar jo optegnet i Salomos Krønike.

Hiche hin Solomon vaihom sunga thil abol hole anatoh ho chule a chihna hochu Solomon tohdohho kijihlut na lekhabu’a aki jihlut soh kei jin ahi.

42 Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve Aar.

Solomon in Jerusalem ah kum somli vai ana hom in,

43 Saa lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.

Ama athi phat in apa minna kisah David khopi’a ana kivui tan ahi. Chu jou in achapa Rehoboam in ama khel in leng ahungchang tai.