Første Kongebog 10
1 Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun for at prøve ham med Gaader.
Kane ruoth madhako mar Sheba owinjo humb Solomon kod winjruok manie kinde gi nying Jehova Nyasaye, nobiro mondo oteme gi penjo matek.
2 Hun kom til Jerusalem med et saare stort Følge og med Kameler, der bar Røgelse, Guld i store Mængder og Ædelsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der laa hende paa Hjerte.
Kane ochopo Jerusalem gi oganda maduongʼ, ngamia motingʼo gik mangʼwe ngʼar, dhahabu mogundho kod kite mabeyo ma nengogi tek nobiro ir Solomon kendo owuoyo kode kuom gik moko duto mane nitie e pache.
3 Men Salomo svarede paa alle hendes Spørgsmaal, og intet som helst var skjult for Kongen, han gav hende Svar paa alt.
Solomon nodwoko penjone duto; nimar onge gima ne tek mane ruoth ok nyal lerone.
4 Og da Dronningen af Saba saa al Salomos Visdom, Huset han havde bygget,
Kane ruoth madhako mar Sheba oneno rieko duto mag Solomon kod ode mar dak, manosegero,
5 Maden paa hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optræden og deres Klæder, hans Mundskænke og Brændofrene, han ofrede i HERRENS Hus, var hun ude af sig selv;
gi chiemo mane ni e mesane, gi bet mar jodonge, gi rwakruok mar jotije mapogo chiemo, gi rwakruok mar jotije machiwo divai kod misango miwangʼo pep mane otimo e hekalu Jehova Nyasaye, dhoge nomoko.
6 og hun sagde til Kongen: »Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte sige om dig og din Visdom!
Nowachone ruoth niya, “Kare humb timbeni kod riekoni mane awinjo e pinya awuon en adier.
7 Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og saa det med egne Øjne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din Visdom og Herlighed overgaar, hvad Rygtet sagde mig om dig!
To ne ok ayie gigo mane giwacho nyaka nabiro maneno gi wangʼa awuon. Adier kata mana nus wechego ne ok onyisa; kuom rieko gi mwandu iloyo weche ma asewinjo.
8 Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og hører din Visdom!
Mano kaka jogi mor manade! En mor manade ne jotendi mosiko kachungʼ e nyimi kendo winjo riekoni!
9 Lovet være HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig paa Israels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han dig til Konge, til at øve ret og Retfærdighed.«
Pak odogne Jehova Nyasaye ma Nyasachi mosebedo mamor kodi moketi e kom loch mar Israel. Nikech hera mosiko mar Jehova Nyasaye ni jo-Israel oseketi ruoth mondo irit bura kendo ingʼade gadiera kod tim makare.”
10 Derpaa gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder og Ædelsten; og aldrig er der siden kommet saa megen Røgelse til Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
Eka nomiyo ruoth dhahabu ma pekne romo kilo alufu angʼwen mia abich, gi gik mangʼeny mangʼwe ngʼar kaachiel gi kite ma nengogi tek. Ne ok ochak okel kendo gik mangʼeny mangʼwe ngʼar marom gi mago mane ruoth madhako mar Sheba nomiyo Ruoth Solomon.
11 Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almuggimtræ i store Mængder og Ædelsten fra Ofir,
Yiedhi mag Hiram nokelo dhahabu moa Ofir kendo negikelo koa kuro yiedhi madongo mag yiend almugo mangʼeny gi kite ma nengogi tek.
12 og af Almuggimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENS Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. Saa meget Almuggimtræ er hidtil ikke set eller kommet til Landet.
Ruoth notiyo gi yiend almugo mondo olosgo sirni mag hekalu mar Jehova Nyasaye kod od ruoth kendo mondo olosgo thumbe nyatiti gi orutu ni jower. Nyaka chakre ndalono ok osekelie kata nenoe yiend almugo mangʼeny marom gi mago.
13 Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen skænkede hende. Derpaa begav hun sig med sit Følge hjem til sit Land.
Ruoth Solomon nomiyo ruoth madhako mar Sheba gik moko duto mane chunye dwaro kendo mane okwayo, ewi gigo duto mane osemiye mag keno mar ruoth. Eka nowuok mi odok e pinye kaachiel gi jotije.
14 Vægten af det Guld, som i et Aar indførtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter,
Pek dhahabu mane Solomon yudo higa ka higa ne nyalo romo kilo alufu piero ariyo gabich,
15 de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statholdere.
ka ok okwan osuru misolo kuom jo-ohala kod joyiedhi madongo mag ruodhi duto mag Arabia kod jotend piny.
16 Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert paa 600 Sekel Guld,
Ruoth Solomon nochwogo kuodi madongo mia ariyo mag dhahabu kendo kuot ka kuot nochwog gi dhahabu ma pekne romo kilo adek gi nus.
17 og 300 mindre Guldskjolde, hvert paa tre Miner Guld; dem lod Kongen henlægge i Libanonskovhuset.
Bende nochwogo okumbni matindo mia adek mobaw gi dhahabu, okumba ka okumba nobaw gi dhahabu ma pekne romo kilo ariyo. Magi duto ruoth noketo e ode manogero e Bungu mag Lebanon.
18 Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukket med lutret Guld.
Eka ruoth noloso kom loch maduongʼ ma iye obaw gi lak liech kendo ngʼeye obaw gi dhahabu mopwodhi.
19 Tronen havde seks Trin, og paa dens Ryg var der Tyrehoveder; paa begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to Løver;
Kom duongʼno ne nigi raidhi mag kuonde minyono auchiel kendo yo kangʼeye ne nigi wich molworore. Bethene ariyo ne nigi bede miyienge bat, ka kido mar sibuor molosi ochungʼ e bath moro ka moro.
20 tillige stod der tolv Løver paa de seks Trin, seks paa hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
Kido mar sibuoche apar gariyo nochungi e kuonde auchiel minyono kiidho kidhi e kom duongʼ ka moro ka moro ochungi e giko raidh auchiel koni gi koni. Onge pinyruoth moro amora manoseloso kom ruoth machalo kama.
21 Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dage.
Kikombe duto mag Ruoth Solomon nolos gi dhahabu, kod gige ot duto mokonyorego e ode mane ni e Bungu mag Lebanon nolos gi dhahabu mopwodhi. Onge gima nolos gi fedha nikech fedha nokaw ni nengone yot e kinde Solomon.
22 Kongen havde nemlig Tarsisskibe i Søen sammen med Hirams Skibe; og en Gang hvert tredje Aar kom Tarsisskibene, ladet med Guld, Sølv, Elfenben, Aber og Paafugle.
Ruoth ne nigi yiedhi mangʼeny mag ohala e nam kaachiel gi yiedhi mag jo-Hiram. Dichiel bangʼ higni adek ka higni adek negidwogo ka gitingʼo dhahabu gi fedha gi leke liech gi ongʼeche kod bimbe.
23 Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
Ruoth Solomon ne nigi mwandu mangʼeny kod rieko moloyo ruodhi mamoko duto mag piny.
24 Fra alle Jordens Egne søgte man hen til Salomo for at høre den Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;
Pinje duto ne biro ir Solomon mondo oyud rieko mane Nyasaye oketo e chunye.
25 og alle bragte de Gaver med: Sølv og Guldsager, Klæder, Vaaben, Røgelse, Heste og Muldyr; saaledes gik det Aar efter Aar.
Higa ka higa ngʼato ka ngʼato manobiro nokelo mich kaka gik molos gi fedha kod dhahabu, kandho, gige lweny, gik mangʼwe ngʼar, farese kod punde.
26 Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1400 Vogne og 12 000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.
Solomon nongʼiewo geche mag lweny kod farese; ne en gi geche mag lweny alufu achiel mia angʼwen kod farese alufu apar gariyo mane oketo e mier madongo mag geche lweny to moko bende noketo Jerusalem kama nodake.
27 Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige saa almindeligt som Sten, og Cedertræ lige saa almindeligt som Morbærfigentræ i Lavlandet. —
Ruoth nomiyo fedha obedo manwangʼo yot ka kidi akida Jerusalem kendo yiend sida ne ngʼeny mana ka yiend ngʼowu ma otwi e got.
28 Hestene, Salomo indførte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens Handelsfolk købte dem i Kove.
Solomon nokelo farese koa Misri kod e piny miluongo ni Kue, johala mag ruoth nongʼiewogi e piny Kue.
29 En Vogn udførtes fra Mizrajim for 600 Sekel Sølv, en Hest for 150. Ligeledes udførtes de ved Handelsfolkene til alle Hetiternes og Arams Konger.
Negingʼiewo gach lweny koa Misri e nengo mar kilo abiriyo mar fedha kendo Faras achiel e nengo maromo kilo ariyo mar fedha. Bende ne giusogi ni ruodhi duto mag jo-Hiti gi jo-Aram.
