1 Johannes 3
1 Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.
Tenk så stor kjærlighet Far i himmelen har vist oss når vi får kalle oss hans barn. Tenk at vi virkelig er det! De som tilhører denne onde verden, kjenner ikke Gud. Derfor kan de ikke forstå at vi er hans barn.
2 I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at, naar det aabenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er.
Kjære venner, nå er vi allerede Guds barn, og hva vi skal bli i framtiden, har vi ennå ikke klart å forestille oss. Ett er likevel sikkert, og det er at når Jesus kommer igjen skal vi bli like han. Da får vi se ham akkurat som han er.
3 Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
Den som tror at Jesus skal vende tilbake til jorden holder seg ren fra synden på samme måten som Jesus er fullstendig ren.
4 Hver den, som gør Synden, begaar ogsaa Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
Hver og en som synder bryter Guds lov. Synd er å gå imot Guds vilje.
5 Og I vide, at han blev aabenbaret, for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham.
Dere vet at Jesus kom for å ta bort syndene våre, og at det ikke finnes noen synd i ham.
6 Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke set ham og kender ham ej heller.
Dersom vi lever i fellesskap med ham fortsetter vi ikke å synde. Den som fortsetter å synde har aldri forstått hvem Jesus er, og kjenner ham ikke.
7 Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
Mine barn, la ingen bedra dere når det gjelder dette: Den som følger Guds vilje og handler rett er et godt menneske, akkurat som Jesus er god.
8 Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn aabenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger.
Den derimot som fortsetter å synde, tilhører djevelen. Djevelen har syndet helt fra tidenes begynnelse. Guds sønn kom for å gjøre slutt på det onde som djevelen har stelt i stand.
9 Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
Den som har blitt Guds barn fortsetter ikke å synde, for Guds livskraft virker i ham. Han kan ikke fortsette å synde etter som han er Guds barn.
10 Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligesaa den, som ikke elsker sin Broder.
Av dette kan vi altså vite hvem som er Guds barn, og hvem som tilhører djevelen. Den som handler galt og går imot Guds vilje, er ikke Guds barn. Den som ikke elsker sine troende søsken er heller ikke Guds barn.
11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;
Det budskapet som vi har hørt fra begynnelsen, er at vi skal elske hverandre.
12 ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
Vi skal ikke være som Kain, som tilhørte den onde og drepte sin bror. Hvorfor drepte Kain ham? Jo, fordi han handlet galt, mens broren fulgte Guds vilje og handlet rett.
13 Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.
Vær derfor ikke forskrekket, mine søsken, om menneskene hater dere.
14 Vi vide, at vi ere gaaede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.
Dersom vi elsker våre troende søsken er det et bevis på at vi har gått over fra døden til livet. Den som ikke elsker sine søsken, er fortsatt åndelig død.
15 Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. (aiōnios g166)
Den som hater en annen troende, kan bli sammenlignet med en morder. Dere vet at ingen mordere har evig liv i seg. (aiōnios g166)
16 Derpaa kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
Jesus ofret livet sitt for oss, og ved det kjenner vi til hva virkelig kjærlighet er. Derfor er også vi skyldige til å gi vårt liv for våre troende søsken.
17 Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?
Dersom noen, som har alt det han trenger og ser en annen troende som lever i fattigdom, likevel ikke kjenner medfølelse med sin troende bror eller søster, hvordan kan da Guds kjærlighet være i ham?
18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!
Mine barn, dere kan ikke elske bare med vakre ord. Sann kjærlighet viser vi gjennom praktisk handling.
19 Og derpaa kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Aasyn stille vore Hjerter tilfreds,
Det er gjennom våre handlinger vi kan vite om vi lever i tråd med Guds vilje, han som er sannheten. Gjør vi det, kan vi kjenne oss trygge for ham,
20 hvad end vort Hjerte maatte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.
selv om vår samvittighet anklager oss. For Gud er større enn vår egen samvittighet, og vet alt om oss.
21 I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud,
Kjære venner, dersom vi har ren samvittighet, kan vi uten frykt vende oss til Gud.
22 og hvad vi end bede om, det faa vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.
Uansett hva vi ber om, skal vi få, etter som vi er lydige mot det han har gitt oss befaling om, og gjør det som gleder ham.
23 Og dette er hans Bud, at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.
Det han gir oss befaling om, er at vi skal tro på hans Sønn, Jesus Kristus, og elske hverandre som han vil.
24 Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.
Den som er lydig mot Guds befalinger fortsetter å leve i fellesskap med Gud, og Gud med han. Vi vet at Gud bor i oss, etter som han har gitt oss sin Ånd.
