1 Johannes 3
1 Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.
Ik' nana'uwotsi erŕ nos'eegeetwok'o niho awuk'o shuno noosh b́imtsok'o aab́ s'iilere! arikon noowere Ik' nana'a noone, datsan Ik'o b́dartsosh nonowere danatse.
2 I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at, naar det aabenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er.
T shuntswotso! and no Ik' nana'a noone, shinomaantsish eeg nowotitwok'o daneerafa'ee, ernmó Krstos b́be'et aawots bí aro arikon eeg bíarok'o nobek'etwotse bínowere noaritwok'ó danfone.
3 Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
Krstosn man b́ wotitwok'o jangiru jamo Krstos s'ayn b́ wottsok'o bíwere b́ tooko s'ayn woshituwe.
4 Hver den, som gør Synden, begaar ogsaa Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
Morra eto Ik' nemo gaak b́ wottsotse morr finit jamo Ik' nemo gáákre.
5 Og I vide, at han blev aabenbaret, for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham.
Ashuwots morro t'afiyosh Krstos b́be'etsok'onat bíwere morro b́ deshawok'o danfte.
6 Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke set ham og kender ham ej heller.
Eshe Krstosnton beet ash jamo morro fineratse. Morr finitu asho Krstosi be'atse, bínowere danatse.
7 Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
T nana'uwotso! konworu itn bí ant'elcerawok'owa, Krstos kááwo b́ wottsok'o kááwts fino k'alitu jamo kááwe.
8 Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn aabenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger.
Diyablos shintson dek'tut morro b́ finirwosh morr finiru ash jamo Diyablos jiire. Ik' na'o b́ be'e diyablos fino gakoshee.
9 Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
Ik'i doyo b́gitsotse b́beyirwotsnat Ik'atse b́shuwetsotse Ik'i na'a wottso morro fineratse, finoshowere falratse.
10 Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligesaa den, som ikke elsker sin Broder.
Ik' nana'onat Diyablos nana'on galde danet hanne, Kááw finerawonat bí eshuwi shunaw jamonúwots Ik' nana'analiye.
11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;
Shin shintson it k'ebts wosho «No atsatsewo shunewone» etirwoniye.
12 ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
Shed'ani jir teshtsonat bíeshuwi úd'tso K'ayelkok'o woto geyiratse, bí bíeshuwi eegishe b́ úd'i? B́ fino gond b́ teshtsotsnat bí eshu fino kááw b́ teshtsotsne.
13 Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.
Ti eshuwotso! datsatsi ashuwots iti boshit'al mansh adk'ayere.
14 Vi vide, at vi ere gaaede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.
Noo no eshuwotsi noshunirwotse k'iromaantse kashomaants k'az nokimtsok'o danfone. Shun deshaw asho k'iri c'ishotse b́beyri.
15 Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. (aiōnios g166)
Bíeshuwi shit'iru jamo kash úd'kee, kash úd'tsonmó dúredúri kasho b́daatsrawok'o danfte. (aiōnios g166)
16 Derpaa kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
Shuno eeg b́wottsok'o nodanet Iyesus Krstos b́ kasho noosh b́imtsoshe, noowere nokasho no eshuwotssh beshide imo noosh geyife.
17 Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?
Datsanatse gaalo deshfetsr kic'iru asho be'efetsr maac' k'eweraw asho «Ik'o shunfee» eto awuk'o k'alrniya b́faliti?
18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!
T nana'otso! No shuno arikonat finon be'etka bako noonon mec'ron keewon wotk'aye.
19 Og derpaa kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Aasyn stille vore Hjerter tilfreds,
Mannowere arkeewtswotsi nowottsok'onat Ik'ishinats t'inosh shatalon aaw shuk'on t'inosh nofalitwok'o danfone.
20 hvad end vort Hjerte maatte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.
Nonibo noats bíangshiyalor Ik'o noniboniyere danbe, bíye jamkeewo danfee.
21 I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud,
T shuntswotso! No nibo noats angshratse wotiyal Ik'i shinatse ááw shuuk'o detsetwonee.
22 og hvad vi end bede om, det faa vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.
Ik'i tzazi jamo s'eentsr bín gene'úshit keewo nofinitwotse nok'onitu jamo bíyoke daatsitwone.
23 Og dette er hans Bud, at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.
Ik'o azaztsonu b́ naay Iyesus Krstos shútson amanar Krstos noon bíazaztsok'on noatsatsewo noshunetwok'owe.
24 Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.
Ik'o azaztso k'alitu jamwots Ik'ona bobeti, Ik'onwere boyitse b́beeti, Ik'o noyitse b́beyirwok'o nodanet noosh b́ imts S'ayin shayirone.
