1 Korinterne 1

1 Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes

Ma sel Paul, su tuh pangonyuk ke lungse lun God in sie mwet sap lun Christ Jesus, ac oayapa sel Sosthenes, mwet lulalfongi wiasr —

2 til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der paa ethvert Sted paakalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:

Nu sin church lun God in acn Corinth, nu selos nukewa su pangonyuk tuh elos in mwet mutal lun God, su ma lal ke elos kupasryang nu sin Christ Jesus, weang mwet yen nukewa su alu nu sin Leum lasr Jesus Christ, su Leum lalos ac oayapa lasr:

3 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

Lungkulang ac misla nu suwos sin God Papa tumasr ac Leum Jesus Christ.

4 Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Naade, som blev given eder i Kristus Jesus,

Nga sang kulo nu sin God luk keiwos pacl nukewa, ke sripen kulang su El asot nu suwos ke Christ Jesus.

5 at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,

Tuh ke kowos kupasryang nu sin Christ kowos kasrupi in ma nukewa, ke kas in luti nukewa ac etauk nukewa.

6 ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,

Mwe fahkak ke Christ oakwuki ku in kowos

7 saa at I ikke staa tilbage i nogen Naadegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Aabenbarelse,

pwanang kowos tia oalla liki in eis kutena mwe insewowo sin God ke kowos tupan sikme lun Leum lasr Jesus Christ.

8 han, som ogsaa skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige paa vor Herres Jesu Kristi Dag.

God El fah akkeye kowos in tu ku nu ke safla, tuh in wangin mwatuwos ke Len lun Leum lasr Jesus Christ.

9 Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.

God El oaru, ac fal in lulalfongiyuk El, su pangon kowos in sie sin sie yurin Wen natul, Leum lasr Jesus Christ.

10 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.

Ke inen Leum lasr Jesus Christ, nga kwafe nu suwos nukewa, mwet lili ac lulu, tuh kowos in insese ke ma kowos fahk, tuh in fah wangin srisrielik inmasrlowos. Kowos nukewa in tukenina nunak sefanna ac pwapa sefanna.

11 Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Kloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.

Mwet lili ac lulu, kutu mwet in sou lal Chloe elos tuku fahk nu sik lah oasr akukuin inmasrlowos.

12 Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.

Kalem sik lah kas lowos uh tia oana sie. Sie fahk mu, “Nga ma lal Paul”, sie fahk mu, “Nga ma lal Apollos”, ac sie fahk mu, “Nga ma lal Peter”, ac sie fahk mu, “Nga ma lun Christ.”

13 Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus's Navn?

Ya Christ el kitakatelik nu ke u pus? Ya Paul pa misa fin sakseng keiwos? Ya kowos baptaisla tuh kowos in mwet tuma lutlut lal Paul?

14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus,

Nga kulo nu sin God lah nga tuh tia baptaisi kutena suwos, sayal Crispus ac Gaius.

15 for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.

Ke ma inge, wangin kutena suwos ku in fahk mu kowos baptaisla inek.

16 Dog, jeg døbte ogsaa Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden.

(O nga esamak lah nga baptaisella pac Stephanas ac sou lal; tusruktu nga tia esam lah oasr pac mwet saya nga baptaisela.)

17 Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.

Christ el tia supweyu ngan baptaisi mwet. El supweyu in fahkak ke Pweng Wo, ac fahkak luk in tia orekmakin kas lalmwetmet lun mwet, tuh ku lun misa lun Christ fin sakseng in tia pilesreyuk.

18 Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Daarskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.

Tuh pweng ke misa lun Christ fin sakseng, ma lalfon nu selos su fahsr ke inkanek nu ke tuhlac; a nu sesr su fahsr ke inkanek in molela, pweng se inge ku lun God.

19 Thi der er skrevet: „Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet.‟

Tuh Ma Simusla uh fahk, “Nga fah kunausla etauk lun mwet lalmwetmet Ac akfohsyauk nunak lun mwet yohk etu la.”

20 Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper af denne Verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Daarskab? (aiōn g165)

Ke ouinge, mea sripen mwet lalmwetmet? Ku mwet sasla ke ma sap? Ku mwet pah in sramsram lun faclu? God El akkalemye tari lah lalmwetmet lun faclu ma lalfon. (aiōn g165)

21 Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Daarskab at frelse dem, som tro,

Tuh ke lalmwetmet lun God, El oru tuh mwet uh in tia ku in etal ke lalmwetmet lalos sifacna. A El sulela in molela mwet su lulalfongi ke kas in luti lasr ma pangpang “kas lalfon.”

22 eftersom baade Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,

Mwet Jew elos kena liye mwenmen, ac mwet sayen mwet Jew elos suk ke lalmwetmet.

23 vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Daarskab,

A funu kut, kut fahkak Christ su sripsripyak fin sakseng, sie pweng su mwe srungayuk nu sin mwet Jew, ac kas lalfon nu sin mwet sayen mwet Jew.

24 men for selve de kaldede baade Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.

Tusruktu nu selos su pangonyuk tari sin God — mwet Jew oayapa mwet sayen mwet Jew — pweng se inge pa Christ, su fahkak ku lun God ac lalmwetmet lun God.

25 Thi Guds Daarskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.

Tuh ma su oana mwe lalfon lun God, lalmwetmet liki lalmwetmet lun mwet uh; ac ma su oana munas lun God, ku liki ku lun mwet uh.

26 Thi ser, Brødre! paa eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;

Inge, mwet lili luk, kowos in esam ouiyowos meet liki pacl se God El pangon kowos. Ke liye lun mwet uh, pu na suwos lalmwetmet, ku oasr ku la, ku oaoa in mwet fulat.

27 men det, som var Daarskab for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;

God El tuh sulela ma faclu pangon mu lalfon in akmwekinye mwet lalmwetmet, ac El sulela ma su faclu pangon mu munas in akmwekinye mwet ku.

28 og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,

El sulela ma faclu pilesru ac srunga ac pangon mu wangin sripa, in kunausla ma faclu nunku mu yohk sripa.

29 for at intet Kød skal rose sig for Gud.

Kalmen ma inge pa wangin mwet ku in konkin ye mutun God.

30 Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, baade Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;

Tusruktu God El oru tuh kowos in kupasryang nu sin Christ Jesus, ac tuh Christ elan ase lalmwetmet nu sesr. Ke Christ kut aksuwosyeyuk ye mutun God; kut ekla mwet mutal lun God ac aksukosokyeyuk kut.

31 for at, som der er skrevet: „Den, som roser sig, rose sig af Herren!‟

Ouinge, oana Ma Simusla uh fahk, “Kutena mwet su kena konkin, lela elan konkin ke ma Leum El oru.”