1 Johannes 4
1 I elskede! tror ikke enhver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgaaede i Verden.
Ry rañetse, ko fonga iantofañe ze atao fañahy, fe mitsohà arofo, ke boak’ aman’ Añahare, amy te maro ty mpitoky vìlañe miboele ami’ty voatse toy.
2 Derpaa kende I Guds Aand: Enhver Aand, der bekender Jesus som Kristus, kommen i Kød, er af Gud.
Inao ty aharendreha’ areo i Arofon’ Añaharey: ze troke miantoke te nitotsak’ ami’ty nofotse t’Iesoà Norizañe ro aman’ Añahare;
3 Og enhver Aand, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette er Antikrists Aand, om hvilken I have hørt, at den kommer, og den er allerede nu i Verden.
fe tsy aman’ Añahare ze troke tsy miantoke te niboak’ an-tsandriñe t’Iesoà, ie ro amy mesia-vìlañey, i jinanji’ areo te ho aviy, vaho fa ami’ty voatse toy henaneo.
4 Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.
Boak’ aman’ Añahare nahareo ry keleiako, le fa nahagioke; amy te jabajaba i ama’ areoy ta ty ami’ty voatse toy.
5 De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
Mpiami’ ty voatse toy iereo, naho manao ty reha’ ty voatse toy, vaho itsanoña’ ty voatse toy.
6 Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hører os; den, som ikke er af Gud, hører os ikke. Derpaa kende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.
Boak’ aman’ Añahare tika. Mijanjiñe antikañe ze mahafohiñe an’ Andrianañahare; tsy mijanjiñe antika ze tsy mpiaman’ Añahare. Inay ty aharendrehan-tika ty Arofon-katò naho i fañahin-dilatsey.
7 I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.
Ry rañetse, antao hifampikoko, fa boak’ aman’ Añahare ty koko. Ndra ia ia mikoko, le nampiareñen’ Añahare vaho mahafohiñe an’ Andrianañahare.
8 Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.
Ndra ia ia tsy mikoko, le tsy mahafohiñe an’Andrianañahare, amy te fikokoañe t’i Andrianañahare.
9 Deri blev Guds Kærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbaarne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.
Inao ty mampidodea ty fikokoan’ Añahare aman-tika: toe nirahen’ Añahare mb’ami’ty voatse toy i bako-toka’ey hiveloman-tika.
10 Deri bestaar Kærligheden: Ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
Inao o fikokoañeo: tsy te itika ro nikoko an’Andrianañahare fa Ie hey ro nikoko an-tika vaho nañitrike i Ana’ey hañefetse o hakeon-tikañeo.
11 I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
Ry rañetseo, kanao izay ty nikokoan’ Añahare antika, ehe te hifampikoko ka.
12 Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kærlighed er fuldkommet i os.
Leo raike tsy nahaisak’ an’ Andrianañahare ndra mbia’ mbia, f’ie mifampikoko le mimoneñe aman-tikañ’ ao t’i Andrianañahare, naho fonireñe aman-tikañ’ i fikokoa’ey.
13 Derpaa kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Aand.
Inao ty aharendrehan-tika te mimoneñe ama’e, naho ie amantika, le t’ie nandiva i Arofo’ey aman-tikañe.
14 Og vi have skuet og vidne, at Faderen har udsendt Sønnen til Frelser for Verden.
Fa niisa’ay naho mitaroñe te nahitrin-dRae i Ana’ey, Mpandrombake ty voatse toy.
15 Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud.
Ze mitaroñe Iesoà t’ie Anan’ Añahare, le mimoneñe ama’e ao t’i Andrianañahare naho aman’ Añahare ao re.
16 Og vi have erkendt og troet den Kærlighed, som Gud har til os. Gud er Kærlighed, og den, som bliver i Kærligheden, bliver i Gud, og Gud i ham.
Fa fohintika naho atokisañe ty fikokoan’ Añahare an-tika. Fikokoañe t’i Andrianañahare, naho mimoneñe aman’ Añahare ao ze mimoneñe am-pikokoañe ao, vaho ama’e ao t’i Andrianañahare.
17 Deri er Kærligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saaledes ere ogsaa vi i denne Verden.
Inao ty mahaañoñe o fikokoan-tikañeo, hahafirearean-tika amy andron-jakay, t’ie mihambañe ama’e an-tane atoy.
18 Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.
Tsy aman-kebahebake ty hatea, le mandroake anifañe ty koko ki’e, fe mioza lovelove ty hemba; mbe tsy fonitse koko ty marimarike.
19 Vi elske, fordi han elskede os først.
Mikoko tika, amy te Ie hey ro nikoko an-tikañe.
20 Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud, ‟ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?
Naho eo ty manao: Kokoako t’i Andrianañahare, f’ie malain-dongo, ro mpandañitse; amy te aia ty hahafikokoa’e an’Andrianañahare tsy isa’e naho tsy kokoa’e hey ty longo’e trea.
21 Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsaa elske sin Broder.
Inao ty nandilia’e an-tika: Tsy mete tsy mikoko longo ty mikoko an’Andrianañahare.
