Første Kongebog 1

1 Da Kong David var gammel og til Aars, kunne han ikke blive varm, skønt man dækkede ham til med Tæpper.

Kane Ruoth Daudi oseti kendo hike ne ngʼeny, kata ne oume gi lep nindo to ne ok onyal yudo liet.

2 Da sagde hans Folk til ham: »Det er bedst, man søger efter en ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan være om Kongen og pleje ham; naar hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen varm!«

Omiyo wasumbinige nowachone niya, “Yie iwe wadwar nyako matin ma pod ok oriwore gi dichwo mondo orit ruoth kendo otine, bende onyalo nindo e bath Ruoth mondo ruodhwa obed maliet.”

3 Saa søgte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandt Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen.

Eka negimanyo ei piny Israel duto nyako ma jaber mine giyudo Abishag nyar Shunam mine gikele ni ruoth.

4 Hun var en saare smuk Pige: og hun plejede Kongen og gik ham til Haande; men Kongen havde ikke Omgang med hende.

Nyakono ne ber ahinya kendo norito ruoth kotiyone to kata kamano ruoth ne ok oriwore kode kaka dhako.

5 Adonija, Haggits Søn, dristede sig til at sige: »Jeg vil være Konge!« Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve Mænd til at løbe foran sig.

Koro Adonija ma min-gi niluongo ni Hagith noyiedhore mowacho niya, “Abiro bedo ruoth.” Omiyo noiko geche kod farese kod joidh farese piero abich mondo oring e nyime.

6 Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: »Hvorfor bærer du dig saaledes ad?« Han havde et saare smukt Ydre og var den ældste efter Absalom.

Wuon mare ne pok otale kata penje niya, “En angʼo momiyo itimo kamano?” Bende ne en gi chia kendo nonywole koluwo bangʼ Abisalom.

7 Han underhandlede med Joab, Zerujas Søn, og Præsten Ebjatar; de tog Adonijas Parti og støttede ham,

Adonija noloso gi Joab wuod Zeruya kod Abiathar jadolo mine gimiye lwedo.

8 mens Præsten Zadok, Jojadas Søn Benaja, Profeten Natan, Sjim'i og Re'i og Davids Kærnetropper ikke sluttede sig til Adonija.

To Zadok jadolo gi Benaya wuod Jehoyada gi Nathan janabi gi Shimei gi Rei gi jarit Daudi ne ok oriwore gi Adonija.

9 Adonija lod nu slagte Smaakvæg, Hornkvæg og Fedekvæg ved Slangestenen, der staar ved Rogelkilden, og indbød alle sine Brødre, Kongesønnerne, og alle de judæiske Mænd, der stod i Kongens Tjeneste;

Eka Adonija nochiwo misengini mag rombe gi dhok kod nyiroye machwe ewi kidi mar Zoheleth machiegni gi En Rogel. Nogwelo owetene duto, ma yawuot ruoth kod jodong Juda duto,

10 men Profeten Natan, Benaja, Kærnetropperne og sin Broder Salomo indbød han ikke.

to ne ok ogwelo Nathan janabi, Benaya jarit ruoth kata Solomon owadgi.

11 Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: »Du har vel hørt, at Adonija, Haggits Søn, har opkastet sig til Konge uden vor Herre Davids Vidende?

Eka Nathan nopenjo Bathsheba min Solomon niya, “Bende isewinjo ni Adonija wuod Hagith osedoko Ruoth ka Daudi ruodhwa ok ongʼeyo?

12 Lad mig nu give dig et Raad, for at du kan redde dit eget og din Søn Salomos Liv:

Omiyo koro we angʼadni rieko kaka inyalo konyo ngimani kod ngima Solomon wuodi.”

13 Du skal gaa ind til Kong David og sige til ham: Herre Konge, du har jo tilsvoret din Trælkvinde: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig og sidde paa min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet sig til Konge?

Dhi ir Ruoth Daudi kendo penje niya, “Ruodha, donge nisingorina an jatichni kiwacho ni, ‘Adier Solomon wuodi biro bedo ruoth bangʼa kendo obiro bedo e kom duongʼ mara? Ka en kamano, to ere kaka koro Adonija osebedo ruoth?’

14 Og medens du endnu staar og taler med Kongen, kommer jeg til og bekræfter dine Ord!«

Kapod in kanyo iwuoyo gi ruoth, abiro donjo kanyo kendo siro weche duto misewacho.”

15 Da gik Batseba ind til Kongen i hans Værelse — Kongen var meget gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til Haande —

Omiyo Bathsheba nodhi neno ruoth makoro hike ne ngʼeny e agola mare mar nindo kama Abishag nyar Shunam ne rite.

16 og Batseba bøjede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Da sagde Kongen: »Hvad ønsker du?«

Bathsheba nokulore piny mi ogoyo chonge e nyim ruoth. Ruoth nopenje niya, “En angʼo midwaro?”

17 Hun svarede: »Herre, du har jo tilsvoret din Trælkvinde ved HERREN din Gud: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig og sidde paa min Trone!

En to nowacho niya, “Ruodha, in iwuon ema ne isingorina an jatichni e nying Jehova Nyasaye Nyasachi ni, ‘Solomon wuodi enobed ruoth bangʼa kendo enobed e kom duongʼ mara.’

18 Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende, Herre Konge!

To koro Adonija osebedo ruoth, kendo in, ruodha ok ingʼeyo.

19 Han har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Smaakvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne, Præsten Ebjatar og Hærføreren Joab, men din Træl Salomo har han ikke indbudt.

Osetimo misengini mathoth mag dhok gi nyiroye machwe gi rombe kendo oseluongo yawuot ruoth duto gi Abiathar jadolo gi jatend jolweny to ok oseluongo Solomon jatichni.

20 Paa dig, Herre Konge, er hele Israels Øjne rettet, for at du skal give dem til Kende, hvem der skal være din Efterfølger og sidde paa min Herre Kongens Trone.

Ruodha, jo-Israel duto ngʼiyi mondo gingʼe kuomini en ngʼa mabiro bedo e kom duongʼ ruodha bangʼe.

21 Ellers gælder det mit og min Søn Salomos Liv, naar min Herre Kongen har lagt sig til Hvile hos sine Fædre!«

Ka ok kamano, to ka ruodha osenindo gi kwerene, to an gi wuoda Solomon ibiro kaw kaka joketho.”

22 Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan,

Kapod nowuoyo gi ruoth, Nathan janabi nochopo.

23 og det blev meldt Kongen: »Profeten Natan er her!« Saa traadte han frem for Kongen og kastede sig paa sit Ansigt til Jorden for ham.

Kendo neginyiso ruoth niya, “Nathan janabi ni ka.” Kuom mano nodhi e nyim ruoth mi okulore piny auma.

24 Derpaa sagde Natan: »Herre Konge, du har vel sagt, at Adonija skal være Konge efter dig og sidde paa din Trone?

Nathan nowachone niya, “Bende in ruodha isechiko ni Adonija biro bedo ruoth bangʼi kendo ni obiro bedo e kom duongʼ?

25 Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Smaakvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne, Hærførerne og Præsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen med ham og raaber: Leve Kong Adonija!

Kawuono osedhi mi ochiwo misengini mathoth mag dhok gi nyiroye machwe kod rombe. Oseluongo yawuot ruoth duto gi jotend lweny kod Abiathar jadolo. E seche ma wawuoyoeni koro gichiemo kendo gimetho kode bende giwacho kama, ‘Ruoth Adonija mondo odag amingʼa!’

26 Men han har hverken indbudt mig, din Træl, eller Præsten Zadok eller Benaja, Jojadas Søn, eller din Træl Salomo!

To an jatichni gi Zadok jadolo gi Benaya wuod Jehoyada gi jatichni Solomon ne ok ogwelo.

27 Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden at du har ladet dine Trælle vide, hvem der skal sidde paa min Herre Kongens Trone efter dig?«

Bende ma dibed gimoro malingʼ-lingʼ ma ruodha osetimo ka ok onyiso jotichne ngʼama onego bed e kom loch mar ruodha bangʼe?”

28 Da svarede Kong David: »Kald mig Batseba hid!« Og hun traadte frem for Kongen og stillede sig foran ham.

Eka Ruoth Daudi nowacho niya, “Luongna Bathsheba.” Kuom mano nobiro mochungʼ e nyime.

29 Da svor Kongen og sagde: »Saa sandt HERREN, der udløste mig af al min Nød, lever:

Bangʼ mano ruoth nokwongʼore kowacho niya, “Adier akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye mangima ma oseresa e chandruok duto,

30 Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din Søn Salomo skulde være Konge efter mig og sidde paa min Trone i mit Sted, saaledes vil jeg handle i Dag!«

ni kawuono abiro timo gima ne akwongʼorani gi nying Jehova Nyasaye, Nyasach Israel ni anatim: Kamano Solomon wuodi biro bedo ruoth bangʼa kendo obiro bedo e kom lochna.”

31 Da bøjede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned for Kongen og sagde: »Maatte min Herre, Kong David, leve evindelig!«

Eka Bathsheba nokulore piny auma nyaka e lowo ka ogoyo chonge piny e nyim ruoth kowacho niya, “Mad ruodha Daudi Jaloch dag amingʼa!”

32 Derpaa sagde Kong David: »Kald mig Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn, hid!« Og de traadte frem for Kongen.

Ruoth Daudi nowacho niya, “Luonguru Zadok jadolo gi Nathan janabi kod Benaya wuod Jehoyada.” Kane gibiro e nyim ruoth,

33 Da sagde Kongen til dem: »Tag eders Herres Folk med eder, sæt min Søn Salomo paa mit eget Muldyr og før ham ned til Gihon.

nowachonegi niya, “Kauru jotich ruoth kodu kendo keturu Solomon wuoda e punda awuon kendo tereuru Gihon.

34 Der skal Præsten Zadok og Profeten Natan salve ham til Konge over Israel, og I skal støde i Hornet og raabe: Leve Kong Salomo!

Kanyo ema inyis Zadok jadolo gi Nathan janabi ni gibiro wire obed Ruoth ewi Israel duto. Gouru atungʼ turumbete kukok ni, ‘Ruoth Solomon obed mangima amingʼa!’

35 Saa skal I følge ham herop, og han skal gaa hen og sætte sig paa min Trone og være Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har udset til Fyrste over Israel og Juda!«

Eka unudhi kode kendo enobi mi obedi e kom lochna mondo olochi kara. Asekete jatelo kuom jo-Israel kod jo-Juda.”

36 Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen: »Det ske! Maatte HERREN, min Herre Kongens Gud, gøre saaledes!

Benaya wuod Jehoyada nodwoko ruoth niya, “Amin! Mad Jehova Nyasaye, Nyasach ruodha ma jaloch otime kamano.

37 Maatte HERREN være med Salomo, som han har været med min Herre Kongen, og gøre hans Trone endnu mægtigere end min Herre Kong Davids!«

Kaka Jehova Nyasaye ne nigi ruodha ma jaloch, mad obed gi Solomon koketo lochne obedo maduongʼ moloyo loch ruodha Daudi Jaloch!”

38 Derpaa drog Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn, og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo paa Kong Davids Muldyr og førte ham til Gihon;

Omiyo Zadok jadolo gi Nathan janabi gi Benaya wuod Jehoyada ja-Kereth kod jo-Peleth nodhi mi oketo Solomon e punda Daudi ruoth mi gikowe nyaka Gihon.

39 og Præsten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salomo; de stødte i Hornet, og hele Folket raabte: »Leve Kong Salomo!«

Zadok jadolo nokawo tungʼ mar mo e Hema Maler mi nowiro Solomon. Eka negigoyo turumbete kendo ji duto nogoyo koko niya, “Ruoth Solomon mondo odag amingʼa!”

40 Saa fulgte hele Folket ham op og Folket spillede paa Fløjter og jublede højt, saa at Jorden var ved at revne af deres Raab.

Kendo ji duto nowuotho kaluwo bangʼe ka gigoyo asili kendo gimor mathoth mi piny noyiengni.

41 Det hørte Adonija og alle hans Gæster, netop som de var færdige med Maaltidet, og da Joab hørte Hornets Klang, sagde han: »Hvorfor er der saa stort Røre i Byen?«

Adonija gi welo duto mane ni kode nowinjo kokono kane gitieko nyasigi. Kane giwinjo ywak mar turumbete Joab nopenjo niya, “Tiend koko magore e dalano to en angʼo?”

42 Endnu medens han talte, kom Jonatan, Præsten Ebjatars Søn. Adonija sagde: »Kom herhen, thi du er en brav Mand og bringer godt nyt!«

To kane pod owuoyo kamano, Jonathan wuod Abiathar jadolo nochopo. Adonija nowachone niya, “Donji, ngʼat mowinjore kaka in nyaka bed ni okelo wach maber.”

43 Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: »Tværtimod; vor Herre Kong David har gjort Salomo til Konge!

Jonathan nodwoke niya, “Ok kamano ngangʼ! Ruodhwa Daudi oseketo Solomon ruoth.

44 Kongen sendte Præsten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojadas Søn, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham paa Kongens Muldyr;

Ruoth oseoro Zadok jadolo, Nathan janabi, Benaya wuod Jehoyada, gi jo-Kereth kod jo-Peleth mi gikete obedo e punda ruoth,

45 og Præsten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge ved Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev Røre i Byen; det var den Larm, I hørte.

kendo Zadok jadolo kod Nathan janabi osewire obedo ruoth e Gihon. Ka gia kanyo gisebedo ka gigoyo koko kendo dala duto mor. Mano e koko ma uwinjo.

46 Salomo satte sig ogsaa paa Kongetronen;

Moloyo mano, Solomon osebedo e kome mar ruoth.

47 tilmed kom Kongens Folk og lykønskede vor Herre Kong David med de Ord: Maatte din Gud gøre Salomos Navn endnu herligere end dit og hans Trone mægtigere end din! Og Kongen tilbad paa sit Leje;

Bende jodong ruoth duto osebiro mondo opwo ruodhwa Daudi kagiwacho ni, ‘Mad Nyasachi ket nying Solomon bed gi huma moloyo mari kendo kom ruodhe dok maduongʼ moloyo mari!’ Kendo ruoth nokulore e kitandane kamiye duongʼ

48 ydermere sagde han: Lovet være HERREN, Israels Gud, som i Dag har ladet en Mand sætte sig paa min Trone, endnu medens jeg selv kan se det!«

kowacho ni, ‘Pak obed ne Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel mosemiyo wangʼa oneno ngʼama okawo lochna kawuono.’”

49 Da blev alle Adonijas Gæster skrækslagne og brød op og gik hver sin Vej;

Gikanyono wend Adonija duto nochungʼ malo gi bwok kendo ne gike.

50 men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om Alterets Horn.

Luoro nomako Adonija nikech Solomon, omiyo nodhi momako tunge mag kendo mar misango.

51 Og man meldte Salomo: »Se, Adonija frygter for Kong Salomo, og se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal først sværge mig til, at han ikke vil lade sin Træl slaa ihjel med Sværd!«

Eka Solomon nonyisi niya, “Adonija oluoro ruoth Solomon kendo omako tunge mag kendo mar misango. Owacho ni, ‘Ruoth Solomon mondo okwongʼrena kawuono ni ok enoneg jatichne gi ligangla.’”

52 Da sagde Salomo: »Dersom han opfører sig som en brav Mand, skal der ikke krummes et Haar paa hans Hoved; men gribes han i noget ondt, skal han dø!«

Solomon to nodwoko niya, “Ka timbene onyisore ni en ngʼat makare kata mana yie wiye ok enolwar e lowo; to ka richo oyudi kuome to enotho.”

53 Derpaa sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret; og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo til ham: »Gaa til dit Hjem!«

Eka Ruoth Solomon nooro ji mi gikele koa e kendo mar misango. Adonija nobiro mokulore piny e nyim Ruoth Solomon kendo Solomon nowachone niya, “Dhi dalani.”